Anvendelse af vejvand - Karakterisering, modellering og laboratorietest

Relaterede dokumenter
Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet

Nyttiggørelse af vejvand i Århusgadekvarteret

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

I nærværende afsnit gennemgås de hydrauliske forudsætninger for beregningerne.

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Dobbeltporøs Filtrering

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad

Principperne vil ændre sig i takt med den teknologiske udvikling og et øget erfaringsgrundlag med håndteringen af regnvand i byområder.

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december Bodil Mose Pedersen

Kvalitet af regnafstrømning

Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne?

Opsamling på nedsivningstilladelser

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Klintholm I/S Nedsivningstilladelse for overfladevand og perkolat. Klintholm I/S. Att.: dir. Jørgen Nestor og Martin Johansen

Evaluering af spildevandsrensning på Herlev Hospital Ulf Nielsen, DHI Dansk Vand,

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Udledningstilladelser - rensning af regnvand i byer

Faktablade om teknologier til rensning af regnvand 3. dec Bodil Mose Pedersen, DHI Ulrik Hindsberger, TI

Verifikation af vandteknologier

Måleprogram for regnvand fra parkeringsarealer. Karakterisering af regnvand

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Rensning af Røggaskondensat. 23. November 2017

Behov for dokumentation af vandkvalitet og renseløsninger. Forslag til test-cocktail. Vand i Byer Marina Bergen Jensen

Mathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april Bodil Mose Pedersen

Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand

Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin.

Hvilke krav stilles i forbindelse med udledning, nedsivning og rekreativt brug af regnvand? Vand i Byer stormøde 3. november 2016

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Vilkår for tilladelsen

Lynettefællesskabet I/S. Måling for miljøbelastende stoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/ Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/ i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet

SediPipe: Anvendelse i Danmark

Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn

Rensning af regnafstrømning med dobbeltporøs filtrering

Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner

Tilladelser til regnbetingede udløb

LAR og grundvand. Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand. Envina Natur og Miljø konference 2015

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby

Rensning af tyndt spildevand lokalt ved Mathias Nørlem, projektleder, Krüger A/S. Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby

SLUSEHOLMEN KANALBY - VURDERING AF UDSIVNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER IGENNEM SPUNSVÆG

EnviNa møde Rensning af overløbsvand. Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS

Teknisk notat. Esbjerg Spulefelt - VVM Ansøgning om yderligere reducerede krav. : Signe Ingvardsen. : Erik Dal. Vedlagt : Kopi til :

Problemstoffer i regnafstrømning. Helle Marcussen, Marina Bergen Jensen, Peter E. Holm

Præsentation. Oprensning af regnvandsbassiner

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.

Kemiske fingeraftryk af forureningsprofiler i jord nye analytiske redskaber til en differentieret risikovurdering

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

København Havn, Redmolen

Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

KUNSTGRÆSBANER HÅNDTERING AF DRÆNVAND

REGNVAND. Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi

Midlertidig tilladelse til udledning af grundvand fra byggefelt 1.12 til Frihavnen, Københavns Havn

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand

NordGroup A/S Lindholmsvej Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav

Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen

Petersværft Renseanlæg

Bilag 1. Oversigtskort med alle delområder, boringer mv.

1. Tilladelsen omfatter udledning til Kilde Å af renset husspildevand fra Vemmetofte Kloster Renseanlæg beliggende matr. nr. 1, Vemmetofte Kloster,

MULD ET NATURLIGT BIOFILTER UNDER KUNSTGRÆSBANER

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner

Afkobling og rensning af vejvand

Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R.

EXPO-NET Danmark A/S Phone: Georg Jensens Vej 5 Fax: Kontaktfiltrering

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej.

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI

BILAG 1 Analyserapporter

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Midlertidig tilladelse til udledning af oppumpet grundvand og overfladevand fra Islands Brygge til Sydhavnen, Københavns Havn.

Midlertidig tilladelse til udledning af lænsevand fra Sluseholmen Syd, Karré T til Sydhavnen, Københavns Havn.

HOFOR A/S Ørestads Boulevard Sagsnr Att. Claus Gybeck Bendstrup, Dokumentnr.

