Informationsmøde om blødgøring Roskilde Kommune, Rådhuset, 28. juni 2018 Blødgøring med kalk pellet metoden med indledning om normal vandbehandling & central blødgøring Henrik Aktor AKTOR innovation og AA-Water
Vandbehandling: 14, stk. 2 og 3 i bek. nr. 832 om vandindvinding og vandforsyning. Almindelig Videregående Iltning og beluftning: metan, svovlbrinte, kuldioxid Filtrering: Jern, mangan, ammonium UV Aktiv kul filtrering, arsen adsorption, fældning og oxidation Neutralisering af aggressiv kulsyre Blødgøring
Normal vandbehandling (state-of-the-art) Moderne vandværker fyldt med teknik Esbjerg ny vandværk Skive vandværk Marbjerg vandværk Truelsbjerg vandværk
Almindelig vandbehandling kan godt være udfordrende her med biologisk jernfjernelse, neutralisering, genbrug af skyllevand og UV belysning Astrup vandværk,1996
Hårdt vand blødt vand Blødgøring: hvad handler det om? Natrium stearat (håndsæbe): Ca 2+
Reduktion af vandets hårdhed: Blødgøring Kalken udfældes Producerer spildevand Andre Pellet metoden Ionbytning (salt) Ionbytning CARIX Ultralyd kalkknuser ERCA 2 patenteret elektrolytisk membranfiltrering Elektrisk LAGUR kalkspalter PAS patenteret bruger luft Magnetisk Activ
Reduktion af vandets hårdhed: Blødgøring Kalken udfældes Pellet metoden > 100 m 3 /time ERCA 2 patenteret elektrolytisk < 100 m 3 /time Producerer spildevand 2 1.000 m 3 /time Ionbytning (salt) Ionbytning CARIX 25 500 m 3 /time membranfiltrering 10 1000 m 3 /time Andre Ultralyd kalkknuser Elektrisk LAGUR kalkspalter PAS patenteret bruger luft??? m 3 /time Magnetisk Activ
Andre vi kan ikke måle ændringer i vandets kemi
Ionbytning (spildevand 2 10 %) Ca 2+, Mg 2+ Na + 82 g Na/m 3 pr. 10 dh Ca 2+, Mg 2+ Na + HCO 3-, NO 3-, F -, Cl - Traditionel ionbytning Tårnby Forsyning (Silhorko Eurowater) CARIX Trollmühle, Tyskland (Veolia)
Membran filtrering (spildevand 15 25 %) Ca 2+, Mg 2+ Na + HCO 3-, NO 3-, F -, Cl - Jan Lagrand WTP, (PWN, Holland) Yderby Lyng Vv (Veolia)
ERCA2 Elektrolytisk (ca. 1 kwh/m 3 ) Ca 2+ + 2 HCO 3 - CaCO 3 + CO 2 + H 2 O Donnery, Frankrig (Suez)
PAS Plastic Air Softening (ca. 0,5 kwh/m 3 ) Ca 2+ + 2 HCO 3 - CaCO 3 + CO 2 + H 2 O Luft ud PAS-1 pilotanlæg (Frederiksberg vandværk) Kalk ud Drikkevand ud Grundvand ind PAS Luft ind Reference
Pellet softening Ca 2+ + HCO 3 - + NaOH CaCO 3 + H 2 O + Na + St. Heddinge vandværk (DanWatec) Brøndby - HOFOR (Krüger)
Pellet softening Krüger præsentation af Brøndby HOFOR Hvor er den almindelige vandbehandling?
