BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Transkript

1 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej Aalborg INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN ANTALVOKSNE Skole- fritidsordning Pr. 1/ er der indmeldt ca. 310 børn i Dus I (Fordelt fra 0. kl til 3. kl) 1 Fællesleder 3 afdelingsledere 15 uddannede pædagoger 2 pædagogmedhjælpere ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Børn fra 0 klasse til og med 3. klasse. Det vil sige børn mellem 5 og 11 år. 4 afdelinger fordelt på årgangsteams og (11.30) ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Ifølge BUPL s overenskomst med Aalborg Kommune Pædagoger, pædagogmedhjælpere, studerende, vikarer mm. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Lene Hvilsom Larsen, [email protected]

2 Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: 13. januar 2014 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Dus er Aalborg Kommunes skolefritidsordning og er som sådan organiseret i henhold til folkeskolelovens 3, stk. 4. Dus-tilbuddet i Aalborg kommune er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens samlede virksomhed. Det vil sige, at det er Dussens opgave at arbejde for opfyldelse af hele folkeskolelovens formål.for yderligere information, se Aalborg kommunes hjemmeside. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE I Dussen på Gl. Hasseris Skole har vi ca. 310 dejlige børn fra 0. til 3. klasse. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor I de 4 afdelinger i dussen arbejdes der ud fra årgangsspecifikke indholdsplaner. Læs disse indholdsplaner på skolens hjemmeside. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Lokalemæssigt er vi aldersopdelt, så hver alderstrin har egne lokaler. Disse lokaler har vi i fællesskab med de enkelte årgangsteam, da vi har fleksibelt læringsmiljø. Det vil sige at vi deler lokaliteter med skolen. Dog har 3. klasserne deres egne dus-lokaler. I dussen har vi forskellige funktionsopdelinger på tværs af årgangene. Disse funktionsteams har personalerepræsentanter fra alle 4 årgange. Funktionerne er: Natur og udeliv, Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling & Kulturelle udtryksformer og værdier. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Dussen er en del af Gl. Hasseris Skole og hører dermed under skolens ledelsesteam, samt skolebestyrelsen. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. På Gl. Hasseris Skole arbejder lærere og pædagoger tæt samme om børnenes trivsel, faglighed, udvikling mm.. Dette både gennem social pædagogisk indsats, klasseteammøder, årgangsteammøder, pædagogisk råd mm. I den enkelte dus-afdeling afholdes der ugentlige personalemøder. Én gang om måneden afholdes der fælles personalemøder for alle fire afdelinger, samt møde i de enkelte funktionsteams. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner I Dussen arbejder vi sammen med PPR, de børnehaver vi modtager børn fra, Skolesundhedsplejersken, mm. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Inden praktikperiodens begyndelse rekvireres børneattest, så denne ligger klar til praktikperiodens begyndelse. Under praktikperioden er den studerende underlagt de gældende regler for tavshedspligt. 2

3 UDDANNELSESPLAN SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Som studerende på praktikstedet, vil du indgå i én af de fire årgangsafdelinger. Derudover vælger den studerende (gennem dialog med vejleder) selv hvilket funktionsteam han eller hun har lyst til at indgå i. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Se uddannelsesplanerne for de enkelte praktikperioder på skolens hjemmeside. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Den studerendes arbejdstid vil blive fastlagt af den enkelte afdelingsleder eller teamkoordinator inden begyndelsen af praktikken. Som studerende skal der gennemsnitligt arbejdes 32,5 timer om ugen. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Daglige arbejde Diverse møder (også enkelte møder efter normal arbejdstid) Enkelte aftenarrangementer Eventuelt en enkelt overnatning FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Inden forbesøget skal den studerende rette henvendelse til Lene Hvilsom Larsen, på Her formidles kontakt til den enkelte vejleder, så vejleder og den studerende i fællesskab kan planlægge forbesøget. 3

4 PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Alle praktikvejledere i Dussen på Gl. Hasseris Skole er uddannede pædagoger. Vi tilstræber at alle vejledere har de relevante praktikvejlederkurser. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Praktikvejledningen bliver organiseret og tilrettelagt i samarbejde mellem den studerende og praktikvejlederen. Som udgangspunkt er der afsat et sted mellem én og halvanden time om ugen i gennemsnit til vejledning. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? På vejledningen i den første del af praktikken, arbejdes der meget med tilretning af læringsmålene; selvfølgelig med udgangspunkt i feed-backen fra målmødet. Derudover skal der sikres, at den studerende sørger for at inkludere praktikstedets punkter fra uddannelsesplanen i praktikdokumentet. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Læringsmålene godkendes i et samarbejde mellem den studerende, praktikvejlederen og uddannelsesinstitutionen. 2/3-besøg (gælder kun 2. og 3. Praktikperiode) Den studerende har ansvar for at lave dagorden og referat. (med eventuel hjælp fra vejleder) Derudover skal den studerende udarbejde en selvevaluering og vejlederen skal udarbejde en kort stillingtagen til hvordan det går med opfyldelse af målene. Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse Igennem vejledning sættes der til stadighed fokus på, hvilke punkter den studerende skal arbejde særligt med, samt hvordan dette skal gøres. Derudover har vejleder et ansvar for, hele tiden at følge op på indgåede aftaler. Som altid føres aftaler og evalueringer til referat. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 4

5 Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af studerendes praktikdokument, jf. 15 stk.1, en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes (Bekendtgørelsen 22). LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? Med udgangspunkt i Aalborg Kommunes Dus-indholdsplan og praktikstedets egne indholdsplaner, arbejdes der som nævnt tidligere bredt inden for alle tre linjefag. Dette både i forbindelse med de nævnte funktionsteams men også i de enkelte årgangsteam. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 5

6 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis I 1. praktikperiode sørger praktikvejlederen for at indvi de studerende i de forskellige aspekter af den daglige pædagogiske praksis. I løbet af praktikperioden lægges der op til, at den studerende på egen hånd kan indgå i det daglige pædagogiske arbejde. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Ved at være aktive og åbne over for kollegaer og børn, vil den studerende få skabt rammer for selv at skabe relationer til disse. Gennem forskellige aktiviteter med børnene skal den studerende arbejde på, at hjælpe børnene med at skabe relationer. Derudover er det vigtigt at den studerende har både hele børneflokken, men også det enkelte barn i fokus. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Gennem eksempelvis procesjournal har den studerende mulighed for, i samarbejde med vejlederen, at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter. Derudover deltager den studerende i ugeplanlægningen på personale-møderne Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis På vejledermøderne har den studerende mulighed for, gennem dialog med vejlederen, at opsamle og reflektere over de forskellige erfaringer. Derudover er der mulighed for, at den studerende tager punkter på dagsorden til personalemøderne. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder På vejledermøde og personalemøderne kan den mere teoretiske del af dette diskuteres. I Den daglige praksis har den studerende mulighed for at arbejde ud fra sine egne færdigheder, for herefter at diskutere disse ting på vejledermøder. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode Berit Hertz, Frank Iversen, Kirstine Sort Jensen, Bente Lynge, Henrik Pedersen, Jørgen Riber, Jacob Anerkendelse i børnehøjde Aalborg kommune Indholdsplan for DUS-ordningerne Derudover aftales relevant litteratur efter læringsmålene er fastsat. 6

7 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Gennem eksempelvis procesjournal har den studerende mulighed for, i samarbejde med vejlederen, at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter. Derudover deltager den studerende i ugeplanlægningen på personale-møderne Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Ved, så vidt muligt, at indgå på lige for i det daglige pædagogiske arbejde Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Gennem eksempelvis procesjournal har den studerende mulighed for, i samarbejde med vejlederen, at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter. Derudover deltager den studerende i ugeplanlægningen på personale-møderne Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Gennem eksempelvis procesjournal har den studerende mulighed for, i samarbejde med vejlederen, at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter. Derudover deltager den studerende i ugeplanlægningen på personale-møderne Dokumentationen kan eksempelvis foregå gennem forældreintra, billeddokumentation eller ligende. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Berit Hertz, Frank Iversen, Kirstine Sort Jensen, Bente Lynge, Henrik Pedersen, Jørgen Riber, Jacob Anerkendelse i børnehøjde Aalborg kommune Indholdsplan for DUS-ordningerne Derudover aftales relevant litteratur efter læringsmålene er fastsat. 7

8 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Gennem eksempelvis procesjournal skal den studerende planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb. Det forventes at den studerende deltager på lige fod med det øvrige personale på eksempelvis personalemøderne. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Ved at planlægge, gennemføre og evaluere forskellige pædagogiske aktiviteter målrettet på enkelte børn. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt På vejledermøder og personalemøder skal den studerende indgå i de pædagogiske diskussioner på lige for med de uddannede pædagoger. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Gennem en overensstemmelse mellem det daglige arbejde og de pædagogiske diskussioner på vejledermøder og personalemøder. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Berit Hertz, Frank Iversen, Kirstine Sort Jensen, Bente Lynge, Henrik Pedersen, Jørgen Riber, Jacob Anerkendelse i børnehøjde Aalborg kommune Indholdsplan for DUS-ordningerne Derudover aftales relevant litteratur efter læringsmålene er fastsat. 8