Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 107 Bilag 1 Offentligt Høringsnotat Enhed Dagtilbud Sagsbehandler Thomas Rasmussen Koordineret med Sagsnr. 2016-9010 Doknr. Dato 05-12-2016 Høringsnotat til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning) 1. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været i høring i perioden 7. oktober 2016 til 28. oktober 2016. Lovforslaget har været sendt i høring hos: Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer (DH), Det Centrale Handicapråd, FOA Fag og Arbejde, fobu, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, FTF, KL, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA) og Socialpædagogernes Landsforbund. Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen. 2. Modtagne høringssvar Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børneog Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Daginstitutionernes Lands- Organisation (DLO), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, FOA Fag og Arbejde, FTF og KL har indsendt høringssvar. Børnesagens Fællesråd har ingen bemærkninger til lovforslaget, men henviser til DLO s høringssvar, som de tilslutter sig. Herudover er der modtaget høringssvar fra Deutsche Schul- und Sprachverein für Nordschleswig (DSSV). Følgende har ikke indsendt høringssvar: Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer (DH), Det Centrale Handicapråd, fobu, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FO- LA) og Socialpædagogernes Landsforbund. I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene. 3. Ændringer på baggrund af høring
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget i forhold til det udkast, der har været i høring: Det fastsættes i lovens 11 med tilhørende bemærkninger, at kommunen kan beslutte, at børn af forældre, som i en midlertidig periode har beskæftigelse i Danmark, ikke skal modtage en sprogvurdering i 2- eller 3-års-alderen. Bestemmelsen er rettet mod børn af forældre, der opholder sig midlertidigt i Danmark, fordi forældrene arbejder som specialist i en virksomhed, arbejder i Danmark på forskerordningen eller lignende. De pågældende børn opholder sig således kun midlertidigt i Danmark og har derfor som udgangspunkt ikke behov for at blive optaget i et obligatorisk dagtilbud 30 timer om ugen med henblik på at lære dansk, idet børnene ikke varigt skal bo i Danmark, gå i dansk skole mv. Kommunen kan således beslutte, at de pågældende børn ikke skal sprogvurderes, herunder optages i et obligatorisk 30 timers dagtilbud. Det er tydeliggjort i lovteksten, jf. forslagets 1, nr. 11, og bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, at kravet om dansk som hovedsprog i privat pasning ikke gælder for aftaler om privat pasning i private pasningsordninger, som er oprettet af det tyske mindretal. Herudover er det efter dialog med Justitsministeriet skrevet ind i selve lovteksten, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering kan beslutte, at hovedsproget i helt særlige tilfælde kan være et andet sprog end dansk, hvis det vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser. Det fremgik tidligere af lovforslagets bemærkninger, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering kunne beslutte, at hovedsproget kunne være engelsk, tysk eller fransk. Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter. 4. Bemærkninger til lovforslaget 4.1 Udvidet obligatorisk dagtilbud 4.1.1 Generelle bemærkninger KL er overordnet positiv over for udvidelsen af sprogstimuleringen. KL hæfter sig ved den store betydning, som en tidlig stimulering af sprog og de sproglige kompetencer har for børns læring, udvikling og muligheder senere i livet. BKF bakker generelt op om lovforslagets temaer, der har til formål at fremme børnenes udvikling, trivsel og læring uanset deres sociale baggrund og opvækstvilkår. FTF anerkender formålet med at opnå tidlig og bedre sprogstimulering for tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud. DI støtter intentionen om at sikre, at tosprogede børn, der forventes at skulle have varigt ophold i Danmark og har udfordringer, så tidligt som muligt skal have sprogstimulering. 2
