Årsberetning 2005 lederen 2005 har på mange måder været et skelsættende år for TØS. Det blev året hvor vi i samarbejde med DFU med sikkerhed kunne konstatere at den naturlige reproduktion af Tuse Å ørreder er stor nok til at klare sig selv. Læs om de gode resultater af bestandsundersøgelserne. Restaureringsprojekter og miljøarbejdet blev i 2005 fokuseret omkring Kobbel Å som i årene har været Tuse Å-systemets smertensbarn, og indsatsen fra de frivillige vil give Kobbel Å et tiltrængt løft hvad angår gydeaktivitet og efterfølgende yngeloverlevelse, som lover godt for fremtiden. Skuden skal vendes 2005 blev også det år hvor TØS s arbejdsgruppe indførte en kontingentforhøjelse for medlemskabet af TØS. Året har samtidig været kendetegnet ved et katastrofalt lavt antal indsendte fangstrapporter, men med det nye tiltag, hvor TØS refunderer 100 kr. når fangstrapporten er indsendt rettidigt, ser vi frem til at modtage fangstrapporter fra alle vores medlemmer i sæsonen 2006. Dette og meget mere kan du læse om i årsberetningen. Indhold Fangst og fiskeri.. Vinder af fiskestang.. Fangstrapporter. Nyt kontingent og nye regler for fangstrapporter. Tuse Å s havørreder... Udsætning og opdræt. Årets fiskeri efter moderfisk og udsætninger.. Der er masser af naturlig yngel i Tuse Å systemet... Ørredbestande og ørestenundersøgelse i Isefjorden.
Miljøarbejdet... Et skridt frem og så to tilbage To gange vandsyn med amtet Vejdirektoratet politianmeldt Stort projekt for restaurering af øvre Kalvemose Å i 2006... Fangst og fiskeri Vinder af fiskestangen 2005 Kurt Nielsen Igen i år har TØS trukket lod mellem de fangster der er skrevet på tavlen ved Nykøbingvej/Åkalvebro. Konkurrencen startede for at motivere alle medlemmer til at skrive deres fangster op. Stangen er sponseret af Lystfiskeren, Ahlgade 8 i Holbæk, og den heldige vinder af dette års Berkley Series One, 10 fod med kastevægt på 8-32 gr. og til en værdi af 1599,- blev Jan Larsen, Knudsvej 20, Ejby 4070 Kr. Hyllinge. På en travl juleindkøbsdag mødtes vi i Lystfiskeren til overrækkelsen af præmien og lidt snak om fiskeriet i åen. Jan fortæller: Jeg starter som regel mit fiskeri i åen til premieren d. 1. februar og fisker jævnligt hele året igennem indtil fredningen sætter ind i uge 42. Hen over sommeren dyrker jeg især aftenfiskeriet. Jeg er inkarneret fluefisker og i den kolde periode hvor vandføringen er rimelig stor, bruger jeg en klasse 6, med skydehoved og et forfang så jeg kan nå ned omkring bunden med fluen. Jeg bruger helst fluer som Red Tag-Palmeflue- Butcher- og Black Zulo, som er fødeimitationer. Min største fisk fra åen stammer fra oktober 2004, hvor jeg besluttede mig for at prøve det første sving nedstrøms Nykøbingvej tæt på fangststanderen. Efter 20 minutters intens og nervepirrende fight kunne jeg lande en flot havørred på 5,6 kg. Desuden fanger jeg som regel 1-2 regnbuer hvert år, med den største på 3,8 kg. Med et glimt i øjet fortsætter Jan: Det er egentlig sjovt at jeg som fluefisker vinder en spinnestang, men den kan erstatte den jeg fik i konfirmationsgave, og jeg glæder mig til at prøve den af ved åen.
Fangstrapporter Peter W. Henriksen Medlemmerne har igennem årene vist varierende ildhu med hensyn til at få indsendt rapporter over årets fiskeri i åen. I en årrække var vi næsten oppe på at få rapporter fra halvdelen, mens der i andre år har været betydeligt færre. Indsatsen med rapportering nåede i 2005 et foreløbigt og helt uantageligt lavt niveau med 20 (Tyve!!!!) rapporter i skrivende stund (ultimo december). Det vil sige ca. 10 %. En del skrev på standen ved P-pladsen, men også her var aktiviteten tydeligt meget lille. Nogle undlader bevidst at skrive fangster på, hvilket også er helt uacceptabelt. De få indkomne rapporter viser pænt med fangster. Der blev rapporteret om i alt 80 havørreder, hvor der som vanligt blev fanget godt med grønlændere og overspringere især i februar. Der blev rapporteret om flere "overspringere" på 60 cm. En del nedfaldsfisk blev det også til. De blev pænt genudsat, som reglerne foreskriver. Også blanke sommerhavørreder udgjorde en pæn del af rapporterne. Her må vi konstatere, at et bekymrende stort antal var rapporteret slagtet(40 %). En enkelt fisker tegnede sig for en stor del af de slagtede fisk, hvilket også er blevet påtalt. Vi må, som i årsskriftet fra sidste år, kraftigt henstille til at genudsætte de fleste tidlige havørreder, da de er ret fåtallige og sandsynligvis bærer vigtige arvelige egenskaber for tidlig opgang. Hvis man er "madfisker", er TØS ikke det rette sted at være medlem. Bækørredfiskeriet har, efter rapporterne at dømme, været sløjt. Der blev rapporteret om 31 stk. over 25 cm, hvor den største var 55 cm. Vi fornemmer at bækørredbestanden er nede i en bølgedal, men kan ikke sige noget sikkert grundet de få rapporter. Af mere spektakulære fangster var skrubber og strandkrabber på åens nedre del. Strandkrabberne er et tydeligt fingerpeg om en tør sensommer med indstrømning af saltvand.
