De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1
Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme på kontorområdet til en værdi af mere end 12 mia. kr. (1,6 mia. EUR) 2 mio. m 2 statsejendomme på universitetsområdet til en værdi af mere end 25 mia. kr. (3,37 mia. EUR) 1,3 mio. m 2 privatejede kontorlejemål Omsætning på ca. 4 mia. kr. (540 mio. EUR) Igangværende projekter med et anlægsbudget på - ca. 9 mia. kr. (1,2 mia. EUR) på universitetsområdet - ca. 1,5 mia. kr. (202 mio. EUR) på kontorområdet 240 medarbejdere
Hvad vi har haft gang i
Udvikling 2007 > 2010 Implementering af DDB: Web-baseret dokumentudveksling Web-baseret digitalt udbud Specs for digital aflevering af driftsinformationer BIM krav Digitalisering / standardisering af bygningssyn (syn, budgettering, opfølgning) Digitalisering / standardisering af teknisk vedligehold (udbud, planlægning, opfølgning)
Udvikling 2007 > 2011 Timebaseret fjernaflæsning af energiforbrug på alle kontorejendomme +1000 m2 Datahøst og rapportering Konsolidering af IT-systemer 2007: 61 systemer 2010: 32 systemer 2013: 5 kerne systemer, 5-10 satellitter
Udvikling 2007 > 2011 Energioptimering
Udvikling 2007 > 2011 Arealforvaltning 75 ejendomme rentegnet i 2011
Udvikling 2011 > 2013 Oprydning i alle missionskritiske data og -definitioner
(lidt af) Hvad vi har lært undervejs
Vision Byggesag: informationsflow
Udfordring: Data skal hænge sammen med slutbrugeren s IT-systemer? ERP ESDH FM KS Analyser
Information level Bygningsejeren s data Mission-kritisk informationsniveau (organisationstilpasset) Portfolio
Information level Nyt projekt Nybyggeri / ombygning Portfolio
Information level Projekt data fx BIM model Portfolio
Information level Udfordring Problemet med for meget information Spild? Portfolio
Vigtigt: Data skal hænge sammen med slutbrugeren s forretningskritiske arbejdsprocesser og IT-systemer Specifikke krav FM aktiviteter KS Kalkulation / udbud Materiale egenskaber Planlægning Tidlige omkostningsestimater Energisimulering Arealforvaltning
Information level Vigtigt: Data skal implementeres bredt og succesivt Sammen med ændringer i processer, organisation, kontrakter, manualer, osv. FM- aktiviteter KS Kalculation / udbud Materialeegenskaber Planlægning Omkostningsestimater Energisimulering/forbrug Space management Portfolio
Fremadrettet
5 3 2 1 4 DATO: 01-05-2012 19
Arealforvaltning: IDM for arealer CAD-specifikationer BIM-checker CAD-checker Standarder for rumnavngivning (funktion) DATO: 01-05-2012 20
Energi: IDM for energisimulering Opfølgning Feedback loop DATO: 01-05-2012 21
Slutteligt: Standardisering går forud for softwareudvikling (vi kan gøre det i lille skala, men ikke i stor) Der bør komme et marked for software, der understøtter specifikke transaktioner/situationer og giver hurtig værdi Det er vigtigt at differentiere mellem as-built og driftsdata Selv om man er BIM-superbruger, er der behov for at tænke på tværs af faggrænser og værktøjer
Klima- Energi- og Bygningsministeriet - KEB Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll 23. april 2012 Bygherrens krav til brug af informations- og kommunikationsteknologi, IKT Danske universitet i Beijing - LTA
BIM bliver hverdag i BYGST Praktisk implementering af IKT i BYGST byggeprojekter/konkurrencer Universitetscampus Ballerup - Rubow
Ejendomsvirksomhed: Medarbejdere: 240 medarbejdere Kontorområde: ca. 1 mio m² Universiteter: ca. 2 mio m² Kontorområde, privat ca. 1,3 mio m² Igangværende projekter med et anlægsbudget: Universiteter: Kontorområde: ca. 9 mia.kr. ca. 1,5 mia.kr SDU - Alison
Byggeri: Vi er 25 projektledere der varetager om -, til - og nybyggeri. Nøgletal Universiteter Areal Årlig byggeaktivitet Antal byggesager pt. Ca. 2,1 mio. m2 Ca. 0,5-1 mia. kr. Ca. 85 sager IT universitetet -HLA
Finanslov 2010, Laboratoriemidler 6 mia kr. Fra 2012-2016 skal Universiteternes laboratorier renoveres og fornyes for 6 mia kr. Ca. halvdelen vil gå til renoveringer og halvdelen vil gå til nybyggeri. Panum laboratorier
Bek. 1381 - Bekendtgørelsen om krav til anvendelse af Informations- og KommunikationsTeknologi i statslig byggeri. Hvilke sager: Byggeopgaver der udbydes efter 1.3.2011 Statslige ny- om- og tilbygningssager Byggeri der finansieres >50% af staten Projekter over 5 mio. kr. CPSC. LTarkitekter
Bekendtgørelsen - om krav til anvendelse af Informations og kommunikationsteknologi i byggeri Hvad betyder det? - projektweb - digitale bygningsmodeller-3d - digitalt udbud - digital aflevering - DBK KU LIFE, Tåstrup
Hvorfor vil vi det? Ved at digitalisere byggeriet opnår vi effektivisering, færre fejl og mangler og dermed økonomisk gevinst. Nørre Campus - COBE
