PÅRØRENDEBREV NR. 12.

DANCON, HOLD 20 Camp Olaf Rye, Kosovo 26. juli 2009 PÅRØRENDEBREV NR. 12. Chefen har ordet Kære pårørende til soldater ved DANCON KFOR 20. Så lakker det allerede mod afslutningen af et halvt års mission her i Kosovo. Jeg vil vente lidt endnu med at gøre endelig status, men kan allerede nu konstatere, at der er gjort et rigtig godt stykke arbejde, og at alle kan være stolte og meget tilfredse med indsatsen. Nu skal vi lige hen over de sidste par uger, hvorefter næste hold begynder at ankomme til missionsområdet. Situationen hernede har generelt været stille og rolig i den sidste periode. Der har været lidt smådemonstrationer i den kosovoserbiske by Zubin Potok, men de gik hurtigt i sig selv igen. Det synes således mere og mere klart, at situationen hernede nu er af en sådan karakter, at det er forsvarligt, at påbegynde processen mod en mindre NATO tilstedeværelse hernede. Men KFOR skal naturligvis følge situationen nøje, og det er vigtigt, at Kosovos egne sikkerhedsinstitutioner fungerer effektivt, hvilket en styrke fra EU bl.a. skal medvirke til at sikre. Vi har de sidste par uger haft ganske travlt. Som I måske ved, så er vi begyndt at ændre lidt i vores gamle operationsmønster. De sidste mange år, har vi opereret i forholdsvis fastlåste mønstre og rammer, hvor enhederne til stadighed opererede inden for de samme områder og med tilnærmelsesvis de samme opgaver. Nu har vi påbegyndt et mere mobilt koncept, hvor vi er mere bevægelige og fleksible samt skifter rundt mellem forskellige opgaver og steder. Således har vi blandt andet sluppet taget i grænseposten DOG31, der igennem flere år har været permanent besat med en enhed fra bataljonen. Men dette nye koncept er bestemt ikke mindre krævende tværtimod. Ellers ligger den store opgave nu i, at få forberedt hele den meget komplicerede forretning med at skifte hold 20 med hold 21. Den skal planlægges helt ned i den mindste detalje, og der er uendelig mange ting, der skal tages hånd om. Så alle - uden undtagelse - vil blive

hvirvlet ind i processen, for at sikre en smidig og problemfri overdragelse. Vi har allerede flere gange været i forbindelse med hold 21, ligesom de også tidligere har været på rekognoscering hernede, så jeg har ingen grund til at frygte, at ikke også denne sidste operation vil blive vellykket. Jeg kan også konstatere, at sommeren for alvor har fået tag i Kosovo. Således har vi nu gennem de sidste dage kunnet betragte termometeret stige op over de 40 grader i skyggen. Det gør det naturligvis noget mere belastende at løse opgaverne ude omkring i terrænet, og det bliver ikke bedre af, at vi opholder os i bunden af en dal med en flod og dermed ganske høj luftfugtighed. Men selv om der er sved på panden, så er der ingen beklagelser. Jeg vil slutte med at ønske jer en god ferie. Jeg håber, at I nåede at få sendt breve til jeres pårørende hernede, for nu er vi snart der, hvor vi ikke længere kan nå at modtage dem, før vi er hjemme igen. Tak igen for jeres store opbakning og rigtig god læselyst. En hilsen fra Stabskompagniet: Hej Danmark! Næstsidste pårørende brev er nu en realitet.. Tre uger er der tilbage, til de sidste af os tager endegyldig hjem fra Kosovo. Allerede er der en masse fra Stabskompagniet, der har haft end of tour, da de skal hjem til DK eller andre steder i verden, for at forrette tjeneste. F.eks. har vi tre håbefulde sergenter, der skal hjem for at starte på Hærens Officersskole, for at prøve kræfter med officersgerningen om nogle år. I fredags blev hele Stabskompagniet samlet igen, dvs. vi har fået alle tilbage fra leave. Kompagniet har ikke været helt samlet siden starten af marts, så det er en lidt underlig følelse, lige pludselig at være på fuld kampkraft! Man kan godt mærke, at vi er gået ind i en afviklingsfase, og alle er i gang med at gøre klar til deres efterfølgere kommer. Det udmunder sig i at der bliver talt materiel op, fra en kant af samt at der bliver lagt planer for, hvordan ens job skal overdrages til den næste i rækken. Det bliver selvfølgelig en rar følelse, at skulle overdrage til den næste, men igen er det også lidt underligt, for efterfølgeren har helt sikkert sin måde at gøre tingene på, og de er ikke nødvendigvis magen til den måde, tingene er gjort på, på hold 20. Men faktum er, at hold 21 er snart på vej herned, og hold 20 er snart en del af DANBN/ KFOR historie. I Stabskompagniet er der sket en række ting i de sidste fjorten dage, men en af tingene, der er værd at fortælle om her, er da Stabsdelingen med følge, var ude og skyde med deres PMV og tunge maskingeværer (TMG). Skydningen foregik på svenskernes skydebane, da vores egen ikke er godkendt til skydning med et så højkalibret våben. Svenskernes lejr ligger lige syd for Pristina, og skydebanen er placeret i en grusgrav. Ud over skydning med TMG, gennemførtes der også skydninger som gruppe og der blev gennemført en demonstration af hvad der sker, hvis man bruger en personbil som dækning under ildkamp. I det hele taget, var det en rigtig god dag, for dem, der var dernede, det eneste problem var varmen. I og med skydebanen ligger i en grusgrav, der

