DEN EUROPÆISKE FJERKRÆINDUSTRIS GUIDE FOR SLAGTEKYLLINGER [EPIG]

Association de l Aviculture, de l Industrie et du Commerce de Volailles dans les Pays de l Union Européenne europæiske landbrugsorganisationer europæiske landbrugs-andelsorganisationer DEN EUROPÆISKE FJERKRÆINDUSTRIS GUIDE FOR SLAGTEKYLLINGER [EPIG] Retningslinjer for god hygiejnepraksis til forebyggelse og bekæmpelse af patogeniske mikroorganismer med særlig reference til salmonella i Gallus gallus (slagtekyllinger) opdrættet med henblik fra slagtning fra kyllingefarme, og ved indfangning, lastning og transport Februar 2010

FORORD Dette dokument er blevet udfærdiget af a.v.e.c. og COPA-COGECA i fællesskab. a.v.e.c. er Sammenslutningen af Fjerkræslagterier og Import- og Eksport med Fjerkræ inden for Landene i EU, og COPA-COGECA er Sammenslutningen af Landbrugsorganisationer og Sammenslutningen af Landbrugs-andelsorganisationer i EU. Retningslinjernes sigte er at hjælpe kyllingeproducenter, som opdrætter slagtekyllinger med henblik fra konsum, med at forebygge indslæbning, spredning og persistens af sygdomme og smitte, som kan påvirke sikkerheden ved det kød, der produceres fra flokkene til konsum. Dokumentet er udfærdiget i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 852/2004 om levnedsmiddelhygiejne, og dets sigte er at vejlede i en effektiv anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser, forordning nr. 178/2002, den generelle fødevarelovning og CODEX s regler om for hygiejnepraksis for kød. Retningslinjerne supplerer andre regelsæt, som er gældende i medlemsstaterne og OIE s anbefalinger. Disse retningslinjer for god hygiejnepraksis er vejledende og frivillige for kyllingeproducenter, som opdrætter kyllinger til kødproduktion, og operatører som arbejder med indfangning, lastning og transport af kyllingerne. Retningslinjerne behandler produktionstrinene fra slagtekyllingerne er én dag gamle, hvor de forlader deres udklækningssted, og til de ankommer til slagteriet. Retningslinjerne omfatter kun slagtekyllinger og ikke andre arter, selv om nogle af foranstaltningerne kunne være relevante for andet fjerkræ. Dokumentets formål er at vejlede og hjælpe producenter med implementering af hygiejnemæssige foranstaltninger med henblik fra kontrol af den mikrobiologiske kvalitet for det levende fjerkræ og fjerkrækød. Der er især lagt vægt fra at forebygge indslæbning, spredning og persistens af salmonella i kyllinger, som opdrættes til kødproduktion. Retningslinjerne kan bruges som udgangspunkt til at udvikle nationale eller regionale retningslinjer, som måske er mere detaljerede, men som ikke bør være i strid med disse fællesskabsretningslinjer. Hvis medlemsstater og/eller operatører, som allerede har implementeret højere standarder, anvender disse retningslinjer, bør de ikke bruges til at sænke disse standarder. Det anbefales, at ejere af flokke og slagterier drøfter implementeringen af retningslinjerne med dyrlægen og alle produktionskædens operatører, således at man i fællesskab kan finde den bedste måde at implementere retningslinjerne også med hensyn til særlige lokale vilkår. 2

INDHOLD Indledning... 4 A. Fra bedriften...6 1. Biosikkerhed... 6 2. God ledelsespraksis...11 3. Monitorering og stikprøvetagning...12 4. Rengøring og desinficering...16 B. Indfangning, lastning og transport af levende fjerkræ... 19 1. Udtynding: Hygiejneanvisninger ved indfangning og lastning...19 2. Transport af levende dyr: Hygiejneanvisninger under transporten... 20 C. Optegnelser, dataoverførsler og kommunikation... 21 1. Optegnelser...21 2. Føring af optegnelser... 22 3. Ekstern kommunikation... 22 Bilag...23 I. Henvisning til lovgivning, kvalitetsordninger og andre kilder... 23 II. Autoriserede laboratorier... 25 III. Definitioner... 25 IV. Tjekliste for forberedelse af en detaljeret plan for biosikkerhedsmæssige foranstaltninger, rengøring og desinficering af slagtekyllingernes enheder og for køretøjer...27 3

INDLEDNING Beskyttelse af fjerkræflokke mod smitte fra uønskede mikroorganismer er en ekstremt vigtig del af kommerciel fjerkræproduktion. Fremkomsten af en sygdomsfremkaldende og yderst smittefarlig sygdomsorganisme i fjerkræflokke vil kunne få alvorlige økonomiske konsekvenser for hele samfundet. Ved at udvikle og dagligt anvende biosikkerhedsprocedurer som bedste ledelsespraksis fra fjerkræbedrifter vil man kunne reducere risikoen for fremkomsten af zoonotiske mikrobiologiske infektioner som salmonella og campylobacter, såvel som smitsomme sygdomme som fugleinfluenza og Newcastle Disease. Fjerkræproducenter og slagterioperatører bør forstå vigtigheden af biosikkerhedsprotokoller og være bekendt med indholdet af disse, og i samarbejde implementere disse programmer med henblik fra at sikre et højt biosikkerhedsmæssigt niveau. Effekten af et biosikkerhedsprogram 1 kan optimeres, hvis alle fjerkræproducenter anvender bedste ledelsespraksis. Salmonella er en tarmbakterie, som kan overføres fra alle dyr, herunder mennesker. Nogle salmonella-serotyper kan forårsage alvorlig sygdom hos fjerkræ (S. Gallinarum, Pullorum, arizonae), men de fleste salmonella spp. forårsager normalt ikke klinisk sygdom hos fjerkræ. Hvis der findes salmonella i kyllinger, der opdrættes til kød, øger det risikoen for, at kyllingekødet fra disse kyllinger vil være smittet med disse bakterier. Der findes cirka 2500 forskellige serotyper af salmonella. Aktuelt er det kun omkring 200 salmonella-serotyper, der forbindes med fødevarebårne infektioner hos mennesker i EU. Salmonella kan overføres både vertikalt fra forældreflokke til afkom og horisontalt fra smitte i miljøet til fuglene. Den vertikale overførelse fra avlsflokke til kommercielle flokke er registreret for to af de mest signifikante serotyper, Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium. I mange lande har man formået at reducere forekomsten af disse to serotyper gennem indførelse af strenge biosikkerhedsforanstaltninger, effektiv monitorering og vaccination. Horisontal overførelse, hvor infektionen overføres fra kontamineret foder, permanent kontamineret udrugningsudstyr og fjerkræhuse, skadedyr og de ansattes kommen og gåen, er dog stadig den vigtigste smittevej. Den relative betydning af disse smitteveje varierer fra land til land og mellem fjerkræsorganisationer, derfor er det vigtigt, at man har en effektiv monitorering og udfører stikprøvekontroller, således at man kan identificere smittekilderne. Salmonella er udbredt og en komplet udryddelse er nok ikke økonomisk muligt i de fleste lande, med undtagelse i den primære avlssektor. God ledelse og biosikkerhed kan reducere risikoen for indslæbning og persistens af infektionen til et minimalt niveau, især eftersom forbedret kontrol med salmonella i avlssektoren og i foderproduktionen i stor udstrækning har reduceret risikoen fra disse kilder, selvom kontamineret foder stadig er en af hovedårsagerne for smitteindslæbning af nye salmonella infektioner til en bedrift i de fleste lande, sammen med permanent smitte fra rugerier. Et effektivt program for salmonella-kontrol kan også have en god virkning fra campylobacter og andre organismer, 4

