Referat Byrådet's møde Tirsdag den 01-07-2008 Kl. 17:00 Byrådssalen



Relaterede dokumenter
1. Svendborghallerne DGI-hus i Svendborg - Juni

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område.

Tirsdag den 24. april kl Vallensbæk Havn

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Boligselskabet Sct. Jørgen - ansøgning om tilsagn til opførelse af 3. etape af kollegiet Camp Logos på Viborg Kaserne (skema A) - Viborg Kommune

Pkt.nr: 6 Endelig vedtagelse af Lokalplan 328. Klubbygning og mindre bolværk i Kystagerparken

Egebjerg Kommune. Referat

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Favrskov Forsyning A/S

Vesthimmerlands Kommune

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Egebjerg Kommune. Teknik- og Miljøudvalget. Referat

Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den Kl. 14:00 Teknisk Forvaltning Mødelokale 1

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

Vedtægt For Aalborg Kommunes Parkeringsfond

Kommunernes Landsforening Vedrørende spørgsmålet om kommunale selvstyrehavne er omfattet af 68 i den kommunale styrelseslov

Sammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20

KØBSAFTALE. (Almindelige vilkår for salg af erhvervsgrunde i Svendborg Kommune)

Ekstraordinær dagsorden

Lokalplan nr. 18 (tidligere Holmsland Kommune) Lokalplan nr. 302 for et område til erhvervsformål vest for Fabriksvej, Hvide Sande Havn, Nord.

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Birthe Rasmussen, formand Arne Filskov Christensen John C. Hansen Kaj Sørensen

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

INDSTILLING OG BESLUTNING

Notat. Vedrørende tilsyn med almene boligorganisationers regnskaber for 2008

LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING A/S

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Lokalplan 01-E Erhvervsområde, Øster Brønderslev vej Nord

Transkript:

Referat Byrådet's møde Tirsdag den 01-07-2008 Kl. 17:00 Byrådssalen Deltagere: Lars Erik Hornemann, Flemming Madsen, Lise-Lotte Tilsted, Jesper Ullemose, Jeppe Ottosen, Ulrik Sand Larsen, Ulla Larsen, Niels Høite Hansen, Svend Rosager, Per Ulrik Jørgensen, Jesper Kiel, Grete Schødts, Jørn Jensen, Karen Strandhave, Hanne Klit, Christian Kaastrup, Curt Sørensen, Mogens Johansen, Finn Olsen, Knud Albertsen, Masoum Moradi, Jørgen Pless, Morten S. Petersen, Jens Munk, Arne Ebsen, Steen Gundertofte, Jørgen Lundsgaard, Mogens Stampe, Gunnar Nyholm Afbud: Medhat Khattab, Bruno Hansen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Anmodning om udtrædelse af skolebestyrelsen på Thurø Skole...1 3. Mølmarksvej, salg af vej-/skræntareal...1 4. Kloakbidrag...2 5. Svendborg Havns organisation...4 6. SAB - anmodning om tilladelse til låneoptagelse...7 7. Årsberetning for Børn- og Ungeudvalget...8 8. Godkendelse af regnskab for Fonden Svendborg Vandrerhjem og Feriecenter...9 9. Mærskgårdens Udbygning - revisionsberetning nr. 35 vedr. revision af regnskab for året 2007...10 10. Regnskabssag for almene boligorganisationer med forskudt regnskabsår 2006/2007..10 11. Forslag fra Venstre om, at miljøgodkendelser til landbruget lægges ud af huset...12 12. Forslag til arkitekturpolitik...13 13. Langeland Kommunes Regulativ for husholdningsaffald...15 14. Ny vejklassificering i Svendborg Kommune...16 15. Årsrapport 2007 Svendborg Kraftvarme...17 16. Risikobaseret dimensionering - og nye serviceniveauer for Redningsberedskabet, jf. ny dimensioneringsbekendtgørelse af 1. september 2005, gældende fra 1. september 2007, med bemærkninger fra Beredskabsstyrelsen...18 17. Havnekran...21 18. Endelig vedtagelse af Lokalplanforslag nr. 519 og tillæg nr. 5.10 til kommuneplanen for et rekreativt- og fritidsområde ved Sørupvej (hundetræningsbane)....23 19. Forslag til lokalplan nr. 518 for et offentligt område ved SIMAC til offentlig fremlæggelse...27 20. Lokalplanforslag nr. 526 for et område med genbrugsplads & erhverv ved Odensevej i Svendborg og tillæg nr. 5.14 til kommuneplanen...29 21. FC Svendborg - Anvendelse af logo...31 22. Kulturhus Svendborg Borgerforeningen...32 23. Viden, oplevelse og sundhed på Svendborg Havn...35

