PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vi anbefaler, at alle praktiksteder lægger deres praktikstedsbeskrivelse på institutionens egen hjemmeside gerne under et link, der kunne hedde studerende. Som følge af offentlighed (internet), bør man være opmærksom på gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse om personlige oplysninger - samt naturligvis øvrige almindelige etiske hensyn. 1
Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. Praktikstedets opgave er at beskrive deres pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 1 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser, der ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 2, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. 1 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2
C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), som gælder for den eller de specialiseringer, man tilbyder. 3
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN: DUS Vodskov Skole, afd. A, B og C ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Brorsonsvej 1 9310 Vodskov 99 38 35 32 lbirk@vodskovskole.dk www.vodskovskole.dk INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING Skolefritidsordning / Aalborg Kommune ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER I alt 230, Dus A: 81 børn, Dus B: 64 børn, Dus C: 85 børn 6-10 år 3 afdelinger Kl. 6.30 17.00 ANSATTE Dus A: 1 afd. leder, 3 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper, 2 i flexjob, 1 studerende Dus B: 1 afd. leder, 3 pædagoger, 2 pædagogmedhjælper Dus C: 1 afd. leder, 3 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper, 1 studerende KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Lene Birk Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: _13/6 2012 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Folkeskoleloven: Kapitel 1, paragraf 1 og 2 DUS Indholdsplan i Aalborg Kommune: www.e-pages.dk/aalborgkommune/139/ Vodskov Skole Skoleplan: www.vodskovskole.dk 4
KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Børn i alderen 6-10 år, 0.kl.- 3. kl. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor LP modellen: Indsatsområdet på Vodskov Skole Anerkendende pædagogik Inklusion PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling I hver afdeling er der børn fra 0.kl. - 3.kl. Der er tilknyttet 1 kontaktpædagog til hver klasse. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Der er 2 afd. ledere til 3 afdelinger og derudover en Dus leder. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Pædagoger deltager i skole lektioner. Ugentligt personalemøde i hver afdeling. Månedligt personalemøde, hvor alle 3 afdelinger deltager Årgangsvise teammøder. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner PPR, sundhedsplejerske, psykolog og socialrådgivere, ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Der indhentes straffeattest og børneattest. Man er pålagt tavshedspligt, som fremgår af paragraf 27 i forvaltningsloven. 5
UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. Dus A, B eller C SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER At den studerende får et indblik i lærer-pædagogsamarbejdet i skoledelen At den studerende fastholdes i sin målformulering til praktikken, og selv gør en aktiv indsats for at arbejde med målene At den studerende får indblik i dussens hverdag, og også selv deltager aktivt i pædagogiske diskussioner, og prøver at forstå husets pædagogik. At den studerende reflekterer over egne og andres handlinger. At den studerende vil være en aktiv del af dussens hverdag, såvel pædagogisk som praktisk, og udviser initiativ og engagement. At den studerende forsøger at koble sine handlinger sammen med den teori, og de mål, der er i målformuleringen. At den studerende er aktiv på personalemøderne og selv er ansvarlig for at forberede et punkt. At den studerende overholder sin mødeplan, og har styr på sit timetal At den studerende møder velforberedt til såvel personalemøder som vejledningstimer. At den studerende sammen med sin vejleder laver en dagsorden og efterfølgende referater til vejledningstimerne. At den studerende sætter en beskrivelse op af sig selv i dussen, til orientering for forældrene og andre i løbet af de første dage, han/hun er i dussen. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Den studerende bliver en del af hverdagen og deltager både i interne og eksterne arbejdsopgaver. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Arrangementer for børn og forældre som afholdes i afdelingen eller fælles, mens den studerende er i praktik. TILBUD TIL DEN STUDERENDE 1,5 times vejledning pr. uge med praktikvejleder. En personalegruppe, hvor alle er interesserede i, at praktikperioden bliver så udbytterig og spændende som muligt. En institution, hvor faglig udvikling er i højsædet. En institution med plads til udfoldelse og egenrådighed under ansvar. Mulighed for at afprøve egne ideer Sit eget punkt på dagsordnen til personalemøderne, hvor emnet er frit. 6
FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Den studerende modtages af sin vejleder, som viser rundt i den pågældende Dus. Der udleveres relevante papirer. Den enkelte vejleder er ansvarlig for at planlægge besøget. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Dus A: Helle Rasmussen, Joel Sahner, Hans Meldgaard Dus B: Lene Sloth Dus C: Mette Flamsholt, Rasmus Møller Bøjer Alle er uddannede pædagoger og har et praktikvejlederkursus. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der kan forventes ugentlig vejledning med praktikvejlederen. 1-1,5 time pr. uge. Det er praktikvejlederen, der i samarbejde med den studerende organiserer og tilrettelægger vejledningen. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Praktikdokumentet er et arbejds- og styringsredskab gennem hele praktikken, og skal være en obligatorisk del af vejledningstimerne i et omfang, som den studerende og vejlederen selv finder ud af. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Status-udtalelse jf. 14, stk. 3 (gælder kun 1. Praktikperiode) 7
2/3-besøg (gælder kun 2. og 3. Praktikperiode) Efter forskrifterne i praktikhåndbogen. Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse? Efter forskrifterne i praktikhåndbogen. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Efter forskrifterne i praktikhåndbogen. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? Generel er der fokus på alle linjefagsområder, i nogle perioder mere fokus på det ene område frem for de andre. Hver afdeling har traditioner, som afspejler linjefagsområderne. Som studerende i Dus A, B, C er man meget velkommen til at udfordre og inspirere os indenfor de enkelte områder. Nye ideer og tiltag modtages gerne. SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE UDTRYK, MUSIK OG DRAMA VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK 8
SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE X MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Gennem observationer og deltagelse i den pædagogiske hverdag vil den studerende kunne opfylde og få kendskab til de generelle CKF ere. Det være sig gennem den daglige pædagogiske praksis, deltagelse i personalemøder og pædagogiske arrangementer, tværfagligt samarbejde og sparring i vejledningstimerne. 9
1. praktikperiode: Den pædagogiske relation (Specifikke CKF-er) a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer I processen med udarbejdelsen af måldokumentet vil den studerende i samarbejde med vejlederen have mulighed for at opstille mål, som sikrer, at den studerende får opfyldt de specifikke CKF-er, som hører til den enkelte praktikperiode. Vejlederen vil hjælpe den studerende i processen, og være inspirator ift., hvordan de enkelte mål vil være realiserbare i praksis. 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Den studerende vil blive en naturlig del af personalegruppen, og indgå i den daglige pædagogiske praksis. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Da overskriften for den 1. praktik er: Den pædagogiske relation vil det være naturligt, at den studerende har fokus på relationer i et eller flere af sine mål. Derfor vil det komme i fokus gennem den studerendes aktive praksis ift. måldokumentet, og på vejledningstimerne. Og da den studerende bliver en naturlig del af hverdagen og Dussens praksis vil der automatisk komme fokus på relationsarbejde. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Personalemøder, vejledningstimer, LP-møder, teammøder, forældresamtaler, forældremøder. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis På personalemøder, til vejledning, på indkald, via sparring med kollegaer og medstuderende, og ved studievejlederen. Via logbog. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Gennem daglig deltagelse i den pædagogiske praksis, udvise selvstændighed og gennemføre pædagogiske aktiviteter, på personalemøder og i vejledningstimerne. 10
LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode Anerkendende pædagogik af Bente Lynge, Anerkendelse i praksis af Lis Møller, LP-modellens vidensgrundlag Thomas Nordahl 2011, Arbejdet med LP-modellen, Thomas Nordal 2011. Inklusionens pædagogik af Carsten Pedersen. Artikler; Et godt børnemiljø handler om sociale relationer 10-12-2009, Dansk Center for Undervisningsmijlø, www.dcum.dk, Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse af Berit Bae, Social Kritik 47/96, Social udvikling en oversigt, 0-14, nr. 1/2004, Inklusion af elever med ADHD i folkeskolen, af Charlotte Andersen, 26/05/2011, udleveres af vejleder, eller findes på www.trivselsgrupper.dk. 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 11
Gennem aktiv deltagelse i den pædagogiske hverdag vil den studerende kunne opfylde og få kendskab til de generelle CKF ere. Det være sig gennem aktiv deltagelse i den daglige pædagogiske praksis, deltagelse i personalemøder og pædagogiske arrangementer, tværfagligt samarbejde og sparring i vejledningstimerne. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution (Specifikke CKF-er) a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme I processen med udarbejdelsen af måldokumentet vil den studerende i samarbejde med vejlederen have mulighed for at opstille mål, som sikrer, at den studerende får opfyldt de specifikke CKF-er, som hører til den enkelte praktikperiode. Vejlederen vil hjælpe den studerende i processen, og være inspirator ift., hvordan de enkelte mål vil være realiserbare i praksis. Den studerende fremlægger det endelige måldokument for den øvrige personalegruppe på et personalemøde, så hele personalet har mulighed for at bidrage med inspiration og feed back. Derudover vil aktiv deltagelse i den pædagogiske hverdag med baggrund i måldokumentets opstillede mål være et middel til, at den studerende forholder sig til og arbejder med et kendskab til de specifikke CKF ere. 12
2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Den studerende vil blive en naturlig del af personalegruppen, og indgå i den daglige pædagogiske praksis. Det forventes, at den studerende sammen med det øvrige personale vil bidrage med aktiviteter og ideer vedrørende ugens planlægning på personalemøde. Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Vodskov Skole og Dus er ved at implementere LP-Modellen, og den studerende vil komme til at deltage på lige fod med det øvrige personale. Den studerende har muligheden for at stille spørgsmål til den daglige pædagogiske praksis, og derved selv sætte udviklings- og forandringsprocesser i gang. Det kan f.eks. være på personalemødet, hvor den studerende har et fast punkt på dagsordenen. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Den studerende skal selv tage ansvaret for at få gennemført forløb med, hvad det indebærer, men dussen vil sikre tid og rum til det. Den studerende er selv ansvarlig for at vælge, hvilke metoder, der skal bruges ift. didaktikken. Kan være processjournal, Hiim og Hibbe eller Smitte-modellen Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Gennem aktiv deltagelse i hverdagen og ved selv at igangsætte aktiviteter. Det kan f.eks. være ved at tage billeder af eller filme hverdagen. Der kan også føres logbog. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis På personalemøder og i vejledningstimerne. Der er også mulighed for at spørge ind i hverdagen. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Anerkendende pædagogik af Bente Lynge, Anerkendelse i praksis af Lis Møller, LP-modellens vidensgrundlag Thomas Nordahl 2011, Arbejdet med LP-modellen, Thomas Nordal 2011. Inklusionens pædagogik af Carsten Pedersen. Inkluderende pædagogik, Bjørk Kjær Artikler; Et godt børnemiljø handler om sociale relationer 10-12-2009, Dansk Center for Undervisningsmijlø, www.dcum.dk, Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse af Berit Bae, Social Kritik 47/96, Social udvikling en oversigt, 0-14, nr. 1/2004, Inklusion af elever med ADHD i folkeskolen, af Charlotte Andersen, 26/05/2011, udleveres af vejleder, eller findes på www.trivselsgrupper.dk. 13
3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Gennem aktiv deltagelse i den pædagogiske hverdag vil den studerende kunne opfylde og få kendskab til de generelle CKF ere. Det være sig gennem aktiv deltagelse i den daglige pædagogiske praksis, deltagelse i personalemøder og pædagogiske arrangementer, tværfagligt samarbejde og sparring i vejledningstimerne. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession (Specifikke CKF-er) a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 14
I processen med udarbejdelsen af måldokumentet vil den studerende i samarbejde med vejlederen have mulighed for at opstille mål, som sikrer, at den studerende får opfyldt de specifikke CKF-er, som hører til den enkelte praktikperiode. Vejlederen vil hjælpe den studerende i processen, og være inspirator ift., hvordan de enkelte mål vil være realiserbare i praksis. Den studerende fremlægger det endelige måldokument for den øvrige personalegruppe på et personalemøde, så hele personalet har mulighed for at bidrage med inspiration og feedback. Derudover vil aktiv deltagelse i den pædagogiske hverdag med baggrund i måldokumentets opstillede mål være et middel til, at den studerende forholder sig til og arbejder med et kendskab til de specifikke CKF ere. Da LP-Modellen er indsatsområde for Vodskov Skole og Dus vil den studerende via sit aktive virke i dussen, få kendskab til og komme til at arbejde med denne model på lige fod med den øvrige personalegruppe. 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Gennem deltagelse i dussen daglige praksis og den studerende har mulighed for selv at tilrettelægge og gennemføre selvstændige aktiviteter og projekter i og udenfor huset. På personalemødet vil den studerende få mulighed for at bidrage selvstændigt i diskussioner og debatter. Derudover vil den studerende have sin eget selvstændige punkt på dagsordenen, hvor ordet er frit. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Den studerende har mulighed for selv at tilrettelægge og gennemføre selvstændige aktiviteter og projekter med børnene i dussen. Den studerende kan også selv definere en målgruppe og yde en speciel indsats ift. dem. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt På personalemødet, til vejledning, på LP-møder. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder I daglig praksis, på personalemødet, til vejledning, f.eks. via logbog eller procesjournal, på LP-møder, på indkald. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling På personalemødet, til vejledning, f.eks. via logbog eller procesjournal, på LP-møder, på indkald. 15
LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Anerkendende pædagogik af Bente Lynge, Anerkendelse i praksis af Lis Møller, LP-modellens vidensgrundlag Thomas Nordahl 2011, Arbejdet med LP-modellen, Thomas Nordal 2011. Inklusionens pædagogik af Carsten Pedersen. Inkluderende pædagogik, Bjørk Kjær Artikler; Et godt børnemiljø handler om sociale relationer 10-12-2009, Dansk Center for Undervisningsmijlø, www.dcum.dk, Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse af Berit Bae, Social Kritik 47/96, Social udvikling en oversigt, 0-14, nr. 1/2004, Inklusion af elever med ADHD i folkeskolen, af Charlotte Andersen, 26/05/2011, udleveres af vejleder, eller findes på www.trivselsgrupper.dk. Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Kap. 4. S. 120 157., vedrørende det historiske syn på barnet. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Vi ser barnet som kompetent medspiller i egen udvikling, hvor de voksne har ansvaret for relationen og udviklingen. Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Åbenhed, dialog med forældrene, Vodskov Skole har en mobbeplan, klassemøder, personalemøder. Inklusion og eksklusion På Vodskov skole og Dus har vi inklusionsbørn. Via LP - Modellen er der mulighed for at tilrettelægge konkrete pædagogiske indsatser i forhold til disse børn. Der er fokus på risikoen for eksklusion bl.a. via skolens trivselsforum og en konkret mobbeplan. Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Vi holder os ajour via litteratur, pædagogiske arrangementer, diskussioner på personalemøder, og ved at være sammen med børnene og høre deres ideer. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Vi afholder forældresamtaler og har derudover altid mulighed for at tage et møde med forældrene, hvis de eller vi ønsker det. Derudover deltager vi i tværfagligt samarbejde, hvor forældrene også inddrages. Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Der er mulighed for at søge støttetimer. Der er tæt kontakt mellem skolen, dussen og forældrene, vi vægter et godt forældresamarbejde højt. Der er pædagoger med i skolens kompetencecenters nye tiltag, Pusterummet. 16
Forebyggende arbejde og interventionsformer Vi arbejder efter A., B, C modellen, Mulighed for at trække på skolens trivselsforum. Samarbejde med PPR Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Vi er under Folkeskoleloven. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Vi findes i skolens dynamiske Skoleplan. Se forsiden af Vodskov Skoles hjemmeside. Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Der udarbejdes hvert år en samarbejdsaftale med børnehaverne. Tæt kontakt mellem børnehaveklassen og dussen ved skolestart. 17