eftersom god biosikkerhed generelt har en beskyttende effekt. Det er dog meget sværere at forebygge indslæbning af campylobacter fra grund af dens lave infektiøse dosis, som betyder, at effektive hygiejnebarrierer altid skal overholdes. Det er vigtigt, at flokejere og transportører medtager disse retningslinjer som en del af deres normale ledelsespraksis. I udfærdigelsen af retningslinjerne er der blevet taget hensyn til, at de fleste kyllinger, der opdrættes til kødproduktion, produceres under kontrollerede forhold. Tiltagene, som retningslinjerne beskriver, bør udgøre hjørnestenen i salmonella-kontrollen, og såfremt de anvendes fuldt ud, vil de i høj grad kunne medvirke til at forebygge og kontrollere andre infektioner eller sygdomme i kyllingeflokke, som opdrættes til kødproduktion. Generelle tiltag kan være en god start, men det er måske ikke nok til fuldstændigt at udrydde infektioner under alle forhold, fx i tilfælde af bedrifter, der bliver ved med at døje med smitte. Derfor er det nødvendigt at udføre særlige undersøgelser og revidere kontrolprocedurerne, når generelle tiltag ikke fungerer. Retningslinjerne omhandler ikke specifikke tiltag for fritgående kyllinger. Mange af de grundlæggende principper kan dog anvendes og bør følges, så vidt det er muligt. Nogle af retningslinjerne kan dog anvendes fra fritgående kyllinger eller systemer med små hold. Bilagene indeholder referencer til relevant lovgivning og en tjekliste. Tjeklisten kan bruges som forberedelse for en detaljeret plan for biosikkerhedsmæssige foranstaltninger, for rengøring og desinficering af slagtekyllingernes opdrætsenheder og ved lastning og transport. 5

A. FRA BEDRIFTEN 1. Biosikkerhedsmæssige foranstaltninger 1 1.1 Generelt PRINCIPPER OM KØDHYGIEJNE GÆLDENDE FOR PRIMÆR PRODUKTION i henhold til Kodeks for hygiejnepraksis for kød. I. Den primære produktion bør forvaltes således, at sandsynligheden for indslæbning af smittefarer reduceres, og således at den fra hensigtsmæssig vis medvirker til, at kødet er sikkert og egnet til konsum for mennesker. II. Når det er muligt, og når det kan gennemføres i praksis, bør den primære produktionssektor og de relevante myndigheder oprette systemer, der kan opsamle, samordne og offentliggøre oplysninger om smittefarer og forhold, som kan være til stede i dyrebestande, og som kan risikere at få betydning for kødets sikkerhed og egnethed. III. Den primære produktion bør omfatte programmer, udfærdiget eller godkendt af myndighederne, for passende kontrol og monitorering af zoonotiske agenser i dyrebestande og miljøet, og anmeldelsespligtige zoonotiske sygdomme bør rapporteres som påkrævet. IV. God hygiejnepraksis (GHP) fra det primære produktionsniveau bør eksempelvis omfatte dyrenes sundhed og hygiejneforhold, optegnelser over behandlinger, foder og foderingredienser og relevante miljømæssige faktorer og omfatte anvendelse af principper om HACCP (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter) i videst muligt omfang. V. En identificering af dyrene (flokkene) bør give mulighed for at spore flokkens oprindelsessted i det videst mulige omfang, således at en lovgivningsmæssig undersøgelse kan blive sat i værk, hvis det er nødvendigt. CAC/RCP 58-2005 (ftp://ftp.fao.org/codex/publications/booklets/animal/animal_food_prod_en.pdf) 1.1.1 Bedriftens beliggenhed Fjerkræbedrifter bør ideelt set ikke placeres i nærheden af andre dyrebesætninger eller mulige kontamineringskilder, herunder spildevandsanlæg og affaldsdepotanlæg. Bedrifter, der ligger i nærheden af sådanne steder, vil være nødt til at opretholde et højere beskyttelsesniveau over for risiko for indslæbning af smitte. Dette bør som minimum gælde for kyllingebedrifter, der er bygget de seneste år. 1.1.2 Kyllingeanlægget 2 Der bør findes en plan over anlægget. God biosikkerhed er ekstremt vigtig for at forhindre indslæbning af en lang række mikroorganismer i kyllingebedrifter. 6

