Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven kan læse og forstå i forhold til og fag Eleven kan læse, forstå og vurdere i forhold til og fag Skrivning enkle og sætninger som middel til fiktive og ikke-fiktive i forhold til og fag reflekteret i forhold til og fag Lytning med forståelse til enkelt med forståelse til varieret med forståelse til nuanceret med forståelse til kompleks Tale sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner sig i et tydeligt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner sig i et varieret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner sig i et nuanceret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner
Efter klassetrin
Færdigheds- og vidensmål (efter klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål bogstav-lyd-forbindelser Eleven kan læse enkle og forstå deres betydning enkle s betydning Eleven kan forstå hovedindholdet af det læste s indhold afkodningsstrategier med fokus på forlyd og stavelser enkle afkodningsstrategier Læsning Eleven kan læse og forstå enkle og de 120 hyppige og ikke-lydrette hverdags syntesedannelse syntesedannelse og morfemer Eleven kan læse og forstå sætninger sætningsstrukturer Eleven kan formidle hovedindholdet af det læste i en visuel form formidlingsmetoder afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier med fokus på forforståelse forskellige forståelsesstrategier til læsning Skrivning enkle og sætninger som middel til lydrette lydrette og de 120 hyppigeste grafem-fonem forbindelser dannelse sig skriftligt ved hjælp af enkelt i helsætninger enkelts funktion i sætningsdannelse med fokus på afsender, modtager og formål et meningsindhold i en tekst forholdet mellem afsender, modtager og tekst kohærens Eleven kan fastholde egne tanker ved hjælp af skrivning Eleven kan undersøge egne tanker gennem skrivning træk sprogets funktion lydrette og ikke-lydrette hyppige syntesedannelse en tekst med overskrift, indledning og afslutning tekstproduktion Eleven kan organisere sin tekst i forhold til kontekst forholdet mellem tekstkomposition og kontekst Lytning Kommunikation Samtale Strategier Lytning med forståelse til enkelt Eleven kan lytte til korte beskeder og handle efter dem Eleven kan lytte til beskeder og gengive dem det forråd, der knytter sig til skolens kontekst det faglige forråd, der knytter sig til skolens indhold og fag Eleven kan forstå indholdet af i forskellige sammenhænge forholdet mellem og en kontekst Eleven kan lytte til samtale i klasserummet tilegnelse af informationer ved at lytte spørgsmål som led i en lyttestrategi Eleven kan aktivere sin forforståelse ved at lytte elementer, der udtrykker stemning sammenhæng mellem forforståelse og ny viden Mundtlig fremstilling Kommunikation Artikulation Strategier Tale sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner Eleven kan fortælle om egne oplevelser Eleven kan fremlægge et skolefagligt emne ved hjælp af visuel støtte talesprogets funktion talesprogets funktion i en faglig sammenhæng Eleven kan stille og svare på spørgsmål turtagningsprincipper sproglige forskelle på at stille spørgsmål og få svar turtagningsprincipper Eleven kan læse enkle højt med tydelig artikulation artikulation i højtlæsning basale strategier til at udtrykke sig på forskellige måder afhængig af samtalepartner og situation strategier til at udtrykke sig på forskellige måder afhængig af faget strategier til at tilpasse sit sprog afhængigt af situationen sstrategier
Færdigheds- og vidensmål (efter 5. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Eleven kan læse med automatiseret og flydende afkodning og passende hastighed afkodning i forhold til lydfølgeregler Eleven kan lære nye ved at læse sammenhængen mellem forråd og læsning Eleven kan læse med forståelse i forhold til s indledning, midte og slutning s grundlæggende komposition Eleven kan resumere hovedindholdet af en tekst referat Læsning Eleven kan læse og forstå fiktive og ikke-fiktive Eleven kan lære fag og faste vendinger ved at læse sammenhængen mellem faglig forrådsudvikling og læsning Eleven kan læse i forhold til s afsender forholdet mellem afsender og tekst Eleven kan organisere hovedindholdet af en tekst i visuel form metoder