Hvordan implementerer vi IKT i vores byggeprojekter? IKT ydelsesspecifikation Projektweb (A3-print) 3D (simulering konsistens visualisering dataudtræk- DBK) Udbud (Mængder DBK, 3D) Aflevering (D&V IFC) med tekniske bilag: KU Biovidenskabelige fakultet IKT teknisk kommunikationsspecifikation IKT teknisk CAD specifikation IKT teknisk udbudssspecifikation IKT teknisk afleveringsspecifikation
Har BYGST implementeret IKT i byggeprojekter? Ja, fordi BYGST IKT-ydelsesspecifikation er en del af kontrakten i byggeprojekter. - 3D bygningsmodeller - kommunikation - beslutning - konsistens Delvist, fordi de digitale arbejdsmetoder stadig er nyt for både os, rådgivere og institutionerne. - Kompetencer - Roller - Procesændring SDU - Alsion
Strategi Implementering af kravene i alle byggeprojekter: IKT ydelsesbeskrivelser tillæg til rådgiverkontrakter (juni 2011) / Tæt på Bips standard. Strategi ændret fra: Fokus på implementering og opfyldelse af lovkrav - kontrakt - for små og store byggerier Til: Anvendelse af muligheder der skaber værdi for BYGST Ordrupgaard
Bygningsstyrelsen det er nemt Informationsdeling via Projektweb: Det bruges i forvejen blandt rådgiverne Der er veludviklede systemer og programmer Umiddelbar forenkling/forbedring og arkivering er forenklet Udbud, tilbud og licitation Systematikken er den kendte, men elektronisk Der er veludviklede systemer og programmer De fleste oplever en umiddelbar forenkling/forbedring Der er større sikkerhed Entreprenørens anvendelse af bygningsmodel visuelt Ordrupgaard
Bygningsstyrelsen udvikling er på vej: Anv. af 3D objektbaserede bygningsmodeller Konkurrencer, hvordan og hvorfor Under projektering er der indlysende fordele, visualisering og kontrol, - mængdeudtræk er en fordel og en udfordring for alle.. Visualiseringer/Energisimulering Bekendtgørelsen nævner desuden, at bygherren i relevant omfang skal sikre, at Dansk Bygge Klassifikation (DBK) anvendes i byggesagen Aflevering og drift Kravsspecifikation fra BYGST sigter på en fornuftig detaljeringsgrad, fordi: Universiteterne efterspørger forskelligt indhold, dvs. en fælles standard er kompliceret DBK har manglet standarder for universiteter og undervisning IFC udveksling A3 Proces forskydelse Nye arbejdsmetoder Niels Bohr Science Park
Konkurrencer - skarpere brug af 3D Niels Bohr Science Park - 2010 Panum - 2010 Copenhagen Plant Science Center - 2011 Ballerup Universitetscampus 2011
SDU Kolding 3D i konkurrence Tekst fra konkurrenceprogram 2008: Digital bygningsmodel: Det skal afleveres en digital bygningsmodel, jf. bekendtgørelse Modellen skal minimum være på informationsniveau 2 jf. Bips 3D arbejdsmetode 2006.
Panum og Niels Bohr projektkonkurrencer 2010: Udvikling: Helt ny tekst, ingen bips eller DDB henvisninger. 3d pdf format med vejledning. Digital bygningsmodel: Der skal afleveres to udgaver af en digital bygningsmodel. Den ene model skal være i IFC format og den anden model skal være i 3D PDF format. IFC: arealberegning, energiberegning, rum og flow. PDF: Vurdering af bygningens proportioner og materialevalg, sammenhæng med den omgivende by og park..
Panum projektkonkurrence 2010: IFC og 3d-pdf Udbygning af Panum - CFM
Copenhagen Plant Science Center 2011 Digital bygningsmodel: Udvikling: Ikke længere krav om 3D pdf fil. Endnu mere præcis tekst. IFC check program. Tekstuddrag: Modellen skal afleveres i originalformat og IFC. Modellen vil blive anvendt til arealberegninger og 3D visualisering af projektet. Arealudtræk fra IFC fil skal svare til arealangivelserne i projektet. BIM model indeholder overordnede objekter i lav detaljeringsgrad (vægge, døre, vinduer, tag, fundament, dæk) - LTArkitekter Objekter der karakteriserer bygningens ydre medtages i BIM modellen.
Ballerup Universitetscampus - 2011 Digital bygningsmodel: Udvikling: Introduktionsdag for konkurrencedeltagere med vejledning og hands-on. Dymamisk IFC check via Internet. Præcisering af data i IDM Næste konkurrence: Nyt Statens Naturhistoriske Museum, udskrives november 2011: Samme koncept som Ballerup Universitetscampus, men Udvikling: Digital prækvalifikation ved udvælgelse af rådgivere - Rubow
Ballerup Universitetscampus - 2011 Digital bygningsmodel: Modellen skal afleveres i originalformat og IFC. Mængdeudtræk fra modellen vil blive anvendt til areal-, energiog økonomiberegninger. For mængdeudtræk til energiberegning skal der sættes egenskab på klimaskærmobjekter. Henvisning til BIM-checker. BIM model indeholder overordnede objekter i lav detaljeringsgrad (vægge, døre, vinduer, tag, fundament, dæk) Objekter der karakteriserer bygningens ydre medtages i BIM modellen af hensyn til 3D visualiseringer som IFC modellen vil blive anvendt til. - Rubow Intro-dag m. vejledning og hands-on.
Analyse af digitale afleveringer, konkurrencer
BIM i BYGST fremadrettet -Tak for i dag. Panum ny laboratorier