DA støtter overordnet lovforslaget om tidlig og øget sprogstimulering af tosprogede børn. DA bemærker, at det er afgørende, at tosprogede børn lærer dansk, så de har solide danskkompetencer ved skolestart. Forslaget om fremrykket sprogvurdering og øget sprogstimulering af tosprogede børn bidrager til at udvikle solide danskkompetencer hos gruppen, der også omfatter efterkommere af ikke-vestlige indvandrere og flygtninge. Børnerådet tilslutter sig lovforslagets formål om at styrke den tidlige indsats og børns trivsel og læring, herunder tosprogede børns muligheder for at lære dansk i et dagtilbud. FOA anerkender behovet for, at flere børn tidligst muligt hører og lærer det danske sprog, og at børn tidligst muligt møder dansk kultur og pædagogik. BUPL tilslutter sig intentionen i lovforslaget om, at tosprogede børn i højere grad end i dag skal kunne profitere af et pædagogisk tilbud. Dansk Friskoleforening finder det rigtigt, at der kan ske sprogstimulering, som det fremgår af lovforslaget. 4.1.2 Ophævelse af beskæftigelseskriterium BKF og Børnerådet støtter, at det nuværende beskæftigelseskriterium ophæves, og at det ikke længere skal være forældrenes beskæftigelsessituation, der er bestemmende for, hvorvidt et barn skal optages i et obligatorisk 30 timers dagtilbud. 4.1.3 Standsning af børneydelsen KL bemærker, at et gensidigt og konstruktivt forældresamarbejde, som er baseret på gensidig tillid, er helt centralt for børnenes trivsel og udvikling. Derfor finder KL, at det kan blive en lokal samarbejdsmæssig udfordring, at forældre kan blive pålagt at sende deres barn i dagtilbud, og KL vil derfor følge udviklingen nøje. BUPL finder det dybt problematisk, at de gældende regler om at standse børneydelsen til forældre, som ikke overholder deres pligt til at lade barnet deltage i en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering, fastholdes. BUPL mener, at truslen om standsning af børneydelsen kan føre til modvilje og modstand mod dagtilbuddet, hvilket er ødelæggende for forældresamarbejdet. FOA finder ikke, at forældre under nogen omstændigheder skal tvinges til at indskrive deres børn i dagtilbud med trussel om, at børneydelsen ellers standses. FOA mener, at forældre til flersprogede børn i stedet bør oplyses om, hvad deres børn vinder ved at blive indskrevet i dagtilbud både socialt og sprogligt, og at der bør sættes ind med oplysning i stedet for tvang. FTF kan ikke støtte forslaget om standsning af børneydelsen, idet de bemærker, at de pågældende familier oftest er blandt de socialøkonomisk dårligst stillede familier, og at barnets dansksproglige udvikling ikke forbedres ved, at familierne bliver fattigere. 3
Regeringen finder det vigtigt, at tosprogede børn, der lever i miljøer, hvor der ikke tales dansk, kommer i dagtilbud, så de kan udvikle dansksproglige kompetencer. Formålet er at sikre, at alle børn opnår gode dansksproglige kompetencer, så børnene trives i dagtilbuddet og kan få et godt skoleforløb og på sigt en uddannelse og et arbejde. Alle forældre har et ansvar for at sikre, at deres børn lærer dansk og vokser op som en del af det danske samfund. Det er vigtigt, at de børn, der faktisk har behov for hjælp til deres sproglige udvikling, også får den hjælp, de skal have. Kravet om, at kommunen skal standse børneydelsen til de forældre, som ikke efterlever deres pligt til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering, har været gældende siden 2012. Bestemmelsen er målrettet de forældre, som ikke vil samarbejde om deres barns sprogvurdering og -stimulering. Bestemmelsen giver kommunerne et sanktionsredskab over for de forældre, hvor det ikke via dialog er muligt at påvirke forældrene til at samarbejde om barnets sprogstimulering. Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. 