nærmest er formet som en gryde, og temperaturen var over 40 grader den dag, blev der drukket meget vand, og folkene svedte nogle liter ud. Lørdag d. 25/07 var størstedelen af kompagniets brandfolk på besøg ved amerikanernes lejr Camp Bondsteel, der ligger i den sydligste del af Kosovo. Her er det en danskamerikansk brandmajor, der har kommandoen, og under en brunch inviterede han hele beredskabet ned til en fremvisning af deres faciliteter. Som alt andet, så er alting bare større hos amerikanerne, og det er altid spændende at komme på besøg, da de som de fleste ved, er et meget gæstfrit folkefærd, hvor man altid føler sig velkommen. Her fik vi det meste af en dag til at gå, samtidig med at det var arrangeret, at vi kunne komme til at klappe en Blackhawk helikopter. Ingeniørerne har som sædvanlig nok at lave, og de er ved at lægge sidste hånd på deres hof projekt, som jeg tidligere har beskrevet i dette brev. Nemlig deres vejprojekt gående til den lille by Gronje Strmac, der ligger lidt oppe i bjergene. Samtidig er vi ved at inddrage de sidste dele af forposten DOG 31, som jo bekendt er grænseposten til Serbien, som har været bevogtet af danske soldater indtil for nylig. Nu er de ved at komme i bund med det hele, og kan også se en ende på deres mange projekter. De sidste to uger, har også stået i fællesskabet tegn, da vi sidste uge afholdt kompagniarrangement samt at der i søndags blev afholdt NSE march, og i dag (søndag) bliver den tredje og sidste DANCON march gennemført. Kompagniarrangementet blev afbrudt, da der gik en alarm, og det meste af Stabskompagniet skulle aktiveres, heldigvis viste det sig ikke at være alvorligt. Vi fik dog vist igen, at beredskabet fungerer og selvom der ikke kommer så mange alarmer, så når det endeligt sker, ved alle hvad de skal! Det er med til at gøre det til en fornøjelse at være i en så professionel enhed! Med disse ord, vil jeg afslutte mit indlæg, og glæde mig til at skrive til jer igen, da der så er meget kort tid til, at vi alle kommer helt hjem til DK og jer igen! På vegne af Stabskompagniet Jacob Holm Jensen Næstkommanderende En hilsen fra det Mekaniserede Infanterikompagni (MEKINFKMP) CHEFEN har ordet: Så er der ikke længe til førend flyveren letter fra Pristina lufthavn med kurs med det kolde nord. I skrivende stund er der mellem 17 21 dage til, at vi kører ud af hovedvagten i COR for sidste gang. Vi har fulgt med i hold 21 forberedelse og da de netop er meldt klar er der en god chance for, at vi bliver afløst som planlagt. Den sidste tid byder dog ikke på afslapning. Vi skal arbejde stenhårdt for at få al vores erfaring videregivet til det næste hold, således at deres forudsætning for at videreføre hold 20 gode arbejde er til stede. Endvidere har de kommende reduktioner i KFOR allerede nu påvirket os. Man ønsker fra højere myndigheds side at enheder er mere fleksible og kan indsættes i flere områder end