Midlertidig tilladelse til udledning af lænsevand fra byggefelt A, Belvederegade, til Frederiksholmsløbet, Københavns Havn

Transport og slutdisponering af slam

Viden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Hjørring Kommune. Forsvarets ejendomsstyrelse Arsenalvej 55. Hjørring den TILLADELSE TIL

Transkript:

Fremtidens klimarobuste by 11.-12. november 2014 Anvendelse af vejvand - Karakterisering, modellering og laboratorietest Partnere: By & Havn Københavns Kommune HOFOR Grontmij DHI, Kontakt: Bodil Mose Pedersen

Nordhavn Det indre by i København

Nordhavn

Formål By og Havn: Udvikling af en bæredygtig og miljøvenlig bydel i København Foranstaltninger der kan spare grundvand Online måling af drikkevandskvalitet Håndtering af forurenet vejvand Anvendelse af vejvand Overholdelse af miljøkvalitetskrav i vandområder, som modtager vejvand Rekreativ anvendelse i parker m.m. Opgradering af vandkvalitet og anvendelse som sekundær vandforsyning

Projekt aktiviteter Karakterisering af vejvand Modellering of vejvand Laboratorietest af vandrensningsteknologier, der kan opgradere vejvand Udvikling af rensekoncept, der sikrer opgradering af vandkvaliteten, så vejvand kan udledes til vandområder eller anvendes til sekundære vandforsyningsformål

Teknologikoncept til rensning af vejvand

Karakterisering af vejvand <300 køretøjer /dag 14.000 køretøjer /dag Udledning til marint vandområde Rekreativ anvendelse (udledning til ferskvandsområder) Prøvetagning i forbindelse med nedbørshændelser Stikprøvetagning Flowproportional prøvetagning Opsamling af vejvand til laboratorietest

Parameter Enhed Interval Marint vand Ferskvand SS mg/l 790-960 25 BOD mg/l 2,0-13 15 3 COD mg/l 270-320 75 Total-P mg/l 0,85 1,5 0,06 Total-N mg/l 1,5-6,1 8 Kobber µg/l 32-130 Kobber filtreret µg/l 2,9-7,9 1 (2,9) 1 (12) Zink µg/l 110-580 Zink filtreret µg/l <5,0-19 7,8 7,8 DEHP µg/l 0,35-3,4 1,3 1,3 Bisphenol A µg/l 0,21-0,36 0,01 0.1 Acenaphthen µg/l <0,05-0,012 0,38 3,8 Fluoren µg/l <0,05 0,23 2,3 Phenanthren µg/l 0,083-0,2 1,3 1,3 Fluoranthen µg/l 0,26-1,2 0,1 0,1 Pyren µg/l 0,22-0,9 0,0017 0,0046 Benzo(b,j,k)fluoranthen µg/l 0,055-0,84 0,03 0,03 Benzo(a)pyren µg/l 0,028-0,32 0,05 0,05 Indeno(1,2,3-cd)pyren µg/l 0,023-0,3 Benzo(g,h,i)perylen µg/l 0,026-0,37 0,002 0,002

Udledning og rekreativ anvendelse Kritiske parametre Suspenderet stof, BOD, COD, Total-P, kobber (filtreret), zink (filtreret), DEHP, Bisphenol A og PAH (5) Ikke-kritiske parametre Total-N, bly, olie, NP and NPE and PFOS/PFOA (flourerede stoffer),

Forudsætninger for renseteknologierne Vejvand fra Sundkrogsgade er dagligt i gennemsnit over året belastet med 14.000 køretøjer Det er nødvendigt med kompakte rensefaciliteter, der let kan integreres I bymiljøet uden at forstyrre trafikken Kapaciteten skal være tilstrækkelig til at sikre mindre end 10 overløb pr. år Høj hydraulisk kapacitet skal muliggøre rensning også i tilfælde af intensiv regn Effektiv fjernelse af partikler Den hydrauliske kapacitet skal svare til overfladeafstrømning fra 1 red. ha (4,600 m 3 /år) Anlægs- og driftsomkostninger skal være lave Ingen tilsætning af kemikalier (fældningskemikalier)