Dog overgås intet en beretning fra Bent Nielsen. Han kastede først på sommeren sin spinner umiddelbart nedstrøms slusen og fik et resolut hug af en god fisk. Noget blankt glimtede i vandet og Bents puls tog til. Det var da også en "blank fisk", men meget lang og med næb. Jo, det var minsandten en pæn hornfisk 500 m oppe i Tuse Å - så har vi set det med. Nyt kontingent og nye regler for fangstrapporter TØS s aktivitetsniveau med bl.a. vandløbsrestaurering er støt stigende, som det fremgår af årsskrifterne. Vi mener, at det er den bedste vej mod et godt miljø og en stor og stærk bestand af Tuse Å ørreder. Det kræver penge, og flere end vi får i tilskud fra bl.a. Fisketegnsmidlerne. Vi har desuden drøftet problemerne med de beskæmmende få indsendte fangstrapporter. Da rapporterne er en vigtig og uundværlig del af overvågningen af bestandsudviklingen og et værktøj i fiskeriforvaltning, er vi blevet enige om at stramme reglerne. Kontingentforhøjelse med 100 kr. Derfor har vi besluttet at hæve kontingentet med 100 kr. til 400 kr., hvilket stadig er billigt sammenlignet med andre foreninger og udbydere af fiskevand i Tuse Å s klasse. Det koster fremover 100 kr. ikke at indsende rapport Da utallige opfordringer ikke har hjulpet, har vi derfor besluttet at øge motivationen for at indsende fangstrapport. Der opkræves fremover 100 kr. i forbindelse med det årlige kontingent. Når fangstrapporten indsendes rettidigt tilbagebetales de 100 kr. elektronisk til medlemmets bankkonto. Det vil sige at der for sæsonen 2006 opkræves i alt kr.500,- for et seniormedlemskab og 275 for junior medlemskab og at de 100 kr. tilbagebetales, når fangstrapporten er indsendt rettidigt.
Tuse Å s havørreder Peter W. Henriksen Fangstrapporterne bliver brugt til noget. De er uundværlige, når fisketrykket skal vurderes og de mange detaljer kan bruges til at opnå stor viden om fiskebestandens udvikling. Særlig stor interesse samler sig om beskrivelsen af Tuse Å havørredernes adfærd. Jeg startede sidste år med en se fangstrapporterne igennem, og skrev her en artikel om fangsternes fordeling over året. I år har jeg set på størrelsesfordelingen af de rapporterede havørreder fordelt på grønlændere, opgangsfisk og nedfaldsfisk i hver af de måneder, hvor de er i åen. Der var flere ret store overraskelser i materialet, som stammer fra årene 2001-05. Når der slås 5 år sammen så skyldes det, at der kræves ret mange fisk for at kunne behandle tallene statistisk og opnå troværdige resultater. Grønlændere Disse blanke og ikke kønsmodne fisk ses her og der i vintermånederne frem til sidst i april måned jævnfør figur 1. Der fanges flest i februar (82 rapporterede), mens fangsterne i marts og april er noget mindre med henholdsvis 17 og 21 rapporterede. Fiskenes størrelse var fra omkring 30 cm til 55 cm, hvor langt hovedparten var mellem 38 og 42 cm.. Figur 1. Grønlændernes middellængde og SD (Standardafvigelsen). Sum af fangstrapporteringer for årene 2000-05. Antal i månederne henholdsvis: 82, 17 og 21 stk.
Det fremgår af figur 1, at middellængden er forbløffende ens i de tre måneder med omkring 40 cm plus/minus afvigelsen på 6,6 7,0 cm. Grønlændernes median-længde var mellem 40 og 41 cm i de tre måneder, hvilket betyder, at halvdelen var over og halvdelen mindre end mindstemålet. Herved adskiller fiskene i Tuse Å sig fra dem i Grenå Å og Ribe Å, som DFU jævnfør /1/ fandt havde en middellængde, som ved forskellige indsamlinger varierede mellem 31 og 36 cm (fork-længde) i februar. I Ribe Å var 82 % under mindstemålet. Her skal dog nævnes, at DFU målte fiskenes såkaldte "fork-længde", hvilket vil sige længden fra snuden til "bunden" af halens kløft. TØS medlemmerne har målt fiskene som totallængde fra snude til halespids. Skønsmæssigt vil fiskene i DFU undersøgelsen så være 1-2 cm længere, hvis de var målt som totallængde. Trods det ser det ud til at forskellen er reel. En mulig fejlkilde er endvidere, at fiskerne måske ikke rapporterer så flittigt, når fangsten er mindre end 40 cm, men det fornemmer vi nu ikke er tilfældet. Det er et interessant spørgsmål, hvorfor ikke kønsmodne havørreder i Isefjorden vandrer op i vandløb om vinteren? Nogle steder i landet gør de det, fordi de har svært ved at regulere kroppens saltholdighed ved lave temperaturer og høje saltholdigheder i havvandet. I Isefjorden kan det næppe skyldes sådan et fysiologisk stress. Det skyldes at fjordvandet ikke er særligt salt med omkring 15-20 promille midt i fjorden mod omkring 33 promille i Nordsøen og Skagerak. Tilmed kan fiskene nemt finde områder i fjorden nær vandløbene, hvor saltholdigheden er betydeligt mindre. Altså områder, hvor saltholdigheden svarer til den, der er i fiskenes blod. At opholde sig her burde være optimalt for fiskens overlevelse. Der synes da heller ikke at være nogen tydelig sammenhæng mellem koldt vejr og opgang i Tuse Å. Mange er de gange, i forbindelse med hård frost og længerevarende islæg på fjorden, hvor alle har været enige om, at nu var der garanteret masser af grønlændere i åen. Ofte er vi blevet overraskede over totalt fravær af grønlændere i sådanne perioder, og har måttet erkende, at der ikke er nogen sammenhæng ingen tydelig i hvert fald. Fangsternes fordeling over vintermånederne indikerer da også, at mange fisk forlader åen igen allerede i februar/marts, hvor fjorden ofte er isdækket og meget kold. Pudsigt nok er der derimod mange observationer af markante indtræk i forbindelse med stigende temperatur i april. Her er formentlig tale om, at "grønlændere" følger i halen på de massive stimer af hundestejler, som søger op i åen for at yngle på det tidspunkt. Det har andre steder været diskuteret, hvorvidt der overhovedet bør fiskes på grønlænderne. Dels fordi langt størstedelen er undermålere, dels fordi de åbenbart optræder med stor tæthed sine steder i særligt de vestjyske åer. Her kan hårdt fiskepres udtynde kraftigt i dem over målet og til dels i undermålerne, hvis de dør efter genudsætning. I Tuse Å er situationen noget anderledes. Dels er tætheden kun i sjældne tilfælde stor, og ca. halvdelen af fiskene er over mindstemålet.
