LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
|
|
|
- Robert Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne
2 VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9. klasse bestående af 9 lektioner med fokus på det fællesfaglige område: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. En ekskursion til Cisternerne og Frederiksberg Forsyning på 6 lektioner og en halvtimes pause indgår som en del af forløbet. Derudover indgår to lektioner inden ekskursionen, hvor klassen arbejder med drikkevand og forsøgsmanualer samt opfølgende arbejde hjemme på skolen på en lektion. FORMÅL Forløbet understøtter det fællesfaglige fokusområde Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Eleverne arbejder desuden med at opstille hypoteser, og hvordan de laver undersøgelser. KRAV TIL UNDERVISNINGEN Arbejd med forsøgsmanualerne inden ekskursionen til Cisternerne og Frederiksberg Forsyning. Eleverne skal medbringe manualerne på stedet og notere oplysninger og data om forsøgene, de laver. Inddel klassen i teams af maks. fire elever inden forløbets start. Sørg for, at hvert team har en lige fordeling af fagligt/socialt stærke og svage elever. Eleverne skal arbejde i samme team gennem hele forløbet. Som klasselærer har du det overordnede pædagogiske ansvar for klassen på ekskursionen, da forløbet involverer forskellige typer aktiviteter, hvor elevernes naturfaglige såvel som almene færdigheder bliver afprøvet. Alle elever skal have cykel med på ekskursionen, idet I skal besøge både Cisternerne og Frederiksberg Forsyning samme dag. 2
3 FÆLLES MÅL KOMPETENCEMÅL FOR HVERT KOMPETENCEOMRÅDE Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/ kemi, geografi og biologi. Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi, geografi og biologi. Perspektivering Eleven kan perspektivere fysik/kemi, geografi og biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af natur-videnskabelig erkendelse. Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi, geografi og biologi. 3
4 NATURFAGLIGE MÅL Kompetenceområde Undersøgelse Færdigheds- og vidensmål Undersøgelser i naturfag Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag. Eleven har viden om indsamling og validering af data. Kommunikation Formidling Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfaglige forhold. Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfaglige forhold. FYSIK / KEMI Kompetenceområde Modellering Færdigheds- og vidensmål Produktion og teknologi Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg. Eleven har viden om forsynings-, rensnings- og forbrændingsanlæg. 4
5 GEOGRAFI Kompetenceområde Perspektivering Færdigheds- og vidensmål Jordkloden og dens klima Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb. Eleven har viden om problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb. BIOLOGI Kompetenceområde Perspektivering Færdigheds- og vidensmål Økosystemer Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer. Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer. 5
6 EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING ELEVERNE KAN UDFYLDE OG GÅ FREM EFTER EN FORSØGSMANUAL Niveau 1 Eleven deltager aktivt i udfyldelsen af forsøgsmanualen. Niveau 2 Eleven kan argumentere for den valgte hypotese og gøre rede for validiteten af resultaterne. Niveau 3 Eleven kan diskutere resultaternes relevans ift. fremtidig drikkevandsforsyning. ELEVERNE KAN FORKLARE NEDSIVNING AF REGNVAND TIL GRUNDVAND OG KENDETEGNENE FOR GRUND- VANDET PÅ FREDERIKSBERG Niveau 1 Eleven beskriver, at regnvand kan sive ned gennem forskellige jordlag og blive til grundvandsmagasiner. Niveau 2 Eleven beskriver forskellen på hastigheden af nedsivningen gennem forskellige typer jordarter. Niveau 3 Eleven kan fortælle, hvordan fx kalk, jern og mangan ender i grundvandet på Frederiksberg og kan fx nævne Carlsberg-forkastningen. FAGLIGE BEGREBER Overfladevand Råvand Spildevand Vandforbrug Vandførende lag Vandboring Kildeplads Kalk Calcium Hårdhedsgrad ph Jern Biologisk rensning Syre Base Molekyle Surhedsgrad Vands tilstandsformer Vandets kredsløb Tryk Kemisk forbindelse Klorerede opløsningsmidler Aktivt kul UV-bestråling Mangan Grundvand 6