Modellering af vejvand in Århusgadeområdet Total: ca. 33.800 m³/år Største afstrømning i august Vejvand udgør ca. 20% af den samlede overfladeafstrømning Renseanlæg skal håndtere ca. 7.800 m³/år eller ca. 4.600 m³/ha år

Hydrauliske betingelser og driftsbetingelser for renseanlæg Nedbørsmålinger opsamlet fra en måler placeret tæt ved Nordhavn 5½ års målinger Modellering af afstrømning fra 1 ha reduceret vejareal MOUSE model anvendt til at beregne tidsserier af afstrømning Tidsserier anvendt til at beregne kombinationer af: Tankvoluminer (25, 50, 75, 100, 125, 150, 200 m³) Sedimentationstider (3, 6, 9, 12, 18, 24 timer) Kapacitet af renseanlæg (1, 2, 3, 4, 5, 10, 15, 20, 25 l/s ha) Output data:

Output data Total volumen af vejvand (m³/år) Volumen af overfladeafstrømning behandlet i anlægget (m³/år og procent af total afstrømning) Volumen af overløb (m³/år) Overløbsvolumen (procent of total overfladeafstrømning ) Antal af overløbs hændelser (antal/år) Antal og størrelse af regnhændelser (antal/år)

Modelbetingelser Initial tab defineres som 0.6 mm og koncentrationstid 1 minut En afløbshændelse begynder når regnvandet løber ind i sedimentationstanken og stopper når der ikke længere tilføres vand til sedimentationstanken Renseanlægget starter når regnhændelsen er ophørt og anlægget har kørt et forud fastlagt tidsinterval svarende til sedimentationstiden. Driftsperioden slutter når en ny regnhændelse begynder. Den korteste periode mellem to rensehændelser er sat til 3 timer.

Hydrauliske betingelser Beregning af minimum tank volumen der er nødvendigt for at sikre maksimalt 10 overløbshændelser pr. år Eksemplet viser sedimentationstid på 12 timer og rensekapacitet på 5 l/s ha

Hydrauliske betingelser Minimum tankstørrelse vokser lineært svarende til varighed af sedimentation og stiger gradvist i forhold til behandlingskapaciteten i intervallet 1-5 l/s ha Minimum tankstørrelse vokser fra 110 til 180 m³ når varigheden af sedimentationen vokser fra 3 til 24 timer og behandlingskapaciteten er større end 5 l/s ha Overløbsvolumet afhænger af sedimentationstiden når behandlingskapaciteten er større end 5 l/s ha for et givent tankvolumen Slamvolumet skal ved design inkluderes i tankstørrelsen Som sikkerhed er anlægsstørrelsen sat til 7.5 l/s ha

Karakterisering af partikler i vejvand

Tre timers sedimentation af vejvand Partikelreduktionen er ca. 100 % for partikler mellem 7 og 20µm Partikelreduktionen bliver gradvist mindre for partikler mindre end 7µm 3 timers sedimentation giver 90 % reduktion of partikelvolumen

Test af High-Flow keramiske membranfiltre 1µm SiC membran fra Liqtech International A/S

Parameter Enhe d Sundkrogsgade Supernatant Sundkrogsgade Mikrofiltreret supernatant Marine MKK Ferskvands MMK SS mg/l 88-25 COD mg/l 91 39 75 1) BOD mg/l 9.1 1.6 15 1) 3 Total-N mg/l 4.4 3.8 8 1) Total-P mg/l 0.19 0.014 1.5 1) 0.06 Kobber Total µg/l 23 11 Kobber opløst µg/l 7.9 9.6 1 (2.9) 2) 1 (12) 2) Zink Total µg/l 77 34 Zink Opløst µg/l <5 34 7.8 2) 7.8 2) Bisphenol A µg/l 0.19 0.28 0.01 0.1 Acenaphthen µg/l <0.01 <0.01 0.38 3.8 Fluoren µg/l <0.01 <0.01 0.23 2.3 Phenanthren µg/l 0.027 <0.01 1.3 1.3 Fluoranthen µg/l 0.17 <0.01 0.1 0.1 Pyren µg/l 0.12 <0.01 0.0017 0.0046 Benzo(b,j,k)fluoranthen µg/l 0.098 <0.01 0.03 3) 0.03 Benzo(a)pyren µg/l 0.035 <0.01 0.05 0.05 Indeno(1,2,3-cd)pyren µg/l 0.029 <0.01 0.002 4) Benzo(g,h,i)perylen µg/l 0.038 <0.01 0.03 3) 0.002 4)

