ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Vejledning vedrørende direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF Artikel 9-11: Måling, faktureringsoplysninger og omkostninger ved adgang til målingsog faktureringsoplysninger COURTESY TRANSLATION OF SWD(2013) 448 FINAL DA DA

INDHOLDSFORTEGNELSE A. INDLEDNING... 2 B. LOVGIVNINGSKONTEKST OG POLITISK KONTEKST... 4 C. FORPLIGTELSENS OMFANG... 5 D. FORPLIGTELSE TIL AT INSTALLERE MÅLERE OG GIVE ADGANG TIL MÅLEDATA... 6 E. FORPLIGTELSER TIL AT SIKRE ADGANG TIL FAKTURERINGSOPLYSNINGER... 10 F. FORPLIGTELSER TIL AT SIKRE GRATIS ADGANG TIL MÅLINGS- OG FAKTURERINGSOPLYSNINGER... 14 G. FORPLIGTELSER TIL AT HÅNDHÆVE GENNEMFØRELSEN AF ARTIKEL 9, 10 OG 11... 14 1

ARTIKEL 9-11: MÅLING, FAKTURERINGSOPLYSNINGER, OMKOSTNINGER VED ADGANG TIL MÅLINGS- OG FAKTURERINGSOPLYSNINGER A. INDLEDNING 1. Artikel 9, 10 og 11 og bilag VII til direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet 1 (i det følgende også benævnt "energieffektivitetsdirektivet" eller blot "direktivet") vedrører måling og fakturering af individuelt energiforbrug. 2. I henhold til artikel 9 om måling af energiforbrug skal medlemsstaterne opfylde følgende primære forpligtelser: Sørge for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af elektricitet, naturgas, fjernvarme, fjernkøling samt varmt brugsvand, så vidt det er teknisk muligt og økonomisk fornuftigt, udstyres med målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler deres faktiske energiforbrug og angiver det faktiske forbrugstidspunkt. Medlemsstaterne skal sørge for, at slutkunder altid udstyres med disse målere, når: - der oprettes en ny forbindelse i en ny bygning - der foretages større renoveringsarbejder i en bygning, jf. direktiv 2010/31/EU 2 (i det følgende også "bygningsdirektivet"). Såfremt medlemsstaterne gennemfører intelligente målersystemer og indfører intelligente målere for naturgas og/eller elektricitet i henhold til direktiv 2009/72/EF 3 og 2009/73/EF 4 : - skal målersystemerne angive oplysninger om det faktiske forbrugstidspunkt til slutkunderne - skal der tages fuldt hensyn til målsætningerne om energieffektivitet og slutkundefordele, når der fastsættes mindstekrav til målerfunktioner og forpligtelser for markedsdeltagerne - skal de intelligente måleres og datakommunikationens sikkerhed sikres, og beskyttelse af slutkundernes privatliv skal være i overensstemmelse med EUlovgivningen om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred - skal der på elområdet og på slutkundens anmodning stilles krav til måleroperatørerne om at sikre, at måleren kan registrere el, der sendes ud i elnettet fra slutkundens lokaler - skal der, hvis slutkunderne anmoder om dette, stilles måledata om deres produktion og forbrug af el til rådighed for dem eller en tredjemand, der handler på vegne af slutkunden (f.eks. et energitjenesteselskab (ESCO) eller en 1 2 3 4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55-93. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94-136. 2

energiaggregator), i et letforståeligt format, som de kan bruge til at sammenligne aftaler på et ensartet grundlag - skal der på tidspunktet for installationen af intelligente målere gives passende rådgivning og information til slutkunderne, navnlig vedrørende målernes fulde potentiale med hensyn til overvågning af energiforbruget. I forbindelse med måling af brugen af varme, køling og varmt brugsvand: - skal bygninger med forsyning fra fjernvarme- og fjernkølenet eller fra en central kilde, der betjener flere bygninger, udstyres med en varme- eller varmtvandsmåler ved varmeveksleren eller på leveringsstedet - skal der med hensyn til slutkunder, der bor i ejendomme med flere lejligheder eller bygninger til flere formål, installeres individuelle varme- eller varmtvandsmålere i hver lejlighed eller enhed i sådanne bygninger senest den 31. december 2016, uanset om disse bygninger forsynes fra en ekstern kilde eller en fælles kilde i bygningerne. I bygninger, hvor det ikke er teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt at benytte varmemålere, skal der i stedet installeres individuelle varmefordelingsmålere på hver enkelt radiator i de individuelle lejligheder/enheder i disse bygninger. Hvis denne løsning ikke er omkostningseffektiv, kan der endelig overvejes alternative metoder til måling af varmeforbruget. 3. I henhold til artikel 10 om fakturering og faktureringsoplysninger skal medlemsstaterne opfylde følgende primære forpligtelser: Har slutkunderne ikke intelligente målere som omhandlet i direktiv 2009/72/EF og direktiv 2009/73/EF (elektricitet, naturgas, fjernvarme, opvarmning, køling og varmt brugsvand), skal de, hvis det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, fra den 31. december 2014 have faktureringsoplysninger, der er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug. Disse faktureringsoplysninger bør stilles til rådighed med den minimumshyppighed, der anføres i punkt 1.1 i bilag VII (hvor det anføres, at slutkunderne normalt skal have faktureringsoplysninger for den seneste periode mindst to gange årligt eller hvert kvartal, på anmodning eller hvis de faktureres elektronisk). o Medlemsstaterne kan opfylde denne forpligtelse ved at sikre, at alle disse slutkunder selv får mulighed for regelmæssigt at foretage aflæsningen og underrette energileverandøren om aflæsningerne fra deres måler. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne sikre, at faktureringen baseres på et anslået forbrug eller en fast takst, hvis slutkunden ikke har givet meddelelse om måleraflæsning for en given faktureringsperiode. Medlemsstaterne kan undtage forbruget af naturgas, der kun anvendes til madlavning. Hvis der er installeret intelligente målere, skal de muliggøre nøjagtig fakturering baseret på faktisk forbrug (jf. artikel 10, stk. 2), og medlemsstaterne skal sikre, at slutkunderne har mulighed for let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug. Disse oplysninger skal som minimum omfatte: o Samlede oplysninger om forbrug, der svarer til de perioder, for hvilke der er fremskaffet hyppige faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug. Disse oplysninger skal stilles til rådighed for mindst de foregående tre år eller perioden siden starten på forsyningskontrakten, hvis den er kortere. o Detaljerede oplysninger om forbrugstidspunktet for en hvilken som helst dag, uge eller måned og et hvilket som helst år. Disse oplysninger skal stilles til 3

rådighed for slutkunden for mindst 24 måneder eller perioden siden starten på forsyningskontrakten, hvis den er kortere. Uanset om der er installeret intelligente målere, skal medlemsstaterne sikre følgende: o På slutkundens anmodning skal måledata, herunder supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, stilles til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutkunden (f.eks. et energitjenesteselskab eller en energiaggregator). o Alle slutkunder skal have mulighed for at vælge elektroniske faktureringsoplysninger og fakturaer. o Klare og letforståelige oplysninger om energiforbruget skal stilles til rådighed i eller sammen med fakturaer i overensstemmelse med mindstekrav til oplysningerne angivet i bilag VII (punkt 1.2). Disse oplysninger skal som minimum omfatte: i) faktiske aktuelle priser og faktisk energiforbrug ii) sammenligning af slutkundens aktuelle energiforbrug med forbruget i de tidligere faktureringsperioder (som minimum samme periode året før), helst i en grafisk fremstilling iii) kontaktoplysninger om organisationer, hvor slutkunder kan finde flere oplysninger (f.eks. om energibesparende teknikker/teknologier, sammenlignende slutbrugerprofiler osv.) iv) hvor det er muligt og nyttigt, en sammenligning med en normeret, gennemsnitlig slutkunde eller referenceslutkunde i samme brugerkategori. o Slutkunderne skal efter anmodning havde oplysninger om og overslag over energiomkostninger rettidigt og i et format, som de kan bruge til at sammenligne på et ensartet grundlag. 4. Det præciseres i artikel 11, at medlemsstaterne skal sikre, at slutkunderne modtager deres energifakturaer og faktureringsoplysninger om energiforbrug gratis, og at de på passende vis har gratis adgang til deres forbrugsoplysninger. Der er indført en undtagelse for varme og køling i ejendomme med flere lejligheder med fjernvarme eller en anden fælles varme- og kølekilde, hvor opgaven med at måle og fordele samt redegøre for det faktiske individuelle forbrug overdrages til en tredjepart såsom en tjenesteleverandør eller den lokale energileverandør. I dette tilfælde kan omkostningerne overføres til slutkunderne, for så vidt sådanne omkostninger er rimelige. 5. Denne vejledning er til medlemsstaterne og vedrører anvendelsen af artikel 9-11 i energieffektivitetsdirektivet. Den indeholder Kommissionens synspunkter, ændrer ikke direktivets retsvirkning og berører ikke den bindende fortolkning af artikel 9-11, som Domstolen anlægger. B. LOVGIVNINGSKONTEKST OG POLITISK KONTEKST 6. En række bestemmelser om måling og faktureringsoplysninger i energieffektivitetsdirektivet er videreført fra tidligere direktiver. Ifølge direktiv 2006/32/EF om 4

energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester 5 (ophævet af energieffektivitetsdirektivet) skulle medlemsstaterne sørge for, at slutkunder udstyres med individuelle målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler deres faktiske energiforbrug og angiver det faktiske forbrugstidspunkt. I de fleste tilfælde var dette krav underlagt betingelser om, at det skal være teknisk muligt, økonomisk fornuftigt og stå i et rimeligt forhold til den potentielle energibesparelse. Når der oprettes en forbindelse i en ny bygning, eller der foretages større renoveringsarbejder som defineret i direktiv 2002/91/EF 6, skulle der dog altid stilles sådanne individuelle målere til rådighed. Ifølge direktiv 2006/32/EF skulle der ligeledes ske klar fakturering på grundlag af det faktiske forbrug hyppigt nok til, at forbrugerne kunne regulere deres eget energiforbrug. Disse bestemmelser er generelt blevet videreført og yderligere præciseret i energieffektivitetsdirektivet. 