. "I NR24 SEPT.78.Ä.bent debatblad for havnearbejdere. Ansvarlig overfor presseloven Niels m -SUGERNE ENDNU EN GANG Der blev ud over den skriftlige aftale, indgået en mundtlig. Det var aftalen om, at der i både uden mel - 0mda!k, skulle m~nstres 6 mand, når odset var hårdt. Dette spillede under forhandlingerne e~ fremtra!dende rolle, og f agforeningen ~nskede at få indf~t i aftalen: "I tilfa!lde af hårdt gods SKAL der optages lokale forhandlinger om antagelse af ekstramandskab". Dette ville Stevedoren - ikke. Derimod ville de give et mundligt tilsagn. Og det blev tilf~jet, at der ikke ville blive problemer med det. Direkte spurgt om hvad hårdt gods er, svarede Friis: "Hårdt gods, er når man skal have fat i en greb for at få godset til at l~be til r~ret." Altså hver gang vi skal r~re ved godset. Så der skulle vel ikke VCl! re nogle problemer med at få ekstra mandskab. Men der har VCl!ret både, hvor god-. set bar hårat, og hvor der ikke er antaget ekstra mandskab. Derfor må vi op på ma!rkerne, hver gang greben skal frem. Stevedoren har defineret, hvad der er.hårdt gods, så må de sgu osse rette sig. efter det. Og de vil garenteret give os den 6. mand, hvis vi hus~er dem på aftalen. For de gider ikke tage mere konflikt på den hammel. Derfor må vi VCl!re deres hukommelse, for vi ser så ofte, hvor "glemsomrne" de kan vcl!re. Lader vi dem "glemrne" det for tit, bliver det kotume. Og så er 6. manden solgt. Is~r på l~gere sigt med det stigeride antal selvlempere. Så vi skal blot huske formanden på aftalen. Og hvis han stadig ikke kan huske, ja så må vi over i fagforeningen, for at hja!lpe på hukommelsen.
' VI FIK SKILLINGERNE sp~ialarbejderskolen Vi var en 5 stykker fra Arhus havn på havnearbejder-kursus i Esbjerg for nylig. Med andre ord: Vi holdt fiskestanken (det mest dominerende indtryk af Esbjerg} ud i 14 dage. Foruden os var der 3 havnearbejdere fra Abenrå, 2 fra K~benhavn og et par stykker fra Esbjerg. Selve kurset var ganske udm~rket - men forstanderen er en ualmindelig reaktion~r og sur stodder, som vi brugte lidt tid på at opdrage. Den f~rste halve time gik med at h~re på ham. Det var lige som at begynde i 1. klasse. Med stram maske pr~senterede han skolen, og det var ikke langt fra, at han truede med "skammekrog", hvis vi tillod os at komme for sent eller fors~mme. "Spedialarbejderskolen er ikke nogen arbejderskole og ikke nogen arbejdsgiverskole, men et virkeligt samarbejde!" sagde han og l~ftede pegefingeren. Men skulle man vurdere skalen ud fra hans holdning, så var der h~ldt rigelig med arbejdsgiver i den cocktail. -Forstanderen ville dog ikke lave om på systemet, selvom d~t b7t~d, at mange så ikke havde rad til at overleve Weekenden og slet ikke til at betale regningerne derhjemme. En sådan arrogant holdning ville vi selvf~lgelig ikke finde os i, og da vi var klar over at systemet også skulle g~lde alle hcild fremover, besluttede vi at boykotte undervisningen. Og så kom der skred i sagerne. Deri ellers meget hårdnakkede" for-. stander forandrede pludselig mening: Vi fik skillingerne! Og det blev ovenik~bet lovet os, at de ville overveje, om det ikke osse skulle komme til at g~lde for fremtidige hold. Så vores råd til andre, der skal på kursus på Esbjerg Specialarbejderskole: Hvis der ikke er orden i sagerne, så pr~v den med at boykotte underviningen! -Den virker! M~n var forstanderen gammeldags, sa var deres nye udbetalingssys tem til geng~ld moderne. De ville ha- at vi skulle n~jes med penge hver 14 ; aag. uerfor skrev vi nedenstående protest,.som vi_sendte tilde fagforeninger vi hver is~r er medlem af. Holdet var i~vrigt eninge om, at selve kurset var godt. Billedet er fra Esbjerg havn, som vi var en tur nede og kikke på. 5 stk. havnearbejdere
