Storbyunge og polysprogning Janus Spindler Møller NFI janus@hum.ku.dk Dias 1
Superdiversitet - En række faktorer har resulteret i ændrede migrationsmønstre som har ført til mere komplekst sammensatte Europæiske storbyer - Desuden skaber teknologiske udviklinger nye muligheder og mønstre for kommunikation - Begge faktorer er sociolingvistisk relevante, fordi de resulterer i, at mennesker kommer i kontakt med, anvender og forholder sig til en række sproglige resurser. Hvordan gør mennesker så det? Belonging, loyalty and sense of attachment are not parts of a zero-sum game based on a single nation-state or society (Vertovec 2007: 22) Dias 2 2
Registre og registergørelse Aghas beskrivelse af registre: registers are cultural models of action that link diverse behavioral signs to enactable effects, including images of persona, interpersonal relationship and type of conduct (Agha 2007: 145) - Sprog som socialt redskab - Forudsætter handlende og reflekterende sprogbrugere - Der på forskellige niveauer deltager i registergørelse: processes and practices whereby performable signs become recognized (and regrouped) as belonging to distinct, differentially valorized semiotic registers by a population (Agha 2007: 81) Dias 3 3
superdiversitet registergørelse polysprogning 1. Janus: da var der noget jeg jeg lagde mærke til jeg tror jeg tror I sad og kaldte hinanden for neger 2. Thehan: ja det er sådan så noget Bashaar og Musad har startet 3. Janus: (griner) 4. Thehan: sådan lige pludselig hvor de lærer alle mulige i alle sprog at sige det altså fordi de kender jo sådan der hvor de bor så er det sådan mange fra u- der er mange forskellige der kommer fra hver land 5. Janus: ja 6. Thehan: så har de lært at sige det på hver eneste sprog Dias 4 4
Warya : registergørelse i hverdagssprogning Medvirkende: Aurelio (kroatisk baggrund), Naveed (pakistansk baggrund) og Iman (irakisk baggrund). Iman: er der et eller andet galt med dig Nav: mig Iman: ja Nav: hvad har jeg sagt gjort Aur: slap nu af iman Iman: han er irriterende det ved du godt ikke Aur: han er også irrite han er også en warya Iman: hallo det der ikke det er racistisk se gjort ikke Aur: hvad Iman: du står og siger warya Aur: jeg siger det ikke til ham Iman: du siger han er bare sådan en <warya> [>] Aur: <eow> [<]har jeg sagt det til dig Ibh: hvad Aur: wariah Iman: han sagde lige før så sagde han så sagde han er bare sådan en warya Nav: sig wollah han sagde det Iman: jeg mener han <sagde det>[>] Aur: <eow eow>[<] er det ikke rigtigt vi laver jeg laver sjov med dig hele tiden med det der du laver også sjov med mig din hvide a svin og al mulig (...) Nav: vi disser bare hinanden for sjov jo Aur: ja hun er helt <færdig> [>] Dias 5 5
Sprogning Languaging is the use of language by human beings, directed with an intention to other human beings (Jørgensen & Møller, u.udg.) Talere anvender sproglige træk/resurser i interaktion (og ikke sprog forstået som hele, afgrænsede systemer) Men talere associerer sproglige træk med sproglige kategorier Sprog forstået som afgrænsede enheder er sociokulturelle, ideologiske konstruktioner produceret i lokaliserbare sociohistoriske praksisser MultiNord 4 Dias 6
SeDyL, Paris 2014 Hvorfor poly- Hewitt (1992) om polyculture: What we have here is not a multiculture [ ] [but] a polyculture, or at any rate a collection of cultural entities that are not (a) discrete and complete in themselves; (b) that are not in any sense intrinsically equal and (c) are active together and hence bound up with change. Interviewuddrag: Interviewer: Selma: Lamis: Selma: men gadesprog er det så: (.) det er sådan der [blandet] [sådan noget] tyrkisk arabisk dansk Dias 7
SeDyL, Paris 2014 Polysprogning: norm og praksis Polysprogningsnormen: language users employ whatever linguistic features are at their disposal to achieve their communicative aims as best they can, regardless of how well they know the involved languages; this entails that the language users may know - and use - the fact that some of the features are perceived by some speakers as not belonging together. (Jørgensen 2010: 145) Polysprogning i interaktion: - the use of features associated with different "languages", even when speakers know only few features associated with (some of) these languages (Jørgensen et al. 2011: 33) Dias 8
Centrale spørgsmål i studier som anvender en polysprogningstilgang: Vi ønsker at forstå følgende fra et deltagerperspektiv: - Hvilke sproglige træk bliver associeret med hvilke sproglige kategorier (ikke et zero-sum game) - På hvilke måder bliver sproglige træk og sprog knyttet til værdier, stereotyper, typisk opførsel, osv.? - Hvordan bliver de sproglige træk relateret til grupper af talere? - Hvordan relaterer brugen og organiseringen af sproglige træk sig til andre sociale processer? Se også Jørgensen et al. (2011). Polylanguaging in Superdiversity. Diversities 13 (2): 22-37. Janus S. Møller (2011). Din sorte sort! : Polysprogning blandt unge i superdiversiteten. I Københavnerstudier i Tosprogethed, Vol. 61, 2011, s. 26-43. Dias 9