Notat om lukkedage 2010 Undersøgelsen Daginstitutionernes hverdag 2. del

Notat om lukkedage 2010 Undersøgelsen Daginstitutionernes hverdag 2. del Juni 2010

Daginstitutionernes hverdag 2010 Undersøgelsen er udført under ledelse af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau 2000. Studentermedarbejdere: Thorbjørn Bust Fessel, Jan Holm Weber, Lennart Anthony, Peter Mouritzen, Jonas Nørgaard, Kristoffer Glavind Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Fag og Arbejde Henvendelser: FOA Fag og Arbejde Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Skråplanet 29 3500 Værløse Tlf.: 44 66 22 64. www.bureau2000.dk Copyright: Bureau 2000 BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 2

Forord Nærværende notat udgør 3. delrapport i undersøgelsen Daginstitutionernes hverdag 2010. En første delrapport om personalenormering, dagens gang i institutionerne, omsorg m.v. er tidligere blevet offentliggjort. Desuden foreligger et notat om kost i institutionerne. Notatet viser bl.a., at børnene i gennemsnit oplever, at deres sædvanlige institution er lukket 8,6 dage om året. Ca. 1/3 af børnene oplever sommerferielukning 1 eller flere uger. Lukkedage og ferielukning er en betydelig ulempe for forældrene. De er indført af kommuner, der er presset økonomisk, men der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved, om lukkedage giver en reel besparelse. I et bilag findes en analyse af denne problemstilling. Med hensyn til metode og datagrundlag henvises til 1. delrapport. Jakob Sølvhøj Sektorformand pædagogisk sektor FOA-Fag og arbejde BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 3

BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 4

Resumé Som det fremgår af tabellen neden for er den gennemsnitlige ugentlige åbningstid 51,6 timer. Da grupperne kan være slået sammen i ydertimerne, er det dog kun 7 timer og 39 minutter alle grupper i gennemsnit er åbne på en almindelig hverdag. Gennemsnitlig åbningstid i forskellige institutionstyper. Ugentlig åbningstid i timer Vuggestuer 51,4 Børnehaver 51,4 Aldersint. Inst. 51,8 I alt 51,6 Note: Vægtet med børnetal I gennemsnit åbner institutionerne kl. 6:31 på en almindelig hverdag og de lukker kl. 16:58. Om fredagen ligger den gennemsnitlige lukketid dog 35 minutter tidligere. 27 pct. af børnene går i institutioner, hvor der er modulordninger, således at der ud over fuldtidspladser også kan betales for fx ¾ tids pladser. I vuggestuer er andelen dog kun 15 pct. I de institutioner, hvor der er modulordninger, er det dog i gennemsnit kun 15 pct. af børnene, der benytter et modul på 35 timer om ugen eller mindre. Den gennemsnitlige opholdstid for børn i institutioner uden modulordning er (modsat hvad man måske kunne have ventet) 32,6 timer om ugen, mens den er 33,5 timer i institutioner med modulordning. Ser vi på lukkedage, viser følgende tabel omfanget af institutionslukninger i tilslutning til helligdage Børn fordelt efter om institutionen er åben eller lukket i forbindelse med helligdage Lukket Åben Ved ikke Pct. af børn, der går i disse institutioner Tre dage op til påske 41 58 1 Dagen efter Kr. Himmelfart 81 19 1 Juleaftensdag 93 5 2 Nyrårsaftensdag 86 11 3 58 pct. af børnene går i institutioner, der ingen lukkedage har herudover (hvis man ser bort fra sommerferien). 7 pct. har løsrevne lukkedage svarende til en uge. Ser vi på sommerferien går 67 pct, af børnene i institutioner uden ferielukning. BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 5

7 pct. går i institutioner med 1 uges ferielukning. 17 pct. oplever to ugers ferielukning 8 pct. oplever tre ugers ferielukning. Lægger man ferielukning, lukkedage og lukning mellem jul og nytår sammen, får man, at børnene i 2010 i gennemsnit oplever 8,6 dage, hvor deres sædvanlige institution er lukket. BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 6

Åbningstider, moduler og lukkedage 1. Den daglige åbningstid Som det fremgår af figuren, går næsten halvdelen af børnene (48 pct.) i institutioner, der åbner kl. 6:30. 27 pct. går i institutioner, der åbner tidligere, mens 25 pct. går i institutioner, der åbner senere. Den gennemsnitlige morgen-åbningstid er kl. 6:30. Pct. af børn 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0,9 11,5 17,2 46,9 5,7 14,8 0,6 1,8 0,2 0,5 Før 6 Åbningstid mandag morgen 6:00 6:15 6:30 6:45 7:00 7:15 7:30 7:45 8:00 eller senere Langt de fleste børn går i institutioner, der lukker kl. 17 eller evt. kl. 16:45, jf. figuren neden for. Den gennemsnitlige lukketid er kl. 16:58. BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 7

70 Lukketid mandag 60 50 Pct. af børn 40 30 20 10 0 0,2 0,2 0,2 9,3 17,9 57,6 5,9 4,7 0,9 3,1 Før 16:00 16:00 16:15 16:30 16:45 17:00 17:15 17:30 17:45 18 eller senere Om fredagen er der dog mange institutioner, der lukker tidligere, jf. følgende figur. Den gennemsnitlige lukketid fredag er kl. 16:23. BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 8

35 Lukketid fredag 30 25 Pct. af børn 20 15 10 5 0 0,8 9,2 31,9 4,9 19,6 6,2 19,6 2,2 2,8 0,4 2,6 Før 15:30 15:30 16:00 16:15 16:30 16:45 17:00 17:15 17:30 18 17:45 eller senere Den gennemsnitlige ugentlige åbningstid er 51 timer og 51 minutter. 13 pct. af børnene går i institutioner med mindre end 50 ugentlige åbningstimer. 19 pct. af børnene går i institutioner med mere end 53 ugentlige åbningstimer. Selv om åbningstiden fx om onsdagen i gennemsnit er godt 10 timer, er det kun knap 8 timer, hvor alle børnegrupperne er åbne. De fleste steder slår man grupperne sammen i ydertimerne, hvor børnefremmødet er sparsomt. Nogle gennemsnitstal herfor fremgår af Tabel 1. BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 9

Tabel 1. Gennemsnitlig åbningstid for børnegrupperne i forskellige institutionstyper. Åbningstid onsdag Lukketid onsdag Lukketid fredag Alle grupper åbne fra Gennemsnitligt klokkeslet Alle grupper åbne til Vuggestuer 06:38 17:00 16:39 08:01 15:53 Børnehaver 06:28 16:53 16:13 07:51 15:22 Aldersint. Inst. 06:32 17:01 16:28 07:57 15:40 I alt 06:31 16:58 16:23 07:55 15:35 Note: resultaterne er vægtet med børnetal 2. Moduler Åbningstid for grupper 7 tim 52 min 7 tim 31 min 7 tim 43 min 7 tim. 39 min Tid hvor grupperne er slået sammen Gennemsnit 2 tim 33 Ugl. åbningstid i timer min 51,4 2 tim 53 min 51,4 2 tim 47 min 51,8 2 tim 49 min 51,6 27 pct. af børnene går i institutioner, hvor der er modulordninger, således at der ud over fuldtidspladser også kan betales for fx ¾ tids pladser. I vuggestuer er andelen dog kun 15 pct. I de institutioner, hvor der er modulordninger, er det dog i gennemsnit kun 15 pct. af børnene, der benytter et modul på 35 timer om ugen eller mindre. Blandt alle institutionsbørn i hele landet er det derfor kun 3-4 pct., der benytter et pasningsmodul på 35 timer om ugen eller mindre. Man kunne tænke sig, at indførelse af modulordning ville betyde, at børnene i gennemsnit var kortere tid i institution. Men en sådan sammenhæng er ikke fundet. Den gennemsnitlige opholdstid for børn i institutioner uden modulordning er således 32,6 timer om ugen, mens den er 33,5 timer i institutioner med modulordning. 1 3. Lukkedage Lukkedage i institutionerne kan deles i tre grupper: 1) Lukning i tilslutning til helligdage 2) Anden lukning uden for sommerferien 3) Lukning i sommerferien Figuren neden for viser, hvor stor en del af børnene, der ikke vil kunne komme i deres sædvanlige institution på grund af lukning i tilslutning til helligdage. 1 Man kan dog heller ikke sige med sikkerhed, at modulordninger giver længere opholdstid for børnene. Formentlig afhænger opholdstiden især af helt andre faktorer, især af, om der er mange forældre, der har lange transporttider. BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 10

Er der lukket ved højtiderne? Pct. af børn 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Tre dage op til påske 41 58 1 Dagen efter Kr. Himmelfart 81 19 1 Juleaftensdag 93 5 2 Nyrårsaftensdag 86 11 3 Lukket Åben Ved ikke Det ses, at langt de fleste børn ikke kan komme i institution juleaftensdag og nytårsaftensdag. 81 pct. af børnene har også fridag på den indeklemte fredag efter Kr. Himmelfartsdag. Derimod er det kun 41 pct., der får forlænget påskeferie, dvs. at deres sædvanlige institution er lukket mellem Palmesøndag og Skærtorsdag. Det bemærkes, at der ikke spørges om, hvorvidt barnet kan blive passet et eller andet sted, fx i en naboinstitution. Der regnes med lukning, hvis barnet ikke kan komme i sin sædvanlige institution. Baggrunden herfor er bl.a. en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, hvor det fx hedder: Kun tre ud af 529 forældre i DA s survey har angivet, at de benyttede kommunens alternative pasningstilbud, som således ikke opfattes som et reelt alternativ af forældrene. 2 Når det gælder dagene mellem jul og nytår, har de fleste institutioner helt lukket, men nogle har kun lukket fx 3 dage, fordi de sammen med andre institutioner skiftes til at modtage børn. Følgende figur viser, hvor mange børn, der ikke kan komme i institution mellem jul og nytår. Der er spurgt konkret til dagene 27.-30. december 2010, idet antallet af lukkedage naturligvis afhænger af, hvornår på ugen helligdagene ligger. 2 Dansk Arbejdsgiverforening: Arbejdsmarkedsrapport 2008. Udgivet januar 2009. BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 11

Pct. af børn, der oplever lukning Lukkedage 27/12-30/12 Ingen lukning 23% 1 dag 1% 2 dage 1% 4 dage 59% 3 dage 16% Næste figur viser tilsvarende, hvor mange lukkedage, som hverken har karakter af sommerlukning eller ligger i tilslutning til jul/nytår/kr. Himmelfart. Det bemærkes her, at 1. maj og 5. juni i 2010 begge ligger på en lørdag, så evt. lukkedage kan ikke forklares med disse to fridage. BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 12

Pct. af børn, der oplever lukning 3 dage 4 dage 2% 3% Lukkedage - ikke højtider eller sommer 2 dage 10% 5-7 dage 7% 1 dag 12% Ingen lukning 66% Det ses, at der uden for højtider/sommer er åbent de fleste steder. Endelig viser den sidste figur omfanget af sommerferielukning. BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 13

Pct. af børn, der oplever lukning Sommerlukning 2 uger 17% 3 uger 8% 1 uge 7% Ingen lukning 68% Det ses, at 2/3 af børnene har mulighed for at komme i deres sædvanlige institution hele sommeren. 22 pct. af institutionerne modtager børn fra andre institutioner i forbindelse med lukkedage eller ferielukning. Lægger man ferielukning, lukkedage og lukning mellem jul og nytår sammen, får man, at børnene i 2010 i gennemsnit oplever 8,6 dage, hvor deres sædvanlige institution er lukket. 10 pct. af børnene oplever slet ingen lukning 17 pct. af børnene oplever lukning i 1-4 dage i 2010 38 pct. af børnene oplever lukning i 5-9 dage i 2010 35 pct. af børnene oplever lukning i 10 dage eller mere. BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 14

Bilag Økonomien i lukkedagene 3 Hvor stor er den reelle besparelse? Formålet med lukkedage og ferielukning er at spare penge. En kommune kan fx beslutte at holde ferielukket i to uger og så reducere bemandingen svarende til de to uger. Eller man kan reducere bemandingen og lade det være op til institutionerne, om det skal modsvares af ferielukning eller af reduktion i den daglige bemanding. Spørgsmålet er nu, om den besparelse, ferielukningen repræsenterer, er reel. Ved en reel besparelse forstås i den sammenhæng, at nedskæringen i de økonomiske rammer modsvares af, at der skal arbejdes mindre. Dette i modsætning til en besparelse, hvor det faktiske arbejde ikke ændres meget, men blot fx flyttes til andre tidspunkter, fx fordi børnenes fremmøde ændres. Problemstillingen kan illustreres med et eksempel: En børnehave med 40 børn og 8 ansatte har hidtil ikke haft ferielukket. I sommerperioden er der: - 20 børn på ferie i uge 26-27 - 30 børn i uge 28-30 - 20 børn i uge 31. Personalet fordeler derfor ferien for de ansatte, således at der kun er - fem på arbejde i uge 26-27 - 3 ansatte i uge 28-30 - fem i uge 31. På den måde får man i alt afviklet 24 ferieuger 3 uger for hver af de ansatte. Nu indføres ferielukning i uge 29-30. En ren skrivebordberegning kunne føre til, at man antog, at dette ville give en besparelse på 2/52 af bemandingen eller 3,8 pct. Men når institutionen holder lukket, vil mange forældre flytte deres ferie. Der kommer derfor flere børn i uge 26 og 27, hvor der bliver mere behov for personale end hidtil. Når institutionen lukker, skal personalet holde ferie samtidig, og da de enkelte ansatte normalt kan forlange en sommerferie på tre sammenhængende uger, får alle en ferieuge mere enten i uge 28 og 31. Desuden nøjes man med seks medarbejdere i uge 26 og 27. I alt får man dermed afviklet 32 ferieuger for personalet. Den opnåede besparelse svarer derfor til fire ferieuger for én medarbejder, dvs. 1/12 stilling eller 1 pct. af bemandingen. 3 Dette afsnit er et uddrag af rapporten Prisen på pasning 2010 (FOA-Fag og arbejde og Bureau 2000) BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 15

Der kan oven i købet argumenteres for, at besparelsen er endnu mindre. Den reelle besparelse afhænger af to forhold: - hvorvidt og hver meget, børnefremmødet faktisk påvirkes. I nogle institutioner kan man tænke sig, at det samlede antal fremmødetimer for børnene næsten ikke påvirkes, fordi forældrene blot flytter deres ferie. Så skal der bruges lige så meget personale som før, blot på andre tidspunkter. - hvor meget det påvirker mulighederne for en fleksibel tilrettelæggelse af personalets ferie, at personaleferien skal lægges i samme periode. Regnestykket er som udgangspunkt det samme, hvor der er tale om enkeltstående lukkedage. 4 Og regnestykket afhænger igen af, hvor meget lukkedagene blot fører til, at børnefremmødet stiger andre dage. Paradokset er, at besparelsen er størst, hvis forældrene ikke kan flytte børnenes fridage til andre dage, for så går den samlede mængde børnepasning ned. Det betyder, at besparelsen bliver større jo mere lukningen generer forældrene. Lukkedage, ferielukning og external diseconomics I den økonomiske teori anvendes udtrykket external economics om det forhold, at fremstilling eller udførelse af en vare eller serviceydelser kan have afledede virkninger for den øvrige produktive sektor, for husholdningerne eller for det øvrige samfund i øvrigt. Omvendt taler man om external diseconomics, hvis udførelsen af en produktion eller service medfører tab for andre. Det er således velkendt, at visse produktionsmetoder kan føre til forurening. For at kunne afhjælpe dette og opmuntre produktionsmetoder, der giver mindre forurening, søger man derfor i nogle sammenhænge at lade forureneren betale. Man kan normalt ikke forvente af private virksomheder, at deres produktionsbeslutninger skal være afgørende bestemt af, om andre lider tab. Derimod kan man med rimelighed forvente det af offentlige virksomheder og offentlig service. Det sker også i vidt omfang. Fx ledsages lovforslag normalt af overvejelser om de samfundsøkonomiske og miljømæssige virkninger. Når man når til den kommunale service ser man imidlertid ofte, at presset for at få økonomien til at hænge sammen er så stort, at konsekvenserne for andre af den ene eller den anden løsning slet ikke er rigtig inde i billedet. Lukkedage og lukkeuger er et godt eksempel herpå. Dansk Arbejdsgiverforening har ofte påpeget den belastning, lukkedagene er for virksomhederne. I en DA-undersøgelse fra 2008 blev et repræsentativt udsnit af forældre spurgt, hvordan de klarede eventuelle lukkedage i institutionerne. Det fremgik, at 8 pct. meldte sig syge, mens ca. 6 pct. arbejdede hjemme. Ca. 1/3 tog en fridag, mens knap 40 pct. fik hjælp til pasningen af fx bedsteforældre. Det hedder videre i DA-rapporten: Kun tre ud af 529 forældre i DA s survey har angivet, at de benyttede kommunens alternative pasningstilbud, som således ikke opfattes som et reelt alternativ af forældrene. 4 Men det afhænger også af, hvilke dage der er tale om. Fx må man antage, at lukning fx juleaftensdag og nytårsaftens dag, blot betyder, at børnene holdes hjemme ikke at de kommer en anden dag. Til gengæld kan man også gå ud fra, at den bemanding, der hidtil har været sådanne dage, er helt minimal, så der spares heller ikke meget på personalesiden. BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 16

Lukkedage i institutioner koster virksomhederne penge på bundlinjen, når de må undvære medarbejdere, fordi de melder sig selv eller barnet syg på lukkedage. Samtidig har de kommunale prioriteringer også konsekvenser for den fleksibilitet, som er i konstant udvikling i særligt den private sektor. Når lukkedage tvinger medarbejdere til at holde fri, benyttes fleksibiliteten til at lappe på mangler i servicetilbuddene. 5 DA s hovedbekymring er, at den fleksibilitet i arbejdslivet, man i øvrigt tilstræber med vægt på individuelle løsninger -, undergraves af den måde, den offentlige service er tilrettelagt på. Men som det fremgår lider virksomhederne også et kontant tab, hvis 8 pct. af de ansatte melder sig syge. I vor 40 børns institution svarer det til, at tre forældre må sygemelde sig. Det kan give et produktionstab af samme størrelsesorden som den forudsatte personalebesparelse. Det privatøkonomiske tab, som forældrene oplever, vil imidlertid i nogle tilfælde være endnu større. Dette tab gælder navnlig ved ferielukning og hænger sammen med, at ferier fordyres, hvis de skal afholdes samtidig med, at alle andre også holder fri. I Dansk Rejsebureauforening skønner man, at ferier typisk koster ca. 2-3000 ekstra pr. person i højsæsonen. Hvis en familie på fire egentlig havde tænkt sig at holde ferie først eller sidst på sæsonen, men tvinges til at holde ferie i fx uge 29 og 30, kan ekstraprisen let være 10.000 kr. Det er ikke alle forældre, der vil opleve dette, og nogle vil måske nøjes med mindre ambitiøse feriemål. Men under alle omstændigheder siger det sig selv, at man får en dårlige udnyttelse af de ressourcer, man har i form af sommerhuse, ferieboliger, fly, chartermål m.v., hvis mange skal af sted samtidig. Det er vanskeligt at give præcise tal for de privatøkonomiske diseconomics, men nogle familier vil opleve ganske betragtelige ekstraudgifter som følge af en besparelse på institutionsområdet, som måske endda ikke er reel. 5 Dansk Arbejdsgiverforening: Arbejdsmarkedsrapport 2008. Udgivet januar 2009. BUREAU 2000. FOA-FAG OG ARBEJDE. SIDE 17