i s k o v e n s d y b e, s t i l l e r o I skovens dybe, stille ro, hvor sangerhære bo, hvor sjælen lytted mangen gang til fuglens glade sang, der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed, og hjertets længsler tie her, hvor fred og hvile er. Hør landsbyklokken lyder ned, bebuder aftenfred, småfuglen, før den går til blund, end kvidrer lidt en stund. I mosen kvækker højt en frø, stærkt damper mark og sø, nu klokken tier, - aftnens fred sig stille sænker ned. Tekst: Fritz Andersen, 1864 Melodi: Folkemelodi
l i v s t r æ e t Der er så meget, der kan trykke gøre dagen trist og grå Se de folk der uden lykke bare går og går i stå Lad dem lege i livstræets krone Lad dem føle, at livet er stort lad dem skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port. Der er så meget uden varme uden ånd og uden liv folk bli'r fattige og arme tænker kun på tidsfordriv. Lad dem lege... Der er så mange uden venner uden kærlighed og kys folk som ingen andre kender hvor mon de skal finde lys? Lad dem lege... Der er så hård en kamp om magten alle kæmper for sig selv Er der ingen der har sagt dem at de slår sig selv ihjel? Lad dem lege... Der er så mange, der er slaver af sit job og af sin tid. Hvorfor bruges vores gaver uden tanke, uden vid? Lad os lege... Tekst: Erik Lindenberg Melodi: Hans Holm
w i t h a l i t t l e h e l p f r o m m y f r i e n d s What would you think if I sang out of tune Would you stand up and walk out on me? Lend me your ears and I'll sing you a song And I'll try not to sing out of key Oh I get by with a little help from my friends Mm I get high with a little help from my friends Mm gonna try with a little help from my friends What do I do when my love is away? Does it worry you to be alone? How do I feel by the end of the day? Are you sad because you're on your own? No I get by with a little help from my friends Mm I get high with a little help from my friends Mm gonna try with a little help from my friends Do you need anybody? I need somebody to love Could it be anybody? I want somebody to love Would you believe in a love at first sight? Yes I'm certain that it happens all the time What do you see when you turn out the light? I can't tell you, but I know it's mine Oh I get by with a little help from my friends Mm I get high with a little help from my friends Oh I'm gonna try with a little help from my friends Do you need anybody?... Oh I get by with a little help from my friends Mm gonna try with a little help from my friends Oh I get high with a little help from my friends Yes I get by with a little help from my friends With a little help from my friends Tekst og melodi: The Beatles, Paul Mccartney, John Lennon
K r i n g s a t a f f j e n d e r Kringsat af fjender, gå ind i din tid Under en blodig storm vi dig til strid Kanske du spør' i angst udækket, åben: Hvad skal jeg kæmpe med hvad er mit våben? Her er dit værn mod vold her er dit sværd troen på livet vort menneskets værd For al vor fremtids skyld søg det og dyrk det dø om du må, men øg det og styrk det Stilt går granaternes glidende bånd Stands deres drift mod død stands dem med ånd Krig er foragt for liv Fred er at skabe Kast dine kræfter ind: Det onde skal tabe Ædelt er mennesket jorden er rig Findes her sult og nød skyldes det svig Ja ja, i livets navn skal uret falde solskin og brød og ånd ejes af alle Dette er løftet vort fra søster til bror vi skal bli' gode mod menneskenes jord Vi vil ta' vare på skønheden, varmen som om vi bar et barn varsomt på armen Tekst: Nordal Grieg/dansk: Otto Mortensen Komponist: Otto Mortensen
s e p t e m b e r s h i m m e l e r s å b l å Septembers himmel er så blå dens skyer lyser hvide og lydt vi hører lærken slå som før ved forårstide. Den unge rug af mulden gror med grønne lyse klinger men storken længst af lande fór med sol på sine vinger. Der er en søndagsstille ro imellem træer og tage en munter glæde ved at gro som var det sommerdage. Og koen rusker i sit græs med saften om sin mule, mens bonden kører hjem med læs, der lyser solskinsgule. Hver stubbet mark, vi stirrer på står brun og gul og gylden, og røn står rød og slåen blå og purpursort står hylden. Og georginer spraglet gror blandt asters i vor have, så rig er årets sidste flor: oktobers offergave. De røde æbler løsner let fra træets trætte kviste. Snart lysner kronens bladenet og hvert et løv må briste. Når aftensolen på sin flugt bag sorte grene svinder om årets sidste røde frugt den tungt og mildt os minder. At flyve som et forårsfrø for sommerblomst at blive er kun at visne for at dø kan ingen frugt du give. Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte. Tekst: Alex Garff Melodi: Otto Mortensen
d u k o m m e d a l t d e t d e r v a r d i g Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det! Det år, da alt blev stærkt og klart og vildt og fyldt med tøbrudsfart og alting råbte: lev det! Jeg stormed ud og købte øl ja, vintrens gamle, stive føl fór ud på grønne enge og du blev varm og lys og fuld og håret var det pure guld som solen skjult for længe Og blomster åbned sig og så at nu blev himlen stor og blå og stunden født til glæde. Din næve var så varm og god og du blev smuk og fuld af mod så smuk, jeg måtte græde. Vorherre selv bød ind til fest og kyssed' hver benovet gæst i kærlighedens sale med øjne, undrende og blå vi bare så og så og så og slugte livets tale: At livet det er livet værd på trods af tvivl og stor besvær på trods af det, der smerter, og kærligheder er og bli r Og hvad end hele verden si r Så har den vore hjerter Tekst: Jens Rosendal Melodi: Per Warming
d e n d a n s k e s a n g e r e n u n g b l o n d p i g e Den danske sang er en ung blond pige hun går og nynner i Danmarks hus, hun er et barn af det havblå rige hvor bøge lytter til bølgers brus. Den danske sang når den dybest klinger, har klang af klokke, af sværd og skjold. I mod os bruser på brede vinger en saga tone fra hedenold. Al Sjællands ynde og Jyllands vælde, de tvende klange af blidt og hårdt, skal sangen rumme for ret at melde om, hvad der inderst er os og vort. Og tider skifter, og sæder mildnes, men kunst og kamp kræver stadig stål, det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes det flammer hedest i Bjarkemål. Så syng da, Danmark, lad hjertet tale, thi hjertesproget er vers og sang, og lære kan vi af nattergalen, af lærken over den grønne vang. Og blæsten suser sin vilde vise, og stranden drøner sit højtidskvad, fra hedens lyng som fra stadens flise skal sangen løfte sig ung og glad. Tekst: Kai Hoffmann Melodi: Carl Nielsen