7. Ifølge direktiverne om det indre marked for gas og elektricitet (direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF) skal medlemsstaterne sikre gennemførelsen af intelligente målersystemer, som skal bidrage til forbrugernes aktive deltagelse på markederne for elektricitets- og gasforsyning. For så vidt angår elektricitet skal mindst 80 % af forbrugerne udstyres med intelligente målersystemer senest i 2020, hvis indførelsen vurderes at være positiv på baggrund af en økonomisk vurdering af alle de langsigtede ulemper og fordele. Hvis der ikke er blevet foretaget en økonomisk vurdering af alle de langsigtede ulemper og fordele, skal mindst 80 % af forbrugerne udstyres med intelligente målersystemer senest i 2020 (bilag I, stk. 2, i eldirektivet). For så vidt angår gas, er der ikke fastsat nogen frist, men der skal forberedes en tidsplan på grundlag af en vurdering af alle de langsigtede ulemper og fordele (bilag I, stk. 2, i gasdirektivet). Det hedder også i nævnte direktiver, at slutkunderne skal informeres fyldestgørende om det faktiske elektricitets- eller gasforbrug og prisen for det tilstrækkeligt hyppigt til, at de kan regulere deres eget forbrug. I energieffektivitetsdirektivet stilles der ikke krav om indførelse af intelligente målere, da dette allerede er omfattet af direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF. I lyset af den igangværende eller planlagte indførelse af intelligente målere i mange medlemsstater, præciseres det imidlertid i energieffektivitetsdirektivet, at slutkunder, der anvender intelligente målere, skal have relevante oplysninger om målingen og faktureringen. C. FORPLIGTELSENS OMFANG 8. Artikel 9, 10 og 11 i energieffektivitetsdirektivet udvider anvendelsesområdet for og præciserer de indholdsmæssige bestemmelser i direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester. De bestemmelser i energieffektivitetsdirektivet, der er identiske med artikel 13 i direktiv 2006/32/EF, behandles kun her, når de berører gennemførelsen af de nye bestemmelser. 9. I artikel 2, stk. 23, defineres en "slutkunde" som "en fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse". For så vidt angår forpligtelserne i artikel 9, stk. 1 og stk. 3, og artikel 11, stk. 2, i forbindelse med måling og fakturering af det individuelle forbrug af varme, køling og varmt brugsvand, er slutbrugeren den individuelle husstand, hvis varme, 5 6 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF, EUT L 114 af 24.4.2006, s. 64. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne, EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65. 5

køling og varme brugsvand købes i fællesskab af eller på vegne af en forening af slutbrugere (f.eks. en gruppe af husstande, der er ansvarlig for energiforbruget i de enkelte lejligheder i en ejendom med flere lejligheder), selv om det ofte er en boligforening, der køber energien. Definitionen af slutkunden dækker derfor også de slutbrugere og den enhed, der køber varme/køling/varmt vand på vegne af slutbrugerne (f.eks. en boligforening). D. FORPLIGTELSE TIL AT INSTALLERE MÅLERE OG GIVE ADGANG TIL MÅLEDATA 10. Bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, der forpligter medlemsstaterne til, så vidt det er teknisk muligt og omkostningseffektivt, at sørge for, at slutkunder udstyres med individuelle målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler deres faktiske energiforbrug og angiver det faktiske forbrugstidspunkt, blev indført med artikel 13 i direktiv 2006/32/EF. Denne rettighed er ligeledes indført i energieffektivitetsdirektivet, men er nu blevet udvidet til at omfatte slutkunder, der bor i ejendomme med flere lejligheder eller bygninger til flere formål med et fælles centralt varme-, køle- eller varmtvandssystem til en sådan ejendom, hvor sådanne målere skal installeres senest den 31. december 2016 (artikel 9, stk. 3). 11. Det skal bemærkes, at der i henhold til artikel 9 ikke skal indføres intelligente målersystemer som omhandlet i direktiv 2009/72/EF og direktiv 2009/73/EF. Det præciseres imidlertid, at såfremt medlemsstaterne indfører intelligente målersystemer, er der en række forpligtelser, navnlig i artikel 9, stk. 2, der skal overholdes. 12. Kravet om at installere individuelle varmtvandsmålere i ejendomme med flere lejligheder eller bygninger til flere formål som omhandlet i artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, er gældende, hvis slutkunden køber varmt brugsvand enten fra en fælles kedel eller udefra (f.eks. fjernvarme). Hvis det varme brugsvand i en ejendom med flere lejligheder f.eks. produceres i en fælles gaskedel, skal der være en fælles gasmåler for denne kedel, men de individuelle brugere af varmt brugsvand skal derudover udstyres med varmtvandsmålere til en konkurrencedygtig pris i hver lejlighed, hvis det er teknisk muligt og omkostningseffektivt. 13. I henhold til artikel 9, stk. 2, litra a), skal intelligente målere for elektricitet og naturgas angive oplysninger om det faktiske forbrugstidspunkt til slutkunderne. I henhold til artikel 9, stk. 1, skal alle individuelle målere, uanset om der er installeret intelligente målere, imidlertid have denne grundlæggende funktion, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt. Anvendelsen af udtrykket "intelligente målersystemer" og ikke blot "intelligente målere" i artikel 9, stk. 2, litra a), betyder, at medlemsstaterne kan vælge, hvordan 7 disse måledata skal gives til slutkunderne. Medlemsstaterne kan f.eks. kræve, at disse måledata tilvejebringes via en visningsindretning i hjemmet, der indsamler data fra den intelligente måler. 7 I artikel 42 i Kommissionens henstilling af 9. marts 2012 om forberedelserne af indførelsen af intelligente målersystemer (2012/148/EU) opfordres medlemsstaterne indtrængende til at sikre, at de kunder, som anvender intelligente målersystemer, udstyres med en standardiseret grænseflade, som viser forbrugeren de individuelle forbrugsdata. 6