der vi er vant til at køre. Samtidigt ønsker man ikke at have faste steder som KFOR bevogter dette skal i stedet løses af lokale sikkerhedsstyrker. Dette har for kompagniet medført at vi her sidst på holdet har skullet ændre vores hidtidige operationsmønster. Derfor har vi en deling boende ude i terrænet og vi kører nu ikke længere patruljer i vores eget område, men bliver kastet hid og did. Heldigvis er moralen i kompagniet stadig i top og der bliver gået til opgaven med en ildhu og dedikation som jeg er sikker på hold 21 på til at se misundeligt på. Vi ses snart derhjemme jeg håber mange vil møde frem til diverse arrangementer i forbindelse med vores afvikling. Slutteligt vil jeg takke alle jer pårørende for jeres uvurderlige støtte til alle os der tosser rundt udenlands. Med Dragon hilsen P.N. KNUDSEN major Kompagnichef KDODELINGEN Endnu en gang en lille hilsen fra kommandodelingen MEKINF. Så er der virkelig ikke langt igen, i dag 16 dage for første rotations hold nord og 21 for de sidste. Det har været en super oplevelse, men vi glæder os efterhånden alle sammen til at komme hjem. Der sker mange ændringer for tiden, KFOR bliver jo hele tiden reduceret i takt med at Kosovo stille og roligt selv tager over. På trods af det hele ændrer sig og vi så småt er ved at klar gøre til at kunne overdrage til næste hold, er der de sidste 14 dage ikke sket så meget. Kommando passer tjansen med hver dag at få kørt mad ud til delingernes BSOer. Tre gange om dage må vi gøre dette, morgen, middag og aften. Nu er der ændret så meget i det, at vi også må ligge og kører mad til Devic klosteret nede syd på. Kommando er efterhånden halvt presset, da vi ikke har så mange mand at give af. Og vi passer jo også stadig væk TOC vagterne og ligesom delingerne, tæller materiel op og pakker så vi kan komme hjem. Hvad der er sket er, at to af personalet fra kantinen er blevet gift, og Ullits fik til opgave at lave en æresport af sløringsnet med hjerte og blomster ude foran kantinen. Så Ullits, Stendis og Brændstrup måtte ned i byen på jagt efter blomster. Men er der noget de ikke har i Kosovo, så er det friske blomster. Deres haver er fyldt med de smukkeste blomster i øjeblikket, men de er ikke til at købe nogle steder. Til sidst, efter lang tids søgen, fandt vi nogle udmærket, men ret plastik-agtige plastik blomster. Det lykkedes nu alligevel Ullits at lave porten ret flot og Stendis og Amager sørgede for at få malet hjertet. Men ellers nyder vi det her nede, her er så hyggeligt i COR. Dog er temperaturen ved at være uudholdelig! I går, d. 24.07.09 havde vi godt 40 grader i skyggen! Når vi dyrker FUT gør vi det helst tidligt om morgenen, eller når solen er godt på vej ned, ellers er det alt alt for varmt. Sidste gang brokkede vi os vist lidt ovre regnen, men nu vil vi gerne se lidt til det også Det bedste efter en hård dag i varmen, er at gå eller løbe en tur på volden mens solen går ned og blive blæst igennem af en noget køligere luft. Der er den flotteste solnedgang hvis man når den, for det går hurtigt, når først den er på vej ned.

Men som sagt, vi har det rigtig godt og er nu så langt henne et vi er ved at forberede os på overdragelse og hjemturen. Vi ses inden ret længe 16, 19 og 21 dage! En kærlig hilsen fra alle os til alle jer kommandodelingen MECH INF.