Nogle mener desuden, at grønlændere burde fredes, fordi de endnu ikke har reproduceret sig. Her er TØS s holdning, at vi hellere vil frede de tidlige opgangsfisk, som har overlevet alle farer og nu nærmer sig gydeområderne. Opgangs havørreder Opgangen af havørreder på gydetræk starter i maj måned, hvor der er enkelte rapporter. I juni måned og frem til fiskesæsonens slutning sidst i oktober er der rapporteret om et stigende antal. I de store danske klassiske havørred-åer er det erfaringen, at opgangsfisk i forår og forsommer er de største, mens middellængden er aftagende mod slutningen af sæsonen, hvor små fisk (ofte hanner) begynder at præge opgangen.
Figur 2. Opgangs havørreder i Tuse Å middellængde og SD (Standardafvigelsen). Sum af fangstrapporteringer for årene 2001-05. Antal i månederne henholdsvis: 18, 15, 12, 21 og 27 stk. Det billede ser vi ikke i Tuse Å overhovedet jævnfør figur 2. Middellængden ligger lige omkring 50 cm i hele perioden og der er ikke signifikant forskel (t-test). Nu er antallet af målte fisk pr. måned ikke stort, hvorfor en enkelt meget stor fisk kan påvirke middeltallet en del. Men selv om en meget stor fisk fra oktober 2005 tages ud, så falder middellængden kun med få cm, og forskellen er stadig ikke signifikant. Årsagen til det noget overraskende billede kan være, at Tuse Å har en beskeden størrelse med lille sommervandføring. Kun de nedre ca. 3 km af åen har en ret stor dybde. Det betyder muligvis, at de helt store havørreder omkring 10 kg kun trækker ind i åens nedre del eller vandrer som "elevatorfisk" frem og tilbage mellem fjord og Å indtil kort før gydningen skal finde sted. Hvis det er tilfældet og kun mindre fisk under ca. 5 kg fortsætter op i den øvre del, så vil fiskeriets fordeling langs åen kunne give et skævt billede af opgangsfiskenes størrelse over året. Hvis fiskeriet tilmed foregår mest intensivt på den øvre del, så er det måske ikke så mærkeligt, at mange rapporterede sommerfisk er ret små. Faktisk ser det ud som om, at det netop er fiskeriets fordeling, som giver det billede, som fremgår af figur 2. Fangstrapporterne og observationer af meget store fisk i juni - juli omkring Slusen sandsynliggør, at der er noget om snakken. Desværre er antallet af rapporter ikke stort nok til at afklare dette forhold entydigt.
Nedfalds havørreder Nedfalds havørreder forlader åen sidst på vinteren efter gydningen, og er ofte i en ret elendig forfatning. Disse meget slanke, men til tider helt blanke, havørreder indgår i fiskeriet i februar til sidst i april. De er totalt fredede og medlemmerne er gode til at overholde denne logiske særfredning. For det første er de magre fisk intet værd kulinarisk og for det andet forudsætter en bestand af rigtigt store opgangsfisk, at de får mulighed for at overleve flere gydninger. Figur 3. Nedfaldsfiskenes middellængde og SD (Standardafvigelsen).. Sum af fangstrapporteringer for årene 2001-05. Antal målt i månederne henholdsvis: 106, 25 og 7 stk. Der fanges ind i mellem uhyggeligt store nedfaldsfisk på over 90 cm og middelstørrelsen for alle 138 fisk er da også omkring 60 cm jævnfør figur 3. Det ser ud til, at middelstørrelsen stiger igennem månederne, men det er kun en tendens. Forskellen er ikke statistisk holdbar (t-test). Nedfaldsfiskene har omtrent samme middelstørrelse som de el-fiskede moderfisk (se artikel herom), hvilket vel dybest set ikke kan undre.
