Årsberetning Tuse Å s Ørredsammenslutning. Info til TØS er. Leder. Af Rune Hylby. Af Rune Hylby.

Transkript

1 Årsberetning Tuse Å s Ørredsammenslutning. Leder. Info til TØS er Af Rune Hylby. Der var stor fremdrift i TØS i På medlemsområdet var ikke mindst de guidede fisketure med Poul, medlemsmødet i Tuse Forsamlingshus og senere Lystfiskeriets dag i maj en stor succés. Disse tiltag gentages i det kommende TØS-år. Desværre fik vi ikke hjemmesiden op at køre som vi gerne ville, men det er der rådet bod på i skrivende stund med adressen: På miljøområdet blev der taget flere gode skridt i den rigtige retning med restaurering af Møllerenden, projekt Våde Enge og en til stadighed, klar markering i medierne af vores miljømæssige virke og holdning. Det blev også et år, hvor flere forureninger satte en kæp i hjulet på den gode udvikling, vi igennem 27 år har været ansvarlige for. Vi må konstatere, at vores tilstedeværelse aldrig overflødiggøres. Vi vil derfor fortsat være bidske (som altid) og netop i disse år, hvor vandplanerne, Å-lauget og Holbæk Kommune arbejder mod et offentligt ønske om større naturværdier, er det ekstremt vigtigt, at TØS fortsætter sit virke. Vi takker naturligvis lodsejerne for et godt samarbejde og håber i det kommende år, at vi igen i år kan finde fælles fodslaw på udvalgte strækninger til naturgenopretningsprojekter. Ligeledes skal der lyde en stor tak til jer medlemmer for jeres høje moral, hvad angår fiskeriet i Tuse Å. Vi kan være stolte af vores opfattelse af bæredygtigt fiskeri, idet ganske få fisk hjemtages. Vi kan bryste os med landets højeste genudsætningsprocent, der ligger på mellem %. Velkommen til et nyt TØS-år. Knæk og bræk, vi ses, -derude. Arbejdsgruppen. Af Rune Hylby. P-plads ved Tuse Forsamlingshus. Parkeringsforholdene ved Tuse-broerne har været meget problematiske, siden etableringen af den nye bro. Nogle har holdt ved vejen, andre ved nedkørslen til Flemmings mark og andre igen, har sat sin bil ved Tommys hus (ved det gamle TØS-klækkeri), hvilket er helt utilgiveligt. Derfor har vi truffet aftale med Marianne fra Tuse Forsamlingshus, der har indvilliget i, vi holder på parkeringspladsen ved Tuse Skovvej. Parkering skal finde sted langs med træerne, så vi forstyrrer mindst muligt. Vi takker naturligvis for Mariannes velvilje, og beder jer om, at vise størst muligt hensyn overfor Forsamlingshusets gæster. Der kan fremover parkeres langs træerne på Tuse Forsamlingshus parkeringsplads overfor kirken. Lystfiskeriets dag i Tuse Å Vejret var absolut ikke indbydende søndag den 17. maj, da Tuse Å s Ørredsammenslutning åbnede dørene for gratis fiskeri på Lystfiskeriets Dag.