VI SES! 1 MEKINFDELING Uge 29 startede for 1. deling med træningstilstandsprøver, hvor alle bestod. Tirsdag morgen pakkede delingen sine tasker og gjorde deres køretøjer klar til at rykke i BSO (beredskabsområde) de næste par dage. Deling i BSO nær DOG31 da vi ikke længere må være derude BSO ændrer placering fra dag til dag, og ind i mellem er man heldig og finder et sted der har en utrolig udsigt. De to dage i BSO gik med afslapning i den voldsomme sommervarme. Hvor det eneste delingen kunne lave, var at vente på, at der engang muligvis kunne ske noget.

Delingen samlet i BSO i 35º graders varme, og en af konstablerne endnu engang fortæller røverhistorier. Da delingen kom hjem, stod den følgende dag af vedligeholdelse af de brugte ting fra BSO samt restanter der skulle til MEDEVAC, der er redning af såret via helikopter, og sygehjælperne skal prøve at blive firet op i helikopteren mens den hænger en 20-40 meter oppe i luften. 3. Gruppe kørte en patrulje, og anden gruppe var på 15 minutters beredskab. Fredag kørte 1. og 2. gruppe på patrulje mens 3. gruppe var på 15 minutters beredskab i lejeren. Lørdag kørte hele delingen i BSO igen for så senere på dagen at blive kaldt hjem igen, da bataljonen sagde at det ikke længere var nødvendigt at have en deling ude. Søndag var anden gruppe på PX-tur mens 1. og 3. gruppe kørte på patruljer i anden delings ansvarsområde mens anden deling var på R&R. 2 MEKINFDELING I sidste uge var vi på R&R tur til Grækenland, det var første gang vi tog på R&R efter 2 hårde uger med masser af patruljer i vores ansvarsområde. 2 dage inden vi skulle på R&R, var vi på skydebane for at vedligeholde vores færdigheder i skydning. Det var rigtig hårdt, da temperaturen var på omkring 35, men skydningen gik heldigvis rigtig godt, vi havde kun en enkelt som dehydrerede pga. væskemangel, da vi havde fået styr på

skydningerne og alle igen kunne ramme, kunne vi tage på R&R med rigtig god samvittighed. Aften inden vi skulle på R&R var vi i tvivl om vi overhovedet ville komme på R&R, da Delingen blev aktiveret og vi måtte sidde op på køretøjerne, klar til alt! Heldigvis var det en falsk alarm og delingen kunne trygt tage til R&R møde med hyggelige indslag omkring alkohol og sikkert sex. Efter den officielle del af mødet var overstået, gav den gode vognkommandør Poulsen sin befaling for Wasted Warrior hvor forskellige opgaver blev delt ud, undervisning i opførsel i det civile, og diverse skjuleord blev indlært! Deriblandt kan nævnes følgende: Ødis Lima = Skål! Uniform Delta = Næste stilling (næste bar) November Kilo = jeg gir en omgang Da vi nu havde fået befaling for R&R var vi klar til at tage af sted, det var først nu det rigtigt gik op for folk at vi rent faktisk skulle af sted, vores NKDEL havde nemlig været så elskværdig at luske rundt og fortælle samtlige Konstabler at R&R var blevet aflyst pga. beredskab. R&R forløb som den skulle med masser af våde varer og god mad og hyggelige stunder! (billederne herunder fortæller lidt om stemningen) Meningen med R&R er jo at man skal hvile og genopbygge kampkraft og moral! Det blev også gjort selvom man tydeligt kunne mærke alkoholens mørke skygge hænge over delingen på vej hjem i bussen. Ellers er der ikke sket det store hernede, 1 gruppe har været på SDP (short duration patrol) hvor de fløj med helikopter ud. Gik lidt rundt i terrænet og fløj hjem igen. Nu er der jo ikke så lang tid til vi skal hjem. Alle glæder sig utrolig meget til at komme hjem til venner og familie. 3 MEKINFDELING Så er det igen blevet tid til en lille skrivelse fra Kosovo. I de sidste 14 dage, har 3. Delings primære opgave været at ligge i BSO. Nu hvor DOG 31 er blevet lukket ned og vi ikke kan være der mere, har vi fået til opgave at ligge i nogle små BSOer rundt omkring i det skønne terræn. Lige en ønske opgave for os Mechinfere.