til organisering Eleven kan genkende træk i r Eleven kan sætte det læste i ind i en sammenhæng kontekstens betydning for forståelsen ikke-lydrette syntesedannelse i forhold til lydfølgeregler med brug af hverdags forråd i skrivning efter modtager forholdet mellem modtager og tekst efter model træk Skrivning fiktive og ikke-fiktive med et fagligt forråd og førfaglige og udtryk fag og førfaglige i berettende og instruerende skrivning i forhold til fiktive og fakta r Eleven kan disponere sin skriveproces faser i skriveprocessen Lytning Kommunikation Samtale Strategier Lytning med forståelse til varieret Eleven kan lytte til højtlæsning Eleven kan uddrage viden af faglige fremlæggelser højtlæsningens forskellige formål uddragelse af viden ved mundtlige fremlæggelser Eleven kan lytte til, se og forstå indholdet i lyd- og billedmedier mediers kommunikative funktion Eleven kan deltage i fælles diskussioner meningsudveksling i en diskussion Eleven kan forstå en stemning ved at lytte i en given situation Eleven kan aktivere sin forforståelse ved at lytte elementer, der udtrykker stemning sammenhæng mellem forforståelse og ny viden Mundtlig fremstilling Kommunikation Artikulation Strategier Tale sig i et tydeligt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner Eleven kan mundtligt referere indholdet af Eleven kan gengive en faglig instruktion referaters faglige formål instruktioners formål Eleven kan udveksle meninger i en faglig sammenhæng Eleven kan kommunikere og samarbejde om et fagligt indhold s betydning i en faglig sammenhæng faglig i et samarbejde sig klart og tydeligt i et samarbejde med andre elever sig klart og tydeligt i en fremlæggelse artikulation i præcis artikulation strategier til at udtrykke sig på forskellige måder afhængig af samtalepartner og situation Eleven har strategier til at udtrykke sig fagligt afhængig af faget strategier til at tilpasse sit sprog afhængigt af situationen strategier til anvendelse af fagsprog Eleven kan formidle en faglig fremlæggelse formidling af et fagligt indhold Eleven kan kommunikere et budskab ved hjælp af it og medier it og mediers anvendelsesmuligheder
Færdigheds- og vidensmål (efter 7. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Læsning Eleven kan læse og forstå fiktive og ikke-fiktive Eleven kan læse med automatiseret afkodning afkodningsstrategier Eleven kan udvikle et varieret fagligt forråd ved at læse Eleven kan diskutere og reflektere over fags sproglige udtryk metoder til at udvikle et fagligt forråd fagsprog Eleven kan læse og forstå i forhold til tekstens kohæsion og kohærens Eleven kan læse, forstå og diskutere s form og indhold tekstens indre og ydre sammenhæng forholdet mellem s form og indhold Eleven kan vælge læseforståelsesstrategier i forhold til og fag læseforståelsesstrategier Skrivning fiktive og ikke-fiktive låneog fremmed Eleven kan stave efter gældende retstavningsprincipper i dansk låne- og fremmed dansk retstavning med et fagspecifikt forråd med fagspecifikt forråd og grammatisk bevidsthed forrådets betydning for tekstproduktion forråd, klasser, bøjning og syntaks i forhold til tekstproduktion forklarende, instruerende og argumenterende faglige r Eleven kan vælge skrivestrategier i forhold til og fag skrivestrategier Lytning Kommunikation Sprogforståelse Strategier Lytning med forståelse til varieret Eleven kan lytte og forholde sig til afsenderens følelser Eleven kan lytte og forstå samt reflektere over det sagte sprogets funktion i forhold til at udtrykke følelser, holdninger og værdier forholdet mellem refleksion og lytteforståelsen Eleven kan forstå en faglig faglig Eleven kan lytte til og forstå idiomatiske udtryk og sprog og udtryks denotative og konnotative træk Eleven kan lytte efter specifikke detaljer Eleven kan lytte efter faglige begreber intensiv lytning som en lyttestrategi Eleverne har viden om forskel på faglige begreber og hverdagssprog Mundtlig fremstilling Kommunikation Grammatik Strategier Tale sig i et tydeligt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner faglige begreber faglige begrebers betydning i en faglig sammenhæng Eleven kan argumentere for meninger og holdninger argumentationsteknikker sig med grammatisk bevidsthed klasser og deres bøjning, regelmæssigheder, uregelmæssigheder og syntaks Eleven kan målrette formidling af et fagligt indhold efter modtageren strategier til formidling af et fagligt indhold
Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Læsning Eleven kan læse, forstå og vurdere i forhold til og fag Eleven kan vælge afkodningsstrategi ved ukendte komplekse afkodningsstrategier Eleven kan vurdere sproget i en fagtekst analyse af fagsprog Eleven kan perspektivere sin læsning til kontekst Eleven kan vurdere s indhold i forhold til, afsender, modtager og kontekst konteksts betydning for læsning komplekse kons betydning for læsningen Eleven kan målrette sin læsning efter fag og Eleven kan vurdere brug af læseforståelsesstrategier læseforståelsesstrategier i forhold til fag og læseforståelsesstrategiers betydning for læsningen Skrivning reflekteret i forhold til og fag Eleven kan korrigere stavefejl i egne Eleven kan korrigere stavefejl i andres staveregler i dansk korrektur og sprogrigtighed med et nuanceret forråd i en grammatisk korrekt form nuanceret forråd, klasser, bøjning og syntaks perspektiverende i forhold til kontekst vurderende i forhold til, modtager og kontekst konteksts betydning for skrivning vurderende s karakteristika skrivning efter fag og Eleven kan vurdere brug af skrivestrategier og respons skrivestrategier i forhold til fag og betydning af skrivestrategier og respons Lytning Kommunikation Sprogforståelse Strategier Lytning med forståelse til kompleks Eleven kan lytte til og forstå i komplekse situationer pragmatik lytning som del af en lytning som et element i Eleven kan lytte til og forstå vendinger og ukendte sproglige udtryk sprog i forhold til ældre sprogbrug Eleven kan lytte på forskellige måder global, intensiv og fokuseret lytning Mundtlig fremstilling Kommunikation Grammatik Strategier Tale sig i et nuanceret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner sig præcist og nuanceret i talesprog Eleven kan få sit budskab tydeligt igennem i argumentation og debat Eleven kan træffe sproglige valg i forskellige situationer argumentationsanalyse stilistisk variation sig nuanceret og grammatisk korrekt forskellen på tale- og skriftsprog Eleven kan vælge sstrategi i en given kontekst sstrategier, reduktionsog risikostrategier
Efter kompetenceområde
Færdigheds- og vidensmål (Læsning) Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Efter klassetrin Eleven kan læse og forstå enkle og de 120 hyppige og ikke-lydrette hverdags bogstav-lyd-forbindelser syntesedannelse syntesedannelse og morfemer Eleven kan læse enkle og forstå deres betydning Eleven kan læse og forstå sætninger enkle s betydning sætningsstrukturer Eleven kan forstå hovedindholdet af det læste Eleven kan formidle hovedindholdet af det læste i en visuel form s indhold formidlingsmetoder afkodningsstrategier med fokus på forlyd og stavelser afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier med fokus på forforståelse enkle afkodningsstrategier forskellige forståelsesstrategier til læsning Efter 5. klassetrin Eleven kan læse og forstå fiktive og ikke-fiktive Eleven kan læse med automatiseret og flydende afkodning og passende hastighed afkodning i forhold til lydfølgeregler Eleven kan lære nye ved at læse Eleven kan lære fag og faste vendinger ved at læse sammenhængen mellem forråd og læsning sammenhængen mellem faglig forrådsudvikling og læsning Eleven kan læse med forståelse i forhold til s indledning, midte og slutning Eleven kan læse i forhold til s afsender Eleven kan genkende træk i s grundlæggende komposition forholdet mellem afsender og tekst r Eleven kan resumere hovedindholdet af en tekst Eleven kan organisere hovedindholdet af en tekst i visuel form Eleven kan sætte det læste ind i en sammenhæng referat metoder til organisering kontekstens betydning for forståelsen Efter 7. klassetrin Eleven kan læse og forstå i forhold til og fag Eleven kan læse med automatiseret afkodning afkodningsstrategier Eleven kan udvikle et varieret fagligt forråd ved at læse Eleven kan diskutere og reflektere over fags sproglige udtryk metoder til at udvikle et fagligt forråd fagsprog Eleven kan læse og forstå i forhold til tekstens kohæsion og kohærens Eleven