14. Bestemmelserne i artikel 9, stk. 2, litra a), erstatter ikke kravene i direktiv 2004/22/EF om måleinstrumenter 8 om, at måleinstrumentet under alle omstændigheder skal være udstyret med en indbygget grundlæggende visningsindretning 9. Det er vigtigt, da disse visningsindretninger vil danne grundlag for beregningen af betalingen til slutkunden, f.eks. hvis den intelligente målers fjernaflæsningsfunktion svigter. 15. Med hensyn til forpligtelsen i artikel 9, stk. 2, litra a), der pålægger medlemsstaterne at sikre sig, at "der tages fuldt hensyn til målsætningerne om energieffektivitet og slutkundefordele, når der fastsættes mindstekrav til målerfunktioner og forpligtelser for markedsdeltagerne", kan medlemsstaterne basere sig på Kommissionens henstilling om forberedelserne af indførelsen af intelligente målersystemer 10. Det er under alle omstændigheder op til medlemsstaterne at beslutte, hvilke målsætninger om energieffektivitet og slutkundefordele, der skal tages hensyn til, når der fastsættes forpligtelser for markedsdeltagerne og mindstekrav til målerfunktioner for intelligente målere. 16. Med hensyn til kravet til medlemsstaterne om, at de skal sikre de intelligente måleres og datakommunikationens sikkerhed samt beskyttelse af slutkundernes privatliv i overensstemmelse med EU-lovgivningen om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred, er der allerede blevet opstillet nærmere retningslinjer i Kommissionens henstilling 2012/148/EU af 9. marts 2012. I henhold til direktiv 95/46/EF om databeskyttelse 11 er medlemsstaterne generelt ansvarlige for at sikre beskyttelsen af privatlivets fred både i forbindelse med oplysninger i realtid og historiske oplysninger ved indsamling, opbevaring, behandling og videreformidling af oplysninger om målingen af slutkundernes individuelle energiforbrug. I henhold til artikel 9, stk. 2, litra c), skal medlemsstaterne på elområdet og på slutkundens anmodning kræve, at måleroperatørerne installerer en måler, der kan registrere el, der sendes ud i elnettet fra slutkundens lokaler. I henhold til artikel 9, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at denne eller disse målere har en konkurrencedygtig pris, idet det i modsat fald vil være til hinder for udviklingen af decentral produktion. 17. I henhold til artikel 9, stk. 2, litra d), skal måledata om slutkundernes produktion og forbrug af el, hvis de anmoder herom, stilles til rådighed for dem eller en tredjemand, der handler på deres vegne (f.eks. et energitjenesteselskab eller en energiaggregator), i et letforståeligt format, som de kan bruge til at sammenligne aftaler på et ensartet grundlag. Dette krav er kun gældende, såfremt og i det omfang medlemsstaterne gennemfører intelligente målersystemer for elektricitet. Medlemsstaterne skal fastslå ved lov eller på anden vis sikre, at slutkunden har ret til at beslutte, hvorvidt eller til hvem måledataene om slutkundens individuelle forbrug kan videregives. 8 9 10 11 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF af 31. marts 2004 om måleinstrumenter, EUT L 135 af 30.4.2004, s. 1-80. I henhold til artikel 10, stk. 5, bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF af 31. marts 2004 om måleinstrumenter (EUT L 135 af 30.4.2004, s. 1): "Uanset om et måleinstrument til forbrugsmåling kan fjernaflæses, skal det under alle omstændigheder være udstyret med en metrologisk kontrolleret visningsindretning, som kan aflæses af forbrugeren uden værktøj. Det, som angives af denne visningsindretning, er det måleresultat, der tjener som grundlag for den pris, der skal betales." Kommissionens henstilling 2012/148/EU af 9. marts 2012 om forberedelserne af indførelsen af intelligente målersystemer. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. 7

I henhold til denne bestemmelse skal medlemsstaterne endvidere sikre, at de måledata, der stilles til rådighed for slutkunden, skal stilles til rådighed for tredjemand, hvis slutkunden anmoder om dette. Disse oplysninger vil give leverandøren af energitjenester (f.eks. energiaggregatorer eller energitjenesteselskaber) mulighed for at give slutkunden en bedre service. 18. I henhold til artikel 9, stk. 2, litra e), skal medlemsstaterne sikre, at der gives passende rådgivning og information til slutkunderne på tidspunktet for installationen af intelligente el- eller gasmålere, navnlig vedrørende deres fulde potentiale med hensyn til administration af måleraflæsning og overvågning af eget energiforbrug. Artikel 9, stk. 2, litra e), kan bl.a. gennemføres ved at 1) stille landsdækkende krav til det minimumsniveau og -omfang af oplysninger, der skal stilles til rådighed for slutkunderne, f.eks. krav om, at montører besøger slutkunderne i forbindelse med installationen af intelligente målere og/eller 2) sikre, at der etableres relevante uddannelsesprogrammer for montører. Dette krav supplerer kravene i artikel 12, hvori det anføres, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at fremme en effektiv brug af energi hos små slutkunder, der kan omfatte bredere kampagner i forbindelse med indførelsen af intelligente målere. 