Men for at vi ikke skal lide al for stor en overlast, så har MSG, som har været underlagt os, idet 1. gruppe har været hjemme på leave, medbragt Zulu Sommerbio. Så når der ikke er andre opgaver der skal løses der ude, så bliver der set film til den helt store guldmedalje. Det er vældig hyggelige med en god film i de sene aftentimer, det er bare ikke altid lige så gennemtænkt, for myg i Kosovo kan åbenbart også godt lide at se film, så de møder talstærkt op når projektoren brager løs. Men vi tager glædeligt at stik eller to for en god films skyld. De dage vi ikke har ligget i BSO, har vi kørt patruljer eller været på beredskab. Så vi har nok at se til her nede. For 3. gruppes vedkomne, har vi en masse gode kontaktpersoner, der har underholdt os med kaffe og rakia igennem de sidste 6 måneder, som vi stille og roligt er begyndt at tage afsked med. De har været utrolige gæstfrie mod os, og selvom de ikke har ret meget, så har der aldrig været sparet på noget, når vi har besøgt dem. Og det er med at få sagt ordentligt farvel, for den 15. august nærmer sig med hastige skridt, og inden vi ser os om, sidder vi i flyet på vej hjem mod Danmark. Det samme gælder med garanti også for de to andre grupper. Udover dette, så er det ikke det vilde der er sket. Vi nyder det gode vejr, som til tider er lidt for godt. 40 grader i skyggen er måske lige i overkanten. Men vi klager ikke. Men selvom vi har det rigtig godt her nede, så er der ingen tvivl om, at vi glæder os til at holde 21 kommer, så vi kan komme hjem igen. MANØVRESTØTTESEKTIONEN Så kommer det næstsidste pårørendebrev fra missionsområdet. Sektionen har lige været på leave, morter grupper ankom til Camp Oluf Rye den 23. juli som de sidste leave-hold,

hvilket betyder at der er ikke flere der kommer hjem før missionens afslutning for KFOR 20. Manøvre gruppen var på leave lige før morter gruppen så gensynet med hinanden efter 21 dage var en fornøjelse. Hvad har vi så lavet siden sidste pårørendebrev? JO vi har kørt en masse patruljer i og omkring Zubin Potok, de fleste gange fra sen aften til tidlig morgen, hvor der en dag skete en besynderlig hændelse: En meget meget fuld mand sad bag rattet på en rød Opel Kadet 1.3 en sen sommeraften. Morter Gruppen var jo selvfølgelig ud på patrulje på selv samme tidspunkt, og vi havde lige overtaget patruljen fra en anden gruppe, da vi så nogle blå blink i det fjerne, straks satte vi farten op, og hastede frem til de blå blink så viste sig at være KP (Kosovo Police). Vi kunne straks se at det her var noget der ikke passede ind i normalbilledet. En bilulykke var hændt, hele motoren var krøllet sammen forruden var splintret og da havde helt sikkert kørt sin sidste kilometer, først blev vi vinket videre, da vi spærrede for trafikken, vi vendte straks om og holdt i vejkanten så vi ikke var til gene for andre. Olesen spændte hen til KP, da han kom tilbage sagde han at der intet var hændt med manden fra ulykken, og han var blevet hentet af en ambulance. Senere henvendte KP sig og spurgte os om vi ikke kunne trække bilen væk fra vejen, da den var et uheldigt sted, og de kunne ikke selv fjerne bilen, fordi de ikke havde redskaberne til at fjerne bilen, da begge forhjul pegede til hver sin side. Vi trak selvfølgelig bilen væk, og KP takkede for det gode samarbejde, og ønskede os en god aften. Udover dette har vi lukket DOG31 ned, hvor selveste forsvarsministeren Søren Gade samt journalister såsom Ulla Terkelsen (hende fra TV2) deltog i et dejligt aften måltid, grundet det var den sidste aften i DOG31, og derved slut på en æra, nær den serbiske grænse. Manøvre Gruppen har lagt en del i BSO, mens Morter Gruppen var på leave, og når de ikke lå i BSO sad Grøgerchen, Kristensen og E.B. i Gamers Paradise for spille Warhammer, hvilket har presset dem meget på søvn. Efter som der ikke er flere leaves tilbage, er sektionen endelig samlet til alles store glæde, og vi gør os klar til at ligge i BSO sammen med vores egne folk, WEEE. Så der bliver sikkert råhygget og fortalt gode røverhistorier om vores bedrifter i vores leave. Nu da enden er nær er vi stille og roligt begyndt at forbedre os på at KFOR hold 21 ankommer og skal afløse os, vores og sikkert også til jeres store glæde. Vi ses snart - mange kys og kram fra Manøvre Støtte Sektionen her i Kosovo. En hilsen fra Militærpolitidetachementet i Kosovo Hej Derhjemme! Så er der atter gået 2 uger i det lille detachementet, siden sidst er der ikke sket det store og vilde. For første gang siden vores stationsledere byttede plads, er hele detachementet nu endeligt samlet igen. Det betyder at der nu er kamp om stolene på den lille station, når morgenbriefingen skal gennemgås. Det betyder også at internet computeren er glødende varm af overforbrug.

