Koldkærgård 22. oktober 2015 Ghita Cordsen Nielsen, NYT OM SKADEVOLDERE I RAPS I RELATION TIL IPM

Relaterede dokumenter
MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

Aktuelt om vinterraps til 2017

BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer

Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Kålbrok resistens i raps og efterafgrøder FRDK Temadag om efterafgrøder, Centrovice 24.2, 2015

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker. skadedyr? Temadag 30. nov Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

TEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR?

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus

Nye sorter med resistens mod kålbrok Plantekongres Herning 14.1, 2014

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

SEGES P/S seges.dk RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

TEMADAG 26. OKTOBER 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER/ PÅVIRKER DET SKADEGØRERE?

Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen

AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

God planlægning er 3 ud af 6 tons raps

Hvorfor svigtede rapsen i 2016?

Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Landmandstræf 2019 DEKALB

Mod nye mål!! Hvorfor svigtede rapsen i ?

VINTERRAPS 2016, HVAD GIK DER GALT?

Maksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg. Søren Lykkegaard Hansen

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 33

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP

Økologisk vinterraps

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Der har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet

Forenklet jordbearbejdning

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

FÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN 16,7. Frontløber: Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein 23/ 30/ 26/

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Strandsvingel til frøavl

Sidste varsel. Tredje varsel. Forebyggende snegleindsats. To mål for sneglebekæmpelsen. Gå til stålet. Supplement til sneglekorn SNEGLEN

Canyon er højestydende i 2009

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

BIOLOGIEN SKAL KLARE EN DEL AF ARBEJDET kr SNEGLE TØRKE TRUER 46/ 42/ 38/ Slam og aske sparer let. rekordraps. pr. hektar.

AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Det er vigtigt, at du har lagt en strategi, inden du begynder at svampebekæmpe vintersæden

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Vælg en vinterrapssort med et stabilt og stort udbytte

Muligheder og udfordringer i efter- og

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr.

Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Behandlingsstrategier. IPM Skadetærskler Varslingssystemer Dyrkningsteknik Rentabilitet af sprøjteopgaver. Integreret plantebeskyttelse

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Aktuelt i marken. NUMMER juli LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kamme et alternativ til pløjning?

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

AfgrødeNyt nr april Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Vinterraps. Markplan/sædskifte. Etablering

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose august 2014

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

Transkript:

Koldkærgård 22. oktober 2015 Ghita Cordsen Nielsen, gcn@seges.dk NYT OM SKADEVOLDERE I RAPS I RELATION TIL IPM

Mark okt. 2015

Sygdom SÆDSKIFTE OG ANGREB, TYSKE DATA Raps hvert Maks. angreb, pct. angr. pl. Gns. 1984-2005 Kålbrok 6.år 0,5 0 160 3.år 11 1,6 Kransskimmel 6.år 84 12,3 243 Knoldbægersvamp 3.år 100 42,2 6.år 12 2,1 390 3.år 34 10,3 Rodhalsråd 6.år 4,8 (1-9 skala) 2,8 (1-9 skala) 68 Stigning i procent 3.år 6,3 (1-9 skala) 4,7 (1-9 skala) Skulpesvamp 6.år 7 (1-9 skala) 2,8 (1-9 skala) 50 3.år 7 (1-9 skala) 4,2 (1-9 skala) Lys bladplet 6.år 70 16,3 37 3.år 87 22,3

UDBYTTE VED FORSKELLIG ANDEL AF RAPS, TYSKE DATA 1984-2005, IKKE SVAMPESPRØJTET På sandjord har der f.eks. været et udbyttetab ved rapsdyrkning hvert 3. år (33 procent raps) på ca. 20 procent i forhold til raps hvet 6. år (17 procent raps)

SÆDSKIFTESYGDOMME Vi ser mere: Kålbrok Kransskimmel

KÅLBROK BREDER SIG Kålbroksvampens sporer har svømmefødder og spreder sig ved at svømme i jorden. Angreb kan brede sig ved en jordtemperatur over ca. 8-10 C. Mest angreb på lerjord, mindre på sandjord og mindst på humusjord.

FAKTORER, DER PÅVIRKER ANGREB AF KÅLBROK Sædskifte. Dræning. Reaktionstal. Spildplanter Mellem- og efterafgrøder. Korsblomstret ukrudt. Resistente sorter.