4.1.4 Fremrykning af sprogvurdering til 2-års-alderen BUPL er undrende over for, at der med lovforslaget gives mulighed for at fremrykke sprogvurderingen til 2-års-alderen. BUPL mener, at det er for tidligt at sprogvurdere børn i 2-års-alderen, idet mange børn i 2-års-alderen først lige er påbegyndt sprogudviklingen. BUPL bemærker, at sidstnævnte særligt gør sig gældende for tosprogede børn, og at det derfor er helt usandsynligt, at disse børn vil kunne bestå en sprogvurdering, der vurderer børnenes danske sprog. BUPL frygter, at de mange tests kan føre til falsk positive tests, som betyder, at sprogvurderingerne kan være med til at skabe børn med sproglige vanskeligheder. BUPL er bekymret for, at kommuner, der vælger at fremrykke sprogvurderingen til 2- års-alderen, også vil pålægge daginstitutionerne at sprogvurdere børn i 3-års-alderen, hvilket BUPL påpeger både er ressourcekrævende og meningsløst, ligesom sprogvurderingen kan risikere at give barnet en oplevelse af nederlag. BUPL finder, at den tidlige indsats ikke bør omhandle obligatoriske dagtilbud. BUPL mener, at kommunerne i samarbejde med sundhedsplejen bør pålægges at vurdere, hvilke børn der på baggrund af deres generelle trivsel har behov for en plads i en daginstitution. BUPL mener samlet, at forslaget om at kunne fremrykke sprogvurderingen til 2-årsalderen samt sprogstimulering og optagelse i et obligatorisk dagtilbud i 2-års-alderen, bør udgå af lovforslaget. 4
Børnerådet bemærker, at der sker meget med barnets sproglige udvikling fra 2-årsalderen til 3-års-alderen. Børnerådet er i forlængelse heraf bekymret for de børn, der sprogvurderes i 2-års-alderen, idet kommunerne ikke er forpligtet til også at sprogvurdere disse børn i 3-års-alderen. Børnerådet appellerer herudover til, at kommuner, der vælger at sprogvurdere børn af flygtninge i 2-års-alderen, tager hensyn til barnets tarv ved at give barnet mulighed for at være sammen med sin familie og dermed ikke optages i et obligatorisk 30 timers dagtilbud. Ministeriet bemærker, at forslaget om, at kommunerne kan fremrykke sprogvurderingen af børn til 2-års-alderen er begrundet i ønsket om at styrke den tidlige indsats i forhold til at styrke tosprogede børns dansksproglige udvikling. Undersøgelser har vist, at mere end halvdelen af de tosprogede børn starter i børnehaveklasse uden de nødvendige dansksproglige kompetencer. Kommunerne får med forslaget mulighed for at fremrykke sprogvurderingen til 2-årsalderen, og kommunerne beslutter selv, om de vil vente med at gennemføre sprogvurderingen til 3-års-alderen. Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. 4.1.5 Obligatorisk dagtilbud via optagelse i en daginstitution BUPL finder, at et obligatorisk dagtilbud alene bør bestå af en plads i en daginstitution, hvor der er uddannet personale, der kan varetage samarbejdet med forældrene. BUPL finder således, at et obligatorisk dagtilbud ikke bør kunne gives via en plads i en dagpleje, idet personalet her typisk er ikke-uddannet. FTF bemærker, at et obligatorisk 30 timers dagtilbud til 2-årige børn bør varetages af fagprofessionelle i daginstitutioner og ikke via optagelse i dagpleje. Ministeriet bemærker, at der efter gældende regler i dagtilbudsloven er samme krav til indhold i daginstitutioner efter dagtilbudslovens 19, stk. 2-5, og dagpleje efter 21, stk. 2 og 3. Såvel daginstitutioner som dagpleje har således pligt til at udarbejde en pædagogisk læreplan samt foretage sprogvurdering og sprogstimulering af børn, der vurderes at have behov herfor. Det er kommunen, der har ansvaret for, at dagtilbuddene efterlever gældende regler. Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. 4.1.6 Forringelse af vilkår for forældre, der i en kortere periode arbejder i Danmark DA og DI støtter overordnet lovforslaget om tidlig og øget sprogstimulering af tosprogede børn, men mener, at forslaget forringer vilkårene for den gruppe af udlændinge, 5
som tager ophold i Danmark for en kortere periode for at arbejde i en virksomhed som specialister. DI mener, at det skal sikres, at kravene om sprogstimulering ikke besværliggør virksomhedernes muligheder for at få udenlandske specialister til Danmark. DA og DI foreslår, at børn af forældre, der er kommet til Danmark for at arbejde som specialister i en virksomhed i en kortere periode, undtages fra kravet om optagelse i et obligatorisk 30 timers tilbud, herunder standsning af børneydelsen. Ministeriet skal bemærke, at det ikke har været hensigten med lovforslaget at vanskeliggøre virksomheders muligheder for at tiltrække udenlandske specialister til Danmark. Børn af forældre, som i en midlertidig periode har beskæftigelse i Danmark, opholder sig kun midlertidigt i Danmark og har derfor ikke behov for at lære dansk, idet børnene ikke varigt skal bo i Danmark og gå i dansk skole. På den baggrund vil det blive fastsat i lovtekst og bemærkninger, at kommunen kan beslutte, at børn, hvis forældre i en midlertidig periode har beskæftigelse i Danmark, ikke skal modtage en sprogvurdering i 2-års-alderen eller 3-års-alderen, herunder ikke er omfattet af kravet om optagelse i et obligatorisk 30 timers dagtilbud. 