Indretningen af anlægget og ledelsespraksis bør udformes for at lette dette. Anlæggets ydergrænse skal være klart afgrænset og om muligt indhegnet. Adgang til anlægget bør kontrolleres og derfor kun tillades via særlige, tydelige indgangssteder og begrænses så meget som muligt til fagfolk, som er bekendt med biosikkerhedsmæssige foranstaltninger. Der bør være en ringeklokke eller noget lignende, hvormed man let kan påkalde sig opmærksomhed, og uledsagede gæster bør ikke have adgang til anlægget. Gæsteparkering bør placeres, så den ligger i nærheden af anlæggets indgang eller indkørsel, langt fra kyllingebygninger, foder og gødning. Ideelt bør parkeringspladsens underlag være rent og hårdt. Det anbefales, at anlægget udstyres med omklædningsrum ved indgangen, hvor personale og besøgende kan skifte tøj til bedriftens støvler og kedeldragter. Et desinficerende støvlebad 3 og et hånddesinficeringsmiddel 4 bør anvendes ved ankomsten og når man går ud af omklædningsrummet. Man bør vaske og tørre hænderne og anvende et hånddesinficeringsmiddel mellem de forskellige huse Veje fra bedriften bør have en hård overflade, som kan rengøres effektivt. Kyllingeanlægget bør ikke huse andet fjerkræ, herunder tamfugle eller prydfugle. 1.1.3 Bygninger Bygninger bør være bygget af holdbart (hårdt) materiale, som let og effektivt kan rengøres og desinficeres. Bygningerne bør vedligeholdes for at undgå, at vilde slagtefjerkrae og skadedyr trænger ind. De udvendige arealer i umiddelbar nærhed af fjerkræbygningerne bør holdes fri af vegetation, og anlægget bør holdes rent og ryddelig for ikke at tiltrække skadedyr og vilde slagtefjerkrae. Diverse materialer bør ikke opmagasineres rundt om kyllingehusene. Bygningerne bør have et minimalt antal indgange, og disse bør holdes lukket og låst for at forhindre uautoriseret adgang. Der bør være faciliteter til vask og desinficering af hænder og omklædning til kedeldragt og støvler, inden man går ind i enheden og før og efter, man forlader hvert fjerkræhus. Støvlerne bør ikke benyttes uden for husene. For at maksimere de biosikkerhedsmæssige foranstaltninger tilrådes det, at man som minimum har et system med støvlebad og/eller et forrum 5. Disse foranstaltninger varierer dog fra land til land, men det er muligt at indrette en bås eller rum inden døre, hvor man kan skifte støvler i husene. Tilbygninger, såsom lagerbygninger, opholdsrum, toiletter m.m. bør være opført og vedligeholdt i samme stand som fjerkræhusene. 1.1.4 Biosikkerhedsmæssige procedurer fra anlægget og ved indgangen til husene Personale og besøgende udgør en stor biosikkerhedsmæssig 1 risiko for fjerkræbesætningen fra anlægget. Ved ankomst til anlægget bør personale og besøgende skifte til den beskyttende beklædning, som anlægget stiller til rådighed. Derudover bør man skifte fodtøj, når man går ind og ud af hvert fjerkræhus, og det anbefales at skifte til beskyttelsestøj, når man går ind i hver enkelt 7

fjerkræhus i stedet for ved ankomsten til anlægget. Den største risiko, er at inficeret materiale fra fodtøj, hænder eller transportabelt udstyr bringes med ind i huset. For at reducere risikoen tilrådes det fortrinsvis at implementere et biosikkerhedsbarrieresystem 5 eller som minimum et støvlebad 3 ved indgangene til alle fjerkræhuse. Støvlebade er mindre effektive biosikkerhedssystemer end støvleskift-systemer. Begge biosikkerhedssystemer kan anvendes, det er dog yderst vigtigt, at systemet anvendes konsekvent af alle besøgende og ansatte. Til støvlebade bør man altid anvende et godkendt decinficeringsmiddel 6. Hvis man benytter sig af støvlebade, bør alle besøgende være grundige med at dyppe deres fodtøj i badet, inden de går ind i huset. Desinficeringsmidler bør anvendes i det rette fortyndingsforhold for at slå bakterier som salmonella ihjel (dette er meget mere koncentreret end for eksempel for fjerkræsygdomme) og være et af de produkter, der hæmmes mindst af organisk materiale og har den hurtigste virkning. De bør udskiftes og fyldes op jævnligt i henhold til producentens anvisninger. Det tilrådes at have to støvlebade; et uden for forrummet og et lige før indgangen til fugleanlægget. Støvler bør dyppes grundigt, både når man går ind og ud af disse anlæg. For at støvlebadene skal være effektive, skal støvlerne rengøres, før de dyppes. Dette kan gøres ved at bruge et separat desinficeringsbad og en børste, højtryksrenser eller ved at banke skidtet af. Yderligere bør der, for at undgå kontaminering, fortynding eller fordampning/nedbrydelse af de aktive ingredienser anvendes et egnet desinficeringsmiddel i en effektiv koncentration, som med jævne mellemrum genopfyldes. 1.1.5 Udstyr Udstyr, der anvendes fra anlægget, bør være af holdbart materiale og skal kunne rengøres og desinficeres. Eventuelt fælles udstyr bør rengøres og desinficeres grundigt, før og efter det flyttes mellem fjerkræanlæggene. 1.2 Levering og bortskaffelse af strøelse Der kan anvendes forskellige typer af strøelse som underlag for fjerkræet, men det bør købes fra en pålidelig kilde og være fri for kontaminering fra dyrebesætninger, vilde slagtefjerkrae og gnavere. Strøelse kan, i produktions- eller emballeringsfasen, behandles med specielle syreblandinger, såsom myresyre og propionsyre, eller antibakterielle produkter, såsom formaldehyd eller et pulveriseret desinficeringsmiddel for at reducere risikoen for bakteriel kontaminering. Strøelse bør transporteres fra køretøjer, der rengøres og desinficeres forud for lastningen af strøelsen, og ikke fra køretøjer, som tidligere har været anvendt til at transportere gødning, medmindre disse er blevet grundigt rengjort, desinficeret og tørret. Strøelse, som opbevares i det fri fra paller eller i løs vægt, skal altid være beskyttet mod vand, slagtefjerkrae og skadedyr. Beskadigede baller må ikke anvendes. Brugt strøelse 7 skal straks fjernes fra anlægget og bortskaffes fra behørig vis. 8