24. Godkendelse af Resultatrevision for 2007...37 25. Kommunekvote 2009...38 26. Etablering af gæsteplejehus...39 27. Orientering - Besøg af inspektionsskibet "Thetis"...42 28. Lukket sag: Ansættelse af børne- og ungedirektør...43 29. Lukket sag: Englandsvej 22...43 30. Lukket sag: Ejendomshandel...43 31. Lukket sag: Ejendomshandel...43 32. Lukket sag: Ejendomshandel...43 33. Lukket sag: Ejendomshandel...43 34. Lukket sag: Ejendomshandel...43 35. Orientering...43

1. Godkendelse af dagsorden Der var spørgsmål fra Annette Fink Jakobsen. Byrådet godkendte dette. Ulla Larsen oplyste, at hun var inhabil under behandlingen af punkt 4. Byrådet tiltrådte dette. Arne Ebsen foreslog, at punkt 5 blev behandlet efter punkt 23. Byrådet godkendte dette. Dagsorden blev godkendt. Jørgen Lundsgaard (C) forlod mødet efter behandlingen af punkt 24. Finn Olsen (B), Knud Albertsen (V), Niels Høite Hansen (V)og Jeppe Ottosen (V) forlod mødet efter behandlingen af punkt 27. 2. Anmodning om udtrædelse af skolebestyrelsen på Thurø Skole 08/24853 Udtrædelse af skolebestyrelsen på Thurø Skole. Karin Hübner, Søndervej 92, Thurø anmoder i brev af 8. juni 2008 om at måtte udtræde af skolebestyrelsen på Thurø Skole med udgangen af skoleåret 2007/08, da hun efter sommerferien ikke længere har skolesøgende børn på skolen. Suppleant er Niels Bergmann Rasmussen, Rolf Krakes Vej 79, 5700 Svendborg. Godkendt. 3. Mølmarksvej, salg af vej-/skræntareal 08/22079 Mølmarksvej, salg af vej-/skræntareal for udbygning af forsinkelsesbassin og for at forbedre erhvervsudnyttelse af området. Svendborg Vand har rettet henvendelse til Miljø og Teknik om erhvervelse af det resterende skræntareal på sydsiden af Mølmarksvej ved A 9. Arealet, som udgør ca 1000 m², er en del af Mølmarksvej (off. vejareal). 1

En del af skrænten mod syd er udnyttet som erhvervsareal i forbindelse med bebyggelsen på "Garverigrunden". Svendborg Vand har oplyst, at der forhandles der med Ejendomsselskabet Trioport om mageskifte af arealer således, at der efter udbygning af forsinkelsesbassinet kan opnås en bedre og pænere udnyttelse af erhvervs- /butiksarealerne i området. Det nu udbyggede nabo-erhvervsareal er ejendomsvurderet til 200 kr/m², men da køber skal sørge for alternativ sikring af Mølmarksvej, samt med henvisning til prisen på erhvervsjord i erhvervsarealer, vurderes en m² pris på 75 kr. at være hensigtsmæssig. Køber skal afholde alle omkostninger i øvrigt, og der skal med den matrikulære fastlæggelse af skel, tages hensyn både til ombygning af broen over A 9 og den offentlige trappe og sti til Pasopvej. Yderligere skal køber sikre eventuelle forsyningsledninger på arealet. Økonomiske konsekvenser: Salgsbeløbet på ca. 75.000 kr. overføres til Jordforsyningskontoen. Lovgrundlag: Vej- og Styrelsesloven. Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at: vejarealet på ca. 1000 m² afhændes til Svendborg Vand for 75 kr/m² på betingelse af at køber afholder alle omkostninger, herunder matrikulære ændringer, skødeomkostninger og evt. sikring eller flytning af forsyningsledninger på arealet, køber sikrer Mølmarksvej med garanteret alternativ sidestøtte. Bilag: 20080521111545637.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 02-06-2008: Beslutning i Økonomiudvalget den 10-06-2008: Flemming Madsen (A) var fraværende. Godkendt. 4. Kloakbidrag 2