4.1.7 Krav om sprogvurdering af alle børn BKF tilslutter sig, at børns sproglige udvikling er afgørende for barnets muligheder for at indgå i det sociale fællesskab og for at klare sig godt i skolen. BKF mener på den baggrund, at sprogvurderinger af børn bør være obligatoriske for alle børn uanset, om de går i dagtilbud eller ej. Ministeriet skal hertil bemærke, at de gældende regler i forhold til sprogvurdering af børn i dagtilbud er målrettet børn, hvor der er formodning om, at børnene har behov for sprogstimulering. De gældende regler er fastsat med udgangspunkt i, at ressourcer og indsatser skal målrettes de børn, hvor der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. 4.1.8 Fuld økonomisk kompensation til dagtilbud med 30 timers pladser DLO og Dansk Friskoleforening bemærker, at kommuners visitering af et barn til et obligatorisk 30 timers dagtilbud formentlig vil medføre et reduceret driftstilskud til daginstitutionen, men at barnet vil lægge beslag på en plads, som dagtilbuddet ellers kunne have tilbudt som fuldtidsplads og fået et fuldtidstilskud til. DLO og Dansk Friskoleforening gør i forlængelse heraf opmærksom på, at den økonomiske kompensation til institutionen bør svare til en fuldtidsplads. Kommunerne vil blive kompenseret for de afledte merudgifter af forslaget efter det gældende DUT-princip. 6
4.2. Krav om dansk som hovedsprog samt fokus på medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati ved tilskud til privat pasning 4.2.1. Generelle bemærkninger KL skriver i høringssvaret, at de er enige i, at børn i privat pasning med tilskud skal sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, så de kan lære at indgå i fællesskaber. KL er endvidere enige i kravet om, at dansk skal være hovedsprog i private pasningsordninger. BKF skriver, at de bakker op om de øgede krav og henviser til, at de flere gange har fremhævet, at det er vigtigt at stille krav til kvaliteten og indholdet i de private pasningsordninger. De opfordrer endvidere til, at der generelt stilles samme indholdsmæssige krav til private pasningsordninger, som stilles til dagtilbuddene og angiver, at lovforslaget med fordel kan udvides. FOA angiver, at de er positive over for forslaget om, at dansk skal være hovedsprog i private pasningsordninger, samt at pasningen skal tilrettelægges, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. FOA henviser i den forbindelse til, at dagplejepædagoger, som fører tilsyn med private pasningsordninger, har givet udtryk for, at de nogle gange anvender tolk, hvorved de mister sikkerheden for, at deres budskaber leveres, som de ønsker. Børnerådet skriver, at kravet om dansk som hovedsprog vil støtte op om indsatsen for at sikre, at børn ved skolestart kan indgå fagligt og socialt. Børnerådet henviser dog til, at det ikke anerkendes, at børnenes modersmål kan have betydning for tilegnelsen af det danske sprog. Endelig peger Børnerådet på, at kravet om, at pasningen skal tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, virker til at være ude af proportioner, idet det vil betyde, at en dagplejer for små børn vil skulle dokumentere, at der arbejdes i overensstemmelse hermed. Dansk Friskoleforening angiver, at det er væsentligt og relevant at stille krav om dansk som hovedsprog, ligesom de er enige i, at der skal være medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dansk Friskoleforening håber dog ikke, at dette betyder, at hverdagen skal tilrettelægges på en bestemt måde og henviser til, at et væsentligt element i ethvert tilbud må være børns leg og trivsel i