1.3 Kontrol med skadedyr, vilde dyr og insekter Alle bygninger bør være sikret så godt som muligt mod indtrængen af vilde slagtefjerkrae, gnavere, hønseribiller og vilde dyr. (Se 4.1). Det bør forhindres, at disse dyr tager ophold i nærheden gennem en række almindelige forholdsregler, såsom god orden, rydning af vegetation og andre mulige opholdssteder. Spildt foder skal fjernes med det samme. Gnaver-habitater bør undgås ved at holde anlægget pænt og ryddeligt. Der bør være et fast program for bekæmpelse i og omkring bygningerne og langs anlægget ydergrænse. Personale med relevant uddannelse og kendskab til pesticider og deres anvendelse bør foretage skadedyrskontrollerne. Der bør være en nøjagtig plan for skadedyrsbekæmpelse for enheden, samt fuldstændige optegnelser for brugen af pesticider i henhold til lovgivningen. Skadedyrsbekæmpelsesprogrammet bør overvåges nøje og om nødvendigt forbedres og intensiveres, hvis der er tegn fra skadedyrsangreb. Det er lettest at intensivere skadedyrsbekæmpelsesprogrammet i perioder med tomme huse. Præventive sikkerheds- og bekæmpelsesforanstaltninger bør vurderes regelmæssigt for at se, om de er effektive. 1.4 Husdyr fra anlægget Kæledyr og andre dyr, inkl. kreaturer, skal holdes væk fra fjerkræhuse, foder - og strøelseslagre og tjenestebygninger. Hundes, kattes og andre husdyrs eller kreaturers adgang til fjerkræbygningerne (herunder foder- og udstyrslagre) bør til enhver tid forhindres. 1.5 Foder og vandforsyning Færdigfoder eller ingredienser til hjemmeblandinger bør indkøbes fra en mølle eller leverandør, som driver virksomhed i overensstemmelse med de lovmæssige krav eller relevant adfærdskodeks, især for bekæmpelse af salmonella, og som ikke har noget mod at offentliggøre resultaterne af sin salmonella-monitorering af foder og møllens miljø og procedurer. Den ansvarlige dyrlæge for flokken kan eventuelt hjælpe med at fortolke disse resultater. Færdigfoder bør helst leveres fra køretøjer, som er beregnet til formålet, og som ikke anvendes til returlæs af rå-ingredienser eller andre foderstoffer eller materialer. Hvis foderstofkøretøjer anvendes til at køre returlæs med rå-ingredienser, bør køretøjerne rengøres og desinficeres grundigt, før færdigfoderet transporteres. Der bør være et dokumenteret hygiejneprogram for alle køretøjer. Hvis det er muligt, bør foderet leveres direkte fra foderproducent til bedriften. Tilsat helt korn eller tilsatte blandinger af helt korn bør enten være syrebehandlede med et effektiv specialprodukt indeholdende myresyre og/eller propionsyre, eller formaldehyd- eller varmebehandlede, eller behandlede i henhold til de nationale myndigheders forskrifter. Hvis producenten bruger eget korn og kan kontrollere for salmonella, kræver de nationale myndigheder 9

ikke altid syre- eller varmebehandling. Ved aflæsning af foderet, bør der anvendes en støvopsamlingssæk, som hører specielt til bedriften. Foderleverandøren kan også levere en ny støvopsamlingssæk med hver leverance. Kornstøvet er velegnet til at foretage undersøgelser for potentiel kontaminering af leverancen. Stikprøver fra hver leverance bør opsamles i henhold til kapitlet om Monitorering og stikprøvetagning og gemmes i mindst én uge efter slagtningen. Foder fra bedriften bør opbevares i lukkede opmagasineringscontainere, fodertragter eller forseglede sække. Opmagasineringsområder og fodertragter, m.m. bør holdes fri for slagtefjerkrae og gnavere. Spildt foder skal straks fjernes for ikke at tiltrække skadedyr og vilde slagtefjerkrae. Spild og rester fra fodersnegle og fodertragter m.m. må ikke opbevares og genbruges til den efterfølgende flok. Drikkevand bør helst komme fra en offentlig vandforsyning. Hvis vandet kommer fra en anden kilde, bør der forud for anvendelsen foretages en biologisk test og efterfølgende regelmæssige tests (min 1/år). Det anbefales at tilføje et desinficeringsmiddel til vandet eller fra anden måde behandle vandet, hvis det kommer fra en ikke-offentlig kilde (eller det bør være muligt at tilsætte eller tilføre en behandling, hvis det er nødvendigt, fx klor eller UV-behandling). Ubehandlet overfladevand må ikke anvendes. Vandledningssystemet, herunder eventuelle samletanke, bør være lukkede og holdes hygiejnisk for at forhindre kontaminering. 1.6 Bortskaffelse af døde og udtyndede slagtefjerkrae Flokkene bør tjekkes dagligt, og døde og udtyndede slagtefjerkrae bør fjernes og placeres i en lukket beholder, der er sikret mod lækage og indtrængen af vilde dyr og skadedyr. De døde dyr bør bortskaffes via godkendte ruter i henhold den relevante EU-lovgivning, især Forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som er erstattet af Kommissionens forordning nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter med virkning fra den 4 marts 2011. Opmagasineringsfaciliteter og opbevaringsrum for døde slagtefjerkrae bør rengøres og desinficeres grundigt før nye slagtefjerkrae anbringes. Efter håndtering af døde slagtefjerkrae skal man altid vaske og desinficere hænderne. Det anbefales at bruges plastikengangshandsker. 1.7 Daggamle kyllinger Avlsflokke og rugerier, der leverer daggamle kyllinger, skal overholde den relevante lovgivning om salmonella-monitorering af deres flokke. (Kommissionsforordning nr. 2160/2003). Daggamle kyllinger bør transporteres i rene og omhyggeligt desinficerede køretøjer, bokse og/eller kasser. 10