19. I artikel 9, stk. 3, præciseres målingen af forbruget af varme, køling og varmt brugsvand i ejendomme med flere lejligheder eller bygninger til flere formål, der forsynes med varme/køling eller varmt vand fra: - fjernvarme/fjernkøling - en central kilde, der betjener flere bygninger - en fælles central varme- og kølekilde til en enkelt bygning. 20. I ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, der forsynes med varme/køling eller varmt vand fra eksterne kilder, skal medlemsstaterne sikre, at der installeres en måler ved varmeveksleren eller på leveringsstedet. Disse målere skal installeres senest den 5. juni 2014. Der er ingen undtagelser. 21. Ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål defineres ikke i energieffektivitetsdirektivet. Ved en ejendom med flere lejligheder forstås en ejendom med mindst to lejligheder. Ved en bygning til flere formål forstås en bygning, der benyttes af mindst to enheder, som skal dele fakturaen for den købte energi. 22. Med hensyn til individuel måling af varmeforbrug i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål skal medlemsstaterne i henhold til artikel 9, stk. 3, sikre, at der installeres individuelle målere i hver lejlighed eller enhed i disse bygninger senest den 31. december 2016, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt. Er det ikke teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt at installere individuelle varmemålere, skal der i stedet installeres individuelle varmefordelingsmålere på hver enkelt radiator, medmindre den pågældende medlemsstat godtgør, at installationen ikke vil være omkostningseffektiv. 23. Ved fortolkningen af begrebet "teknisk gennemførligt" henledes medlemsstaternes opmærksomhed på forklaringen af det tilsvarende begreb "teknisk mulig" i betragtning 29. 8

I overensstemmelse med denne forklaring kan individuel måling af varmeforbrug i ejendomme med flere lejligheder antages at være teknisk mulig, når installationen af individuelle målere ikke kræver ændring af de eksisterende vandrør til varmtvandsforsyning i bygningen. Hvis det varme vand, der anvendes til opvarmning, løber ind og ud af lejlighederne flere forskellige steder, er der derimod mindre sandsynlighed for, at det er teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt at benytte individuelle varmemålere. I sådanne bygninger kan måling af det individuelle varmeforbrug udføres ved hjælp af individuelle varmefordelingsmålere. 24. Ved fortolkningen af begrebet "omkostningseffektivt" kan medlemsstaterne sammenligne omkostningerne ved installation og vedligeholdelse af målerne/varmefordelingsmålerne med fordelene for slutbrugeren og andre parter (ejer/bruger af bygningen og individuelle lejligheder, energileverandør osv.). Denne beregning kan f.eks. være baseret på metodologien i den europæiske standard EN 15459 (Varmesystemer i bygninger - Bygningers energimæssige ydeevne - Procedurer for økonomisk vurdering af energisystemer i bygninger). Ved vurderingen af fordelene ved at installere individuelle varmemålere eller varmefordelingsmålere skal medlemsstaterne tage hensyn til forskellige fordele, herunder energibesparelser hos slutkunderne, der kan opnås ved adfærdsmæssige ændringer udløst af måledata og faktureringsoplysninger baseret på det målte varmeforbrug. Forskellige undersøgelser viser, at besparelsen som følge af adfærdsmæssige ændringer efter indførelsen af individuel måling og fakturering baseret på faktisk varmeforbrug ofte når helt op på 30 % sammenholdt med systemer uden individuel måling og med fakturering baseret på faste takster (f.eks. pr. m 2 ) 1213. 25. Da kriterierne vedrørende teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet undtager medlemsstaterne fra forpligtelserne i artikel 9, skal medlemsstaterne under hensyntagen til ovenstående to punkter underrette Kommissionen om de tekniske vilkår og økonomiske tærskler eller andre kriterier, der anvendes til at godtgøre, at det ikke vil være teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt at opfylde deres forpligtelser. For så vidt angår de ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, der henvises til i artikel 9, stk. 3, hvor slutkunderne allerede har varmefordelingsmålere, skal medlemsstaterne sikre, at der installeres individuelle varmemålere senest den 31. december 2016, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt. Det kan dog antages, at installerede varmefordelingsmålere er en faktor, som normalt vil påvirke costbenefit-analysen af brugen af individuelle varmemålere. 26. I de tilfælde, hvor der skal installeres individuelle varmefordelingsmålere på hver enkelt radiator i henhold til artikel 9, stk. 3, vedrører denne forpligtelse kun radiatorer i lejligheder eller enheder i ejendomme med flere lejligheder eller bygninger til flere formål og ikke radiatorer i bygningens fællesområder. I henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), skal der altid installeres individuelle målere for måling af forbruget af varme eller køling eller varmt brugsvand i nye ejendomme med 12 13 Gullev, L. & Poulsen, M., The installation of meters leads to permanent changes in consumer behaviour. News from DBDH. Journal 3/2006 s. 20-24. Clemens Felsmann, Juliane Schmidt, Technische Universitat Dresden, januar 2013, Auswirkungen der verbrauchsabhängigen Abrechnung in Abhängigkeit von der energetischen Gebäudequalität. 9