Stationen er nu gået ind i den sidste fase af sådan en mission, nemlig klargøringen til overdragelsen. Vores egen lille MP forsyner, har været alle containere, biler og afkroge igennem for at finde alle vores stumper. Han har genvundet respekten for den store forsyner som jo gør dette her på kompagni niveau. Alt er nu gjort op, noteret og klargjort til hold 21. Der har været ros til hold 20 for at have styr på stumperne, i hvert fald er det minimalt med mangler. Som en del af klargøringen, har stationslederen befalet for maling af stationen. Den har nu været brugt af 19 hold inden os. De hårde vintre med kulde og sne, samt de varme og tørre somre har slidt hårdt på stationen. Nu er der bestilt spandevis af hvid maling, pensler og ruller og vores måske største opgave venter forude. Der er blevet tyvstartet lidt, idet gangen er blevet malet. Vi venter bare på at temperaturerne måske falder lidt, så det ikke føles som en straf. Vi har iværksat en ny trafik kampagne i lejren. Vi har valgt at gøre det nu, da det statistisk set er omkring start og slut af perioden de fleste uheld sker. Oftest sker det på grund af soldaterne kører trætte i de samme rutiner. Vejene er de samme, opgaverne ligeså, så nogle vælger at udfordre dem selv ved at køre stærkere eller vildere. Plakater på toiletterne, skilte i hovedvagten samt patruljer i og udenfor lejren, er alt sammen med til at øge opmærksomheden på god trafiksikkerhed. Den øgede patruljering har også givet os mere tid ved computeren, i form af rapporter. På bare 3 dage blev det til 5 rapporter. Effekten i lejren har været stor og rygtet har nu spredt sig til alle, også dem der gemmer sig i Gamers Paradise.

Billedet er taget under øvelse, derfor ses en øldåse i forruden, samt køres der i en MP GD. Et andet helt stort emne i lejren lige nu, er vejret. Temperaturen i skrivende stund (kl. 1710) er 32 C grader. Det betyder at temperaturen midt på dagen, sniger sig op på den forkerte side af 40 C grader. Med en lummer vind nede fra Middelhavet, føles det tit som en ovn og det har haft en kæmpe effekt på aktiviteterne i lejren. I bedste western stil ligger lejren øde hen efter frokost, næsten som en rigtig ghost town. Selv de hårde svende fra detachementet har måttet bukke under for varmen. De sidder nu inden døre i air condition og bevæger sig kun ud, for at benytte toilettet. Visse ting skal jo ordnes. Det var alt for denne gang. Vi håber at det har givet et lille indblik i vores hverdag. Husk at få den daglige opdatering via telefonavisen. Vi ses inden. Hilsen MP En hilsen fra LMT 4: Hermed seneste nyt til jer derhjemme fra LMT4. Vi er nu atter samlede efter veloverståede leave perioder for Benjamin og Henning, samt R&R (Rest & Recreation) til Thessaloniki i Grækenland for vore 2 unge kørere, Jørgen og Sune. De var helt flade før de tog af sted, mente de, og det havde været en god tur, tror vi