08/16658 Fastsættelse af forfaldstidspunkt for kloakbidrag ved byggemodning. Administrationen er ved at forberede den næste byggemodning for erhvervsgrunde i Erhverv Øst. En ansøgning om frigivelse af anlægsbudget er under udarbejdelse, og i den forbindelse kommer spørgsmålet om, hvornår udgiften til kloakering af området skal betales. Betalingen reguleres af betalingsvedtægt med baggrund i betalingsloven. Her står, at tilslutningsbidrag skal pålignes, når der foreligger mulighed for tilslutning, og forfaldstidspunktet fastsættes af Byrådet, enten ved påligning eller når der foretages en fysisk tilslutning. Efter vejledning til loven skal forfaldstidspunktet fastsættes som en af de 2 angivne tidspunkter. I betalingsvedtægten for Svendborg Kommune er pålignings- og forfaldstidspunkt beskrevet uklart. Det er anført, at betaling forfalder, når der foreligger en fysisk tilslutningsmulighed, eller senest når der meddeles byggetilladelse. Hvis ordlyden fortolkes bredt, kan det betyde, at Svendborg Spildevand A/S skal stå i forskud, indtil der bygges på en grund. Modsat kan en snæver fortolkning betyde, at Svendborg Kommune ved afslutning af en byggemodning skal betale kloakbidrag for hele byggemodningen. Kloakbidraget kan herefter opkræves af Svendborg kommune samtidig med salg af en grund, eller det kan opkræves, når der meddelelse byggetilladelse. Administrationen har undersøgt, hvordan opkrævning af kloakbidrag administreres i andre kommuner. De fleste steder er påligning og forfaldstidspunkt sammenfaldende. Det vil sige, at kloakbidraget skal betales, når udstykningen er afsluttes. På denne baggrund er der forhandlet et udkast til en finansieringsaftale mellem Svendborg Spildevand og kommunen. Aftalen går ud på, at kloakbidraget forfalder, når udstykningen er færdig (det vil sige, at der er tilslutningsmulighed), men der gives henstand med betalingen. Kommunen opkræver kloakbidrag efterhånden som der sælges grunde, og de indkomne kloakbidrag betales til forsyningen som et ekstraordinært afdrag. Udlægget forrentes med en fastsat rente. Det svarer til tidligere tiders forrentning af et mellemværende mellem kommune og forsyningsvirksomhed. Efter udløbet af en aftalt periode med henstand afregner kommunen for kloakbidrag for de grunde, der ikke er solgt. Økonomiske konsekvenser: Hvis påligningstidspunkt og forfaldstidspunkt bliver sammenfaldende, og der indgås en finansieringsaftale, som svarer til den beskrevne finansieringsmodel, kan Svendborg Spildevand A/S finansiere kloakbidraget, uden det går ud over forsyningsselskabets økonomi, og Svendborg Kommune vil have et mindre finansieringsproblem til byggemodninger. Kommunens udgift til et rentetab kan kalkuleres og pålægges mindstegrundprisen. 3

Ifølge en indhentet juridisk vurdering er aftalen lovlig, idet Svendborg Spildevand ved kreditgivning vil være berettiget til konkret at vurdere sine kunders forhold, herunder soliditet. Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 281 om betalingsregler for spildevandsanlæg m. m. af 2007, 2 stk. 10. Direktionen anbefaler, at aftalen godkendes til oversendelse til Økonomiudvalget, idet: pålignings- og forfaldstidspunkt bliver sammenfaldende, det vil sige, tilslutningsbidraget forfalder, når en ejendom kan tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg, Svendborg Spildevand A/S står i forskud med kloakbidrag indtil en grund sælges. Når der sælges en grund, opkræves kloakbidraget, og det betales som et ekstraordinært afdrag til Svendborg Spildevand A/S, det til enhver tid forfaldne beløb forrentes med Nationalbankens Udlånsrente, og senest efter 10 år betaler Svendborg Kommune kloakbidrag for de grunde, der endnu ikke må være solgt. Bilag: Finansiering af byggemodningsudgifter Aftalt om finansiering af udgifter til byggemodning på forsyningsområdet Juridisk vurdering af aftale om byggemodning Notat af 24/6-08 fra adv. Arne Knudsen Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 02-06-2008: Jesper Kiel (Ø) ønsker, at sagen forelægges Statsforvaltningen, og at renten skal ligge så langt over Nationalbankens rente, at den dækker de administrative omkostninger for Svendborg Vand. Beslutning i Økonomiudvalget den 10-06-2008: Flemming Madsen (A) var fraværende. Godkendt. Jesper Kiel (Ø) var imod, idet Enhedslisten ikke finder, at konstruktionens lovlighed er fastslået og mener den vil pålægge vandforbrugerne udgifter som burde afholdes af kommunen. Ulla Larsen var inhabil og deltog ikke i sagens behandling. 5. Svendborg Havns organisation 4