flere lejligheder eller bygninger til flere formål med fjernvarme eller fjernkøling eller i bygninger, hvor der foretages større renoveringsarbejder, jf. direktiv 2010/31/EU. Installation af varmefordelingsmålere eller alternative metoder til måling er ikke en mulighed i disse tilfælde. 27. I henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), skal der altid stilles individuelle målere (ikke varmefordelingsmålere) til rådighed, når der oprettes en ny forbindelse i en ny bygning, eller der foretages større renoveringsarbejder i en bygning, jf. direktiv 2010/31/EU. I ovennævnte situationer er dette kun et krav i relation til varmeforbrug eller køling, hvis slutkunderne har eller vil få installeret fjernvarme eller fjernkøling. Det skal betragtes som en undtagelse fra den generelle ramme for forpligtelsen til at installere individuelle varmemålere i ejendomme med flere lejligheder, jf. artikel 9, stk. 3, andet punktum. Bestemmelserne i artikel 9, stk. 3, om, hvad der er teknisk muligt og omkostningseffektivt, finder således ikke anvendelse på ejendomme med flere lejligheder, hvis der er tale om nye bygninger, eller der foretages større renoveringsarbejder i disse bygninger. E. FORPLIGTELSER TIL AT SIKRE ADGANG TIL FAKTURERINGSOPLYSNINGER Skelnen mellem fakturaer og faktureringsoplysninger 28. I artikel 10, stk. 3, litra d), skelnes mellem fakturaer (med en betalingsanmodning) og faktureringsoplysninger (uden betalingsanmodning, men ellers normalt med de samme oplysninger). Specifikke regler for faktureringsoplysninger 29. I henhold til artikel 10, stk. 1, skal medlemsstaterne senest den 31. december 2014 sikre, at faktureringsoplysningerne er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug, jf. bilag VII, punkt 1.1. Faktureringsoplysningerne bør stilles til rådighed mindst hvert kvartal, på anmodning eller hvis forbrugerne har valgt elektronisk fakturering. I henhold til artikel 10, stk. 1, skal disse mindstekrav ikke opfyldes, hvis det ikke er teknisk muligt og økonomisk begrundet. 30. Den minimumshyppighed, der er anført i punkt 1.1 i bilag VII, skal altid overholdes, medmindre det ikke er teknisk gennemførligt eller økonomisk begrundet - hvilket medlemsstaterne skal godtgøre, når de underretter Kommissionen om gennemførelsen af artikel 10. 31. I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, anføres det i sidste punktum i punkt 1.1 i bilag VII, at gas, der kun anvendes til madlavning, kan fritages for kravene om hyppige faktureringsoplysninger til slutkunder i de tilfælde, hvor der ikke er intelligente målere til rådighed. Hvis en medlemsstat beslutter at anvende denne bestemmelse, skal den meddele slutkunden, i hvilket omfang den anvender undtagelsen, og hvilke rettigheder til hyppige faktureringsoplysninger om forbruget af gas til madlavning, den endelige forbruger har. Der kunne f.eks. fastsættes en årlig maksimumsgrænse for forbruget af gas til madlavning uden krav om hyppige faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug. 32. I henhold til artikel 10, stk. 1, skal faktureringsoplysninger stilles til rådighed med den hyppighed, der anføres i punkt 1.1 i bilag VII til energieffektivitetsdirektivet, uanset typen 10

af ikke-intelligente målere og faktureringsordningen. Faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug skal således også stilles til rådighed (hvis det er teknisk muligt og økonomisk begrundet) i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, første og andet punktum, hvis slutkunderne anvender ikke-intelligente målere med forudbetaling. 33. Hvis det er teknisk muligt og omkostningseffektivt, skal faktureringsoplysninger om det individuelle forbrug af varme og varmt vand i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål stilles til rådighed mindst to gange årligt eller på slutkundernes anmodning hvert kvartal. Energieffektivitetsdirektivet omfatter ikke særlige bestemmelser om fælles beslutningstagning, f.eks. en beslutning om anvendelse af elektronisk fakturering. Normalt vil de nationale procedurer for beslutningstagning i sådanne bygninger være gældende. 34. Hvis der ikke er installeret målere med fjernaflæsningsfunktion, kan forpligtelsen til at stille hyppige faktureringsoplysninger til rådighed stadig opfyldes på forskellig vis, herunder ved at pålægge energileverandører at indføre systemer, hvor slutkunderne selv regelmæssigt foretager aflæsningen, eller på grundlag af data indsamlet ved hjælp af manuelle måleraflæsere, hvis dette er omkostningseffektivt. 