Ref /1/: Koed, A. & Thomsen, D.S. 2005. Undersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) optræk i ferskvand om vinteren. DFU-rapport nr. 154 05. Udsætning og opdræt Årets fiskeri efter moderfisk og udsætninger Peter W. Henriksen Moderfisk Årets el-fiskeri efter moderfisk er altid en meget vigtig og spændende begivenhed. Der skal sendes 5-6 liter æg til opdræt på Elsesminde ved Odense, og samtidig får vi vigtig viden om gydebestanden af hav- og bækørred. Herunder viden om antal og størrelse af moderfiskene. Sensommeren og efteråret havde været meget tør, hvilket betød, at vandføringen havde været meget lille helt frem til el-fiskningen den 6. november. Der havde ikke været stor flom, hvilket tidligere har bevirket, at koncentrationen af ventende fisk i den øvre del af hovedløbet har været stor. Der var dog samtidig en vis bekymring på grund af tørken, idet den meget lille vandføring kunne betyde ringe opgang. Der var dog ikke grund til bekymring. Havørrederne stod meget tæt. Det var derfor ikke noget problem at fange de nødvendige moderfisk på bare ca. 1 kilometer vandløb.
Tabel 1. El-fiskeresultater efter moderfisk i de sidste 14 år. Antal Antal havørred pr. km Længdeintervaller, cm Opgangssæson Middellængde, <40 40-50 51-60 61-70 71-80 81-90 >90 cm 1991 77 6,9 20 17 21 12 6 1 2 52,6 1992 50 2,9 8 16 6 15 5 0 0 54,8 1993 70 4,4 23 8 21 10 6 2 0 52,2 1994 94 9,9 7 21 17 16 19 12 0 61,4 1995 40 7,6 8 8 11 4 8 1 0 56,0 1996 114 5,8 41 31 23 9 7 3 0 48,1 1997 71 5,9 6 17 15 7 17 8 1 61,3 1998 124 17 12 33 37 11 20 11 0 57,3 1999 106 17 9 38 34 11 8 6 0 54,5 2000 151 21 22 46 48 16 9 10 0 53,6 2001 65 8,4 4 15 14 16 8 8 0 61,9 2002 64 3 8 16 20 8 9 0 62,6 2003 64 26 5 3 21 23 9 3 0 59,4 2004 66 33 5 13 23 13 8 4 0 60,0 2005 66 66 3 26 19 7 7 4 0 55,8 En tæthed på 66 stk. pr km vandløb er ny rekord og tilsyneladende en fordobling i forhold til de bedste foregående år. Her skal nok spises brød til for at undgå en overfortolkning. Efterhånden har vi jo lært hvor fiskene står ved en given årstid/vandføring, og efteråret 2005 var netop så tørt, at det var sandsynligt, at fiskene ville klumpe sig sammen i hovedløbet for her at vente på stigende vandføring før det sidste raid mod gydeområderne i de små gydebække. Det fik vi ret i. Dog havde vi svært ved at få armene ned, når man tænker på, at vi inden fredningen for garnfiskeri i inderfjorden i 1998 kun kunne opfiske 3 10 havørreder pr. km jævnfør tabel 1. Dengang i de "ikke særligt gode gamle dage" måtte der arbejdes hårdt for at skaffe de 50 60 moderfisk, som er nødvendige for at sikre den genetiske variation. Størrelsen på fiskene var moderat i år med en middellængde på 55,8 cm. Dog var der 4 gode fisk over 80 cm på 8 9 kg. Årsagen til den faldende middellængde kan være, at vi startede de ret store mundingsudsætninger af 1 års smolts for 2 år siden. Faktisk var der
en hidtil uset stor andel små og mellemstore fisk med deformerede (krøllede) finner, som er et tegn på, at de er opdrættet i dambrug. Deres størrelse passer fint med opstart af disse udsætninger. Antallet af kønsmodne bækørreder var ret lille på den fiskede strækning, men vi hjemtog alle modne til afstrygning. Desuden fangede vi en laks. Det er efterhånden fast tradition med et par laks eller tre. I år havde vi flere gæster med. Der deltog et hold fra Køge Lystfiskerforening. De arbejder med udsætningsarbejdet i Køge Bugt (bl.a. Køge Å og Tryggevælde Å), og overvejer at gå i gang med egne moderfisk. De var med for at få noget praktisk erfaring med opfiskning, transport og strygning. Desuden var 2 elever fra Elsesminde Produktionsskole ved Odense med til strygningen for at hilse på og se, hvordan vi griber tingene an her hos os. De dampede senere af sted med en portion æg i en køletaske. Æggene ligger nu og hygger sig i deres produktionsanlæg i Odense, og her skal de unge ørreder bo, indtil foråret 2007. På det tidspunkt er der blevet 25.000 stk. smolts ud af det, som udsættes i mundingen af Tuse Å. Det skal afslutningsvis nævnes, at folkene fra Vestsjælland, der deltog som "føl" sidste år, nu er startet med moderfisk fra Tude Å og Halleby Å. De fik opfisket en god portion rigtigt flotte fisk fra deres vandløb, og har allerede sendt 8,5 liter æg i pleje hos Hvilsted Dambrug ved Kolding. Om få år er alle fisk i Halleby og Tude Å af lokal afstamning, hvilket er en forudsætning for at en lokal tilpasning for alvor kan finde sted. Tillykke med det. Udsætninger Der blev lagt æg af egne fisk ind hos Elsesminde i efteråret 2004. Disse bliver til 1 års smolts i foråret 2006, hvor vi får 25.000 stk. tilbage. De betales af Fisketegnsmidlerne og indgår som en del af den samlede pulje på ca. 108.000 stk. til Isefjorden. Fiskene udsættes i mundingen af åen i marts/april, og opholder sig her nogle uger indtil flertallet udvandrer til Isefjorden. De bidrager her til fiskeriet, og nogle forventes at vende tilbage og styrke gydebestanden i åen. Der er masser af naturlig yngel i Tuse Å systemet Peter W. Henriksen Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) var på besøg i efteråret for at revidere udsætnings-planen. I den forbindelse bliver der el-fisket på en del lokaliteter. Samtidig var jeg rundt som konsulent for Holbæk, Jernløse og Tornved Kommuner
for at lave bestandsundersøgelser. På den måde blev alle grene af å-systemet dækket godt ind med undersøgelser på i alt 29 stationer. Det var særligt spændende i år, idet TØS forsøgsmæssigt stoppede udsætningerne af ungfisk for 6 år siden i Kalvemose Å og for 2 år siden i Kobbel Å og Regstrup Å. Det betyder, at bestandene af ½ års ørreder og 1½ års ørreder overalt ville være af naturlig herkomst, mens ældre bækørreder kunne stamme fra såvel udsætninger som naturlig reproduktion. Vi vidste fra optælling af gydegravninger i vinteren forud, at der havde været gydt pænt i alle tilløb. Og der var da også ørreder på stort set alle stationer, og på en del af stationerne var der helt usædvanligt store tætheder. Resultatet var faktisk så overvældende godt, at det overgik de foregående års undersøgelser. Figur 1. Antallet af stationer (ud af 29) i efteråret 2005 med mellem "ingen ørreder" (0 % af tilfredsstillende) og op til mere end 100 % tilfredsstillende ørredbestande. Efter /1/, /2/ og /3/. Vi regner med, at tætheden er tilfredsstillende, hvis der er 45 stk. halvårs ørred (ofte 8 14 cm) pr. 100 m 2 eller kombinationer af yngel og 1½ års eller ældre ørreder, der svarer hertil.