HIK. HIK. HIK. HIK. HIK Havnearbejdernes. Idr~ts-klub havde den 12 sep. 1978 Generalforsamling, på fagforenings kontoret. Poul E. D<;l5ssing blev enstemmigt valqt. som dirigent. Fremm<;l5det var fantastisk, efter meget hårde debatter om idr~tsklubbens virke i de sidste 40 år kom punktet valg til bestyrelsen på dagsordenen. Som formand valgtes J<;15rn Graversen enstemmigt. Som kasser Svend Christensen, til bestyrelsen: Hans Hansen, Gert Laursen, Villy Dyring, Thorleif.Kristiansen, og som sekret~r Poul E. D<;l5ssing, alle enstemmigt. H.I.K.s best yrelse, f r a venstre,hans Hansen Thorleif Kristiansen, J~rn '. Graversen (formand )Sv end Christensen (kasser),poul E. D~s s ing (sekret~r), Gert Laursen og Wi lly Dyring. Herefter blev det oplyst, at det var den bedste generalforsamling i de sidste 7 år. Generalforsamlingen blev envidre enige om at bestyrelsen skulle afholde m<;15de en gang pr. måned. sekretceren. Efterårsturnering. Men vi fik os da manet op her i efteråret. 10 point for 6 kampe. Resultatet af hele turneringen blev at vi fik 21 point. Det rakte til en 5 plads- Vi manglede 4 point for at rygge op i mellem runten. Cupen. Forårsturnering. Nå, vi fik os da haltet igennem forårs turneringen. 9 points for 11 kampå blev det stiålende resultat. Vi mistede jo et par cergelige poines i starten af scesonen fordi tilslutningen var ret ringe, og en del ikke riggig kunne finde ud af klokken. I en enkelt kamp -varder kun m<;15de 4 spiller op, og det kostede H.I.K. 150 kr i b<;15de, så det kan jo godt v~ re at vi ikke kan få lokket nogle kortcermede tr<;l5jer ud a f rigs-trcener Graversen lige med det samme. Selv om det gik dårligt i de ordincere turnerings kampe i forårs scesonen så strammede vi os an i cup kainpene. Der var meldt 52 hold til og med 4 sejer nåede vi frem til semi finalen, som blev spillet onsdag d 9 aug. kl. 18.30. Vi m<;15det park-vcesnet, og ~en ordincere spille tid cendte 3-3. Sa der skulle straffe spark konkurence til for at finde en vinder, desv~rre sco~ede de et mere mål end os, me~ det skal lige tilf0jes, at de 3 mal vi lavede ved den lejlighed, garanteret ikke er set bedre på Arhus ~tadion. Måls~orerne var Bjarne Bendixen og Bjarne Thygesen. Gert Laursen.
= \ \ I På generalforsamlingen i foråret blev det besluttet, at bestyrelsen skulle forts~tte dens aktive linie med hensyn til, at det kun skal vcere havnearbejdere, der arbejder på terminalen. Dvs at bestyrelsen skulle s~rge for, at få organiseret de Lager og Pak folk, der arbejder på terminalen i Havnearbejdernes Fagforening. Men hvad er der sket? Faktisk har vi ikke h~rt andet, end at man er ved at l~gge sagen på is, og er ved at få kolde f~dder. Det skulle vel ikke v~re fordi man mener, at det vil såre havnearbejdernes faglige stolthed og selvrespekt at gå i et pakhus? Der skal jo nok v~re enkelte der mener sådan, men så må det v~re fordi de ikke kan regne. F.eks i sk~rver og foderstoffer er timel~nnen ikke så h~j. Altså lad os slå fast, det kan ikke v~re belastende for en havnearbejders omd~mme at arbejde i et pakhus. Tv~rtimod peger udviklingen i den retning at det er nu vi skal slå til og få fod på terminalarbejdet, hvis vi vil overleve som havnearbejdere. Og hvordan vil det så kunne komme til at virke med en sådan ordning? På kortere sigt vil den eneste forandring v~re, at medlemstallet i fagforeningen vil stige og enkelte af de nye medlemmer vil kunne opnå en bedre l~n. Det vil nemlig v~re sådan, at fagforeningen i hvert enkelt tilf~lde skal forhandle lokaloverenskomst med de påg~ldende arbe j dsgi vere. Hvilke ulemper kan dette medf~re? Ja, feks truckf~rerne og de faste terminalfolk vil nok kunne indvende, at puljeordningen vil blive forringet. Flere folk om at dele osv. Men det er jo ikke givet, det kommer helt an på hvordan bestyrelsen kringler forhandlingerne, og det må v~re helt klart, at der ikke kan v~re tale om, at nogen o verhovedet skal gå ned i l~n. De faste folk, der nu er organiseret i Lager og Pak, og evt. uorganiserede, skal naturligvis heller ikke have status som l~sarbejdere, men skal, hvis de ~nsker det, beholde deres nuv~rende ans~ttelsesforh6ld. Hvis ikke, må fagforenin~ gen forhandle om bedre ans~ttelsesvilkår.