35. Den vigtigste forudsætning for at opfylde forpligtelsen til at stille nøjagtige faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug til rådighed, jf. artikel 10, stk. 1, er tilgængeligheden af udstyr til individuel måling (målere eller varmefordelingsmålere). I henhold til artikel 9, stk. 3, skal der i ejendomme med flere lejligheder senest den 31. december 2016 installeres individuelle forbrugsmålere/varmefordelingsmålere, der måler forbruget af varme eller køling eller varmt vand. For så vidt angår varme/køling og varmt brugsvand i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål forsynet fra en fælles kilde (ikke fjernvarme/køling), præciseres betingelserne i artikel 9, stk. 1, første punktum (lex specialis derogat legi generali), i artikel 9, stk. 3. I sådanne bygninger skal forpligtelsen til at give adgang til nøjagtig fakturering baseret på faktisk forbrug i henhold til artikel 10, stk. 1, ikke opfyldes før gennemførelsen af artikel 9, stk. 3, dvs. senest den 31. december 2016. Fristen den 31. december 2016 gælder imidlertid ikke for forpligtelsen til at installere individuelle målere i ejendomme med flere lejligheder med fjernvarme eller fjernkøling på de betingelser, der er fastlagt i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2006/32/EF. Fristen for gennemførelse af denne bestemmelse var og er fortsat den 17. maj 2008. 36. Bestemmelserne i artikel 10, stk. 1, vedrører specifikt situationer, hvor slutkunderne ikke har intelligente el- eller gasmålere. Minimumshyppigheden for tilvejebringelsen af nøjagtige bindende oplysninger om faktisk forbrug anført i punkt 1.1 til bilag VII i energieffektivitetsdirektivet finder ikke anvendelse i situationer, hvor slutkunderne ikke har intelligente el- eller gasmålere. 37. Hvis slutkunderne har fået installeret et intelligent målersystem, finder bestemmelserne i den tredje lovgivningspakke om det indre marked for elektricitet og gas 14 fortsat anvendelse. I henhold til et fortolkningsnotat offentliggjort af Kommissionen den 22. 14 Direktiv 2009/72/EF og direktiv 2009/73/EF. 11

januar 2010 skal faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug stilles til rådighed månedligt, hvis slutkunderne har fået installeret et intelligent målersystem 15. 38. I henhold til artikel 10, stk. 1, kan kriteriet vedrørende omkostningseffektivitet i forbindelse med forpligtelsen til at stille nøjagtige faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug til rådighed i overensstemmelse med den minimumshyppighed, der anføres i punkt 1.1 i bilag VII til energieffektivitetsdirektivet, navnlig være relevant for vurderingen af, om omkostningerne forbundet med manuelle måleraflæsere er økonomisk begrundet. Hvis medlemsstaterne i specifikke tilfælde vurderer, at det ikke er omkostningseffektivt at stille nøjagtige faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug til rådighed, skal slutkunderne og de parter, der er ansvarlige for den individuelle fakturering, have meddelelse herom og en begrundelse herfor senest den 31. december 2014. 39. I henhold til artikel 10, stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, at slutkunder med intelligente el- eller gasmålere har adgang til supplerende oplysninger om deres eget forbrug. Forpligtelsen skal opfyldes senest den 5. juni 2014 og gælder herefter for alle intelligente målere, der er installeret før denne dato, og som stadig er i drift. 40. Supplerende oplysninger om de samlede oplysninger svarende til de perioder, for hvilke der er fremskaffet hyppige faktureringsoplysninger, skal omfatte oplysninger om forbrug (f.eks. for en bestemt måned, hvis faktureringsoplysninger stilles til rådighed månedligt) og de hermed forbundne omkostninger for slutkunderne. Medlemsstaterne kan kræve, at disse oplysninger stilles til rådighed for slutkunderne via fakturering i papirformat/elektronisk fakturering eller på enhver anden vis (f.eks. særskilte månedlige rapporter fremsendt til slutkunderne via mail eller elektronisk af energileverandøren eller af et energitjenesteselskab, der handler på vegne af energileverandøren eller via et sikkert websted). 41. I henhold til artikel 10, stk. 2, litra b), skal medlemsstaterne, hvis der er installeret intelligente el- og gasmålere, sikre, at der stilles detaljerede supplerende oplysninger om forbrugstidspunktet for en hvilken som helst dag, uge eller måned og et hvilket som helst år til rådighed for slutkunderne via internettet eller målergrænsefladen. I henhold til denne bestemmelse kan disse oplysninger ikke stilles til rådighed på anden vis. 42. Uanset om der er installeret intelligente målere, skal medlemsstaterne kræve, at der pr. 5. juni 2014 i det omfang der foreligger oplysninger om slutkundernes hidtidige forbrug, jf. artikel 10, stk. 2, stilles oplysninger om brugen af elektricitet, naturgas, varme, køling og varmt brugsvand til rådighed for slutkunderne eller en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutkunden. Denne forpligtelse vil normalt blive pålagt energileverandørerne og enhver anden organisation, der indsamler og lagrer data om slutkundernes individuelle forbrug. 43. I henhold til artikel 10, stk. 3, litra e), skal medlemsstaterne kræve, at oplysninger om og overslag over energiomkostninger gives efter anmodning, således at forbrugerne kan sammenligne aftaler på et ensartet grundlag. Medlemsstaterne skal i denne forbindelse vurdere, hvad der forstås ved "rettidigt" og "letforståeligt format". 15 http://ec.europa.eu/energy/gas_electricity/interpretative_notes/doc/implementation_notes/2010_01_21_retail_markets.pdf. 12

