LAR udfordringer og muligheder



Relaterede dokumenter
Klimatilpasning og byens blå-grønne struktur

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler

Hvordan indretter vi byen med mere vand? Eksempler fra bl.a. København, Bornholm og Odense

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding november

Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil?

Lokal Afledning af Regnvand - LAR

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Klimarobuste byer og bæredygtig håndtering af byens vand

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

Klokeringstyper. Carsten Jakobsen Krüger A/S. Resourcing the world

LAR hvad er det og hvad kan det?

Klimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann. NVF Søren Gabriel

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

Kvantitative metoder til håndtering af regnvand

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

konkretisering af skybrudsplan østerbro

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

* * ! " Sagsnr Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

Indholdsfortegnelse NOTAT PROJEKTFORSLAG. Projekt : LTK, Bondebyen. Kundenavn : Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

DEN KLIMATILPASSEDE BY Biotoper og vandbalance

Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel,

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

L AFLED OKA AL AFLED R GNV NG AF RE G AF RE F REG AND NING AF REGNV ING AF REG ING AF RE NG AF REGNV G AF RE F RE

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

Strategi for klimatilpasning af kloakken ved afkobling af regnvand

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Præsentation af 19K Oversigt over kuber

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Sundhed, leg og bevægelse

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

udenomsarealer afledning af regnvand

Retningslinjerevision 2019 Klima

Hvilke metoder til klimatilpasning virker bedst

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31)

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Ringsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune

Klimatilpasning med træer

Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København

Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/ Jan Scheel NIRAS

Klimatilpasning i København

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Søtorvet. CF Møller NOTAT OM REGNVANDSHÅNDTERING LOKALPLAN OG KOMMUNEPLANTILLÆG 29 FOR SØTORVET. CF Møller Europaplads 2, Aarhus C.

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Idéforslag til klimatilpasning af Buddinge

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 9 og 20

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning

Afkobling og rensning af vejvand

KRAVSPECIFIKATION VANDKVALITET I SKYBRUDSVAND

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

RESERVOIR TREDJE NATUR OVERSVØMMELSE OG TØRKE I BYEN. Klimatilpasning og byrumsværdi eksemplificeret i Dronningegården.

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

Perspektiver i fremtidens klimatilpasning og potentiale for nedsivning af tag/vejvand i moræneler

Aldrig mere vand i kælderen: Hvor stort er problemet i Danmark, og hvilke løsninger er mest hensigtsmæssige?

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Vand i Byer, temamøde 3 Teknologisk Institut, 17. september 2010

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Grønne tages multifunktionalitet

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

LAR og klimasikring af bygninger

KØBENHAVNS KLIMAKARRÉ. Thomas Laubsgade 1-17, Kildevældsgade 69-75, Helsingborggade 2-12, Landskronagade 54-60

Dette skal du høre. 1. Præsentation af HAVESELSKABET. 2. HAVESELSKABETs arbejde med LAR i private haver. 3. Hvorfor egentlig LAR i private haver?

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/ Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Transkript:

LAR udfordringer og muligheder Fremtidens Gårdhaver Seminar om LAR-gårdhaver 28. august, 2013, Københavns Kommune, Njalsgården Marina Bergen Jensen mbj@life.ku.dk Jens Hvass

Enhedens navn

Hvad er en LAR-gårdhave? En LAR-gårdhave er en gårdhave indrettet til at håndtere hverdagsregnen fra gården selv samt tilhørende tage, op til servicekravet (T = 10 år), og som dirigerer overskydende vand (ekstremregn/ skybrud) mod oversvømmelsesegnede arealer, enten i gården selv, eller på offentligt areal Hverdagsregn håndteres ved forsinkelse, nedsivning, fordampning og genbrug. Husk: Forsinkelses-elementerne skal være tomme efter 1-3 døgn Det skal sikres at vandkvaliteten er i orden Ejendommen skal skybrudssikres. Synergi, merværdi og vandet som ressource opnås gennem: Valg af design En godt tilrettelagt og godt gennemført proces omkring ideudvikling, beslutning og drift/vedligehold T 10 år T 10 år

En LAR-gårdhave kan bidrage til klimatilpasning+ En bedre vandbalance for byen Et styrket fællesskab Bedre vilkår for bynaturen Bufring af urban heat island

Vand som ressource

Definition af nedbør ekstrem regn Nedbør dimensionsgivende regn (serviceniveau) hverdagsregn Gårdanlægget skal kunne håndtere dimensionsgivende regn Efter idé fra Envidan Gentagelsesperiode

Tre analyser, og det er nr. 3, der er den vigtigste Kvantitet m 3, m 3 /s Kvalitet µg/l Synergi 1) Volumen hvor stort skal forsinkelsesvolumenet være for at kunne rumme den dimensionsgivende regn? 2) Vandkvalitet er der behov for at rense vandet? 3) Stedet tag udgangspunktet i stedet, dets kvaliteter, ønsker og behov og skab designet herudfra

LAR Forsinkelse Infiltration Fordampning Transport Rensning

Eks.: Vilhelm Thomsens Allé, Valby

130 lejligheder i Valby helt afkoblet for regnvand! Klarede 2. juli 2011 Finansieret af andelsforeningen med tilskud fra KE (2,7 mio) Indvielse d. 21. april 2012

Enhedens navn

Eksempler på regnvandshåndtering i boligområder Vand som ressource er knyttet til hverdagsregn Derfor først synergi så dimensionsgivende bassin

Kirsten Pontoppidans, Kgs. Lyngby Indretning af have til afkobling af rækkehus

Enhedens navn

Enhedens navn

Augustenborg, Malmø Social housing with flooded basements, crime and poor reputation Local involvement Renewal of green surroundings

Augustenborg, Malmö S Retrofit inner city suburb (1950s) Mellanrum A. Backhaus 5,5 ha 1999-2000

Tofternas A. Backhaus

A. Backhaus

Enhedens navn

Dæmpning af UHI Q* + Q F = Q H + Q E + Q A +Q s Energibalancen ved jordens overflade 5 grader temp. diff. i gns. Overfladetemp. (rød = varmest) 20. juli 2006

DMI hedeindeks og daglige temperaturer 1996-2011 35 30 25 Temperatur (oc) 20 15 10 5 0-5 -10 Dato

Overfladetemp. sml. med NDVI (grønhedsindeks) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning

Energibalancen for et træ med kronediameter 10 m Ca. halvdelen af den indkommende energi indbygges i vanddamp. En anden del reflekteres. Der er skygge under træet. Opvarmningen af området reduceres kraftigt Pokorný (2001)

Jens Hvass, Byens grønne lunge Facadebegrønning

Facadebegrønning og LAR Bram Zwartbol

Forbedre vilkår for naturen Bynaturen kan (måske) hjælpes med knudepunkter og korridorer

Antje Backhaus, Marina Bergen Jensen Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning

Sundevedsgade Vesterbro, studenterprojekt Frida Schei Johansson

Frida Schei Johansson

Forbedre Københavns vandbalance Binning et al., 2006

Mere tørke

koble regnafstrømning til forbedret vandbalance Fyld magasin op hver gang det regner Volumenet kan ikke medregnes i dimensioneringen For toiletskyl og tøjvask med tagvand følges Rørcenteranvisning nr. 3. For andet skal der søges tilladelse.