2 Til trods for de truende skyer, var der ikke desto mindre en del håbefulde lystfiskere, der begav sig af sted på udvalgte strækninger, op- og nedstrøms for Åkalvebroen. Udover lidt til både halsen og ganen, blev der tillige trukket lod om en fiskestang og en grejkasse med indhold, sponseret af henholdsvis Lystfiskeren og Holbæk Bådcenter. Foruden et årskort til åen, der blev udlovet af TØS. Det er første gang, Tuse Å s Ørredsammenslutning deltager i Lystfiskeriets Dag, men absolut ikke sidste gang. Medlemsmøde den 4. marts Igen i år følger vi op på sæsonstarten med et medlemsmøde, hvor I er meget velkomne til at komme og hilse på og få en sludder med medlemmer fra Arbejdsgruppen. Vi vil, over en bid brød og kaffe, kort fortælle om årets ingredienser i TØS-arbejdet og der vil naturligvis også blive mulighed for at stille spørgsmål. Mødet finder sted den 4. marts kl i Tuse Forsamlingshus. Ny Hjemmeside Uha, -fisken er helt våd!!!!!!! Der blev både fanget fisk, og ikke mindst set fisk, der naturligvis var betydeligt større end de fisk, der kom på land. Største ørred, blev fanget af journalist Jacob Høngaard Jensen fra Holbæk Amts Venstreblad, der deltog i hele arrangementet. Nu er den nye hjemmeside næsten i cyberspace. Vi mangler kun få ting, så er den dér. Adressen er Hjemmesiden vil i de kommende måneder blive opdateret til glæde for jer medlemmer. Der er mange informationer at hente om fiskeri, miljø, nyheder om TØS og fra TØS. Der er en blog, hvor I kan skrive indlæg og der er galleri og kortmaterialer. Kig ind på hjemmesiden og giv endelig feedback. Kun derigennem kan den blive bedre. Miljøsiderne Løve Sø, -nu med vand i Af Rune Hylby. En glad journalist med en fin bækørred fra Lyst-fiskeriets dag, hvor TØS holdt åbent hus. Svømmefuglene har for længst taget Løve Sø til sig. Det storstilede projekt-våde-enge, som blev indviet af Miljøminister Troels Lund Poulsen i efteråret 2008, er blevet skabt for at reducere udledning af næringssalte til Isefjorden.

3 Under stor mediebevågenhed tog ministeren selv det første gravemaskine-spadestik, der blev indledningen til en mere vandig Løve Sø. Det 143 ha store vådområde er etableret på Løvenborg Gods, hvor Greve Christian Ahlenfeldt med stor glæde følger med i udviklingen af de nye muligheder. De våde enge i Tuse Å og Elverdamsåen skulle, ifølge Skov og Naturstyrelsen, reducere mængden af kvælstof til Isefjorden med ca. 50 tons årligt. Ørrederne i Kobbel Å næsten udslettet % af ørrederne er døde i Kobbel Å. Forureningen, der har udslettet mange tusinder stk. ørredyngel og hundredvis af større ørreder, skete på en 4 km lang strækning af vandløbet den 6. juni. Fuglene var i forårshumør i påsken ved de nu meget vandige våde enge ved Løvenborg. Flere våde enge Bundvendinger og iltsvind i Isefjorden har været årligt tilbagevendende fænomener. Derfor skal udledningen af næringssalte til fjorden reduceres. Skov og Naturstyrelsen har derfor udpeget flere muligheder for etablering af våde enge i Tuse Å og Elverdamsåen, der begge er tilløb til Isefjorden. Første projekt, ved Løvenborg, er allerede afsluttet. Men der er flere in mente. I Tuse Å er et nyt projekt allerede ved at se dagens lys, idet Skov og Naturstyrelsen har foretaget alle indledende manøvrer. Nu mangler en spændende jordfordeling, som afsluttes i de kommende måneder. Når lodsejerne i samarbejde med Skov og Naturstyrelsen er færdige med dette, kan projektet skydes i gang. I Elverdamsåen er man ikke nået helt så langt med et våde enge-projekt, idet lodsejerne her er mere skeptiske. Det fremgik af et følgegruppemøde med de implicerede parter i begyndelsen af marts Tusindvis af fisk døde under forureningen i Kobbel Å. Forureningen stammede øjensynligt fra Wewers Belægningssten A/S i Mørkøv, oplyste man fra Holbæk Kommunes afdeling for Teknik og Miljø, da Kommunen besigtigede vandløbet og virksomheden. Udledningen af et giftigt basisk stof mentes at stamme fra en ulovlig vaskeplads på virksomheden, som stod i direkte forbindelse med Kobbel Å via kloakledninger til det højt målsatte vandløb. Kobbel Å lørdag morgen, da Peter W. Henriksen ankom.