Fælles regler for faktureringsoplysninger og fakturaer 44. I henhold til artikel 10, stk. 1, andet punktum, skal der i forbindelse med slutkunder, som ikke anvender intelligente målere, hvor hyppig fakturering og hyppige faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug muliggøres ved at indføre et system, hvor slutkunderne selv regelmæssigt foretager aflæsningen, kun stilles faktureringsoplysninger baseret på et anslået forbrug eller en fast takst til rådighed, hvis slutkunden af en eller anden årsag ikke har givet meddelelse om måleraflæsning for en given faktureringsperiode. 45. Kriteriet vedrørende teknisk gennemførlighed i forbindelse med forpligtelsen til at give adgang til nøjagtig fakturering og nøjagtige faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug er tæt knyttet til tilgængeligheden af nøjagtige målere, der er i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF om måleinstrumenter, eller af nøjagtige varmefordelingsmålere, der opfylder relevante europæiske standarder 16. 46. I henhold til artikel 10, stk. 3, litra b), skal medlemsstaterne senest den 5. juni 2014 sikre, at alle slutkunder får mulighed for at vælge elektroniske fakturaer og faktureringsoplysninger for alle typer forbrug dækket af artikel 9, 10 og 11, uanset om der er installeret intelligente målere. Specifikke regler for fakturaer 47. I henhold til punkt 1.1 i bilag VII til energieffektivitetsdirektivet skal medlemsstaterne sikre, at der fremsendes individuelle fakturaer baseret på faktisk forbrug mindst en gang årligt, hvis der er installeret individuelle målere. Den generelle gennemførelsesfrist er gældende (5. juni 2014). Hvis systemet, hvor slutkunderne selv foretager aflæsningen, jf. artikel 10, stk. 1, andet afsnit, anvendes, kan der kun udstedes fakturaer baseret på et anslået forbrug, hvis slutkunden ikke har givet meddelelse om måleraflæsning. 48. I henhold til artikel 10, stk. 3, litra d), kan medlemsstaterne fastsætte, at oplysningerne på fakturaer på slutkundens anmodning ikke skal anses for at udgøre en betalingsanmodning. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne sikre, at energileverandører tilbyder fleksible ordninger for faktiske betalinger 17. 49. Selv om det ikke angives direkte i energieffektivitetsdirektivet, opfordres medlemsstaterne til at sikre, at oplysninger om betalingsanmodningen og oplysninger om eventuelle fleksible betalingsordninger inkluderes i eller vedlægges selve fakturaen (artikel 10, stk. 3, litra d)). Det vil gøre det nemmere for slutkunderne at skelne mellem fakturaen og faktureringsoplysningerne. 16 17 Standard EN 834 - Varmefordelingsmålere til bestemmelse af radiatorers forbrug. Målere med elektrisk energitilførsel. Standard EN 835 - Varmefordelingsmålere til bestemmelse af radiatorers forbrug. Målere uden elektrisk energitilførsel, baseret på fordampningsprincippet. Med hensyn til elektricitet og naturgas blev forpligtelsen til at sikre, at slutkunderne tilbydes et bredt udvalg af betalingsmetoder allerede fastlagt i bilag 1(1d) til direktiv 2009/72/EF og bilag 1(1d) til direktiv 2009/73/EF. I energieffektivitetsdirektivet udvides denne bestemmelse til at omfatte varme/køling og varmt brugsvand fra fjernvarme/fjernkøling. 13

F. FORPLIGTELSER TIL AT SIKRE GRATIS ADGANG TIL MÅLINGS- OG FAKTURERINGS- OPLYSNINGER 50. I henhold til artikel 11, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at slutkunderne gratis modtager alle deres forbrugsoplysninger samt fakturaer og faktureringsoplysninger. 51. Energileverandører eller andre organisationer skal således selv afholde udgifterne ved at udarbejde og stille fakturaer og faktureringsoplysninger til rådighed for slutkunderne. 52. Det er ikke til hinder for, at energiselskaberne giver slutkunderne en rabat eller bonus, hvis de vælger elektroniske fakturaer og faktureringsoplysninger. 53. I henhold til artikel 11, stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, at fordelingen af omkostningerne ved faktureringsoplysninger for individuelt forbrug af varme og køling i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål gennemføres på nonprofitbasis. I dette tilfælde kan omkostninger som følge af overdragelsen af denne opgave til en tredjepart overføres til slutkunderne, for så vidt sådanne omkostninger er rimelige. I disse tilfælde skal faktureringsoplysninger, der f.eks. udstedes af et fjernvarmeselskab til en ejer af en ejendom med flere lejligheder, stilles gratis til rådighed. I forbindelse med fakturaer og faktureringsoplysninger kan omkostningerne ved overdragelsen af den nøjagtige måling, fordeling og redegørelse for det individuelle forbrug i forskellige lejligheder eller enheder i sådanne bygninger (sub-fakturering) imidlertid overføres til de slutbrugere, der benytter disse lejligheder/enheder. 54. Det er medlemsstaternes opgave at opstille kriterierne for, hvornår omkostningerne i artikel 11, stk. 2, er rimelige. 55. I artikel 11, stk. 2, omfatter udtrykket "varme og køling", navnlig i bygninger med egen fælles varme- og varmtvandskilde, også varmt brugsvand, hvis varme er en forudsætning for produktion af varmt vand. G. FORPLIGTELSER TIL AT HÅNDHÆVE GENNEMFØRELSEN AF ARTIKEL 9, 10 OG 11 56. I henhold til artikel 13 skal medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om effektive sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for overtrædelse af de nationale bestemmelser vedtaget i medfør af artikel 9-11 og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. 14