7 ELEVERNE KAN PÅ BAGGRUND AF EGNE UNDER- SØGELSER BESKRIVE KENDETEGNENE FOR VANDET I CISTERNERNE Niveau 1 Eleven udfører forsøg, der viser, at vandet har en høj ph-værdi og indeholder fx kalk. Niveau 2 Eleven argumenterer for bl.a. vandets hårdhed på baggrund af egne forsøg. Niveau 3 Eleven forklarer, at kalken i vandet kommer fra betonen. ELEVERNE KAN ILLUSTRERE PROCESSER VED PRODUKTION AF DRIKKEVAND PÅ FREDERIKSBERG Niveau 1 Eleven identificerer de forskellige trin i Frederiksbergs moderne vandværks behandling af grundvand. Niveau 2 Eleven forklarer ved brug af begreber som klorerede opløsningsmidler, aktivt kul og UV-bestråling, hvordan vandbehandlingen på Frederiksberg Vandværk adskiller sig fra de fleste andre vandværker. Niveau 3 Eleven opstiller hypoteser om sammenhængen mellem opløste stoffer i grundvandet fra jordlagene på Frederiksberg og behandlingen af råvandet på Frederiksberg Vandværk. 7
8 BESKRIVELSE AF UNDERVISNINGEN FORLØB Lektioner 2 Indhold Fælles arbejde i klassen med ph, CO2, hårdhed/ blødgøring, hypoteser og forsøgsmanual. Opdeling og arbejde i grupper. Arbejdsark Forsøgsmanual og elevmateriale 2 Introduktion i Cisternerne Se udstillingen The Water og lave forsøg i teams ved Cisternerne. Forsøgsmanual 1 Cykle til Frederiksberg Forsyning og spisepause. 3 Introduktion til Frederiksberg Forsyning, rundvisning på vandværk og forsøg på Frederiksberg Forsyning i teams. Forsøgsmanual 2 Fælles arbejde med problemstilling. 8
9 PLANLÆGNING Forløbet er tilrettelagt, så eleverne kommer igennem emnet for det fællesfaglige fokusområde ved at møde eksemplariske problemstillinger, arbejdsspørgsmål og forsøg før og under ekskursionen for derefter selv at kunne arbejde med fællesfaglige forløb. Det er muligt at forlænge forløbet efter ekskursionen, og inddrage materiale fra vandetsvej.dk til udarbejdelse af problemstilling, arbejdsspørgsmål og forsøg. ARBEJDSFORMER Forløbet Drikkevandsforsyning på Frederiksberg har en undersøgende og eksperimenterende tilgang. Eleverne vil både arbejde fælles i klassen og i teams af fire. Overordnet vil strukturen før, under og efter ekskursionen være, at eleverne før arbejder med forsøgene i teams ved at lave spørgsmål og hypoteser/gætte/forudsige svar på spørgsmålene. Under forsøgene indsamler de data og skriver i forsøgsmanualerne. I manualerne vil de også formidle resultaterne, og om de fik svar på spørgsmålene, de stillede inden. Efter ekskursionen kan I arbejde med at lade teamsene vælge deres egen problemstilling ud fra, hvad de har undersøgt på Frederiksberg Forsyning og i Cisternerne. 9
10 LEKTIONSPLAN LEKTION 1-2: SPØRGSMÅL OG HYPOTESE Intro Som opstart skal du give en kort beskrivelse af ph og vands hårdhed samt CO2 i atmosfæren. Det er nødvendigt, at eleverne selv kan arbejde med undersøgelserne af ph, hårdhed og CO2 inden forsøgene i Cisternerne og på Frederiksberg Forsyning. Du kan finde fakta om vands ph og hårdhed på vandetsvej.dk. Et lille forsøg og hypotesedannelse Du kan starte med at lave et forsøg med CO2 og vand og introducere til brugen af forsøgsmanualen. Det er nødvendigt, at du har phindikator, (fx. Bromthymolblåt) som farver vandet, sugerør og NaOH. Forsøgsmanualen er bagerst i lærervejledningen. Start med at stille spørgsmålet ud i klassen: hvordan kan vi finde ud af, at der er CO2, i luften, vi udånder. Derefter laver I i fællesskab hypotesen, at vandet vil blive mere surt, når du puster i det, da CO2 er sur. Du viser, hvor på forsøgsmanualen de to faser af undersøgelsen er, og skriver i dem. Derefter blander du ph-indikator i et glas vand og tilsætter et par dråber NaOH, og puster med et sugerør forsigtigt ned i blandingen. PH-indikatoren slår om, fordi du udånder (bl.a.) CO2, som opløses i vandet og danner kulsyre, som får indikatoren til at skifte farve. Tal fælles om, hvad det lille forsøg viser og skriv i manualen. Det er vigtigt at tale med eleverne om, hvorfor man laver en hypotese. Teamarbejde Eleverne bliver delt i teams a fire. De skal vælge to forsøg i Cisternerne, de vil undersøge. Start med at lade hvert team læse forsøgsvejledningerne for forsøgene i Cisternerne og udvælge to forsøg. Derefter skriver de et spørgsmål og en hypotese i forsøgsmanualerne for de to forsøg, de vil lave ved Cisternerne. Når alle har gjort det, læser de forsøgsvejledningerne for forsøgene på Frederiksberg Forsyning og stiller et spørgsmål og en hypotese for hvert af forsøgene. Beregn at hvert team bruger ca. 20 minutter på arbejdet med forsøgene i Cisternerne og 20 minutter på arbejdet med forsøgene på Frederiksberg Forsyning. Du godkender alle spørgsmålene og hypoteserne, når alle er færdige, så de kan få manualerne tilbage, når I er på ekskursionen. 10
