Matematik A 5 timers skriftlig prøve

Relaterede dokumenter
Matematik A. 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik A. 5 timers skriftlig prøve. Højere Teknisk Eksamen i Grønland maj 2009 GLT091-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik A. Højere teknisk eksamen. 5 timers skriftlig prøve. Fredag den 17. december 2010 kl htx103-mat/a

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform b GUX191 - MAA

Matematik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Fredag den. december kl... STX MAA LQGG

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 29. maj Kl Prøveform b GUX151 - MAA

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 1

HTX. Matematik A. Onsdag den 11. maj Kl GL111 - MAA - HTX

Matematik A. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx141-MATn/A

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 9. december 2011 kl stx113-mat/a

Matematik A. Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres til bedømmelse.

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform a. Kl GUX-MAA

GUX. Matematik. A-Niveau. August Kl Prøveform a GUX152 - MAA

Matematik A. Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 14. august 2014 kl gl-stx142-mat/a

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 26. maj Kl Prøveform b GUX161 - MAA

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 12. august Kl STX092-MAA. Undervisningsministeriet

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 26. maj Kl Prøveform a GUX161 - MAA

Matematik A. Studentereksamen

GUX. Matematik Niveau B. Prøveform b

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 2

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform a GUX191 - MAA

TERMINSPRØVE APRIL x MA, 3z MA og 3g MA/2 MATEMATIK. onsdag den 11. april Kl

Matematik A. Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform a GUX181 - MAA

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 22. maj 2014 kl gl-1stx141-mat/a

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 1. juni Kl Prøveform b GUX171 - MAA

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Fredag den 12. december Kl HFE083-MAB

GUX. Matematik. B-Niveau. Fredag den 29. maj Kl Prøveform b GUX151 - MAB

MATEMATIK B. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl GL083-MAB. GU HHX DECEMBER 2008 Vejledende opgavesæt. Undervisningsministeriet

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx141-MATn/A

Vejledende Matematik A

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl STX091-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Fredag den 17. august kl

Matematik Niveau B Prøveform b

Matematik A. Studentereksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 6. december 2013 kl stx133-mat/a

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 1. juni Kl Prøveform a GUX171 - MAA

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August Matematik Niveau B. Delprøven uden hjælpemidler. Prøvens varighed: 1 time

MATEMATIK A. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl GL083-MAA. GU HHX DECEMBER 2008 Vejledende opgavesæt. Undervisningsministeriet

GUX. Matematik. B-Niveau. August Kl Prøveform b GUX152 - MAB

Matematik A. Studentereksamen

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform b. Kl GUX-MAA

GUX. Matematik. B-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform b GUX191 - MAB

Matematik B. Studentereksamen

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl indd 1 20/03/12 07.

Matematik A. Studentereksamen

gl-matematik B Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen. Skriftlig prøve (4 timer)

Matematik B. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

Matematik Terminsprøve 2h3g Ma/3

GUX. Matematik. B-Niveau. Torsdag den 26. maj Kl Prøveform b GUX161 - MAB

MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 5. juni 2008 (formiddag) Lommeregner hverken grafisk eller programmerbar

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl stx161-MAT/A

gl. Matematik A Studentereksamen

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl Mandag den 15. august 2011 kl hhx112-mat/b

Matematik B. Studentereksamen

TERMINSPRØVE APRIL u Ma MATEMATIK. onsdag den 11. april Kl

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 13. august Kl STX082-MAB

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl stx143-mat/a

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.