4 Vi anslår, der vil gå 4-6 år, før ørredbestanden igen er reetableret og vi satte os naturligvis for, at drage Wewers Belægningssten A/S til ansvar for forureningen og kræve erstatning. Holbæk Amts Venstreblad bragte en længere række artikler om forureningen. Ingen erstatning for døde ørreder Desværre måtte vi opgive at rejse erstatningskrav over for betonvarefabrikken Wewers Belægningssten, idet Holbæk Kommune ikke kunne bevise, hvad der var årsag til fiskedøden i Kobbel Å. Mellem Tusebroerne var der ikke meget strømrende tilbage, tværtimod tog vandmasserne hele profilet. Langt de fleste oversvømmelser var dog meget lokale, og det så ud til, at Tuse Å havde en fin vandføringsevne, idet der ikke lå vand af nævneværdig karakter på markerne langs å-systemet. Om der nogensinde er faldet så meget regn i Holbæk vides ikke med sikkerhed, men Tuse Å ændrede sig radikalt på et par dage, fra at være et lille sjællandsk vandløb til at være en rivende flod, hvor vandmasserne tordnede mod fjorden. En sæk med penge, der kunne hjælpe med at genoprette naturbalancen i Kobbel Å, stod ellers øverst på ønskelisten, efter vi havde fordøjet den triste juni-nyhed om, at massevis af ørreder i Kobbel Å var døde. Ønsket blev ikke mindre af, at flere spor i lang tid tydede på, at det var en forurening fra Wewers Belægningssten i Mørkøv, der havde haft et ulovligt tilsluttet afløb til åen, som var årsagen til fiskedøden. Men Holbæk Kommune har desværre ikke kunnet påvise, hvad fiskene døde af, eller hvorfra forureningen stammede. Kommunen opgav dermed at placere et ansvar. Dét gav os ikke andre muligheder, end at droppe et eventuelt erstatningskrav. Endelig vand i åen. Mindst 115 mm regn faldt der på et par dage i Holbæk-området. Alene om natten mellem torsdag og fredag, den 12. juni målte DMI 81 mm regn i Hagested. Det gav oversvømmelser flere steder. Møllerenden restaureret Søndag den 20. september fik ikke blot Arbejdsgruppen, men også et par frivillige medlemmer, en del at rive i. Restaureringsprojektet i Møllerenden blev nemlig afsluttet med at rette gydegruset til i det lille vandløb. Femten personer med skovle og river mødte op på denne dejlige septemberdag i mere end én forstand. Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturerne nærmede sig det svedige niveau. På en 350 meter lang strækning blev gydegruset fordelt i et jævnt lag, således at ørrederne, allerede i den kommende gydesæson, kan benytte de mange kunstige gydebanker. I 2½ time blev der arbejdet ihærdigt inden resultatet var tilfredsstillende. Vandet rislede efterfølgende henover de kunstige gydebanker og vil mange år frem i tiden, uden tvivl, danne grundlag for en god gydeaktivitet og yngeloverlevelse.

