Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Transkript

1 Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det er jo ikke så tit, at vi mødes ansigt til ansigt og kan få en direkte dialog mellem skolebestyrelse og medarbejdere. Men dialog er vigtig. Og lige præcis dialog vil være omdrejningspunktet for mit oplæg i dag. Jeg er blevet bedt om at give et forældreperspektiv på Folkeskolereformen, og her er det min grundtese, og det ved jeg, at resten af forældrene i skolebestyrelsen er enige med mig i, at hvis vi skal lykkes med at udvikle vores skole og det skal vi selvfølgelig! skal vi gøre det i dialog og et tæt samarbejde på alle planer. Vi skal arbejde for en tæt dialog mellem politikere og skolebestyrelse, mellem skole og forvaltning, mellem skoler og fritidstilbud på tværs af kommunen og frem for alt dialog og samarbejde mellem os, der er helt tæt på skolen og FFO i dagligdagen, nemlig elever, lærere, pædagoger, ledelse og forældre. Ikke kun når der er elevsamtaler, eller forældremøder eller skolehjemsamtaler, men når som helst og hvor som helst, når der er behov for det i dagligdagen. Dialog dét skal være en del af dét, vi bare gør, når vi sammen udvikler vores skole/ffo. Udvikling af folkeskolen er ikke en nyhed At vi skal udvikle folkeskolen er ikke noget nyt. (Selv om visse politikere lader forstå, at det nærmest er første gang og ikke mindst deres fortjeneste, at man nu med den nye reform endelig vil få udviklet folkeskolen.) Folkeskolen har altid været og skal naturligvis altid være i udvikling. Folkeskolen må aldrig bare blive en betonklods, der står midt i samfundet, mens resten af verden kører derud ad. Det er Hareskov Skole bestemt ikke, altså en betonklods, der bare står stille! Jeg har været så privilegeret at kunne følge Hareskov Skole og miniklub/ffo i hele dette årtusinde (min søn startede i bh.kl. i år 2000). Det meste af tiden har jeg oven i købet været tæt på maskinrummet ved at sidde i skolebestyrelsen. Og jeg må sige: Der er sket meget med Hareskov Skole de knap 14 år, jeg har haft min gang her. Det er ikke længere den samme skole, som det var, dengang jeg trådte ind ad døren første gang. 1

2 Og det er bestemt ikke den samme slags folkeskole, som jeg selv gik i på Bornholm for frygteligt mange år siden! For mig er det faktisk lidt interessant nogen gange at sidde til skolebestyrelsesmøde og høre noget, der bliver omtalt som selvfølgeligheder, som noget, der bare altid har været sådan. Fx når der bliver talt om årgangsteams eller trivselsarbejdet eller samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Og så må jeg lige minde mig selv og nogen gange også andre om, at sådan har det altså ikke altid været. Og at der faktisk var engang, hvor det nok var lidt uoverskueligt for de fleste overhovedet at tænke på årgangsteams, trivselsstrategi og samarbejde mellem skole og miniklub i skoletiden. Lad mig komme med et eksempel på det sidste: Lige efter sommerferien sidste år deltog jeg i det første forældremøde for 0.årgangsforældre. Her har Skolebestyrelsen deltaget de sidste 7-8 år. I starten af mødet var der en runde, hvor alle lærere og pædagoger på årgangen præsenterede sig. De præsenterede sig ved at sige: Vi er de voksne på årgangen. Jeg hedder Lea, er pædagog på årgangen og har særlig til opgave at ; Jeg hedder Ketty, er bh.kl.leder og har særlig til opgave at Jeg blev rigtig glad, fordi præsentationen fremstod ligeværdigt og naturligt det var tydeligt for alle forældre i lokalet, at alle de voksne omkring børnene havde en rolle på holdet. Og ingen var reduceret til påhæng eller radiatorpædagog eller hvad man (inkl. mig selv) ellers har været nervøs for. Jeg tænkte: Yes, så er det lykkedes. Nu taler I ikke længere om samarbejdet nu gør I det. Og sådan var det altså ikke for bare år siden! Når alt det her er sagt, og det er, som I forhåbentlig kan høre, ment som kæmpe store roser for den løbende udvikling, som I har arbejdet med gennem de 14 år, jeg har kendt jer, så vil jeg dog også tillade mig at citere Piet Hein: Slid men vid: Ting Tager Tid. Det har indimellem sat min (og resten af forældrene i skolebestyrelsens) tålmodighed på en stor prøve. Men igen: gennem dialog er det som regel lykkedes os som forældrerepræsentanter at få en forståelse for, hvorfor det kan være nødvendigt at ting og ikke mindst forandringer tager tid. Og nogen gange er det såmænd også lykkedes os at få en forståelse den anden vej: Hvorfor det måske ikke altid behøver at tage så lang tid og Hareskov Skole er godt med! Alt det her siger jeg for at komme frem til Folkeskolereformen, som vi står overfor lige nu og som I har på dagsordenen i dag. Det er på nogle punkter en ambitiøs reform, og forældrene i skolebestyrelsen mener, at der er rigtig mange interessante tiltag i den. Måske også nogen, som vi 2