FRANSK BEGYNDERSPROG HØJT NIVEAU FORTSÆTTERSPROG TILVALGSFAG HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 30. maj Kl STX071-MAB

Matematik B. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl stx161-MAT/B

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Torsdag den 16. august Kl STX072-MAB

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August Matematik Niveau A. Delprøven uden hjælpemidler

Matematik A. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen. Sygeterminsprøve. Sorø Akademis Skole. Tirsdag den 15. august 2017 kl stx172-mat/b

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx161-MATn/A

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

gl. Matematik B Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Matematik B. Studentereksamen

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

Matematik B. Højere Teknisk Eksamen. Projektoplæg

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 31. maj 2012 kl stx121-MAT/B

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A Delprøven uden hjælpemidler

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 16. august kl

Matematik A. Studentereksamen. Gammel ordning. Tirsdag den 21. maj 2019 kl gl-1stx191-mat/a

Transkript:

Højere Teknisk Eksamen august 2009 HTX092-MAA Matematik A 5 timers skriftlig prøve Undervisningsministeriet Fredag den 28. august 2009 kl. 9.00-14.00

Side 1 af 9 sider Matematik A 2009 Prøvens varighed er 5 timer Alle hjælpemidler er tilladte Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet. (Det er tilladt at skrive med blyant.) Notatpapir (kladdepapir) sendes ikke til bedømmelse Alt materiale, der afleveres til bedømmelse, skal påføres navn. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, om tankegangen klart fremgår, herunder om der i besvarelsen af den enkelte opgave er: en forbindende tekst, der giver en klar begrundelse for valget af den anvendte løsningsmetode samt en afrunding af hvert spørgsmål med præcise konklusioner, præsenteret i et klart sprog og med brug af korrekt matematisk notation dokumentation af beregninger ved brug af it-værktøjer og/eller mellemregninger samt med forklarende tekst benyttet figurer og illustrationer med en tydelig sammenhæng mellem tekst og figurer.

Side 2 af 9 sider Opgave 1 På billedet figur 1 ses Atomium, som er en godt 100 meter høj stålkonstruktion, der blev bygget i anledningen af Verdensudstillingen i Bruelles i 1958. Atomium forestiller et Jernkrystal forstørret 165 milliarder gange. Alle mål er i meter. De enkelte kugler, som Atomium består af, har samme diameter. z d 1 d 2 y Figur 1 www.ipcos.be/cms/uploads/atomium1.jpg I det på billedet viste koordinatsystem har en af kuglerne følgende ligning: 2 2 + y + z 9 2 9 = 0 a) Bestem centrum og radius for kuglen. b) Bestem en ligning for tangentplanen til kuglen i punktet P(0, 3, z) hvor z > 0. Diagonalerne d 1 og d 2, der forbinder kuglerne, som er vist på figur 1, er en del af linjerne med følgende parameterfremstillinger t y = t z t t R og 47 + s y = s s R z s Skæringspunktet mellem de to linjer er centrum for kuglen i midten af Atomium. c) Bestem koordinaterne for denne kuglens centrum.

Side 3 af 9 sider Opgave 2 Billedet viser et hus, der ligger i forbindelse med Atomium. http://users.skynet.be/rentfarm/epo58/atomium/inde.htm Figur 2 viser en del af husets gavl angivet med mål. Linjerne DC og FE er vandrette. A 8 m 3,6 m 7 m D z v 3,6 m B C 3,0 m 2,8 m F E Figur 2 a) Bestem længden af AB. b) Bestem vinklen v. c) Bestem arealet af det viste gavlstykke, hvis vinkel o z = 49

Side 4 af 9 sider En plade i konstruktionen er vist på figur 3. Det vandrette stykke AD er 2 m og det vandrette stykke BC er 5,5 m. Længden af BD er 6 m. Punktet B ligger lodret over punkt D. y B C A D Figur 3 d) Bestem -koordinaten til pladens tyngdepunkt og afgør om den vælter.