2. Driften 2.1 Indledning Når man producerer dyr til konsum, gælder der særlige forholdsregler for produktets sikkerhed. Det primære mål for kødhygiejneprogrammer er beskyttelse af folkesundheden. Programmerne bør basere sig fra videnskabelige vurderinger af kødbårne risici i forhold til menneskers sundhed og medtage alle de relevante smittefarer, der er forbundet med fødevaresikkerhed, som man har identificeret gennem forskning og monitorering. Kravene til kødhygiejne bør regulere risiciene i størst muligt omfang gennem hele fødevarekæden, herunder fra bedriftsniveauet. Oplysninger fra de forskellige produktionsstadier bør medtages, således at man får tilpasset hygiejnekravene til de dyrebestande, hvorfra kødet stammer. I det omfang, det er muligt at praktisere, kan HACCP-principperne også anvendes ved udformningen og implementeringen af hygiejnemæssige foranstaltninger. Personale, der arbejder med dyr til fødevareproduktion og med aktiviteter, der involverer hygiejne, bør have behørig uddannelse, viden, færdigheder og evner. Resultater fra monitorering af dyr bør gennemgås i en efterfølgende kontrol og/eller ved ændring af krav vedrørende dyr/hygiejne når og hvis, det er nødvendigt. 2.1.1 Driften fra anlægget Hele anlægget bør drives fra en alt ind/alt ud basis. Alle enheder inden for et klart defineret biosikkert anlæg skal arbejde med en ledig periode mellem perioder med flokke. Fra anlæg, hvor der er fjerkræ af forskellige alder, bør der som minimum være en pauseperiode uden dyr for hver af de definerede biosikre anlæg, og omhyggelige biosikkerhedsmæssige foranstaltninger bør følges, når de flyttes mellem disse anlæg. 2.1.2 Personale og besøgende Alle ansatte og besøgende skal have udleveret rent beskyttelsestøj og fodtøj til brug i anlægget. Mellem flokkene skal alt tøj vaskes eller kassereres. Omfanget af besøgende til fjerkræanlæggene bør begrænses. Besøgende, inklusive måleraflæsere, lastbilchauffører, der leverer brændstof og foder, samt servicepersonale skal have udleveret beskyttelsestøj og fodtøj ved ankomsten, som skal afleveres efter brug. Besøgende, som ikke skal ind til anlæggene med de levende kyllinger, serviceområderne eller kyllingehusenes områder med foder/strøelse, behøver ikke at bære beskyttelsestøj og fodtøj. Biosikkerhedsprocedurerne ved indgangene til husene, som beskrevet i afsnit 1.1.4, bør følges. Der skal fra anlægget være faciliteter til at vaske hænder og toiletter med tilstrækkelig plads til at vaske, desinficere, tørre og sterilisere hænder. 11

Alle ansatte og besøgende skal vaske eller desinficere hænderne, inden de går ind kyllingehusene, og efter de forlader kyllingehusene. Besøgende til anlægget bør indskrive sig i en gæstebog (dato, ankomst- og afrejsetidspunkt, firmanavn, formål og dato for sidste kontakt med fjerkræ). Besøgende fra udlandet bør ikke have været i kontakt med fjerkræ inden for 48 timer forud for besøget. 2.1.3 Køretøjer Køretøjer fra anlægget bør begrænses. Det anbefales også at installere faciliteter for effektiv sprøjte-desinficering af køretøjernes hjul og andre kontaminerede dele ved indkørslen til anlægget. 2.1.4 Arbejdsrutiner og uddannelse Personale bør have veldefinerede arbejdsrutiner, som også omfatter hensyn til biosikkerhed og hygiejne. For at begrænse risikoen for infektioner fra bedriften, bør personalet undervises i betydningen af smitsomme sygdomme, zoonoser og korrekt hygiejne, herunder personalehygiejne og biosikkerhedsprotokoller. 3. Monitorering og stikprøvetagning Monitorering af flokkens salmonella-status. Kendskab til flokkens salmonella-status giver mulighed for at tjekke effekten af de biosikkerhedsmæssige tiltag og giver én et bedre grundlag at træffe beslutninger fra vedrørende desinficering ved udtyndinger og beslutninger om organiseringen af slagtningen. Tidsplanlægning for slagtningen af salmonella-positive flokke vil begrænse krydskontaminering i slagterianlægget og reducere den mængde af salmonella-kontamineret kyllingekød, som kommer ind i fødekæden. I henhold til EU-forordning kræves der til en salmonella-undersøgelse to par støvle-swabs pr. flok inden for tre uger før slagtningen. Det tilrådes også at indføre monitoreringsystemer for campylobacter, således at bedriftens praksis med hensyn til negative flokke kan identificeres. Positive resultater bør drøftes med flokkens ansvarlige dyrlæge. Procedurerne bør revurderes i tilfælde af kontaminerede huse og behørig handling iværksættes. Detaljerne i monitoreringssystemet bør drøftes med bearbejdningsanlæggets ledelse, som har stor interesse i en lav forekomst af salmonella og campylobacter. Monitoreringssystemerne bør også være i overensstemmelse med de lovmæssige krav (bemærk at fra d. 1/1/2009 vil Fællesskabsbestemmelserne i Forordning (EF) nr. 646/2007 angive mål for at reducere forekomsten af Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium). Udbredelse af resultaterne af undersøgelserne til alle fødevarekædens aktører vil øge bevidstheden og muliggøre en bedre kontrol af salmonella (og campylobacter) og bør derfor støttes. 12

3.1 Stikprøvetagning og undersøgelse for salmonella 3.1.1 Stikprøvetagning og undersøgelse for salmonella I de følgende afsnit beskrives stikprøvetagning og undersøgelser. Betegnelsen obligatorisk henviser til europæisk lovgivning. Betegnelsen frivillig eller anbefalet betyder, at der ikke findes en europæisk lovgivning fra anlægget. Men glem ikke, at der kan være nationale lovmæssige krav. 3.1.1.1 Stikprøvetagning af daggamle kyllinger: frivilligt Alle avlsbesætninger skal testes med bestemte intervaller i henhold til EU-forordning nr. 2160/2003 vedrørende bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og EU-forordning nr. 200/2010 vedrørende mål for reducering af fremkomsten af salmonellaserotyper i voksne avlsflokke af Gallus gallus, således at den vertikale overførsel af de fem mest udbredte salmonella serotyper bliver mindre. Undersøgelsen af de daggamle kødkyllinger (slagtekyllinger) ved ankomsten til bedriften er ikke behandlet i relevant EU-lovgivning, og er derfor ikke obligatorisk. Hvor det er ønskeligt at foretage en krydskontrol af de leverede kyllingers salmonella-status, bør stikprøvetagningen foretages aseptisk med rent beskyttelsestøj, herunder plastik-engangshandsker, i lastbilen. Kontaminering af prøverne fra rester af salmonella i støv kan let forekomme, hvis stikprøvetagningen foretages i et kylllingehus, der ikke er ordentligt desinficeret. Der kan foretages store multi-prøvetagninger af kyllingekassernes foring, som repræsenterer alle de leverede kyllinger, eller stofprøver med store stykker gaze fra mindst 900 cm 2, samt alle kyllinger, der var døde eller udtyndede ved ankomsten kan testes. Prøvetagninger af den samme slags kan samles til undersøgelse, hvor det nødvendigt. 3.1.1.2 Stikprøvetagning af slagtekyllinger: Obligatorisk I de følgende kapitler beskrives stikprøvetagning og undersøgelse i henhold til EU-forordninger, men findes der mere vidtrækkende national lovgivning, skal den overholdes. 3.1.1.2.1 Stikprøvetagningsperiode Stikprøvetagning af slagtekyllinger er obligatorisk og omfattes af EU-lovgivning. Stikprøvetagning for slagtefjerkrae skal foretages indenfor tre uger før slagtningen. Det foretrækkes, at stikprøvningen finder sted så tæt som muligt fra slagtningsdatoen, således at anlægget bedst muligt kan planlægge og slagte positive flokke. Det er dog vigtigt, at der er tilstrækkelig med tid til at foretage undersøgelserne og rapportere resultaterne, således at planlægning og slagtning kan finde sted, hvis dette er nødvendigt. 13