07/13725 Beslutning om Svendborg Havns organisation. Svendborg Havn er i dag en kommunal selvstyrehavn, hvilket er at betragte som en selvstændig enhed i både økonomisk og opgavemæssigt henseende. Det følger af havneloven, at havnens midler skal være regnskabsmæssigt adskilt fra kommunen, og at havnen alene må varetage havnerelateret virksomhed. Baggrunden for drøftelserne om evt. overgang af Svendborg Havns organisation fra en kommunal selvstyrehavn til en kommunal havn er de ændrede forhold ved havnen. Der har i gennem de seneste år været en tendens til dalende havnerelateret virksomhed ved Svendborg Havn, hvilket til dels fremgår havnens godsomsætning, der er faldet til ca. 109.000 tons i 2007. Dette er således også baggrunden for at dele af de gamle havnearealer er udlagt til andre formål i rammelokalplan 349. Her tænkes på arealer ved Nordre Kaj og arealerne langs Jessens Mole. Svendborg Havns nuværende organisationsform vanskeliggør kommunens muligheder for at deltage i virkeliggørelsen af rammelokalplanen, idet havnen som kommunal selvstyrehavn alene må varetage havnerelateret formål. Det er på baggrund af ovenstående væsentlig, at Svendborg Kommune og Svendborg Havn vurderer, hvilke rammer der passer bedst til Svendborg havn i den aktuelle situation, herunder at der tages stilling til, hvorvidt Svendborg Havn bør overgå til en kommunal havn. Svendborg Havn kan efter byrådets beslutning overgå til en kommunal havn, idet den årlige godsomsætning er på under 0,5 mio. tons. Derimod er Svendborg Havn ikke i en situation, hvor havnen skal ændres til en kommunal havn, hvilket kun er tilfældet, såfremt havnen i 3 på hinanden følgende år samlet har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger. I det følgende beskrives kort de to organisationsformer, der begge er kommunale og omfattet af havnelovens regler. Der henvises i øvrigt til vedlagte notat, der beskriver fordele og ulemper ved de to organisationsformer, samt bemærkninger fra havnens administration. En kommunal selvstyrehavn er en selvstændig enhed med særskilt økonomi og bestyrelse, som alene må varetage havnerelaterede formål, mens en kommunal havn indgår som en del af den kommunale forvaltning uden adskillelse fra kommunens økonomi i øvrigt. De primære fordele ved at ændre Svendborg Havn til en kommunal havn er af planmæssige og økonomiske grunde. Herved kan havnen udfylde en mere nuanceret rolle, hvor havnen således ikke nødvendigvis alene skal opfylde havneformål, men dele af havnen, udvikles til rekreativt område med lystbådehavn, nye erhvervstyper, boliger, kultur og fritidsformål. Dette skal naturligvis ske med respekt af havnerelaterede virksomheder, således at man sikrer en havn, hvor der er plads til både havnerelaterede virksomheder og de øvrige formål. 5

