Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Øjenafdelingen Aarhus Universitetshospital
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Øjenafdelingen ved Aarhus Universitetshospital varetager behandling, pleje, uddannelse og forskning indenfor øjensygdomme på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Afdelingen er beliggende på Aarhus Universitetshospital, NBG, bygning 10, 2. og 3. sal og er en del af Hoved-Hjertecentret. Øjenafdelingen er sammensat af et ambulatorium, en dagskirurgisk-, en operations- og en forskningsenhed. De patienter, der har behov for indlæggelse, indlægges på samarbejdsafdelinger og på Patienthotellet. Øjenafdelingen er organiseret i tværfaglige diagnoserelaterede teams med plejepersonale, sekretærer, læger og optikere, som samarbejder om at sikre høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb. Afdelingen samarbejder tæt med anæstesiologisk afdeling herunder opvågningsafsnittet, neuro - radiologisk afdeling, neurokirurgisk afdeling, medicinsk endokrinologisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling, øre-næse-hals afdelingen og patienthotellet. Der samarbejdes med den kommunale hjemmepleje, Center for syn og kommunikation i Region Midt, Dansk Blindesamfund, Institut for blinde og svagsynede samt med okularister (laver øjenproteser). www.auh.dk Afdelinger Øjenafdeling 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdelingen modtager patienter til undersøgelse og behandling af kirurgiske og medicinske øjensygdomme, med en overvægt af kirurgiske patienter, hvor behandling en er operation. I øjenafdelingen er alle aldersgrupper repræsenteret. Patienterne kommer til planlagte undersøgelser, behandlinger og kontroller eller kommer akut på grund af pludselig opstået øjensygdom eller traume. 2/6
Øjenafdelingen modtager såvel akutte som elektive patienter med midlertidige eller varige øjensygdomme. Afdelingen har over 50.000 patientkontakter årligt. Næsten alle operationer og behandlinger foretages ambulant. En mindre del af afdelingens patienter får foretaget operationer, som kræver indlæggelse. Indlæggelserne er ofte af kortere varighed i seng på samarbejdsafdeling. Gennemsnitlig indlæggelsestid er ca. 2 dage. Længerevarende ambulante patientforløb varierer fra måneder til år. Øjenafdelingen har et meget stort patientflow, ca. 300 patienter dagligt. Kompleksiteten i patientforløbene varierer og er bl.a. afhængig af omfanget af patientens øjensygdomme eller skader, patientens almene tilstand samt konkurrerende sygdomme (f.eks. diabetes mellitus, demens, parkinson eller hjerneblødning). Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger En stor del af de kliniske sygeplejeopgaver er af undersøgende, vejledende og behandlende karakter. Afdelingens sygepleje har en høj grad af teknisk og instrumentel karakter, med udredningsforløb, forundersøgelsesforløb og kontrol forløb. Sygeplejen er rettet mod at bidrage til udredning af sygdom ved undersøgelser af synet, vejlede til operation, klargøre patienter til operation, samt varetage det postoperative forløb med information og udskrivelse. Der er fokus på dataindsamling i korte patientforløb, hvor inddragelse af patienter og pårørende er af afgørende betydning. Typiske sygeplejeopgaver ved ambulant forundersøgelse: Optagelse af anamnese herunder søge information om medicinering, allergi, habituel og aktuelle funktionsevne hos patienten og eller pårørende Inddrage og planlægge behandlingsforløbet i samarbejde med patienten og dennes pårørende. Måling og vurdering af synsstyrken, måling af øjentryk, måling af hornhindekrumning, måling af kammerdybden, måling af akselængden og perimetri. Måling og vurdering af vitale værdier herunder BT, puls, respiration, temperatur, saturation, bevidsthedsniveau, vægt og blodsukker. Podning fra øjenslimhinden. Understøtte patienter i mestring af deres sundhedsmæssige situation, den akutte kritiske situation og/eller den ændrede livssituation Informere omkring den forestående øjenoperation eller anden behandling. Vejledning/undervisning i øjensoignering, dryppeteknik og medicinadministration. Vejlede/informere patient med henblik på at støtte patienten i mestring af operationsforløbet. Planlægning, koordinering af egne patienters handlingsplan under undersøgelses- og behandlingsforløbet i samarbejde med vejleder og andre faggrupper. Præoperative sygeplejeopgaver: Opdatering og vurdering af patientens habituelle og aktuelle funktionsevne. Måling af vitale værdier. Afvaskning af øjenomgivelser efter gældende hygiejniske instruks. 3/6
Præoperativ øjendrypning Observation og vurdering af patientens aktuelle almene tilstand under operationen. Understøtte patienten i mestring af operationssituationen. Postoperative sygeplejeopgaver: Modtagelse og vurdering af patients aktuelle funktionsevne efter operation i generel/lokal anæstesi. Observation og vurdering af patientens vitale værdier herunder hud, farve, bevidsthed, BT, puls, respiration, temperatur, vandladning og blodsukker. Observation og vurdering af risiko for infektion når patientens hudbarriere er brudt ved drop, dræn og operationssår. Observation og vurdering af blødning fra operationssår. Observation og vurdering af smerter inklusiv medicinadministration og -dispensering. Ambulant efterkontrol: Modtagelse og opdatering af patientens habituelle og aktuelle funktionsevne. Øjenpleje og øjendrypning. Måling og vurdering af synsstyrken, måling af øjentryk, måling af hornhindekrumning, måling af kammerdybden og måling af akselængden. Øjenlågssuturfjernelse. Vejlede/informere patient til udskrivelse med henblik på at understøtte mestring, restituering og rehabilitering, herunder forholdsregler, øjenpleje, sårpleje, risiko for infektion, øjendrypning og administration af medicin samt problemstillinger af psykosociale og eksistentielle karakter. Vejledning, undervisning i øjenpleje, øjendrypning, isætning/udtagning af øjenprotese og øjenprotesehygiejne. Vejledning/information omkring rehabiliterende tiltag i forhold til synshandicap. Sundhedsfremmende og forbyggende vejledningsopgaver omhandlende bevarelse/oprettelse af sunde livsstilsvaner. Ved sygeplejeopgaver af rehabiliterende karakter stiles mod at styrke og bevare patientens egenomsorgskapacitet efter behandling med et eventuelt synshandicap. De lindrende sygeplejeopgaver, som bevarelse af patientens integritet, værdighed herunder patientens oplevelse af sin helbredssituation, indgår som nødvendige og selvfølgelige omsorgs- og handlingsstrategier i alle vores sygeplejeopgaver. Metoder i klinisk praksis Klinisk beslutningstagning foregår i samspil med patienter og pårørende. Til grund for klinisk beslutningstagning anvendes følgende redskaber: Sygeplejeprocessen Model for praktisk færdighedsudøvelse TOKS MRSA risikovurdering/screening Ernæringsscreening hos ernæringstruede patienter Smertescore (NRS) Til dokumentation af de kliniske vurderinger og handlinger anvendes elektronisk patientjournal (PC - praksis, praco og Midt - EPJ) 4/6
4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. 5/6
Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle klinisk studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6