kan læse, forstå og diskutere s form og indhold tekstens indre og ydre sammenhæng forholdet mellem s form og indhold Eleven kan vælge læseforståelsesstrategier i forhold til og fag læseforståelsesstrategier Efter 9. klassetrin Eleven kan læse, forstå og vurdere i forhold til og fag Eleven kan vælge afkodningsstrategi ved ukendte komplekse afkodningsstrategier Eleven kan vurdere sproget i en fagtekst analyse af fagsprog Eleven kan perspektivere sin læsning til kontekst Eleven kan vurdere s indhold i forhold til, afsender, modtager og kontekst konteksts betydning for læsning komplekse kons betydning for læsningen Eleven kan målrette sin læsning efter fag og Eleven kan vurdere brug af læseforståelsesstrategier læseforståelsesstrategier i forhold til fag og læseforståelsesstrategiers betydning for læsningen
Færdigheds- og vidensmål (Skrivning) Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Stavning Tekstproduktion Kommunikationforhold Strategier Efter klassetrin enkle og sætninger som middel til lydrette lydrette og de 120 hyppigeste Eleven har viden om grafem fonem forbindelser dannelse sig skriftligt ved hjælp af enkelt i helsætninger enkelts funktion i sætningsdannelse med fokus på afsender, modtager og formål et meningsindhold i en tekst forholdet mellem afsender, modtager og tekst kohærens Eleven kan fastholde egne tanker ved hjælp af skrivning Eleven kan undersøge egne tanker gennem skrivning træk sprogets funktion lydrette og ikke-lydrette hyppige syntesedannelse en tekst med overskrift, indledning og afslutning tekstproduktion Eleven kan organisere sin tekst i forhold til kontekst forholdet mellem tekstkomposition og kontekst Efter 5. klassetrin fiktive og ikke-fiktive ikke-lydrette syntesedannelse i forhold til lydfølgeregler med brug af hverdags med et fagligt forråd og førfaglige og udtryk forråd i fag og førfaglige i skrivning efter modtager berettende og instruerende skrivning i forhold til forholdet mellem modtager og tekst fiktive og fakta r efter model Eleven kan disponere sin skriveproces træk faser i skriveprocessen Efter 7. klassetrin i forhold til og fag låneog fremmed Eleven kan stave efter gældende retstavningsprincipper i dansk låne- og fremmed dansk retstavning med et fagspecifikt forråd med fagspecifikt forråd og grammatisk bevidsthed forrådets betydning for tekstproduktion forråd, klasser, bøjning og syntaks i forhold til tekstproduktion forklarende, instruerende og argumenterende faglige r Eleven kan vælge skrivestrategier i forhold til og fag skrivestrategier Efter 9. klassetrin reflekteret i forhold til og fag Eleven kan korrigere stavefejl i egne Eleven kan korrigere stavefejl i andres staveregler i dansk korrektur og sprogrigtighed med et nuanceret forråd i en grammatisk korrekt form nuanceret forråd, klasser, bøjning og syntaks perspektiverende i forhold til kontekst vurderende i forhold til, modtager og kontekst konteksts betydning for skrivning vurderende s karakteristika skrivning efter fag og Eleven kan vurdere brug af skrivestrategier og respons skrivestrategier i forhold til fag og betydning af skrivestrategier og respons
Færdigheds- og vidensmål (Lytning) Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Lytning Kommunikation Samtale Strategier Efter klassetrin med forståelse til enkelt Eleven kan lytte til korte beskeder og handle efter dem Eleven kan lytte til beskeder og gengive dem det forråd, der knytter sig til skolens kontekst det faglige forråd, der knytter sig til skolens indhold og fag Eleven kan forstå indholdet af i forskellige sammenhænge forholdet mellem talt dansk og en kontekst Eleven kan lytte til samtale i klasserummet tilegnelse af informationer ved at lytte spørgsmål som led i en lyttestrategi Eleven kan aktivere sin forforståelse ved at lytte elementer, der udtrykker stemning sammenhæng mellem forforståelse og ny viden Lytning Kommunikation Samtale Strategier Efter 5. klassetrin med forståelse til varieret talt dansk Eleven kan lytte til højtlæsning Eleven kan uddrage viden af faglige fremlæggelser højtlæsningens forskellige formål uddragelse af viden ved mundtlige fremlæggelser Eleven kan lytte til, se og forstå indholdet i lyd- og billedmedier mediers kommunikative funktion Eleven