5 Projektet blev finansieret af Fisketegnsmidlerne og udført af lodsejer og TØS i fællesskab. Således stillede lodsejer, Birgitte Petersen på Toftholm gravemaskine til rådighed, mens TØS har sørget for indkøb og tilrettelæggelse af gydegrus og håndsten. Skumsprøjt i Møllerenden Det skortede ikke på opmuntrende ord fra de mindre menige medlemmer. Projektet i Møllerenden blev yderligere sat i relief i dette forår, da øvre Kobbel Å blev forurenet og stort set hele fiskebestanden udslettet. Endnu engang er Kobbel Å ramt af en mystisk forurening. Denne gang drejer det sig om det lille, og i øvrigt nyligt restaurerede tilløb, Møllerenden. Skumklatter i varierende størrelse skyller ud af det rør, hvor åen på de sidste 400 meter, løber frit inden sammenløbet med Kobbel Å i Tuse Åsystemet. Den omfattende mængde skum, som lå i store puder og helt dækkede overfladen sine steder, blev opdaget af biolog, Peter Weber Henriksen fra Limno Consult. I det lille, men meget produktive tilløb er gydningen i fuld gang, og vi frygtede for dels fiskene i åen, og dels de æg, der er blevet lagt i bunden.holbæk Kommune begyndte at lede efter årsagen til den store mængde skum. Kommunen rettede derfor henvendelse til Forsyningen i Mørkøv By, der mente, at det kunne være en forstoppelse i en regnvandsledning, der således løb over. Det overskydende vand havnede derfor i Møllerenden og ikke i rensningsanlægget. I skrivende stund, er det Holbæk Kommunes bedste bud på en årsag til det omfattende skumsprøjt i Møllerenden. Vi følger naturligvis op på forureningen, idet vi har bedt om en skriftlig redegørelse fra Holbæk Kommune, når denne foreligger. Møllerenden opklaret Lange arme og svedige hænder, men med et smil på læben, blev dagen afsluttet med en rundkreds i bedste forenings-stil!!!! Møllerenden vil i fremtiden være garant for, at en forurening ikke kan udslette hele fiskebestanden i Kobbel Å, idet der vil være overlevelse i enten det ene eller andet vandløb. Den lidt mærkelige forurening, der ramte Møllerenden i november måned, skulle nu være opklaret. Anne Sofie Olsen fra Holbæk Kommune har forfulgt sporet af skum i Møllerendens mange forgreninger af rørledninger. Ifølge Anne Sofie stammer skummet fra ophobede næringsstoffer (humus) fra Møllerendens udspring i Torbenfeldt Sø. Anne Sofie mener ikke, det er skadeligt for fiskene i Møllerenden.

6 Fangstrapporter 2009 Af Peter W. Henriksen Pænt mange fangstrapporter Der blev indsendt i alt 50 rapporter. Dertil kommer, at nogle kun havde skrevet på standeren. Det betyder, at over halvdelen indberettede på den ene eller den anden måde. De senere år har vi ligget på omkring halvdelen, mens der førhen kun var omkring eller mindre end en tredjedel, som rapporterede. Rapporterne giver et rimeligt billede af årets fangster, idet vi har erfaring for, at medlemmer som har noget at rapportere, hyppigere indsender sammenlignet med dem uden fangster. Det var påfaldende, at kun de 26 havde noget at rapportere. Resten havde ikke fisket eller havde ikke fanget noget. Et rimeligt fiskeår 2009 var et vejrmæssigt mærkeligt år. En meget varm vinter gled ind i et varmt og tørt forår. Grønlænderne svigtede, men det blev til enkelte blanke overspringere op til 5,0 kg. Til gengæld blev der fanget 37 stk. store nedfaldsfisk i marts. Mange var i god kondition og var tydeligvis i fuld gang med at æde. Muligvis var de elevatorfisk på togter frem og tilbage mellem fjorden og åen. April og maj var tørre, og først i slutningen af juni måned kom der så til gengæld megen regn og stor flom i åen. Det satte i den grad gang i havørredopgangen. I juli var dagsfangster på 2 3 fisk ikke ualmindelige til de rutinerede Tuse Å drenge. At der tilmed var fine fisk på op til 68 cm gjorde ikke perioden mindre spændende. Der blev mistet en del gode fisk (også meget større naturligvis???) i den stedvis kraftige strøm, som vi ellers ikke er forvent med i Tuse Å midt på sommeren. Der blev rapporteret fanget 18 havørreder i juli måned. Der blev samlet rapporteret om 122 havørreder, hvilket er flere end i 2008, hvor der blev rapporteret om 83 stk. jævnfør figur 1. Fangsterne fordelte sig på 26 grønlændere, 39 opgangsfisk og 57 nedfaldsfisk. Fangster af bækørreder (kun målte over 25 cm medtaget) er fortsat bekymrende få, idet der kun blev rapporteret om 35 stk. Det blev kun hjemtaget 3 havørred i 2009, hvilket er færre end medlemmerne må jævnfør de nye regler. Det betyder, at den markant forbedrede fiskemoral, som også sås i 2007 og 2008, fortsætter. Til sammenligning blev i årene før dunket % af både bækørreder, grønlændere og opgangsfisk. Havørredfiskeriet udvikling siden 1986 Samtlige rapporterede havørreder (alle livstyper) igennem årene siden 1986 fremgår af figur 1. Det ses, at 2006 og 07 var blandt de bedste. Årsagen til det ret dårlige år 2008 er muligvis dels en varm senvinter uden grønlændere i åen og en tør forsommer. Generelt var der desuden få fiskere ved åen. I 2009 synes det som om, der var lidt flere aktive fiskere ved åen, og selvom vinter/forårsperioden lignede 2008 mht. temperatur og nedbør, så blev der fanget betydeligt flere. God sommerhavørred genudsættes forsigtigt.