helt bestemt, for begge var de både sultne, trætte og søvntrængende da de kom tilbage den 15.7. Således genopladede skulle vi være klar til at imødegå de sidste ca. 22 dages udfordringer i COR samt Zubin Potok og omegn. Vore hverdage er jo efterhånden blev lidt rutineprægede efter 5 måneders arbejde i missionsområdet. Vi har alle faste rutiner vedrørende møder og kontakter i ugens løb, men selvfølgelig dukker der også nye kontakter og opgaver op. Det er derfor altid spændende hvad vore ugentlige åbningstider i Field Office byder på. Her kan alle der vi have kontakt til LMT eller Bataljonen jo frit kigge ind. Som en udløber af en sådan pludselig kontakt fra Zubin Potok kommunes side, har LMT 4 i en længere periode været beskæftiget med åbning af et lokalt stenbrud i Zagulje ude af Dren vejen. Da det involverede brug af sprængstoffer har der også været sikkerhedsaspekter at tage hensyn til under transport og brug. Som mange andre steder kendes bureaukrati også hernede og det har taget lang tid, men nu er den første sprængning overstået og knust stenmateriale fra bruddet kan nu begynde at blive anvendt til hårdt tiltrængt vedligeholdelse og anlæggelse af nye veje i området. Et stort skridt i den rigtige retning for hele kommunen. Foto: Umiddelbart efter sprængning i stenbruddet i Zagulje den 6.juli. Nu skal det hele jo heller ikke være hårdt arbejde, selv om vi trives med det og går ind for opgaven, så den 15.7. tog resten (kørerne var jo i Grækenland) af LMT 4 samt nogle tolke på en dagstur til den flotte Rugova dal i nærheden af Peć i den vestlige del af Kosovo og ikke langt fra grænsen til Albanien. Det blev en særdeles god dag og naturen er både majestætisk og flot, skulle vi hilse og sige. De høje bjerge med stejle skråninger tårner sig op på begge sider af den brusende flod der gennemløber dalen. Flere steder er vejen hugget ud til afsatser eller tunneller gennemskærer bjerge. Andre steder snor vejen sig

opad i serpentiner stil. Gode hoteller og spisesteder ligger spredt langs floden i hele dalens længd. Et besøg værd hvis man kommer på de kanter. Foto: Parti fra Rugova Valley den 15.7.09 Vi var så heldige at se en gemse på en af bjergskråningerne. Det første og eneste stykke vildt mange af os deltagerne til dato havde set i Kosovo. Ufatteligt at den kunne være der tænkte man uvilkårligt. Det bringer os ind på jagt. Kørerne var m å s k e på jagt i Grækenland og Asker skulle i ugens løb gennemføre eksamen med en stor del af dem, som han igennem flere måneder havde undervist i jagtes love og bestemmelser. Det hele er nu vel overstået og 16 nye jægere kan stolte tage hjem og investere i jagttegn og våben. 3 bestod desværre ikke og atter andre har valgt at vente med at gå op til eksamen, til de igen er hjemme i Danmark. Varmen truer. Dagens vejrvarsel siger høj sol med 38-39 grader. Det er varmt, men ikke uudholdeligt, for vi er jo blevet vænnet til det efterhånden. Vi keder os helt bestemt ikke, men må da indrømme, at Danmark trækker i os efterhånden som dagene går. Der er imidlertid meget at gøre endnu. Forberedelse af overdragelse til næste hold, udflytning af kvarterer til hvad?, afsked med vore forskellige kontakter samt overdragelse af igangværende sager er nogle af de mange ting som fremtiden vil bringe. Vi har det stadig godt alle mand. Materiellet holder også, så vi kan komme rundt. Vi er også indstillet på at få sluttet godt af hernede, alt imens vi tænker stadig mere på jer og på tiden efter hjemkomsten og for mange af os en velfortjent og god ferie.