3.1.1.2.2 Stikprøvetagningsprocedurer Der skal bruges mindst to par absorberende støvle-swabs pr. flok, det vil sige fire absorberende støvle-swabs pr. hus. Overfladen af de absorberende støvle-swabs bør fugtes forinden med et egnet fortyndingsmiddel. Det tilrådes, at laboratoriet leverer de absorberende støvle-swabs. Bedriftschefen bør placere de absorberende støvle-swabs over sterile vandtætte støvler, som først har været i et støvlebad 3, og som tages fra oven fra hans eget fodtøj, og sørge for, at han tager mindst 100 skridt for at medtage hele længden af huset og alle underafsnit. Prøvetagningen bør foretages inden fornyelse af strøelse. Efter prøvetagningen bør støvle-swab-prøverne forsigtigt overføres til en steril beholder. Ekskrementer, der har sat sig fast fra de synligt snavsede støvle-swab-prøver skal medtages. Prøverne bør straks ekspederes videre til laboratoriet, og må ikke udsættes for varme før laboratorieundersøgelsen. 3.1.1.3 Stikprøvetagning af udtyndede bestande: frivilligt Når man har foretager udtynding eller udtynding fra en flok, som er testet negativ for salmonella, skal man være særlig påpasselig med at undgå infektion via kontaminerede fangstredskaber, transportkasser eller containere. Kyllingeproducenten ønsker måske, at der tages swab-prøver af lastbilen, kasserne og/eller de containere, som kommer i kontakt med hans flok. Kyllingeproducenten bør kontakte dyrlægen eller laboratoriet forud, så de kan nå at forberede sig. Hvis dette gøres, bør der anvendes store stof-swabs til at tage swab-prøver fra flere overflader. 3.1.1.4 Stikprøvetagning efter rengøring og desinficering: frivilligt, men i høj grad anbefalet efter en salmonella-positiv flok For at sikre, at rengøringen og desinficeringsprocedurerne har været effektive, anbefales det at tage stikprøver for eventuel forekomst af salmonella. Hvis salmonella kan påvises efter desinficeringen, bør desinficeringsprocessen gøres om. Prøverne bør undersøges, så hurtigt som muligt, helst den samme dag. Der bør anvendes en særlig salmonella-dyrkningsmetode, der egner sig til miljøprøver. De laboratorier, der undersøger prøverne, bør være godkendt i forhold til den pågældende undersøgelse. Obligatoriske prøver i henhold til lovgivningen skal altid sendes til et godkendt laboratorium. Yderligere undersøgelser til at bestemme overflade-hygienograms 10, som involverer en optælling af enteriske bakterier (enterobacteriaceae) eller TVC (totaltælling af levedygtige celler), kan også være nyttig for at vurdere rengøringen og desinficeringen, hvor der ikke findes salmonella. Hvis undersøgelsen for salmonella er positiv, bør desinficeringen gentages, og effekten af desinficeringsprogrammet bør undersøges. 14

Prøver til undersøgelser for salmonella kan tages fra gulv-swab-prøver og gulvopfejninger; vægge og døre, herunder skjulte overflader omkring hængsler, osv.; revner og sprækker i husets gulve; strøelse/gødning som sidder fast i de lave mures huller og sprækker; nagelfaste genstande og inventar (dvs. bjælker, rør, platforme til samletanke, luftudtræk); støttestolpers og skillevægges fundamenter; vægmonterede ventilationskasser og flytbare ventilatorer; fodertragter og bassiner; rugekasser og foder- eller vandbakker og systemer; gulve, nagelfaste genstande og inventar i forrum; gnavere, gnaverekskrementer, hønseribiller og eventuelt andre leddyr. De vigtigste steder er foder- og drikkesystemer, gulve, luftindtag, luftudtag, lavtsiddende sprækker og kantafsatser i og fra vægge og skillevægge. Prøverne bør tages med store stofswabs, gerne direkte i pre-beriget dyrkningsmedium, som dyrkes den samme dag, de tages. Der bør tages swabs fra mindst 10 separate steder pr. prøvekategori. Hvis det er nødvendigt, kan prøverne af sparehensyn slås sammen, men de bedste resultater opnås ved et stort antal enkeltstående prøver. 3.1.1.5 Stikprøvetagning af foder: frivilligt Foderleverandøren bør have en permanent procedure/procedurer, som er baseret fra HACCPprincipperne, herunder en salmonella-kontrolprocedure i henhold til EU s lovgivning. Undersøgelser af foder ved ankomsten til bedriften behandles ikke i relevant EU-lovgivning og er derfor ikke obligatorisk, men prøver kan tages og opbevares fra biosikre måder, således at det kan undersøges senere, hvis der viser sig at være et problem. Hvis kyllingeproducenten bruger eget korn, forventes det, at han selv håndterer salmonella-risikoen. Undersøgelserne bør omfatte tilsætningsblandinger. Såfremt kyllingeproducenten ønsker at krydstjekke det leverede foders salmonella-status, bør prøvetagningen foretages med et sterilt prøvetagningsspyd, handske eller omvendt pose fra flere forskellige steder i ladningen, under overværelse af begge de involverede parter (foderleverandør og avler). Prøvestørrelsen bør være minimum 400 g. Det tiloversblevne støv i bunden af lastbilen efter tømning giver den bedste prøve, men det er ikke altid tilgængeligt. En indikation fra kontamineret foder kan også fås ved at undersøge støv fra fodertragte eller ånderør/ støvsække. 3.1.2 Forsendelse af stikprøver Prøverne bør pakkes og sendes til laboratoriet, således at de ankommer senest 48 timer efter prøvetagningen. 15