7 Figur 1. Det totale antal rapporterede havørreder i perioden Summen af grønlændere, nedfaldsfisk og opgangsfisk. Havørredernes størrelsesfordeling Havørrederne havde i 2009 nogenlunde samme størrelse, som de foregående år jævnfør figur 2. Grønlændere/overspringere og nedfaldsfisk havde middellænger på henholdsvis 43,5 og 63,1 cm, hvilket er lidt mindre for grønlænderne og lidt større for nedfaldsfiskene. Der blev som vanligt rapporteret om store bamser af nedfaldsfisk på op til 90 cm. Opgangfiskenes middelstørrelse har i mange år ligget lige under eller omkring 50 cm. I 2009 var de krøbet op på 53,6 cm. Spredningen var ret stor med fisk mellem 38 og 72 cm, og der var en del fine blanke sommerhavørreder på 2 4 kg. Middellængde i cm Figur 2. Middellængden for havørreder grønlændere/overspringere (blå), opgangsfisk (Hvid) og nedfaldsfisk (sort) fanget af lystfiskere i Tuse Å Så bliver de ikke flottere. Blank overspringer på præcis 5 kg fra foråret Bækørreder Bækørredfangsternes udvikling er meget bekymrende. Efter rigtigt gode år i sidste halvdel af 1990 erne er fangsterne nu helt nede at skrabe bunden jævnfør figur 3.

8 Figur 3. Det totale antal rapporterede bækørreder i perioden Kun de målte (større end 25 cm) er medtaget. Der var kun små bækørreder i rapporterne med de største på 40 cm og middellængden var omkring 30 cm. Bestandens udvikling er bekymrende, og den totale fredning opretholdes. Andre arter Der blev desuden rapporteret om en enkelt regnbueørred på 55 cm. Der var færre aborrer i fangsterne med blot 11 stk. op til 27 cm og enkelte skaller. Årets mest spektakulære fangst var nok en skælkarpe på 86 cm og 11,2 kg. Også sidste år blev der rapporteret om en enkelt karpe. Prognose for 2010 Vi forventer en fortsat god opgang i Smoltudvandringen fra naturlig produktion har antagelig været nogenlunde uændret i de foregående år. Forureningen i Kobbel Å vil ikke påvirke opgangen i 2010, men muligvis i 2011, hvor en beregnet reduktion af smoltudvandringen på ca. 16 %, som følge af den døde yngel, muligvis vil kunne mærkes i antallet af opgængere med 1½ havår. Se artiklen om Kobbel Å. Med hensyn til bækørrederne er situationen uafklaret. Vi kender ikke årsagen/erne til tilbagegangen, og kan ikke pt. sige noget om forventningerne. Sådan! Skælkarpe på 11,2 kg fra Tuse Å. Så har vi set det med.