Ved overgang til en kommunal havn indgår havnen som en integreret del af kommunens økonomi, hvor værdierne ikke er begrænset til havnerelaterede formål, men kan ligeledes anvendes til andre formål, som f.eks. etablering af busterminal, bibliotek, SG/DGI-hus eller indgå i byudviklingsselskaber. Set fra et havnesynspunkt vil en samlet økonomi have den svaghed, at havnen ikke længere har sikkerhed for, at der foretages de nødvendige investeringer i havnen. Heroverfor kan anføres det synspunkt, at havnen som kommunal havn reelt har større mulighed for at investere i havnen end som kommunal selvstyrehavn, hvor havnens indtægter mindst skal dække udgifterne. De primære ulemper ved en overgang til en kommunal havn er, at havnens forretningsområde/aktiviteter bliver mere afgrænset, og må formentlig ikke udfører drift af kraner og pakhuse. Svendborg Havn forestår dog på nuværende tidspunkt reelt ikke kran- og pakhusdrift, og der arbejdes pt. på finde løsninger, hvor krandrift varetages af private. Herudover vil havnen som en kommunal havn været omfattet af bekendtgørelse om offentligt udbud ved kommunens salg af fast ejendom. Administrationen anbefaler, at der træffes beslutning om, at Svendborg Havn overgår til en kommunal havn for at sikre de bedste rammer for udviklingen af Svendborg Havn. Ved overgang til en kommunal havn vil havnebestyrelsen falde bort. Opgaven kan herefter enten varetages af et af de stående udvalg eller ved at lave et nyt udvalg. Administrationen anbefaler, at en evt. overgang til en kommunal havn først sker med virkning fra næste byrådsperiode dvs. pr. 1. januar 2010, samt at placeringen af opgavevaretagelsen behandles på et senere tidspunkt i overensstemmelse med styrelseslovens regler. Havnebestyrelsen har på møde den 21. april 2008 besluttet, at anbefale, at der arbejdes videre med etablering af en kommunal havn senest 1. januar 2010. Havnebestyrelsen forudsætter, at muligheden for et aktivt havnerelateret erhverv fortsat tilgodeses. Havnens brugere inviteres til brugermøde torsdag den 15. maj 2008 kl. 19.00. Jørgen S. Lundsgaard (C) og Niels Høite Hansen (V) var fraværende. Lovgrundlag: En kommunal selvstyrehavn kan efter byrådets beslutning overgå til en kommunal havn, når havnen ikke længere er i en konkurrencesituation. En havn anses ikke længere for at være i konkurrence, når den har en årlig godsomsætning på under 0,5 mio. tons jfr. havnelovens 9 stk. 12. Administrationen indstiller, at Svendborg Havn senest pr. 1. januar 2010 overgår til en kommunal havn, 6

placeringen af opgavevaretagelsen af Svendborg Havn behandles inden 1. januar 2010 i overensstemmelse med styrelseslovens regler. Bilag: Fordele og ulemper ved ændring i havnens organisation Notat vedr. havnensorganisation Godomsætning for 2007 mv. Referat Brugermøde den 15/5 2008 Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 14-05-2008: Udvalget tilslutter sig Havnebestyrelsens indstilling. Beslutning i Økonomiudvalget den 10-06-2008: Jørgen Lundsgaard (C) stemte imod. Flemming Madsen (A) var fraværende. Punktet blev behandlet efter punkt 23. Enhedlisten fremsatte forslag om, at indstillingen blev tilføjet: "at overgangen til kommunal havn først vedtages endeligt efter at der er vedtaget en langsigtet strategiplan for erhvervshavnen som sikrer den fortsatte drift og sikrer de nødvendige investeringer, samt fastlægger hvilke arealer der reserveres til havnerelaterede formål". For forslaget stemte 3 (Ø, L, C) Imod forslaget stemte 24 Undlod 2 (Flemming Madsen og O). Man stemte herefter om indstillingen fra økonomiudvalget. For stemte 24 (V, A, B, F og T) Imod stenmte 5 (Ø, L, O, C og Flemming Madsen) 6. SAB - anmodning om tilladelse til låneoptagelse 08/19993 Byrådet skal godkende optagelse af lån i almene boligorganisationer. Svendborg Andels-Boligforening søger kommunens godkendelse til optagelse af realkreditlån i 5 af boligorganisationens afdelinger. Ansøgningen begrundes med behovet for udskiftning af døre og vinduer i afdelingerne. Økonomiafdelingen bemærker, at opgaven er afprøvet prismæssigt ved udbud i licitation, ligesom der er indhentet flere tilbud på finansieringen. Lejernes økonomiske interesse synes således at være tilgodeset. Omfanget af låneoptagelsen er beskrevet i boligorganisationens ansøgningsskrivelse, som bilægges dagsordenen. 7