Det fremgår af figur 1, at der ikke var ørreder på 7 stationer, mens der på 18 var fuldt tilfredsstillende tætheder eller endog ualmindeligt tilfredsstillende tætheder (> 100 %). I alt 21 stationer havde mere end 50 % tilfredsstillende bestande svarende til 72 %. Faktisk nåede vi op på næsten 200 stk. halvårsørred på enkelte stationer, hvilket vidner om, at projektet i den grad er ved at lykkes. De ringe tætheder fandt vi dels i Kobbel Å, hvor denne var blevet hårdhændet vedligeholdt (se artikel herom), dels i øvre Kalvemose Å, hvor der mangler gydemuligheder, og hvor der desuden muligvis havde været en lokal forurening. Undersøgelsen bekræftede de tidligere undersøgelser, som har vist at der ikke længere er et udsætningsbehov i Tuse Å systemet. Vi arbejder i de kommende år videre med de sidste problemsteder. Data er fra: /1/: Henriksen, P. W. 2005. Ørredbestanden i Kalvemose Å. Gydning, yngelfremkomst, sommeroverlevelse og bestandsudvikling. Projekt udført af Limno Consult for Holbæk Kommune. /2/: Henriksen, P. W. 2005. Ørredbestanden i Regstrup Å. Notat. Gydning, yngelfremkomst, og bestandsudvikling. Projekt udført af Limno Consult for Jernløse Kommune. /3/: Henriksen, P. W. 2005. Ørredbestanden i Kobbel Å. Notat. Gydning, yngelfremkomst og bestandsudvikling. Projekt udført af Limno Consult for Tornved Kommune. Ørredbestande og ørestensundersøgelse i Isefjorden Ulrik Harring Boll Fiskeribiolog TØS har indledt et samarbejde med Ulrik Harring Boll (fiskeribiolog uddannet hos Danmarks Fiskeriundersøgelser) omkring udvikling af metoder til identificering af vækstforhold og vandringsmønster hos havørrederne i Isefjorden. Det er målet, at arbejdet vil bidrage med nye metoder til bestemmelse af vandringsmønstret hos gydebestanden i bl.a.tuse Å.
Arbejdet er et pilotprojekt, som vil fokusere på analyser af øresten. Det vil tage udgangspunkt i en serie undersøgelser af vækstmønstre og analyser af ørestenenes form. Øresten er en kalkrig dagbog I hovedet på alle fisk er placeret 6 små øresten, der udgør fiskens høre- og balancecenter. Ørestenene dannes ved en proces, hvor lag af kalk aflejres i vækstlag eller ringmønstre. Aflejringen er parallel til de vækstprocesser, der ellers foregår i fisken. Aflejringsprocessen minder om årringsdannelsen i skæl, men foregår både på årlig, sæson og daglig basis i ørestenene. Afhængig af hvilken optik og opløsning man anvender i undersøgelserne af øresten, kan årsvæksten i ørestenene opløses i sæsonvækst, og videre i dagvækst. Vækstlagene bliver derved en afspejling af fiskens livshistorie, og fortæller hvilke livsbetingelser fisken har gennemgået i løbet af sit liv. Sideløbende med vækstlagene, aflejres der markante mærker i vækstlagene, når fisken gennemgår radikale ændringer i sin udvikling fra æg til moden fisk. Da ørestenen er relativt små kalklegemer, siger det sig selv, at analyser af vækstlag på dagsbasis kræver lidt kendskab til mikroskopering, en hel del fingerfærdighed og et godt mikroskop. Rent praktisk foregår det ved at man sliber ørestenene for at blotlægge deres vækstlag, og derefter opmåler vækstlagene under et mikroskop. Det skal nævnes, at jeg tidligere har arbejdet med ørestensanalyser af yngel fra danske ørreder, og at de virkede velegnede til undersøgelser af vækstlag. Udover vækst og livshistorie kan øresten også anvendes til at identificere hvilken gydebestand den enkelte fisk tilhører. De seneste års forskning på torsk og sild, har vist at formen på hele øresten er specifik for de enkelte gydebestande, og ørestenene er derfor blevet anvendt til at identificere enkelte fisks tilhørsforhold til deres gydebestand. I Danmark er dette arbejde udelukkende udført på marine fiskearter, og altså ikke på danske ørreder, men amerikanske studier har anvendt teknikken på laksestammer fra Stillehavet. Selve formanalysen er relativt kompleks og indeholder en serie af komplicerede matematiske og statistiske analyser. Det vil være uden for målet af denne introduktion, at