Pct. angrebne planter 100 90 80 70 60 50 Angreb af kålbrok ved forskellig hyppighed af vårrapsdyrkning i 16 årig periode a (Wallenhammer, 1996) a b c 40 30 20 10 0 2 rapsfrie år 3 rapsfrie år 4 rapsfrie år 7 rapsfrie år

3 uger efter fremspiring kan spildplanter opformere kålbrok

10...

FOR OG IMOD STUBBEARBEJDNING For: Hæmmer: kålbrok, snegle, gold hejre. Imod: mindre henfald af ukrudtsfrø, N-udvaskning, omkostninger til stubbearbejdning.

Kålbrok i gul sennep

Ingen kålbrok i olieræddike

Ingen kålbrok i foderradise Structurator

MARK MED CA. 100 PCT. ANGREBNE PLANTER I FORÅRET 2013, HOVEDSAGELIG PÅ SIDERØDDER, 40 HKG/HA HØSTET

UNDERSØGELSE AGROVI 2014, KÅLBROK Angrebsgrad FHT udbytte, 100 = 44,96 hkg/ha Uangrebet 100 Moderate angreb (hovedsagelig siderødder) Kraftige angreb, (hovedsagelig hovedrødder) D.v.s. 68 procent tab ved kraftige angreb på hovedroden 77 32

UDBYTTETAB Tab oftest mindre end forventet, afhængig af vækstbetingelser. Svagere angreb opdages oftest ikke. Ved f.eks. 15 procent angrebet arealet og 50 procent udbyttetab: 42 hkg pr. ha i stedet for 45 hkg pr. ha. Omsåning oftest ikke rentabel ved forventet udbytte omkring 25-30 hkg pr. ha.

JORDTEST Udtag jordprøver i april-juni i marker, hvor der skal dyrkes raps i august. Vejledning i prøvetagning findes. Eurofins beregner 1.900-2.500 kr. pr. prøve afhængig af antal, lavere ved over 10 prøver. Tolkning: Antal DNA kopier pr. gram jord Ingen Under 1300 Tolkning Lav risiko Risiko for under 10 procent udbyttetab 1300-50.000 Risiko for over 10 procent udbyttetab Over 50.000 Rapsdyrkning frarådes

KONKLUSION MAN SKAL: have mindst 4 frie år mellem rapsdyrkning, veldrænede marker, ikke for lave reaktionstal, bekæmpe spildplanter tidligt, have olieræddike ved korsblomstrede efter- og mellemafgrøder, bekæmpe korsblomstret ukrudt, vælge resistente sorter ved mere udbredte angreb. 19...

ANGREB AF KÅLBROK I RESISTENTE SORTER 2015 Prøve fra Indeks på Mendel (0-100) Agrovi 100 Østdansk Landboforening 90 LandboSyd 32 Centrovice (prøve 1) 95 Centrovice (prøve 2) 90 LMO (prøve 1 ) 97 LMO (prøve 2) 88 LandboNord 88 Sønderjysk Landbof. 100 Indeks over 25: modtagelig reaktion

OPFORMERING AF KÅLBROK PÅ SPILDPLANTER De kålbrokresistente sorter (Andromeda, SY Alister, Mendel, Mendelson, Mentor) er hybrider. Der sker udspaltning, så nogle af spildplanterne fra de kålbrokresistente sorter opformerer kålbrok.

KRANSSKIMMEL

KRANSSKIMMEL HHV. RODHALSRÅD

KRANSSKIMMEL (VERTICILLIUM LONGISPORUM) Symptomer ofte først sent i vækstsæsonen før høst. Over 50 procent udbyttetab rapporteret. Kan overleve 10 år og mere i jorden. Kan ikke bekæmpes kemisk. Monitering i 2009: kransskimmel i 19 ud af 47 marker ( 40 procent), men svage angreb (maks. 2 procent angrebne planter). Jordtest kan ikke skelne mellem V. longisporum og V. dahliae.

Catana Oracle Alienor Compass Palace Cuillin Krypton Dimension DK Cabernet Hammer Sesame PR45D03 PR46W21 Excel Flash PR45D05 NK Bravour PR45D06 Kalif Es Astrid DK ExMen DK Secure Castille Excalibur % plants affected Kransskimmel i forskellige sorter Verticillium wilt at Bourne, Lincs 2010 30 25 20 LSD 10.2 15 10 5 0 Kilde: ADAS, UK

SORTSFORSKELLE MOD SYGDOMME I RAPS Ingen obs parceller i raps som i korn. Data for lys bladplet og Phoma (rodhalsråd) fra UK på HGCA Recommended List. Ingen data fra Tyskland på www.bundessortenamt.de. Der dyrkes andre sorter i DK end i vore nabolande.