3 synes er knap så interessante eller er skeptiske overfor. Det mest spændende bliver selvfølgelig at se, hvordan den bliver udfoldet i praksis her på skolen og i FFO erne efter sommerferien. Men vi er ikke bange for folkeskolereformen. Det er vi ikke, fordi vi faktisk mener, at Hareskov Skole og jer, der sidder her, er rigtig godt med. Når jeg sammenligner vores skole og FFO med de øvrige skoler i Furesø (som jeg kender til via det meget tætte formandssamarbejde, jeg har haft gennem de sidste 4 år) og når jeg sammenligner med de skoler, jeg kommer i kontakt med i hele landet via mit arbejde som konsulent og via mit personlige netværk, så er jeg faktisk rimelig rolig. Lad mig give et eksempel: Ét af de elementer i Folkeskolereformen, som nogle forældre i skolebestyrelsen, inkl. mig selv, var noget skeptiske overfor, var tanken om en længere skoledag og tvungen lektiecafé. Personligt var jeg især bekymret for, at børns frie tid ville forsvinde og at jeg selv ville miste fornemmelsen af, hvor min datter var rent fagligt, hvis hun lavede alle lektier i en lektiecafé og at hun så i øvrigt først kom sent hjem, så vi fik mindre mor-datter-tid sammen. Men gennem de drøftelser vi har haft i skolebestyrelsen, og gennem den måde, jeg kan se, at I har grebet det hele an på, har jeg fået mere ro på. Jeg kan se, at I allerede har prøvet nogle forskellige former for lektiecafé af: Ressource-café, ekstra engelsk for særlige dygtige elever osv. Og jeg kan se, at FFO erne har arbejdet meget bevidst med at udvikle både jeres tid i skolen og selve fritidstilbuddet, bl.a. så det bliver organiseret lidt anderledes (og ikke så værkstedsbundet, som det er nu). Jeg ved ikke præcis, hvor langt I er men dét, at jeg kan se, at I tager opgaven alvorligt, og bare går i gang, gør mig rolig og tryg. Forudsætninger for at det skal lykkes Men som ved al anden udvikling, så er der selvfølgelig nogle forudsætninger, som skal være til stede for, at det hele kan lykkes: For det første skal rammerne, det helt basale, bare være i orden. Det er først og fremmest ordentlige arbejdsvilkår og arbejdspladser for jer her på skolen og i FFO. Det er noget af det, vi som skolebestyrelse vil have meget fokus på i den kommende tid. På næste møde har vi fx aftalt, at vi skal høre hvordan det går med etableringen af arbejdspladser til jer medarbejdere. Men det gælder selvfølgelig også eleverne arbejdsforhold de skal også have ordentlige vilkår at udvikle sig under og lære i. Her har Skolebestyrelsen en meget vigtig rolle i at føre tilsyn og at kæmpe for ordentlige vilkår, når vi fx mødes med Børne- og Skoleudvalget og Borgmesteren, hvis det bliver nødvendigt. For det andet er det en forudsætning for at lykkes, at vi har nogle meningsfulde ledestjerner at stræbe efter og frem for alt: At vi er nogenlunde enige om hvad det er, vi stræber efter så vi bevæger os i samme retning. Det er uhyre vigtigt, at vi alle får sat vores tydelige aftryk her. Med alle mener jeg alle. Ledelsen har lavet et udkast på deres internatdage lige efter nytår. Jeg glæder 3