Side 5 af 9 sider Opgave 3 En skitse af huset på billedet i opgave 2 er indtegnet i et tredimensionalt koordinatsystem på figur 4. z D E E' C F A F' H y B Figur 4 G I det viste koordinatsystem på figur 4 kendes punkterne A(0; 0; 0), B(16; 0; 0), C(15,4; 0,6; 3,6), D(0,6; 0,6; 3,6), E(0,6; 8; 3,6) og F(15,4; 8; 3,6). Fladen EFGH står vinkelret på y-planen og grundfladen ABGH er et rektangel, der ligger i y-planen. a) Find koordinaterne for punkt G. b) Bestem en parameterfremstilling for linjen gennem punkterne G og F. c) Bestem den vinkel husets sideflade ABCD danner med vandret. På figur 4 er en del af tagfladen vist som et gråt område, tagfladen afgrænses af CDE F Punkterne F og E ligger i samme højde over y-planen, og har z-koordinaten 3. Punktet F ligger på linjen gennem punkterne F og G og punktet E ligger på linjen gennem punkterne H og E. d) Bestem koordinaterne til punktet F.

Side 6 af 9 sider Opgave 4 Figur 5 viser en kurve beskrevet ved vektorfunktionen r (t), givet ved sin( t) r ( t) = t [0; π ] sin(2t) y 1 0.5 0 0.2 0.4 0.6 0.8 0.5 1 Figur 5 a) Bestem koordinaterne til kurvens skæringspunkter med - og y-akse. b) Bestem en ligning for tangenten til kurven for π t =. 8 Den del af kurven, der fremkommer, når t gennemløber [0; π ] kan også beskrives som 2 grafen for funktionen f med forskriften 2 f ( ) = 2 1 [0;1]

Side 7 af 9 sider Et gråtonet areal afgrænset af grafen for f, -aksen samt linjerne = 0, 5 og = 0, 75 er vist på figur 6. y 1 0.5 0.4 0.6 0.8 0.5 Figur 6 1 c) Bestem koordinaterne for tyngdepunktet ( T, y T ) for det gråtonede areal. Det gråtonede areal drejes 360 o om aksen. Herved fremkommer et omdrejningslegeme. d) Bestem overfladearealet af dette legeme.

Side 8 af 9 sider Opgave 5 Grafen for den stykkevise funktion f er indtegnet i et koordinatsystem på figur 7. Funktionen er defineret i intervallet [0; 20]. y 20 10 B C 0 5 10 15 20-10 A -20 Figur 7 a) Gør, ved anvendelse af figur 7, rede for at funktionen f er kontinuert i intervallet [0; 20]. b) Gør, ved anvendelse af figur 7, rede for om funktionen er differentiabel for alle værdier i intervallet ]0; 20[. Den stykkevise funktion f har følgende forskrift: f ( ) = a 3 + b α + β 2 + c + d 0 10,5 10,5 < 20 Der gælder følgende f (3) = 0, f (8) = 0, f(8) = - 4, f (15) = - 1 og f(15) = 7,5 c) Bestem konstanterne a, b, c, d, α og β i forskriften for f.

Side 9 af 9 sider Side 9 af 9 sider Opgave 6 Skarven yngler i kolonier. Reden bygges enten i træerne (som på billedet) eller på jorden. I perioden 1982 til 1991 udviklede bestanden af skarver sig voldsomt. I tabel 1 ses antallet af skarvereder i perioden 1982 til 1991. http://www.fritidsfiskerforbundet.dk/ Årstal 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 Antal 3713 4944 6272 7585 9503 12188 14116 18901 23557 29141 Kilde: Bestandsregulerende faktorer hos skarv af Christian Dieperink a) Indtegn de givne data i et koordinatsystem. Antallet af skarvereder som funktion af tiden t (målt i år efter 1982) kan med tilnærmelse beskrives ved en eksponentiel model. b) Benyt tabellens data til at bestemme modellen. c) Benyt modellen til at bestemme, hvornår man kan forvente at antallet af skarvereder overstiger 35000. I år 1996 kulminerede den danske skarvebestand med 43000 reder. d) Benyt modellen til at forudsige antallet af skarvereder i år 1996 og kommenter resultatet. 082468.indd 10 01/07/09 14:21:08

Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001