beskrive metoden til formanalysen nærmere. Jeg kan dog nævne at jeg tidligere har arbejdet med formanalyser på øresten fra 7 nordøstatlantiske torskebestande, og fandt at de for nogle bestande var glimrende til at identificere bestandene, mens andre bestande kun havde svage prægninger af deres ørestensform. De fleste vil med rette indvende at flere af de informationer, som vi søger i de beskrevne undersøgelser af øresten, kan findes ved at undersøge skæl, og ved at lave biokemiske analyser af de genetiske forskelligheder i bestandene. Hertil vil jeg påpege at undersøgelse af de genetiske forskelle i ørredbestandene er en god metode, der giver gode og pålidelige resultater. Desværre er den også relativt kompliceret og kræver et moderne laboratorium, samt et uddannet personale. I forhold til dette er ørestenene lettere at arbejde med, da de egentlig blot kræver lidt håndelag, en hurtig PC er og et godt mikroskop. I forhold til skælanalyser, kan ørestenene giver en række detaljerede oplysninger fra de tidligste ægstadier og frem igennem fiskens liv. Dette skyldes at ørestenene dannes tidligt i ægstadiet mens skællene først dannes på et senere tidspunkt, omkring slutningen på blommesækstadiet. Det betyder, at ørestenene indeholder vigtige detaljer og informationer som skæl ikke kan give os. Opgavens forløb Da der ikke er udført detaljerede undersøgelser af øresten fra danske ørreder, vil vi først undersøge, hvor egnede ørestenene er til vores formål. Det vil vi gøre på et materiale af vilde smolts fra Tuse Å og fra de damopdrættede smolts, som udsættes i stort tal i Isefjorden. Disse forundersøgelser vil give os et godt indtryk af, hvorvidt ørestenene er egnede til at bestemme gydebestande og vækstforløb. Disse undersøgelser planlægges at gå i gang i forbindelse med smoltudsætninger i april 2006. Såfremt undersøgelserne af smolt-øresten er succesfulde, er det vores plan at indsamle et materiale af øresten fra fisk fanget i Isefjorden eller på de Nordvestsjællandske kyster. Dette arbejde vil kræve et godt samarbejde med de lokale lystfiskerklubber, og vi håber at TØS medlemmer vil bidrage med øresten fra deres fangster. Vi vil vende tilbage med mere information omkring dette indsamlingsarbejde i løbet af 2006. Jeg ser frem til samarbejdet med TØS i det kommende år. Hvis du har et spørgsmål til ørestensanalyserne kan du kontakte mig på mail:uhb@dfu.min.dk
Miljøarbejdet Ét skridt frem, - og så to tilbage..!!!!! Rune Hylby Tuse Å s Ørredsammenslutning har gennemført endnu et restaureringsprojekt på en strækning i den øvre del af Kobbel Å for at optimere gydeaktiviteten og yngeloverlevelsen. Strækningen på knapt 750 meter blev "broderet" med store sten og der blev anlagt en mindre gydebanke. Gudskelov. Det viste sig nemlig siden, at Tornved Kommune hærgede resten af vandløbet ved sidste grødeskæring og "barberede" vegetationen på bedste Gillette-facon. Kobbel Å har længe været Tuse Å-systemets smertensbarn. Arbejdsgruppen har derfor, igennem de senere år, rettet blikket mod dette gyde- og opvækstvandløb for at optimere både gydeaktiviteten og yngel-overlevelsen. Således er der igennem de sidste par år, blevet gravet et par sandfang og udlagt adskillige kubikmeter gydegrus. Én af de strækninger, der har potentiale til større gydesucces, er strækningen opstrøms Nykøbingvejen ved Askov. Her er der tidligere blevet etableret et sandfang og en ca. 30 meter lang gydebanke nedenfor dette. Men for at få den fulde effekt af sandfanget og gydebanken, var det nødvendigt at restaurere strækningen yderligere. Størstedelen af strækningen er nemlig beskygget af træer, og der er derfor kun ganske lidt grøde, som fungerede som fiskeskjul. Strækningen manglede i høj grad varige, stabile fiskeskjul. Dette var årsagen til, at der var meget få ørreder over 10 cm. Løsningen var at udlægge større sten i vandløbet. Tuse Å s Ørredsammenslutning sørgede for indkøb og levering af sten og gydegrus med støtte fra Fisketegnsmidlerne. Tornved Kommune lagde sten og gydegrus i vandløbet på den omtalte strækning, i alt knapt 750 meter.