kan deltage i fælles diskussioner meningsudveksling i en diskussion Eleven kan forstå en stemning ved at lytte i en given situation Eleven kan aktivere sin forforståelse ved at lytte elementer, der udtrykker stemning sammenhæng mellem forforståelse og ny viden Lytning Kommunikation Sprogforståelse Strategier Efter 7. klassetrin med forståelse til nuanceret talt dansk Eleven kan lytte og forholde sig til afsenderens følelser Eleven kan lytte og forstå samt reflektere over det sagte sprogets funktion i forhold til at udtrykke følelser, holdninger og værdier forholdet mellem refleksion og lytteforståelsen Eleven kan forstå en faglig faglig Eleven kan lytte til og forstå idiomatiske udtryk og sprog og udtryks denotative og konnotative træk Eleven kan lytte efter specifikke detaljer Eleven kan lytte efter faglige begreber intensiv lytning som en lyttestrategi forskel på faglige begreber og hverdagssprog Lytning Kommunikation Sprogforståelse Strategier Efter 9. klassetrin med forståelse til kompleks talt dansk Eleven kan lytte til og forstå i komplekse situationer pragmatik lytning som del af en lytning som et element i Eleven kan lytte til og forstå vendinger og ukendte sproglige udtryk sprog i forhold til ældre sprogbrug Eleven kan lytte på forskellige måder global, intensiv og fokuseret lytning
Færdigheds- og vidensmål (Tale) Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Mundtlig fremstilling Kommunikation Artikulation Strategier Efter klassetrin sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner Eleven kan fortælle om egne oplevelser Eleven kan fremlægge et skolefagligt emne ved hjælp af visuel støtte talesprogets funktion talesprogets funktion i en faglig sammenhæng Eleven kan stille og svare på spørgsmål turtagningsprincipper sproglige forskelle på at stille spørgsmål og få svar turtagningsprincipper Eleven kan læse enkle højt med tydelig artikulation artikulation i højtlæsning basale strategier til at udtrykke sig på forskellige måder afhængig af samtalepartner og situation strategier til at udtrykke sig på forskellige måder afhængig af faget strategier til at tilpasse sit sprog afhængigt af situationen sstrategier Mundtlig fremstilling Kommunikation Artikulation Strategier Efter 5. klassetrin sig i et tydeligt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner Eleven kan mundtligt referere indholdet af Eleven kan gengive en faglig instruktion referaters faglige formål instruktioners formål Eleven kan udveksle meninger i en faglig sammenhæng Eleven kan kommunikere og samarbejde om et fagligt indhold s betydning i en faglig sammenhæng faglig i et samarbejde sig klart og tydeligt i et samarbejde med andre elever sig klart og tydeligt i en fremlæggelse artikulation i præcis artikulation strategier til at udtrykke sig på forskellige måder afhængig af samtalepartner og situation Eleven har strategier til at udtrykke sig fagligt afhængig af faget strategier til at tilpasse sit sprog afhængigt af situationen strategier til anvendelse af fagsprog Eleven kan formidle en faglig fremlæggelse formidling af et fagligt indhold Eleven kan kommunikere et budskab ved hjælp af it og medier it og mediers anvendelsesmuligheder Mundtlig fremstilling Kommunikation Grammatik Strategier Efter 7. klassetrin sig i et varieret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner faglige begreber faglige begrebers betydning i en faglig sammenhæng Eleven kan argumentere for meninger og holdninger argumentationsteknikker sig med grammatisk bevidsthed klasser og deres bøjning, regelmæssigheder, uregelmæssigheder og syntaks Eleven kan målrette formidling af et fagligt indhold efter modtageren strategier til formidling af et fagligt indhold Mundtlig fremstilling Kommunikation Grammatik Strategier Efter 9. klassetrin sig i et nuanceret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner sig præcist og nuanceret i talesprog Eleven kan få sit budskab tydeligt igennem i argumentation og debat Eleven kan træffe sproglige valg i forskellige situationer argumentationsanalyse stilistisk variation sig nuanceret og grammatisk korrekt forskellen på tale- og skriftsprog Eleven kan vælge sstrategi i en given kontekst sstrategier, reduktions- og risikostrategier