100 m/time Pellet softening Economy of scale: Pellet softening er en rationel løsning for store værker pga. mange støtte anlæg Udløb (10 dh) + CO 2 (80 ton/år) + filtrering Sand ind (100 ton/år) NaOH (1.000 ton/år som 50 %) Vand ind (21 dh, 3,5 mio. m 3 /år) Pellets ud (1.000 ton/år)
100 m/time Pellet softening Economy of scale: Pellet softening er en rationel løsning for store værker pga. mange støtte anlæg Udløb (10 dh) + CO 2 (80 ton/år) + filtrering Sand placeres i rum for sig selv (støv) Sandet vaskes og renses for små partikler. Der tilsættes klor og bisulfit for desinfektion Sand ind (100 ton/år) NaOH (1.000 ton/år som 50 %) Vand ind (21 dh, 3,5 mio. m 3 /år) Pellets ud (1.000 ton/år)
100 m/time Pellet softening Economy of scale: Pellet softening er en rationel løsning for store værker pga. mange støtte anlæg Udløb (10 dh) + CO 2 (80 ton/år) + filtrering Lud tanke placeres i rum for sig selv med brandsikre vægge. En meget stor spildbakke er nødvendig Kraftig varmeudvikling ved fortynding Fortyndes x10 med ionbyttet vand Sand ind (100 ton/år) NaOH (1.000 ton/år som 50 %) Vand ind (21 dh, 3,5 mio. m 3 /år) Pellets ud (1.000 ton/år)
Pellet softening De tekniske støtte anlæg fylder meget Korrosive væsker Doseringslanser Måle station Auto sandvasker og vejecelle Ionbytning til fortyning af NaOH Når kemikalie slanger renses
Tak for Jeres opmærksomhed måske er der spørgsmål?
Fordele og ulemper ved blødgjort vand Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune.
Disposition Påvirkning af sundhedseffekter, herunder udtalelse fra Styrelsen fra Patientsikkerhed Samfundsøkonomiske konsekvenser set ud fra 4 perspektiver: Vandforsyningerne Private husholdninger Private og offentlige virksomheder Særligt vandforbrugene virksomheder Samfundsøkonomiske konsekvenser forventet udgift/besparelse med og uden adfærdsændring. Erfaringer fra Brøndby Kommune Øvrige konsekvenser
Opstillingen af fordele og ulemper er baseret på gennemgang af nedenstående referenceliste \1\: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries. Notat udarbejdet for Københavns Energi af Martin Rygaard og Hans-Jørgen Albrechtsen, Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Miljø), Februar 2012. \3\: Udtalelse til procestilladelse til blødgøring af drikkevand på Værket ved Marbjerg. Styrelsen for Patientsikkerhed, september 2017 \4\: Blød vand i en cirkulær økonomi. Rambøll for Miljøstyrelsen, februar 2017. \2\: Blødgøring, natrium og sundhedseffekter. Notat til HOFOR af Martin Rygaard og Hans-Jørgen Albrechtsen, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Miljø), november 2015. \5\: Evaluering: Informationskampagne om blødere vand i Brøndby, 2017. Udarbejdet af HOFOR, marts 2018
Sundhedseffekter \1\ \2\ \4\ Fordele: Ulemper: Potentiel positiv indvirkning på børneeksem grundet mindre behov for sæbe. Potentiel nedsat risiko for nyresten Øget forekomst af carries Øget risiko for osteporose (knogleskørhed) Potentielt øget risiko for tarmkræft Sygdomme er domineret af andre faktorer end drikkevandets sammensætning. I Belgien, Holland og Sverige regner man ikke med, at blødgøring ved pelletmetoden vil have negative sundhedsmæssige konsekvenser, og derfor er mulige sundhedskonsekvenser af etableret blødgøring ikke undersøgt.
Vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed \3\ Styrelsens vurderer, at fordelene ved gennemførelsen af blødgøring formentlig vil være større end ulemperne, og at det derfor vil være forsvarligt, at give tilladelse til blødgøring af drikkevand. Fordelene er blandt andet øget brugertilfredshed og væsentlige miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele. Af ulemper nævnes risikoen for øget forekomst af caries samt øget risiko for osteoporose. Da der i fødevarer findes andre væsentlige kilder til calcium, vurderer Styrelsen, at nedsættelsen formentlig udgør et mindre problem. Ved anvendelse af natriumhydroxid til udfældning af calciumcarbonat øges drikkevandets indhold af natrium. Drikkevandets indhold af natrium vil efter blødgøringsprocessen være 100 mg/l, hvorfor drikkevandets indhold af natrium vil udgøre en mindre andel af den maksimalt anbefalede grænse for saltindtag for voksne på højst 6 g natriumchlorid om dagen.