Resultater fra test of keramiske filtre Mikrofiltrering gennem 1µm SiC-membran fjerner alle partikler fra vejvand Ved at fjerne partikler fjernes også mange miljøkritiske stoffer Kun koncentrationer af kobber, zink og bisphenol A kan være kritiske i forhold til udledning til marine vandområder Supplerende rensning kan være nødvendig hvis fortynding ikke er tilstrækkelig i udledningspunktet.

Test af aktiv kulfiltrering Forventet fuldskala anlæg (7.5 l/s ha) Filtrering 12 m³/m² h Overfladeareal 2,3 m² Søjlehøjde 6 m (2 stk á 3 m ) Volume 13,8 m³ Kul type: Filtrasorb F400 Kornstørrelse 1,0 mm Basis for laboratorietest har været skalering af 3 meter fuldskala filter. Dimensions of laboratoriefilter: Filtrering 0,8 m³/m² h (7 ml/min) Surface area 0,0005 m² Søjlehøjde 4 cm søjlevolumen 19 ml kul type: Filtrasorb F400 kornstørrelse 0,2 mm

Parameter Unit Mikrofiltreret supernatant AC (10.5 mdr. Fuldskala) AC (19.2 mdr. Fuldskala) AC (28.2 mdr. fuldskala) AC (36 month fuldskala) COD mg/l 39 11 9.2 13 17 BOD mg/l 1.6 0.84 0.84 0.86 1 Total-N mg/l 3.8 3.3 3.4 3.7 3.6 Total-P mg/l 0.014 0.015 0.015 0.012 0.013 Bly opløst µg/l <0.5 <0.5 0.6 0.6 0.6 Kobber opløst µg/l 9.6 <1 <1 <1 <1 Zink opløst µg/l 34 24 23 29 29 Bisphenol A µg/l 0.28 <0.01 <0.01 <0.01 <0.01

Test af aktiv kulfiltrering Koncentrationer af kobber og bisphenol A reduceres til under detektionsgrænsen (drift i laboratorieskala svarer til 36 måneders drift i fuldskala Koncentration af zink ændres ikke Kapaciteten til fjernelse at organisk stof begynder at falde efter 1½ års drift Fjernelse af bisphenol A forbliver uændret Aktivt kul synes anvendelig hvis fortynding og baggrundskoncentration (zink) i vandområdet tillader udledning

Laboratorietest af renseteknologier Renseteknologi Kapacitet Reduktion Sedimentation 150 m 3, sedimentationstid 90 % partikelreduktion 11 timer Mikrofiltrering 7.5 l/s ha BOD, COD 55-80% reduktion NPE, phthalater, PAH reduktion under detektionsgrænsen Aktivt kul 7.5 l/s ha Bisphenol A under detektionsgrænsen. Opløst bly og kobber under detektionsgrænsen

Designkriterier for vejvandsrensning Renseteknologi Kapacitet Drifts omkostninger DKK/år Anlægsomkostninger mio. DKK Kritiske parametre sammenlignet med EU- og danske miljøkvalitetskrav Sedimentationstank 150 m 3 180.000 0,5-1 Mikrofiltrering 7.5 l/s ha 74,000-116.000 1,4 Suspenderet stof, COD, Total- P, bly, kobber, zink, bisphenol A, 4 PAH Opløst kobber, and zink, bisphenol A Aktivt kul 7.5 l/s ha 45.000-48.000 1,45 Opløst zinc

Rapport Nyttiggørelse af vejvand - Karakterisering, modellering og laboratorietest Offentliggjort: http://www.vandibyer.dk/ bop@dhigroup.com Mange tak