4. Rengøring og desinficering Rengøring og desinficering efter tømning af kyllingehuset og/eller anlægget. Det er vigtigt at følge producentens instrukser, som er angivet fra mærkatet, når man anvender rengørings-, rense- eller desinficeringsstoffer, og bruge egnede produkter i en effektiv koncentration. I særlige situationer fx hvis der har været påvist salmonella, kan det være tilrådeligt at konsultere en ekspert eller en dyrlæge, eftersom de rutinemæssigt anvendte desinficerede koncentrationer, og visse produkter, som anvendes ved aviære patogener, ikke egner sig til salmonella, som er relativt mere resistent over for desinfektionsmidler. Glem ikke kontrollen med skadedyr og insekter i de perioder, hvor anlægget og/eller huset er tomt, og sørg for tilstrækkelige kontrolforanstaltninger mod skadedyr, vilde slagtefjerkrae, insekter og andre leddyr. 4.1 Trin 1: Fjernelse af udstyr og tør-rengøring Fjernelse af snavset organisk affald er meget vigtigt, fordi strøelse, ekskrementer og affald kan indeholde store smittemængder, og derfor er en betydelig infektionskilde. Organisk materiale kan gøre desinficerede midler virkningsløse. Hvis der opdages problemer med biller, skal man straks efter udtyndingen sprøjte med insekticider, før huset køles ned. Sprøjt rundt ved husets kanter i en én meter bred bane fra strøelsesoverfladen. Sprøjt også skillevægge og stolper. Find ud af fortyndingsgraden for desinficeringsmidler, som egner sig til almindelige bakterier, herunder salmonella ikke kun vira eller generel anvendelse og udregn den nødvendige mængde desinficeringsmiddel. Fjern rester af foder fra fodersystem og silo. Fjern om nødvendigt udstyr. Blæs støvet ned. Fjern al strøelse fra huset. Last strøelsen, og sørg for, at alle udenomsarealer, såsom betonunderlag ved døre og siloer er rengjort for gammel strøelse 7, støv, osv. Overdæk lasten, før den transporteres fra anlægget. Brugt strøelse bør transporteres så langt væk fra anlægget eller andre kyllingebedrifter som muligt. Blæs eller vask tomme foderspande, og desinficer efter positive flokke, sørg for at spandene er fuldstændigt tørre, inden den næste ladning foder leveres. 4.2 Trin 2: Vand og foder 4.2.1 Drikkevandssystem Der bør være et intercrop 11 rengøringsprogram for vandsystemet. Alle dele af vandsystemet kan risikere at være kontamineret, især samletankene, hvor støv og affald kan samle sig. Desinficering vil rense hele systemet og fjerne uønskede bakterier, protozoa eller svampevækst. 16

Tøm samletanken og kontroller, at der ikke er affald eller nedfald. Rengør, hvis det kræves. Fyld tanken med den mængde vand, som kræves for at fylde hele drikkesystemet, og tilsæt desinfektionsmidler for at opnå den angivne fortynding. Lad desinficeringsopløsningen komme ud i hele drikkesystemet. Følg producentens anvisninger. Tøm systemet, og fyld det op med rent vand. 4.2.2 Fodersystem Hvis den forrige flok er blevet testet salmonella-positiv, skal hele anlægget, herunder fodersystemer, samt det, der anvendes til hjemmeblandinger, siloer og spande, rengøres og desinficeres. 4.3 Trin 3: Rengøring og desinficering af bygninger og udstyr 4.3.1 Iblødsæt om nødvendigt 4.3.1.1 Gennemvædning Gennemvæd alle overflader omhyggeligt med en desinficerede rengøringsopløsning, som påføres ved lavt tryk med en vifteformet vandstråle. Lad det stå i 20-30 minutter, eller følg produktanvisningerne, og vask så alle overflader med vand. 4.3.1.2 Udenfor sprøjtes luftindtag, udledninger fra ventilatorkasser og lasteområde. Sørg også for, at alle beskidte områder, såsom betonramper 12 rundt om husene og underlag ved beholdere for løst foder vaskes rene. 4.3.2 Afvaskning Vask alle overflader ved hjælp af en højtryksrenser med den godkendte rengøringsopløsning. Sørg for også at vaske luftindtag, ventilatorkasser, skillevægge, foderautomater, og drikketrug og alt andet udstyr, herunder det, der eventuelt er fjernet fra huset, så alt bliver synligt rent. Glem ikke at vaske de hårde overflader omkring døre, porte og låger. Brug gerne et iblødlægningsbassin til flytbart udstyr. Husk også tilbygninger, såsom servicerum, under rengøringen. En kyndig ansvarshavende person bør tjekke rengøringsstandarden, inden rengøringsholdet forlader anlægget og anlæg, som ikke er ordentligt rengjorte, skal om nødvendigt gøres om. 17

4.4 Trin 4: Vedligeholdelse og reparation Efter rengøring af gulve, vægge og udstyr kontrolleres og repareres huller, revner og andre defekter. Tjek også, om der er tegn fra gnaveraktivitet eller andre skadedyr. Dette kan være lettere at se efter en rengøring. Det tilrådes at lade overfladerne tørre i en periode efter afvaskningen. Her kan det hjælpe at lade ventilatorerne køre. 4.5 Trin 5: Desinficering Mængden af sygdomsorganismer til stede efter en rengøring er højt nok til at udgøre en alvorlig sygdomsrisiko for en ny flok. En ekstern fagspecialist kan forestå en desinficering af bygningerne, herunder indvendigt i foderrør og fodersystemer, i tilfælde af tilbagevendende tilfælde af salmonella eller andre infektioner. Man kan i sådanne tilfælde anvende formaldehyd i en 5-10 % opløsning med højtryksrenser. Foderautomater og drikketrug skal være tomme, indtil desinficeringen er færdiggjort. Følg producentens anvisninger og anbefalinger, dog er det vigtigt at anvende produkter og opløsninger, som virker over for salmonella ikke kun vira eller generel anvendelse. Det er vigtigt at anvende et godkendt desinficeringsmiddel, som er dokumenteret virksomt mod vira, bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe. Desinficer alt flytbart udstyr og sæt det tilbage i det rengjorte hus, desinficer derefter det rengjorte hus i henhold til producentens anvisninger, sørg for, at det flytbare udstyr, som blev sat tilbage i huset og personalet ikke forårsager genkontaminering. Brug en højtryksrenser med tilstrækkelig kapacitet til at påføre desinficeringsmidlerne til mætningspunktet ved højt tryk. Påfør opløsningen jævnt fra alle vaskede overflader for at opnå en grunding gennemvædning. Sprøjt ind i loftets toppunkt og arbejd dig ned langs væggene til gulvene. Sørg for, at luftindtag og luftudtag også omfattes af rengøringen og desinfektionen og ikke er lukkede under desinfektionen. Når desinfektionen er overstået, lukkes alle døre, og støvlebade placeres ved indgangene. Hvis der er problemer med insekter, skal gulve og vægge sprøjtes med et insekticid efter desinfektion og tørring. Skadedyrs- og insektbekæmpelse: Sørg for at have et egnet bekæmpelsesprogram mod skadedyr, fluer og andre leddyr. 4.6 Trin 6: Tågedisinfektion (yderligere desinficering) Huset kan også fyldes med tåge for at bekæmpe organismer, som blev indført under opstartsfasen og for at desinficere utilgængelige områder af huset. Denne metode kan bruges oven i en effektiv sprøjte-desinficering, men aldrig erstatte den. 18