En hilsen fra LMT 5: Efter Kenneths retur fra leave i onsdags er vi nu samlet, og al vores leave brugt. Dette betyder at vi nu er samlet resten af tiden, som er under tre uger. I løbet af ugen har vi haft kontakt med flere beboere i Skenderajs fattighuse, da fattighusene skal rives ned, og da flere af beboerne har ikke alternative steder at bo, er de utilfredse med situationen. Vores opgave i en sådan situation er udelukkende at vejlede, da vi ikke kan blande os i kommunens beslutninger. NK og Allan har leveret hylder og møbler til biblioteket i Runike, da dette er udvidet med et stort rum. Det er jo meget fint at udvide et bibliotek, problemet er bare at med en sådan udvidelse følger der hverken hylder eller møbler med. Den kroatiske tømrer her i lejren indvilligede i at lave hylder og vi har nogle møbler stående i en container som vi fik sendt her ned fra Danmark. Tømreren og en af hans kolleger tog med for at se deres arbejde, de var meget glade for turen især på grund af at de normalt ikke har tilladelse til at forlade lejren. Bibliotekaren og enkelte fra kommunen deltog i indvielsen, og de var meget benovet over vores arbejde. Det nye bibliotek i Runike Glade folk i biblioteket. Efter biblioteket kørte vi til Dren, hvor LMT4 ønskede nogle møbler til forsamlingshuset der. Denne by er delt i 3 kommuner og en del af den ligger i vores kommune (Skenderaj). Her blev vi også mødt med glæde, da de heller ikke havde møbler. Som I kan se på flaget, mener lokalbefolkningen at vi er i Serbien. Ud over felt briefing af den franske general og rundvisning i Suvo Grlo og Banja er ugen gået med rutine prægede møder mv.

Vores ugentlige fælles idræt er efterhånden udelukkende blevet hockey, og staben udfordrer os gerne, hvor vi får nogle drabelige kampe. Det er alt for denne gang. Hilsen LMT5 Afslutning. Så nærmer vi os afslutningen på en lang rejse. Nogle af os er hjemme om mindre end to uger og alle er hjemme indenfor tre. Man kan godt mærke at vi er ved at være hjemme, der er en spænding i hele lejren og glæden ved at skulle hjem er det helt store samtaleemne. Ja, faktisk hilser man på hinanden hernede med et 16 dage, 2 uger + mv. Grunden til at vi glæder os til at flyve ud af Kosovo er jo jer derhjemme, vores familier og venner. For selvom vi har set jer et par gange undervejs i missionen, så er det rarest at være hjemme og dele hverdagen med jer. Vi er næsten i mål, der er kun et brev mere inden vi kommer: så hold ud derhjemme, vi er lige om hjørnet. Udover disse pårørendebreve har I også mulighed for at aflytte hærens operative kommandos (HOK) telefonavis, hvor vi dagligt lægger korte beskeder fra enhederne. Nummeret er 70101071. Ved særlige aktiviteter ved bataljonen lægger vi nyheder på HOK hjemmeside. Adressen er: http://forsvaret.dk/hok. Indtil videre har vi lagt en artikel på hjemmesiden. Desuden er der ligeledes hjælp at hente på Forsvarets nyeste tiltag, Pårørende Portalen. Den kan i finde på http://forsvaret.dk/paarorendeportalen. Mange hilsner til jer alle Hans Henrik Møller oberst Chef DANCON KFOR Hold 20

Filnavn: Pårørendebrev nr. 12 samlet, komp Bibliotek: E:\KFOR 20 Skabelon: P:\skabeloner\Normal.dot Titel: Emne: Forfatter: KF1-20STS131 Nøgleord: Kommentarer: Oprettelsesdato: 28-07-2009 11:24:00 Versionsnummer: 2 Senest gemt: 28-07-2009 11:24:00 Senest gemt af: kf1-20sts101 Redigeringstid: 1 minut Senest udskrevet: 14-08-2009 12:47:00 Ved seneste fulde udskrift Sider: 16 Ord: 5.358 (ca.) Tegn: 24.329 (ca.)