Sidste del af projektet blev gennemført i midten af september 2005, hvor en halv snes medlemmer tog hånd om, dels 22 tons gydegrus til en 20 meter lang gydebanke, som blev tilrettelagt med rive og skovl, samt 105 tons større sten, der blev strategisk lagt med håndkraft i et varieret forløb for at skabe varige skjul på strækningen nedstrøms for gydestrækningerne. Dagsværket blev forrettet med et smil på læben, lystfisker-historier i ærmet og efterfølgende lange arme med god samvittighed. Hyggeligt var det, og i den forbindelse takker arbejdsgruppen de frivillige medlemmer for en god indsats. Holbæk Amts Venstreblad sørgede i øvrigt for mediedækningen i en tid, hvor miljøstoffet sjældent tager sig positivt ud. Det gjorde det gudskelov i september Men, just som vi knapt kunne få armene ned, fik vi et gedigent chok. Under Tornved Kommunes vedligeholdelse af Kobbel Å ved sidste grødeskæring, blev vandløbet skændet i en grad, vi ikke har set magen til i mange, mange år. Ikke alene var grøden skåret fra bred til bred i hele bundprofilet i det lille vandløb, men også bredderne var barberet tæt. Den eneste strækning, der havde undgået denne ekstremt hårdhændede vedligeholdelse, var det nyrestaurerede stykke ovenfor Askov. En skandaløs vedligeholdelse fra Tornved Kommunes entreprenørs side, der ikke levnede Kobbel Å s ørredbestand mange standpladser. Vi rettede selvfølgelig øjeblikkeligt kontakt til Tornved Kommune, der desværre ikke havde instrueret deres nye entreprenør ordentligt. Entreprenøren viste sig at være et gartnerfirma fra Skælskør.!!! Under den efterfølgende undersøgelse af udsætningsbehovet i Kobbel Å, foretaget af DFU, blev det mere end antydet, at udsætningsplanerne i Kobbel Å i de kommende år, ville blive stærkt reduceret alene på den baggrund, at vandløbet var uegnet for ørreder på grund af manglende skjul. I henvendelsen til Tornved Kommune søgte vi at få en kommentar fra Kommunen for, hvorledes de havde tænkt sig at sikre og forbedre de miljømæssige forhold i fremtiden for Kobbel Å, der er målsat som gyde- og opvækstvandløb for laksefisk. Tornved Kommune foreslog, vi skulle deltage under instruktionen af entreprenøren for vedligeholdelsen i den kommende vedligeholdelses-sæson. Det gør vi gerne, men må i samme åndedrag undre os over, at den slags "konsulentvirksomhed" skulle være nødvendig i 2006, med den viden og erfaring, Tornved Kommune burde være i besiddelse af.!!!!! Desuden ville det unægtelig pynte på Tornved Kommunes renommé, hvis kommunen tog initiativ til miljøforbedringer. Det må være i kommunens interesse at få et miljømæssigt afkast af de mange penge, der er brugt på eksempelvis spildevandsrensning etc.
To gange vandsyn med Amtet Rune Hylby I det forløbne år har Tuse Å s Ørredsammenslutning haft to vandsyn med Vestsjællands Amt. Begge vandsyn forløb meget positivt, med drøftelse af fremtidige projekter og fuld forståelse for TØS visioner om at gøre Tuse Å endnu bedre. Vi vil gerne være et skridt foran og derfor har dette år også været præget af de strukturændringer, der vil ske i fremtiden. Kommunalreformen og Amtets "nedlæggelse" er blot nogle af de ubekendte faktorer, vi har drøftet. Det har derfor været os meget magtpåliggende at lade restaureringsprojekterne komme i første række. Det er disse projekter, der skal vise vejen for et samlet "visionært" vandløbssystem i Ny Holbæk Kommune. Det har længe været et ønske fra Tuse Å s Ørredsammenslutnings side, at forbedre strækningen mellem Nybro og Tuse-broerne. Derfor indbød vi Vestsjællands Amt og lodsejerrepræsentanten til vandsyn i sommerferien for at drøfte, om der var "plads" til at foretage forbedringer for miljøet. Med "plads" menes, at vedligeholde anderledes eller restaurere strækningen indenfor det gældende regulativ. Det kunne være en mosaikskæring af grøden i stedet for at fastholde en fast strømrende, eller i bedste fald at få mulighed for at lave et restaureringsprojekt. Det viste sig, at vandføringsevnen var særdeles god og der var et råderum på 6-20 cm ifølge Q/H-kurven. Det vil sige, at vandstanden kan hæves 6-20 cm og stadig være acceptabel ifølge regulativet. Dermed fik vandsynet et helt uventet forløb, idet vi pludselig havde mulighed for "at gøre noget". Derfor fattede vi pennen i arbejdsgruppen og formulerede et restaureringsprojekt, som indeholder udlægning af store sten i en lind strøm opstrøms for Tuse-broerne på en 1000 meter lang strækning. Projektet er storstilet og særdeles visionært, og vil i givet fald gøre strækningen yderst interessant for lystfiskere, natur-elskere og ikke mindst for bækørredbestanden, der vil få mange stabile og varige skjul at gemme sig ved. Vi håber på, Vestsjællands Amt endelig vil prioritere Tuse Å i det kommende års budget, således at erfaringerne fra projektet kan indgå i en større sammenhæng, når Kommunalreformen endelig træder i kraft i 2007. I løbet af efteråret havde vi jævnligt kontakt med Vestsjællands Amt og kunne med glæde konstatere, at det sidste tilbageværende styrt i Tuse Å-systemet, i Kobbel Å, var prioriteret til at blive fjernet. Vi støttede ihærdigt op om det planlagte projekt, at erstatte styrtet med et
stryg og dermed sikre en alsidig faunapassage. Ved årets afslutning er arbejdet påbegyndt, men ventes først færdigt i begyndelsen af det nye år. Dermed var det efterfølgende vandsyn i november måned en kærkommen lejlighed til at animere Amtet yderligere til at foretage de forbedringer, der er så vigtige for visionerne for Tuse Å-systemet. Under dette vandsyn var der stor enighed om, at strækningen ved den nye bro ved omfartsvejen omkring Tuse, kunne gøres bedre ved at udlægge store sten, idet brinkerne skrider i det alt for store profil. Dermed vil brinkerne blive mere stabile og strømrenden smallere, hvilket selvfølgelig var sket under alle omstændigheder på langt sigt. Men vi, både lodsejerrepræsentant, Amt og TØS vil gerne speede processen lidt op og der er dermed taget initiativ til, at vi skal komme med et udkast til restaureringen af denne, lidt kedelige strækning. Dette forslag er i skrivende stund ved at blive udfærdiget og vi forventer, det gennemføres i det kommende år. Dermed er der for alvor kommet skred i miljøforbedringerne i de nedre dele af Tuse Å- systemet og med tanke på strukturændringerne i Amt og Kommune, vil disse tiltage givetvis danne yderligere præcedens for det fremtidige arbejde. Vejdirektoratet politianmeldt. Rune Hylby Tuse Å s Ørredsammenslutning anmeldte i juni måned, Vejdirektoratets entreprenør til politiet for overtrædelse af vandløbsloven ved motorvejsbyggeriet syd for Holbæk. Det skete som følge af to på hinanden følgende udledninger af overfladevand med store mængder af slam og sand fra anlægsarbejdet, hvilket var klart i strid med de skærpede krav til byggeriet, Vestsjællands Amt havde afstukket i tilladelsen til Vejdirektoratet. Mandag den 13. juni 2005 blev det konstateret, at der ved Strade Bro, var et udløb fra motorvejsbyggeriet til Kalvemose Å med overfladevand indeholdende ekstreme mængder sand og jord fra motorvejsbyggeriet. Mængden af opstemmet ler, sand og jord var ganske enorm og det sædvanligvis klare ørredvandløb var omdannet til en mudret afløbskanal. Dagen efter, den 14. juni 2005, skete nøjagtig det samme, men denne gang var det via en rørledning ca. 300 meter nedstrøms for Butterup Bro.