9 Årets el-fiskeri og udsætninger Moderfisk Af Peter W. Henriksen Vi ser ofte frem til årets el-fiskeri efter moderfisk som en vigtig og spændende begivenhed. Det vigtigste formål er at skaffe æg, men vi indsamler desuden vigtig viden om tætheden af gydemodne fisk, bestandens, størrelsesfordeling, garnskader mm. Også forekomsten af gydemodne bækørreder er vigtig at følge i disse år. Sensommeren og efteråret havde været forholdsvis normal hvad angår nedbør i Men da vi skulle ud på el-fiskeri den 15. november var der i ugen før faldet så meget regn, at det kun med nød og næppe var muligt at el-fiske i hovedløbet, der hvor vi plejer at plukke havørreder på bare omkring 1-2 km vandløb. Vi måtte se i øjnene, at mange fisk var vandret videre op i systemet og en del fisk slap fra os i det dybe vand. Vi fik derfor kun 33 stk. på den første tur og måtte ugen efter følge efter fiskene og op i Regstrup Å. I alt fik vi 74 stk., hvoraf 56 stk. blev hjemtaget til afstrygning. Der blev el-fisket sammenlagt 3,0 km, så der stod altså 24,7 stk. pr. km vandløb. Det er noget lavere end årene før, og skyldes formentlig ikke en mindre opgang, men i højere grad vanskelige betingelser under fiskeriet. Tabel 1. El-fiskeresultater efter moderfisk i de sidste 18 år. Længdeintervaller, cm Middellængde, Opgangs- Antal havørred sæson Total pr. km < >90 cm , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3

10 Havørredernes størrelse var moderat med en stor hyppighed af fisk i mellemstørrelsen. Der var dog gode fisk i fangsten op i 80 cm klassen, og middellængden landede på 56,3 cm, hvilket ikke afviger meget fra årene før jævnfør tabel 1. Der var 3 stk. havørreder med tydelige garnskader. Det svarer til 4,1 %, hvilket ikke er alarmerende. Det svarer nogenlunde til hyppigheden i årene før. Vi fangede ingen laks, hvilket ellers var forventet efter rekorden sidste år med 4 stk. Til alles overraskelse fik vi 5 lynende blanke overspringere op til 53 cm allerede i november. Det har vi, så vidt vides, aldrig set før. Vi fik kun enkelte store kønsmodne bækørreder. Bækørredbestanden er helt nede at skrabe bunden i disse år. Et billede der bestyrkes af de få fangstrapporter om store bækørreder. Se tidligere i årsberetningen. Der blev strøget 7 liter æg, som skal bruges til produktionen af stk. 1 år gamle smolts til mundingsudsætning. Vi kørte æggene til vores samarbejdspartner Elsesminde ved Odense, hvor vi også hilste på sidste års Tuse ørreder, der svømmer rundt i bassinerne klar til at blive sat ud i foråret De er da cm lange og klar til at udvandre til fjorden kort efter udsætningen. Årets udsætninger Udsætninger af yngel og ungfisk i åerne er ophørt, fordi bestanden nu kan formere sig selv. Der skal derfor kun indlægges æg til produktion af 1 års ørreder til mundingsudsætning. En portion smolts klar til Tuse Å i foråret De stammer fra æg, der blev afstrøget i efteråret Karsten Bangsgaard (biolog på Elsesminde) lægger æggene i klækkebakker. Der bliver hvert år lagt æg af Tuse Å fisk ind på det recirkulerede produktionsanlæg hos Fyns Laksefisk på Elsesminde ved Odense. Disse bliver opfodret 1 års smolts, der indgår i udsætningsplanen for Tuse Å. De betales af Fisketegnsmidlerne, og er en del af den samlede pulje på ca stk. til Isefjorden. Fiskene udsættes i mundingen af åen i marts/april, og opholder sig her nogle uger, indtil flertallet udvandrer til Isefjorden. De bidrager til fiskeriet langs kysterne, og nogle vender tilbage og styrker gydebestanden i åen.