4. 7 Trin 7: Stikprøvetagning og undersøgelse Se Kapitel A afsnit 3. 1. 1. 4 B. INDFAGNING, LASTNING OG TRANSPORT AF LEVENDE FJERKRÆ 1. Udtynding: Hygiejneanvisninger ved indfangelse og lastning Biosikkerhed spiller en yderst vigtig rolle ved indfangelse og lastning. Derfor bør man bestræbe sig fra at sikre, at der ikke sker krydskontamination i forbindelse med disse handlinger. Derfor bør man tage følgende tiltag: Det personale eller det professionelle indfangningshold, der arbejder med indfangning og lastning bør være korrekt uddannet og informeret, således at de forstår vigtigheden af personlig hygiejne og er bekendt med, hvordan smitte kan spredes via hænder, tøj og udstyr. En person fra indfangningsholdet bør udpeges som ansvarlig for indfangelsen eller lastningen/ aflæsningen. Indfangnings- og lastningspersonalet eller -holdet bør planlægge deres arbejde, således at flokke, hvorfra undersøgelser har påvist en infektion med salmonella, fanges i slutningen af en arbejdsdag, for således at mindske risikoen for krydskontaminering mellem flokkene. Firmaet, som transporterer flokkene, bør være registreret/godkendt og bære det fulde ansvarlig for en ordentlig desinficering af køretøjerne. Lastbilchaufførerne bør være uddannet til at køre med levende dyr og bekendt med vigtigheden af personlig hygiejne og hvordan smitte kan spredes via hænder, tøj og udstyr. Slagteriet/transportøren etablere kontakt med kyllingeproducenten med hensyn til transporttidspunkt og den planlagte slagtning, således at kyllingeproducenten kan implementere et passende foder-tilbagetrækningsprogram, således at lovgivningen og slagteriets krav overholdes. 1.0 Indfangning og lastning skal udføres af et autoriseret og godkendt firma eller af bedriftens personale, som er korrekt uddannet hertil. 1.1 Egnet, rent beskyttelsestøj skal bæres ved starten af indfangelsen. Støvlebade 3 eller barrieresystemer 5 bør anvendes, og godkendte desinficeringsmidler 6 skal anvendes i henhold til producentens anbefalinger. Fodtøj skal være rent og desinficeret mellem de forskellige anlæg. Helst bør man anvende fodtøj og andet beskyttelsestøj, som udleveres af bedriften. (Yderligere oplysninger 1.1.4). 1.2 Det personale, der er involveret i den egentlige indfangning og lastning, bør bruge faciliteterne for personlig hygiejne (desinficere hænder) inden indfangning eller lastning. Hvis der anvendes handsker, bør de være rengjorte og desinficerede inden ankomsten til bedriften. 19

1.3 Alle køretøjer, transportkasser og andet udstyr, som bruges ved indfangning og lastning, bør være ordentligt rengjorte og desinficerede før ankomsten til anlægget. 1.4 Lastningsanlægget for lastningen af fuglene, som skal transporteres til bearbejdningsanlægget, skal være rent, ryddeligt og hygiejnisk. 1.5 Snavset og rent udstyr bør holdes adskilt for at undgå krydskontaminering. 1.6 Udstyret, som anvendes til indfangelse og lastning, bør være rent og desinficeret, før det forlader anlægget. 1.7 Indfangnings- og lastningspersonale bør være korrekt uddannet og informeret, således at de forstår vigtigheden af personlig hygiejne, og er bekendt med, hvordan smitte kan spredes via hænder, tøj og udstyr. Der bør være optegnelser over gennemførte uddannelser. En person fra indfangningsholdet bør udpeges som ansvarlig for indfangelse eller lastning. 1.8 Hvis det er muligt, bør indfangningsholdet eller -firmaet planlægge sit arbejde således, at flokke, hvorfra undersøgelser har påvist en infektion med salmonella, fanges i slutningen af en arbejdsdag, for således at mindske krydskontaminering mellem flokkene. 1.9 Bedriften bør stille egnede faciliteter til råde således, at indfangnings-/lastningsholdet let kan desinficere køretøjer og udstyr, og vaske, tørre og desinficere 4 hænderne. 1.10 Stikprøvetagning og monitorering stikprøvetagning fra indfangningsudstyr. Effekten af rengøringen og desinficeringen og de implementerede hygiejnemæssige tiltag foretaget for indfangnings- eller lastningsholdet kan tjekkes ved at tage stikprøver med stofswabs fra køretøjer, herunder fodrum, hjulkasser, transportkasser, moduler og indfangningsholdets fodtøj og beskyttelsestøj. 2. Transport af levende dyr: Hygiejneanvisninger under transporten 2.0 Alt fjerkræ bør transporteres af autoriserede eller godkendte transportører i køretøjer og transportkasser eller containere, som er ordentligt rengjorte og desinficerede før indfangning eller lastning. 2.1 Dyretransporten til slagteriet bør foregå direkte uden stop hos andre kyllingebedrifter. 2.2 Lastbilchaufførerne bør være behørigt uddannede og/eller informerede, således at de forstår vigtigheden af personlig hygiejne og er bekendt med, hvordan smitte kan spredes via hænder, tøj og udstyr. 2.3 Køretøjer og transportkasser skal være effektivt rengjorte og desinficerede med et godkendt desinficeringsmiddel 6 i en koncentration, som er effektiv mod salmonella direkte efter aflæsningen, før man kører til den næste slagtekyllingebedrift, og før man forlader slagteriet. De anvendte desinficeringsmidler bør være godkendt af de ansvarlige myndigheder. 20