Tuse Å s Ørredsammenslutning var bekendt med, at Vestsjællands Amt havde indføjet skærpede regler for afledning af overfladevand i tilladelsen til Vejdirektoratet under byggeriet. Skærpede regler, der ikke tillod nogen form for tilførsel af sand og jord til det højt målsatte gyde- og opvækstvandløb, Kalvemose Å. Sikring imod dette skulle derfor være sket inden anlægsarbejdet blev påbegyndt, hvilket ikke var sket. I en artikel i Holbæk Amts Venstreblad, torsdag den 16. juni 2005, udtalte Henrik Jensen fra Vejdirektoratet: "Vi ved godt, at de ting skulle være lavet, før byggeriet gik i gang. Men det har regnet meget, og derfor har der været så meget vand der, hvor regnvandsbassinerne skulle ligge. Og vi kan ikke udskyde hele projektet for at vente på, at det forsvinder". Vi var målløse over udtalelsen, for det var jo netop for at undgå sedimenttransport under regnskyl, at Vestsjællands Amt havde pålagt Vejdirektoratet at sikre afledningen af overfladevand med regnvandsbassiner. Derfor reagerede vi øjeblikkeligt med en politianmeldelse af Vejdirektoratet. Den 19. september fik vi svar fra politimesteren i Holbæk. Politimesteren mente ikke i sin afgørelse, at der var begået noget strafbart. Senere i svaret anføres det dog, "at amtet betragter hændelsen som en overskridelse af vilkår 2.10" (i lov om miljøbeskyttelse og bekendtgørelse for spildevand). Tuse Å s Ørredsammenslutning klagede derefter til Statsadvokaten over afgørelsen under henvisning til, at der rent faktisk, hvilket Politimesteren selv har anført, var sket en overskridelse af de vilkår, der var afstukket for byggeriet. Den 16. december modtog vi svar fra Statsadvokaten, der tiltræder Politimesterens afgørelse, blandt andet under henvisning til, " at der ses at have været en meget begrænset indvirkning på miljøet som følge af udledningen" og "at tilsynsmyndighederne har anset de administrative tiltag for tilstrækkelige" -efter udledningen var sket..!!!!!!!! Afgørelsen fra Statsadvokaten er endelig og kan ikke påklages. Vi må derfor affinde os med, at selvom Vejdirektoratet har overtrådt loven om miljøbeskyttelse og bekendtgørelsen for spildevand, så bliver de ikke retsforfulgt, for de har sagt undskyld, - og i øvrigt træder loven først i kraft, når indvirkningen af udledningen er mere end begrænset..!!!!!!!!!!!! Kort sagt: næste gang jeg bliver stoppet af politiet for at køre for stærkt, skal jeg bare sige undskyld og i øvrigt henvise til, at der jo ikke skete noget..!
Stort projekt for restaurering af øvre Kalvemose Å i 2006 Lars Juel Hansen I løbet efteråret 2005 har TØS udarbejdet et projektforslag til restaurering af øvre Kalvemose Å på trækningen fra omkring Holbækmotorvejen til Ågården. Den øvre del af Kalvemose Å har i dag ikke den forventede yngel fremkomst og overlevelse af ørredyngel som andre dele af åen kan fremvise. Der ses hvert år mange gydebanker i området, men desværre viser elbefiskninger, at der ikke er store yngeltætheder undtagen på korte elstrækninger. Disse delstrækninger er netop kendetegnet ved at have lidt sten og gydegrus, hvilket tydeligt viser hvad det er der mangler. På denne baggrund vil TØS gerne initierer nogle forslag til restaurering af 3 delstrækninger på den øvre del af Kalvemose Å. Restaureringsprojekterne er sammensat sådan at der vil kunne skabes grundlag for en større naturlig yngel fremkomst samt en forbedring af opvækstforholdene for ørreder i form af gydebanker og sten, som giver skjul langs åens kanter. Projektforslaget er udarbejdet i samarbejde med Holbæk Kommune via ROVESTA. Projektet forventes at "rulle ud" i august/september 2006.