Phoma-indeks 0-9, hvor 9 er kraftigste angreb. (Oversigten 2010-11)

Phoma-indeks angives på en 1-9 skala 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Fotos: Julie Smith, ADAS Phoma type A og Phoma type B Leptosphaeria maculans Leptosphaeria biglobosa

Phoma og betydning af bladstørrelse Vokser ~ 1mm pr. dag, fordel med store planter. Sen såning, små planter større risiko for angreb. Små planter nødmodner også lettere.

Væltesyge

VÆLTESYGE

LYS BLADPLET

National sclerotinia incidence % Knoldbægersvamp og jordtemperatur 6 5 4 3 2 1 0 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Temperature o C at 10cm depth Kilde: Smith & Gladders (2009). Aspects of Applied Biology, 91

Kålfluelarver Foto 25/9-2014 : Jacob Møller, Landbonord

KÅLFLUER FLUELARVER ER LEMMELØSE MED MUNDBROD

Efterveer efter kålfluer fotograferet forår 2015

KÅLFLUER Har 3. generationer, hvor 3. generation i sept.-okt. kan skade raps. Fremmes af tidlig såning, da kålfluerne bedre kan se og lugte store planter. Pløjning fremmer angreb, da fluerne bedst kan lide at lægge æg i ren jord uden planterester. Stubbearbejdning hæmmer klækning. Bejdsning med neonicotinoider kun mindre effekt. Sprøjtning mod voksne fluer ikke effekt.

Antal klækkede kålfluer pr. m2 i vinterrapsstub

Procent planter angrebet af kålfluer

KÅLMINERFLUER FLUELARVER ER LEMMELØSE MED MUNDBROD

RAPSJORDLOPPER BILLELARVER HAR BEN

SKULPESNUDEBILLER -Hver larve ødelægger 3-6 frø pr. skulpe. -Hvis 16 frø pr. skulpe (variation 7-27) og 4 ødelagte frø, så 25 procent tab på angrebne skulper. -Hvis 20 procent angrebne skulper, så 5 procent tab.

Hypotese om glimmerbøsser ADAS, UK Raps producerer langt flere knopper end der er behov for til at opnå maks. udbytte. Overskudsknopper må glimmerbøsser gerne æde. Tab af overskudsknopper betyder ikke noget for udbyttet.

Pods lost/beetle HVER GLIMMERBØSSER ÆDER I GNS. 9 KNOPPER 10 8 6 y = 9.5766e -0.0397x R 2 = 0.9823 4 2 0 0 10 20 30 40 50 60 Inoculated beetles Kilde: ADAS, UK

Excess flowers per plant ANTAL OVERSKUDSKNOPPER ER RELATERET TIL PLANTETAL 400 300 Castille 2009 Excalibur 2009 PR45D03 2009 Castille 2010 Excalibur 2010 PR45D03 2010 200 100 0 0 20 40 60 80 100 120 Plants/m 2 Kilde: ADAS, UK

BEREGNING AF SKADETÆRSKEL I VINTERRAPS Plantebestand 40 planter pr./m 2. Antal overskudsknoper vil være omkring 200 pr. plante. Hver glimmerbøsse kan æde omkring 9 knopper. Der skal være omkring 22 glimmerbøsser pr. plante for at ødelægge alle overskudsknopper.

POLLEN BEETLE CONTROL THRESHOLDS Plants in lower plant populations produce more branches and, therefore, more flowers Plants/m 2 can be estimated by counting the number of plants within a square foot and multiplying by 11 Kilde: ADAS, UK

Pollen beetle threshold per plant TÆRSKLER FOR GLIMMERBØSSER I UK I VINTER- OG VÅRRAPS 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Winter OSR Spring OSR 0 20 40 60 80 100 Plants/m 2 Tærskler DK: Vinterraps: tidlig knop 3 pr. plante, sen knop 5-6 pr. plante. Vårraps: tidlig knop 1 pr. plante, sen knop 3 pr. plante.

THE ART OF DOING NOTHING Most difficult decision you can make Do you need to treat? Requires 100% confidence in information at your disposal