11 LEKTION 3-7: PÅ CISTERNERNE OG FREDERIKSBERG FORSYNING Intro I starter med at blive mødt af underviseren i Cisternerne, der tager jer med gennem Søndermarken og ned i Cisternernes dyb. Cisternerne var Københavns første højdevandsreservoir, som forsynede københavnerne med drikkevand fra 1859 til Efter at have fået en introduktion til stedet og forløbet, fordeler halvdelen af klassen sig i teams ud på de forskellige forsøgsstationer, hvor de skal planlægge, gennemføre forsøg og skrive resultater for forsøget manualerne. Når man har udført et forsøg, rykker teamet videre til næste forsøg. Den anden halvdel ser udstillingen sammen med en ansat fra Cisternerne. Efter arbejdet i Cisternerne tager I på cykel videre til Frederiksberg Forsynings moderne vandværk. Her vil eleverne bl.a. arbejde med nedsivning af regnvand til grundvand og behandlingen af råvand med kulfilter på vandværket. Dette fører til en refleksion over fremtidens drikkevandsforsyning, og eleverne skal komme med løsningsforslag for behandlingen af råvandet. Forsøgsvejledningerne for forsøgene på Cisternerne og Frederiksberg Forsyning er i elevmaterialet sammen med forsøgsmanualerne. Medbring på ekskursionen Eleverne skal være klædt på til at være udendørs hele dagen. Der kan være koldt nede i Cisternerne, hvor nogle af forsøgene skal laves. Alle skal have cykel med til transport til Frederiksberg Forsyning, hvor I skal have holdt spisepause, inden undervisningen starter. Under undersøgelserne i teams arbejder eleverne med forsøgsmanualerne, som skal medbringes i Cisternerne og på Frederiksberg Forsyning. STATIONER I OG VED CISTERNERNE 1 Søndermarken, græsplænen uden for Cisternerne - CO2 i luften i Søndermarken 2 Cisternerne - CO2 ved moshøjen i Cisternerne 3 Søndermarken, ved springvandet uden for Cisternerne - ph i regnvand 4 Søndermarken, ved den ene pyramide - ph i vand med læsket kalk + Frederiksberg Forsyning Stæhr Johansens Vej Frederiksberg 11
12 LEKTION 8-9: EVALUERING OG FÆLLESFAGLIGT FOKUSOMRÅDE Evaluering Tal i klassen om arbejdet med undersøgelsernes fem faser. Lad teamsene skiftevis fortælle om hvordan samarbejdet har været før, under og efter ekskursionen. Fælles i klassen Lav nogle eksempler på gode problemstillinger og skriv dem på tavlen. Arbejde i teams Eleverne udvælger en god problemstilling og laver tre arbejdsspørgsmål til den. Derefter skal de finde et forsøg, de kan lave til problemstillingen. Som afslutning fremlægger teamsene deres forslag for klassen. LINKS Cisternerne cisternerne.dk Cooperative Learning cooperativelearning.dk Frederiksberg Forsyning frbforsyning.dk Vandets vej vandetsvej.dk 12
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM TIDEN MÅL MED FORLØBET Når forløbet
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Færdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Lærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Geografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth [email protected] Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Fysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)
Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget) Samarbejde mellem Økolariet og Uddannelse & Læring, Vejle Kommune Dagsorden - Forløbets opbygning -
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Mad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Årsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder
Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Energi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen
Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
SANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er
Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Fællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Kompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Den nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen [email protected] 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Biologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?
Mad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej
28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv Workshop E Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Hør om, hvordan man
KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! klasse BIOFOS. TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik
KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! 3.-10. klasse BIOFOS TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik FAGLIGHED OG INDSIGT KLOAKLAB ER FORMIDLING OM SPILDEVAND, MILJØ OG BÆREDYGTIG ENERGI. VI KOBLER TEORI OG ØVELSER
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af
GEOLOGISK PROFILTEGNING
Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi
Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven
TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.
BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Avnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner
Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår
