Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg



Relaterede dokumenter
Bryologkredsens forårsekskursion til Västergötland, Sverige, maj 2011 Referat

Overvågning af habitatnaturtyper i LifeRaisedbogs Baseline

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Udvikling af tørvemos-dækket i Frøslev Mose

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Natura 2000 handleplaner

Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner

Restaurering af højmoser i Rold Skov

Restaurering af højmoser i Rold Skov

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Biologisk rapport for delprojekt 3 Store Vildmose i Life14 NAT/DK/ Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs)

Mosekskursion til Bornholm

Restaurering af højmoser i Rold Skov

Jeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

LIFE14 NAT/DK/ Basisovervågning Aktion D1 delprojekt 5 og 6. LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Tuemosen delområde 5 og 6

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Baseline overvågning - Verup Mose og Sandlyng Mose

Grundvand og terrestriske økosystemer

Biologisk forundersøgelse Holmegaard Mose

SUNNY CLASSIC SORTSBESKRIVELSER PR (Nyhed 2013)

De foreslåede ændringer kan ses på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside på dette link:

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Chili 2019 ÅRETS FAVORITTER & NYHEDER 2019

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Feltkendetegn for klirer

Biologiske undersøgelser i Sølsted Mose

Jordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Oversigt over nye Natura 2000-, Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer

Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme

Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007

Guideline til Natura 2000 planerne

Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter

FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET

Jeg finder den indre ro og er helt og fuldt tilstede. Den første sne daler, og jeg kan høre det forunderligt.

Action D1 Overvågning af habitatnaturtyper

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Pilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov

Gammelmosen i Vangede

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

Sådan bekæmpes de store pileurter

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Blomsterformer. Materialeegenskaber. Rund form. Eksempler på blomster med kompakt rund form. Rund luftig form

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer

Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Hæklet Rudolf. Forkortelser: Mr: Magisk ring Lm: Luftmaske M: Maske Fm: Fastmaske Km: Kædemaske Hstm: Halvstangmaske Stgm: Stangmaske

SNUP IDEEN - GRATIS MØNSTER

A-lympiade 21. november 2008 Af: Hanan Abdel-Rahman, Anders Gram-Hanssen, Thor Bjørn Andersen og Laura Pettrine Madsen, 2.v, Helsingør Gymnasium

Pointskema GDS Udgave 2, Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil.

Arealberegninger af terrestriske habitattyper

Bryologkredsens forårsekskursion til området nær Hvalsø, Midtsjælland, maj 2012 I Mos-Jensens spor: 100 år efter

Stof / metervarer - efterår KreStoffer. Stof / garn / mønstre / tilbehør / syskole METERVARER

Biologiske og geologiske undersøgelser af Gjesing Mose 2016 Aktion A1 og dele af D1 i Delområde 1 - Løvenholm

Natura plejeplan

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

91300 SOFT COTTON A K I J H B D E F C G

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.

Gamle kontakter. Hvad kan man skifte til

GØR VERDEN STOR MED TILLÆGSORD

Byggevejledning. Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset.

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

FARVER PÅ SPROGET LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE

Højde cm Løv Store frodige og halvblanke Blomst Violetblå med sortrød ganeplet Måned Ultimo maj

Naturcenter Tranbjerg

E 4. Tips til farvetilpasning. Teknisk information. Kontrol af farver

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Natura plejeplan

Golfbaner og vand Søer og vand

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

smykker vinter 2010 Malouca smykkedesign Fenrisgade 1, 5. th København N tel linda_jensen@me.com Danske Bank

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

- et undervisningsmateriale til dansk som andetsprog

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

på efterskolen DE SLIDTE GANGE MED NEUTRAL MALING ER BLEVET AFLØST AF ET FRISK PUST MED KLARE FARVER OG GEOMETRISKE MØNSTRE PÅ

Feltkendetegn for klirer

Genopretning i Portlandmosen

Forslag til Natura 2000-plan nr Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Natura 2000 Basisanalyse

Dit lokalområde. Hej med dig!

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet

Transkript:

Sphagnum-feltguide Irina Goldberg

Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN 978-87-92083-13-7 Feltguide-serien indeholder følgende bind: Strandeng 1330 Grå / grøn klit 2130 & Enebærklit 2250 Klithede 2140 & Tør hede 4030 Kalkoverdrev 6210 Surt overdrev 6230 Tidvis våd eng 6410 Højmose 7110 Hængesæk 7140 Avneknipemose 7210, Kilde og væld 7220 & Rigkær 7230 AGLAJA v/ Eigil Plöger, Lundevej 48, 4652 Vråby, Hårlev www.aglaja.dk

Indholdsfortegnelse Forord... 4 Sphagnum-arter i Danmark... 12 centrale... 18 magellanicum... 20 palustre... 22 papillosum... 26 capillifolium... 28 fuscum... 32 girgensohnii... 34 molle... 36 quinquefarium... 38 rubellum... 40 russowii... 42 subnitens... 44 squarrosum... 48 teres... 50 auriculatum... 52 contortum... 54 inundatum... 56 2

Indholdsfortegnelse platyphyllum... 58 subsecundum... 60 cuspidatum... 64 lindbergii... 66 majus... 68 obtusum... 70 pulchrum... 72 riparium... 74 Sphagnum recurvum-kompleks... 76 brevifolium... 78 fallax... 81 tenellum... 86 compactum... 88 strictum... 90 Artsregister... 92 3

Forord Tørvemosser (slægten Sphagnum) er en gruppe af mosser, der overvejende baseret på karaktererne, der kan ses i mikroskopet. af simple feltkarakterer, som er beskrevet i det følgende. Vitenskapsmuseet, NTNU, Trondheim, Norge), der uden vederlag af stængelblade. God fornøjelse! Irina Goldberg 4

Planten hos tørvemosserne består af en stængel, der bærer blade (stængelblade), og sidegrene, som sidder i knipper inden for hver enkelt art. En del af grenene hænger som regel ned langs stænglen, og hos nogle arter dækker de den tæt. De øvrige udstående grene har vandret basis, men krummer kaldes grenblade. Grenene øverst på stænglen sidder meget tæt på hinanden og danner et hoved. De korte grene sidder inderst, og de lange grene. Stænglens vækstpunkt i midten af hovedet (set fra oven) kaldes endeknoppen. Den er typisk skjult i hovedets indre grene, men den kan være synlig hos nogle arter. 1. Planternes farve: Det er især den røde farve, der har en afgørende betydning. Arterne bestemmes som røde, blot den mindste smule ÆGTE grenene. Lyst kødfarvede (med rødbrune eller orange nuancer) 5

Stænglens farve kan være anderledes end hovedets og grenenes farve. F.eks. har den lysegrønne Sphagnum palustre brun stængel. Stænglens farve ses bedst mod sollys. 2. Hovedets form: Hvælvet Fladt OBS: Karakteren skal ses fra siden. Han-planter har typisk mere hvælvet hoved end hun-planter. 3. Hovedgrene: 6

4. Endeknop: Ikke synlig Tydelig / synlig : (typisk 5 rækker) 7

(squarrøse) OBS: Her er der tale om bladene på yderste hovedgrene og udstående sidegrene. 6. Stængelbladenes form: Tungeformede Spatelformede Triangulære (trekantede) 8

7. Stængelbladenes spids: Tilspidset But / afrundet Tydeligt frynset Hel / svagt frynset 9

Sphagnum-arter i Danmark Sphagnum magellanicum Brid. Sphagnum palustre L. Sphagnum papillosum Lindb. Sphagnum capillifolium (Ehrh.) Hedw. Sphagnum fuscum (Schimp.) H. Klinggr. Sphagnum girgensohnii Russow Sphagnum molle Sull. Sphagnum teres (Schimp.) Ångström Sphagnum auriculatum Schimp. Sphagnum contortum Schultz Sphagnum inundatum Russow 12

Sphagnum-arter i Danmark Sphagnum subsecundum Nees Sphagnum lindbergii Schimp. Sphagnum riparium Ångström * Sphagnum viride Flatberg : * Sphagnum brevifolium (Lindb.) Roll Sphagnum fallax H. Klinggr. Sphagnum tenellum (Brid.) Brid. Sphagnum strictum Sull. S. brevifolium en underart af og S. viride en underart af S. cuspidatum. S. viride er ikke beskrevet i detaljer i denne guide. 13

Sphagnum palustre Feltkendetegn planten stor og grov / pink nuancer (aldrig rødvinsrød), ved eksponering laksefarvet lyst kødfarvet stængel lysebrun brun, hvis grøn i det mindste med opadbøjede, så planten derved får et tydeligt, hvælvet hoved; ydre hovedgrene er lysere, grove, forlængede med 2(-3) hængende grene pr. knippe se foto på side 25) grenblade i skygge kan være let squarrøse 22

Sphagnum palustre 23

Sphagnum palustre NB: bør mikroskoperes for endelig adskillelse S. centrale: se under denne art S. magellanicum (når den er grøn og vokser i skygge): S. papillosum: planten gulbrun olivengrøn mørk grenbladene og grenene; løse tuer 24

Sphagnum palustre B D Habitus: A - S. palustre; B - S. papillosum; 25

Sphagnum platyphyllum Feltkendetegn planten mellemstor brunlig grøn gulgrøn stængel lys foroven, brun længere nede, aldrig sort hovedets ydre og mellemste grene som regel kohornskrummede endeknop tydelig 1-3 grene pr. knippe, uden hængende grene grenblade ikke krumme, hule, tæt taglagte stængelblade store (1,2-2,3 mm) og hule, tungeformede - ægformede, ligner grenblade i størrelse og form minerogene kær, bredder af søer med svingende vandstand NB: S. auriculatum: se under denne art Bemærkning meget sjælden i Danmark 58

Sphagnum platyphyllum 59