Hvorledes skal dette så kunne give mere arbejde til os? Umiddelbart vil det ikke bringe ret meget med sig. Måske vil vi kunne få stoppet den trafik, som ihvertfald nogle arbejdsgivere benytter, med at tage et par mand fra forrnidlingen og lade dem arbejde et par måneder for derefter at fyre dem, når det specielle arbejde er f~rdigt. Altsarnrnen for mindstebetalingen. Her vil der ihvertfald ske noget, om ikke andet så at arbejdsgiverne må slippe en ordentlig l~n for at få udf~rt deres arbejde. lcmgere sigt når stykgodsbåden er v~ og containertrafikken mangedoblet kommer dette til at betyde mere pakhusarbejde, omladning osv - en udvikling vores r forening kun kan v~re med til a styre hvis den står solidt på arbejdsområder. de påg~ldende Til den tid ville det nok V<Ere fristende for arbejdsgiverne at knuse vores lille s<elvst<endige fagforening, fordi den altid har gjort knuder, og det kan kun forhindres ved at få så mange medlem~ me~ som muligt allerede nu, samt ' at kunne bibeholde arbejde til disse. For at ordningen skal kunne gennemf~res, vil det v<ere et krav, at det ikke skal v<ere tvunget at "lade" sig fastans<ette i terminalen. For dem der ikke er fastansat, kunne man lave fordeling af arbejdet, så ingen kunne have arbejde i terminalen i mere end en uge ad gangen. I~vrigt vil vi tilsidst opfordre bestyrelsen til at orientere medlernrnerne om hvilke tanker man har gjort sig om alt dette siden sidste generalforsamling og så ellers få f ingeren ud og komme igang 1(1~D s I ESBJERG Havnearbejderne i Esbjerg har få~ et gennemf~rt en ny ordning ved - sning af tapiokaprodukter. aggrunden for den nye ordning var, at havnearbejderne gennem l<engere tid havde v<eret utilfredse med arbejdsmilj~et under tapi- 3. losning. ffikring 1. juni tilspidsedes situationen. Arbejdstilsynet blev tilkaldt og foretog en r<ekke st~vmålinger. Herefter ned lagde havnear_-= bejderne arbejdet, og forlangte en ny aftale ved tapioka-losning. Dette krav st~ttede Arbejdstilsynet. F~r havde man i Esbjerg en ordning, der svarede til den vi har ved DLGs sugev<erk. Man antog 1 lugeman og 4 havnearbejdere til hvert r~r. De fire havnearbejdere arbejdede på skift a 2 mand ad gangen. - 1 times arbejde, og J time fri. Hvis der skulle bobcat i lasten fik man ikke yderligere truckf~rere. De 2 havnearbejdere i holdet k~rte på skift bobcatten. 3. mand arbejder i tapiokamel! Med den nye ordning fordobles mandskabet i lasten, så holdet består af ni mand, der arbejder på skift 2 mand ad gangen. Hver mand arbejder altså i 2o minutter, hvorefter han har 1 time fri. Rent ~ konomisk bet~d af talen ingen forringelse. Havnearbejderne er stadig garanteret en l~n på mindst 42,9Skr i timen.