Samfundsøkonomisk konsekvens \4\ Vandforsyningerne Fordele Mindre kalkbelægning i forsyningsrørene længere levetid og mindre energiforbrug (fordelen er vanskelig at værdisætte). Ved pelletmetoden fås et restprodukt, som kan anvendes til fx gødningsbrug (værdien er svær at prissætte). Ulemper Investeringsomkostninger til anlægget. øget driftsomkostninger (uddannelse, evt. større vandtab, bortskaffelse af restprodukter) Potentiel risiko for korrosion af forsyningsrør af stål. De fleste ledninger er dog i dag PE-rør, der ikke korroderer.
Samfundsøkonomisk konsekvens \4\ De private husholdninger Fordele Øget levetid på husholdningsapparater Mindre energiforbrug for vaskemaskiner Ulemper Mindre brug af rengøringsmidler, kemikalier, salt i vaskemaskine og produkter til personlig hygiejne. Mindre tidsforbrug på rengøring (svært at prissætte) Prisstigning på drikkevand ved blødgøring til en hårdhedsgrad på 10 dh skønnes den gennemsnitlige prisstigning til 0,79 kr./m3. De private og offentlige virksomheder Fordele Samme fordele som hos private husholdninger (minus effekter ved rengøring) Ulemper Prisstigning på drikkevand Forventet øget omkostning udskiftning af filtre i afkarboniseringsanlæg ifm. industrikaffemaskiner og industriopvaskemaskiner.
Samfundsøkonomisk konsekvens \4\ Særligt vandforbrugende virksomheder Fordele Ulemper Drifts- og energibesparelser på eget blødgøringsanlæg (dog marginale effekter). Prisstigning på drikkevand Kan være behov for ændring af produktion, da vandsammensætningen ændres ved blødgøring. Særligt vandforbrugene virksomheder er fx erhvervsvaskerier, sygehuse, vaskehaller, rensningsanlæg, fjernvarmeværker, svømmehaller, hoteller og konferencecentre, medicinalindustrien, bryggerier, slagterier, mejerier, landbrug, gartnerier og øvrige fødevareproducenter, og som i nogle tilfælde selv kan have blødgøringsanlæg installeret i produktionen.
Samfundsøkonomisk konsekvens \4\ Tabellen stammer fra rapporten Blødt vand i en cirkulær økonomi, Miljøstyrelsen, 2017 \4\. NPV står for nettonutidsværdi. Forventet gennemsnitlig årlig gevinst for en husholdning: ca. 404-767 kr./år.
Samfundsøkonomisk konsekvens - uden adfærdsændring \4\ Tabellen stammer fra rapporten Blødt vand i en cirkulær økonomi, Miljøstyrelsen, 2017 \4\. NPV står for nettonutidsværdi.
Erfaringer fra blødgøring i Brøndby \5\ I september 2017 lancerede HOFOR blødgjort vand i Brøndby, og i den forbindelse blev der gennemført en informationskampagne i forhold til borgerne i Brøndby. Der er efterfølgende lavet forbrugerundersøgelser af HOFOR i samarbejde med Brøndby Kommune. 30 % af de adspurgte doserer mindre vaskemiddel end før. Målet er at 35 % skal være opnået i efteråret 2018. Det konkluderes, at hvis resultatet skal fastholdes, og hvis flere forbrugere skal ændre adfærd, er det nødvendigt, at forbrugerne fremover jævnligt bliver mindet om, at de skal dosere sæbe og vaskemiddel ift. vandets hårdhed. Kundehenvendelser: Praktiske spørgsmål om blødere vand Kritiske henvendelser Positive henvendelser Det konkluderes, at forbrugerne i Brøndby generelt har taget godt imod det blødere vand, og at det fortsat er vigtigt at have fokus på information til forbrugerne.
Øvrige konsekvenser Fordele El-apparaternes mindre energiforbrug er positivt for klima. Reducering af brug af rengøringsmidler mm. er generelt positivt for miljøet. Ulemper Jo mere avanceret teknologi, desto større risiko for fejl: - Risiko for drikkevandskvalitet f.eks. udledning af kemikalier til ledningsnettet. - Risiko for forsyningssikkerhed ift. driftsstop af anlægget.