samvær og relationer med andre børn og voksne. De oplyser, at forslaget ser ud til at være et tiltag af politisk symbolsk karakter, som fokuserer på en bestemt gruppe af private dagtilbud, hvor forekomsten af børn med anden etnisk baggrund end dansk er i flertal. I forhold til Børnerådets bemærkninger i relation til børns modersmål henvises til lovforslagets bemærkninger, jf. bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 11, hvor hovedsprog defineres det sprog, som i udgangspunktet anvendes i dialogen mellem børn og pædagogisk personale i den private pasningsordning. Indførelsen af kravet om dansk som hovedsprog er ikke ensbetydende med, at der kun må tales dansk med barnet. Der kan således være konkrete situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt 7
at tale et andet sprog til barnet, fx hvis det vurderes nødvendigt at tale barnets sprog med henblik på at lære barnet det danske sprog. I forhold til Børnerådets bemærkning om, at det er ude af proportioner at stille krav om, at pasningen skal tilrettelægges, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, kan ministeriet henvise til, at der stilles tilsvarende krav til dagtilbud for børn indtil skolestart, herunder dagplejen. I forhold til Dansk Friskoleforenings bemærkning skal det oplyses, at der i dag stilles krav om dansk som hovedsprog i alle dagtilbud, ligesom dagtilbuddene skal sikre børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Det gælder både offentlige og private dagtilbud. Private pasningsordninger er efter de gældende regler de eneste tilbud til børn indtil skolestart, som ikke skal leve op til disse krav. Med forslaget er der således tale om en harmonisering af en række væsentlige indholdsmæssige krav på tværs af tilbud til aldersgruppen. Kravet om fokus på demokratisk dannelse vanskeliggør ikke et fortsat fokus på leg og trivsel, idet demokratisk dannelse netop kan og skal indgå som en naturlig del af hverdagen, herunder i legende aktiviteter mv. Ministeriet finder ikke anledning til at ændre i lovforslaget på baggrund af de generelle bemærkninger. 4.2.2. Det tyske mindretal DSSV skriver, at lovforslaget ikke tager højde for de private pasningsordninger, som er etableret af det tyske mindretal. DSSV fremfører i den forbindelse, at det tyske mindretal, jf. den såkaldte København-Bonn-erklæring, har ret til at etablere egne dagtilbud, hvis primære målsætning er at formidle det tyske sprog og den tyske kultur. DSSV skriver derudover, at de tyske mindretalsinstitutioner i samarbejde med forældrene skal forberede børnene sprogligt på skolegang i en tysk mindretalsskole. DSSV mener på baggrund heraf, at det tyske mindretals særstatus bør fremgå tydeligt af lovforslaget. DLO oplyser i deres høringssvar, at de er enige i DSSV s ønsker og betragtninger. Til DSSV s høringssvar kan ministeriet oplyse, at det ikke er hensigten at ændre på vilkårene for det tyske mindretals institutioner. Ministeriet har på denne baggrund og med henvisning til bl.a. Danmarks traktatmæssige forpligtelser i forhold til Europarådet tilføjet i lovforslagets 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil, at kravet om, at dansk skal være hovedsprog, ikke gælder for aftaler om privat pasning i private pasningsordninger, som er oprettet af det tyske mindretal. Efter dialog med Justitsministeriet om tilskudsordningens karakter er det endvidere skrevet ind i lovteksten, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering i forhold til den enkelte pasningsaftale i helt særlige tilfælde kan beslutte, at hovedsproget kan være et andet sprog end dansk. Beslutningen kan alene finde sted, hvis det vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser. Herudover er det henholdsvis i lov- 8
forslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.2.2 og bemærkningerne til forslagets 1, nr. 11, beskrevet, at der vurderingen vil skulle indgå, om de forældre, som søger om tilskuddet er udlændinge, der er vandrende arbejdstagere, som opholder sig kortvarigt her i landet på grund af beskæftigelse, danske forældre, som ønsker, at deres børn skal lære et andet sprog, fordi de enten har været udstationeret eller skal udstationeres i udlandet, eller forældre, der søger tilskud til pasning i institutionslignende private pasningsordninger i tilknytning til internationale skoler eller lignende. Tidligere fremgik det af lovforslagets bemærkninger, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering kunne beslutte, at hovedsproget kunne være enten engelsk, tysk eller fransk. 4.3. Krav om dansk ved tilskud til pasning af egne børn 4.3.1. Generelle bemærkninger KL giver i deres høringssvar udtryk for, at de støtter kravet om tilstrækkelige danskkundskaber ved tilskud til pasning af egne børn. De fremhæver i den forbindelse, at tidlig sprogstimulering er afgørende for børns tidlige læring og sproglige udvikling. FOA finder, at kravet om, at man som forælder skal kunne tale dansk på et tilstrækkeligt niveau, stik i mod hensigten vil bidrage til at skabe et parallelsamfund, og FOA kan derfor ikke støtte denne del af forslaget. I relation til FOA s bemærkning henvises til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at lovforslaget netop har til formål at bekæmpe parallelsamfund. Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. 4.3.2. EU/EØS-borgere og internationale specialister Børnerådet skriver i deres høringssvar, at kravet om tilstrækkelige danskkundskaber ligger i naturlig forlængelse af kravet om dansk i private pasningsordninger. Børnerådet angiver dog, at forslaget understøtter forskelsbehandling, idet kravet om tilstrækkelige danskkundskaber kun stilles til en gruppe af tilflyttere, mens EU/EØS-borgere er undtaget. Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening angiver i deres høringssvar, at en hjemmegående partner til en international specialist, som opholder sig kortere tid i landet, næppe vil kunne leve op til kravet om tilstrækkelige danskkundskaber. De foreslår derfor, at forslaget justeres, så det fortsat vil være muligt for denne gruppe at få tilskud til pasning af egne børn. BKF skriver, at de undrer sig over, at kravet om tilstrækkelige danskkundskaber ikke gælder for EU-borgere. 9
Ministeriet kan i relation til ovenstående bemærkninger henvise til, at der med lovforslaget lægges op til, at kravet om tilstrækkelige danskkundskaber ikke skal gælde for EU/EØS-borgere, som efter EU-retten er berettiget til tilskuddet. Personkredsen, som foreslås undtaget for kravet, er dermed identisk med den personkreds, som er undtaget fra det nuværende krav om, at man skal have opholdt sig i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år for at være berettiget til tilskuddet. Begge undtagelser skal ses som en sikring mod, at der ikke sker en begrænsning af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU. Ministeriet vurderer ikke, at det vil være relevant at udvide personkredsen, som undtages fra kravet om tilstrækkelige danskkundskaber, da de pågældende personer samtidig vil skulle leve op til kravet om ophold i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Ministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre i lovforslaget. 4.3.3. Administrative konsekvenser BKF angiver i deres høringssvar, at en konkret udmøntning af kravet om dansksproglige kompetencer vil øge den administrative opgavemængde i kommunerne. BKF anbefaler derfor, at kravet om dokumentation præciseres yderligere, så det kan indarbejdes i specifikationerne i kommunerne. Ministeriet kan oplyse, at det forudsættes, at det er den enkelte forælder, som skal dokumentere, at han/hun har tilstrækkelige danskkundskaber. Det forudsættes endvidere, at kommunens godkendelse af tilstrækkelige danskkundskaber indgår som et led i den nuværende godkendelsesproces. Det forudsættes ikke, at kommunerne yderligere skal kontrollere dokumentationen, hvorfor det heller ikke vurderes, at ændringen isoleret set giver merudgifter. Der er i lovens bemærkninger angivet konkrete eksempler på, hvad der kan udgøre dokumentation for tilstrækkelige danskkundskaber. Her nævnes, at der fx kan indsendes dokumentation for, at den pågældende forælder har gennemført 9.-klasseprøven i dansk med karakteren 2, bestået Prøve i Dansk 2, eller tilsvarende dokumentation. Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. 10