Havnearbejderne i Esbjerg har altså fået forbedret deres arbejdsmilj<p ved tapioka-losning. De er blevet flere folk og den enkelte arbejder er i kortere tid end f<pr udsat for det skadelige st<pv i lasten. Milj<Pkonsulent i SID, Steen Mejlby, har i sidste nr. af Fagbladet kommenteret aftalen i Esbjerg. Han siger:"havnearbejderne har fundet en fornuftig l<psning på deres problem. I SID kan vi helt gå ind for, at de beskyttelsesforanstaltninger, der blev aftalt i kornpromiset for fremtiden bliver minimumskrav ved losning af tapioka. Eksemplet fra Esbjerg kan passende bruges i andre havne." Ser vi på forholdene i Århus, så er vi ringere stillet end havnearbejderne i Esbjerg. Vi befinder os i l<pbet af en 8 timers arbejdsdag 4 timer i lasten. I Esbjerg er man i f<plge den nye aftale 2 timer i lasten. De forklaringer form~ndene stikker os i hovedet, når vi n~vner problemet her i Århus, holder ikke. For det f~rste, er der ingen afg~rende forskel om tapiokaen kommer - som mel eller piller. Aftalen i Esbjerg g~lder alle tapiokaprod~ter. For det andet kan det personlige sikkerhedsudstyr ikke l~se problemerne - heller ikke Stevedores nye vidunderhjelme. Arbejdstilsynet forlangte at der skulle skiftes masker hvert tiende minut, hvis filtreringen af st~v skal fungere blot nogenlunde. Og så er det alligevel n~dvendigt med en time i det fri bagefter. Vi regner ikke med at man direkte kan overf~re aftalen fra Esbjerg. Den arbejdsordning de havde i Esb jerg f~r, er forskellig fra den vi har. Bl.a. med bobcatf~rerne. Men vi mener at Arbejdstilsynets og SID milj~konsulents unders~gelse af problemet, viser at vi må have en ordning, der sikrer at den enkelte havnearbejder er kortere tid i Tapiokast~vet end nu. red. HAVNEARBEJDER-M0DE, Sverige ~ngland Df~ t ~-: ve n :3 ke Havnearbejder-forbund, havde i dagene fra d. 27. til c. 31. maj, bes~g af 3 engelske havnearbejdere, som repres2ntanter for den engelske Shop Stewards comity, (talsrnandskord teen) Billedet: -fra venstre, Trev Branten (Hull) Jim Wodhead (Hull) Pete Shaw (Helsingborg med ryggen til) Bob Parrish (Hull) og Gerhard Malmgren (G~teborg) kammerater i Århus havn! Helsingborq 4/7-78. Billedet er taget efter m~det i G~teborg. Havnearbejdere fra England og Sverige diskuterer forsat internationalt udbytning. Hvad vi beh~ver er et st~rkt international t faglig samarbejde. Hermed sender vi jer et billede, :.. samt en smule tekst, fra de engelske havnearbejderes bes~g i Sverige. Bes~get lå fra den 27. til den 31. maj. Tre englamdere bes~qte os, 'og de representerede Shop Stewardskommi tteen (talsmandskomiteen) for
havnearbejderne se., Bob Parrish ward nationale England. i Hull. E n af dis,_ sidder i Shop Steledelse for hele Kammeraterne bes~gte havnene i G~teborg,. Helsingborg og Halmstad. Kammerater i disse havne viste dem rundt. v l. sluttede bes{25get med et.m{25de i Gszjteborg' hvor vi diskuterede freiritidens internationale kontakter og fagligt internationalt samarbe jde. Bes~get kommer til at få for fremtiden. v ar rneget vellykket og stor be tydning Med kammeratlige hilsner Svenska Hamnarbetarforbundet Avd. 6 Helsingborg K.G. Svenson Stötte til aktionen S0MJENDENES FORBUND TELEFON ((>SJ 125930 ARHUS UDTALELSE Havnearbejderne i Arhus havn har i at fa en mand mere i Arhus, d. 22.6.78 et halvt år kzmpet for et arbejdshold pa et sugev~rk. Arhus Stevedore Compagni har gang på gang afvist havnearbejdernes retfzrdige krav, Istede~ e~ Arbejdsretten endnu engang sat til bestillingsarbejde og har id~rnt havnearbejderne i titusindvis af kroner i bod. Arbejdsretten har samtidig udvist den uh~rte fr~hed at fors~ge at diktere havnearbejderne hvornar de skal holde generalforsamling og hvad der skal vedtages. Konflikten ber~rer ikke kun havnearbejderne, men skaber problerner for trafikken over havnen, som er en livsnerve for byen og dens opland. Det er en