4 mig til at se, hvilke input, der kommer fra jer som medarbejdere og til at se elevernes input til reformen, når de har deres elevrådsdag her d. 4. februar. Og jeg glæder mig rigtig meget til, at vi som skolebestyrelse på baggrund af jeres drøftelser, skal have en grundig dialog om visioner og mål og principper for Hareskov Skole. Det er efter min mening den vigtigste opgave for en skolebestyrelse: At udstikke de overordnede mål, rammer og principper for skolens virke. Samarbejde og dialog Forudsætningen for at hele reformarbejdet skal lykkes, er også og for det tredje: At vi formår at samarbejde konstruktivt på tværs gennem en god og respektfuld dialog. På alle planer! Det gælder på skolebestyrelsesplanet, hvor det altid for mig og for hele bestyrelsen har handlet om, at vi i dialog har skullet finde frem til noget, vi alle kunne være med i. Man kan sige, at vi har arbejdet efter et princip der lyder noget i retning af: Indflydelse er ikke noget man bare får det er noget man må skaffe sig ved at være initiativrig, vedholdende og villig til at forhandle. Det handler ikke om, at vi som forældre i bestyrelsen skal trumfe noget igennem, selv om vi har visse muligheder med 7 stemmer. Men at vi alle sammen, både elevrådsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og forældrerepræsentanter føler os hørt, set og forstået og at vi finder frem til kompromisser, som vi alle kan se os selv som en del af. Men hvis reformarbejdet skal lykkes, så er det også vigtigt, at den dialog, vi har til hverdag, skal være ordentlig og respektfuld. På dagligdagsplanet skal vi sikre at vi hører, ser og forstår hinanden. For det er dér, hvor det hele pludselig bliver meget mere personligt, og dermed også mere sårbart, fordi det handler om mit barn, min øjesten for os forældre og om jeres faglige viden og stolthed som lærere og pædagoger. Som skolebestyrelse har vi jo set (og som formand har jeg i særdeleshed været vidne til) de gange, hvor dialogen går i hårknude mellem skole og hjem. Jeg vil med det samme gerne sige, at jeg har set eksempler på forældre, der har været galt på den. Jeg har også set eksempler på, hvor det var skolen eller FFO, der var galt på den. Men på baggrund af mine år i skolebestyrelsen, mener jeg faktisk, at jeg har belæg for at sige, at disse eksempler er ganske få. Langt de fleste gange, hvor jeg har været vidne til en konflikt mellem skole/ffo og hjem, handler det om, at man simpelthen ikke har forstået hinanden ordentligt. At dialogen ikke har været god nok. Man reagerer på dét, man umiddelbart ser og hører, men man forstår ikke, hvad det er for intentioner, der ligger bag. Og det gælder begge veje! Hvis man først har forstået intentionerne bag, er det meget nemmere at tolke reaktionerne og de følelsesmæssige udbrud, der måtte komme, i den rette kontekst. I den nuværende skolebestyrelse har vi været meget optagede af, hvordan vi kan være med til at sikre en god og ordentlig kommunikation med elever, forældrene, lærere, pædagoger, ledelse og bestyrelse. Og vi vil gøre vores til at arbejdet med reformen kommer til at foregå i en god åben og konstruktiv dialog. 4

5 Vi håber, at I også vil bidrage med den nødvendige åbenhed og dialog. Fortæl hellere os forældre for meget end for lidt. Brug forældreintra og de møder, vi har sammen, til at fortælle os om stort og småt. Fortæl os hvor I er i processen også selv om I ikke er færdige og klare til at gå i gang og derfor endnu ikke har en færdig pakke at vise os. Hvis I fortæller os, hvor I er og også hvad I eventuelt gerne vil have os til så ved vi jo, hvor vi har jer. Og vi behøver ikke at bekymre os unødigt over om I nu har tjek på det. Afrunding Jeg ser frem til den kommende tid selvfølgelig med en vis spænding, men også med store forventninger. Jeg mener, at det er sundt for eleverne, for jer, for os som forældre og ikke mindst: for en skole som Hareskov at blive udfordret. Lis har her på det sidste sagt rigtig mange gange: Alle børn, uanset forudsætninger og behov, skal udfordres så meget, at de må stå på tæer. Jeg vil tillade mig at tilføje: Dét gælder også os andre! I skal udfordres, så I bliver nødt til at stå på tæer og det skal vi som forældre også. Vi skal stå på tæer for at komme lidt nærmere de ledestjerner, som vi stræber efter. Og hvis vi nu alle sammen står på tæer men samtidig støtter os til hinanden, ved at have en god og respektfuld dialog på alle planer, så er risikoen for, at vi falder mindre. Og chancen for at vi faktisk når at gribe hinanden, inden det kommer så vidt, en hel del større! På skolebestyrelsens vegne vil jeg gerne sige: At vi ser frem til at fortsætte den gode, konstruktive dialog og samarbejde med jer om reformens implementering. Hareskovby d. 23. januar 2014 Susanne Pihl Hansen, formand for Skolebestyrelsen 5