skandale, at en privat arbejdsgiver kan nzgte at oprette en ni&dvendig arbejdsplads i en tid, hvor mere end hver tiende danske arbejder er arbejdsli&s. Det er en hån mod kommunen, som ejer havnen, og som bruger store summer tii at forsi&ge at lappe på beskzftigelsen. Konflikten viser soleklart, at arbejdsli&sheden skabes af arbejdsgivernes kyniske strcl!ben efter sti&rre profit. Under kapitalismens krise forsi&ger arbejdsgiverne overalt at presse udnyttelsen af arbejderne til det yderste. Sådan er det også indenfor alle led i si&farten. vi si&folk kcemper mod de samme. forsi&g på at sjofle vore arbejdsforhold til fordel for en endnu sti&rre effektivitet. Men teknikkens fremskridt skal ikke anvendes til at ~ge udbytningen af arbejderne, men skal bruges til gavn for menneskene. oerfor er havnearbejdernes kamp oqså vores kamp. Det er en kamp mod i&get tempo og urimelige arbejdsforhold. S~m.l!ndenes Forbund i Århus st~tter af alle krzfter havnearbejderne i deres kamp. Tage Christensen forbundsreprzsentant Til Havnearbejderne i Århus. Mal!1111, den 16./7. -78 ~, Vi i havnen her i Malm«i har flet underretning om jeres aitua tion i Arhus, og forstlr jeres utilfredshed med det som foregår i havnen. Vi har dri&ftet jeres konflikt i vor bestyrelse og opfordret vore medlemmer at ikke losse eller laste skibe som skulle hl Vil!ret til Arhus; og vi sti&tter jer helt og fui.dt i je res kamp. Vi opfordrer jer til at sende os en liste over skibe, der kunne tznkes at blive orndirigerede til svenske havnei samtidiq vil jeg gerne om det var muliqt om i.enskomst fra havnen. kunne sende mig en over Sv. Hamnarbetarforbundet. Avd. 30. Malmtt Formand. Martinus nielsen UvTAGELSE MEDDELT OFFENTLIGHEDEN d. 29/6-1978. S. I. O. Forretningsudvalget for Danmarks havnearbejdere har ir\dgående dri&ftet uoverenstemmelserne imellem vore Arhusianake kolleger og de res arbejdsgi vere vedr. sugeloaningen ved fil1nlet K.F.F 1 Arhus. På. baggrund af denne drt&ftelse OCJ de fortsatte konfliktforhold i Arhus havn t&nsker forretningsudvalget at udtale: "Forretningsudvalget udtaler sin fulde mora.lake t tte OCJ aolidari tet til havnearbejderne 1 Arhus til deres forta~tte bestrå>elser på at opna og bevare rimelige overenskomstmaige forhold. Vi opfordrer alvorligt arbej<:j.agiverne til 1 de kpsmende. fo.rhandlinger vedr. rationaliseringsproblemerne omkring sugeloan1ngen ved K.F.K. 1 Arhus, at rnedvirke til en positiv og anarliq l nin9 af disse uoverensstemmelser. Forretningsudvalget forudser, at en fortaat ultt t ai.tu'ation i Arhua havn vil medf re-landsomfattende faglig oparkaomh.ed overfor det implicerede firmas aktiviteter vore havne. Forretningaud.val_get. i
Situations-billed, fra 1921. Havnearbejdernes Varmestue i Horsens. Bem~rk spytbakkerne på gulvet. Rönne Vej/e red. Vi vil hermed rette en varm kammeratlig tak til gutterne i havnearbej der klubben i Vejle, for det indsendte bel~b. l)et lune.de. red. Gode kammerat! Havnearbejdernes Idr~ts-klub har den 25 sep. 1978. 40 års jubil~u!fl. I den anledning, vil vi for medlemmer og sympatis~re af idr~ts klubben, afholde en hygge aften på en kro n~r Arhus. Prisen pr. kuvert samt tid og sted vil blive opslået på stillingspladsen samt varmestuerne. Sidste dag for tilmelding er den 20 sep. 197 til kasseren på fagforenings-kont ret. Bestyrelsen for Havnearbejdernes idr~ klub..,,.~ ~ ',,, "HAVNEARBEJDEREN" er et arbejdspladsblad, Det laves af havnearbejdere på Århus Havn og uddeles gratis til alle på havne~. Blad~derne er åbne for alle havnearbejdere. Tid og sted stär i hvert nummer. Alle indl~g optages uden cencur. Indl~t til nummer 25 skal sendes til "HAVNEARBEJDEREN", 0stergade 46. 8000 århus c. Inden 15 oktober 1978. N~ste bladm~de afholdes onsdag d. 20 september. Adressen er 0stergade 46, og tidspunktet er kl. 20.00. Abonnement kan bestilles på ovenstaende adresse. }FTERTRYK ANBRFALESi