Økonomiske konsekvenser: Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for kommunen, da boligorganisationen oplyser, at der ikke forventes krav om kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelsen. Lovgrundlag: Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. Det indstilles, at: byrådet godkender lånoptagelse som anført i boligorganisationens ansøgningsskrivelse. Bilag: Anmodning fra SAB om tilladelse til låneoptagelse Beslutning i Økonomiudvalget den 10-06-2008: Flemming Madsen (A) var fraværende. Godkendt. 7. Årsberetning for Børn- og Ungeudvalget 08/547 Årsberetning for Børn- og Ungeudvalget. Børn- og Ungeudvalget træffer afgørelse i sager vedr. børn og unge jf. lov om social service. Udvalget behandler således Familieafdelingens indstillinger vedr. børn og unge om: gennemførsel af undersøgelse lægelig undersøgelse og behandling foreløbige beslutninger anbringelse udenfor hjemmet opretholdelse af anbringelse ændring af opholdssted overvåget samvær brev- og telefonkontrol flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje 8

Udvalget har i 2007 behandlet 10 sager omhandlende 32 børn. Bilag vedr. udvalgets virksomhed i 2007 er vedlagt. Lovgrundlag: Lov om social service (Serviceloven) 58. Det indstilles, at: orientering om årsberetningen tages til efterretning. Bilag: Årsberetning 2007 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 09-06-2008: Taget til efterretning, idet årsberetningen i øvrigt forelægges for Byrådet. Taget til efterretning. 8. Godkendelse af regnskab for Fonden Svendborg Vandrerhjem og Feriecenter 07/28607 Godkendelse af regnskab for Fonden Svendborg Vandrerhjem og Feriecenter for 2007. Fra Fonden Svendborg Vandrerhjem og Feriecenter forelægger koncernregnskab for perioden 1. januar - 31. december 2007. Regnskabet udviser et overskud på kr. 188.528 kr. Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger. Administrationen indstiller, at regnskabet godkendes. Bilag: underskrevet regnskab 2007 Underskrevet revisionsprotokol Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Finn Olsen (B) var fraværende. 9

Godkendt. 9. Mærskgårdens Udbygning - revisionsberetning nr. 35 vedr. revision af regnskab for året 2007 07/52790 Beretning nr. 35 vedr. regnskab for året 2007. Fra Kommunernes Revision foreligger beretning nr. 35 vedrørende revision af regnskabet for året 2007. Materialet ligger på sagen. Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger. Administrationen anbefaler Socialudvalget at indstille til Økonomiudvalget, at beretningen godkendes. Beslutning i Socialudvalget den 04-06-2008: Masoum Moradi (F), Karen Strandhave (A) og Steen Gundertofte (V) var fraværende. Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. 10. Regnskabssag for almene boligorganisationer med forskudt regnskabsår 2006/2007 08/22961 10

Til Byrådets godkendelse foreligger regnskaber fra de almene boligorganisationer m.v. med udlejningsvirksomhed i Svendborg Kommune. Regnskaber for: Boligselskabet BSB Svendborg, Boligselskabet BSB Gudme, DAB Fyns SportsCollege, Boligselskabet L.A.B Fyn, Svendborg Erhvervsskoles Kollegier Ryttervej og Tværvej og Brimer-kollegierne der har aflagt regnskab for forskudt regnskabsår 2006/2007, er blevet gennemgået af Økonomiafdelingen og Juridisk Afdeling, som varetager tilsynsopgaven. Gennemgangen af regnskaber og revisionsprotokollater for boligorganisationerne med forskudt regnskabsår viser, sammenholdt med regnskabsåret før, at det generelt er blevet lettere for de almene boligorganisationer at sikre langsigtet økonomisk balance, da det samlede udbud af boliger ikke længere i samme grad overstiger den samlede efterspørgsel, selvom der fortsat er udlejningsproblemer i en række afdelinger. Tilsynet har kun i begrænset omfang haft anledning til at stille uddybende spørgsmål til boligorganisationernes regnskaber. Ungdomsboligorganisationerne, som i de senere år har været ramt af væsentlige tab som følge af lejeledighed, melder om udsigt til reducerede tab, da udlejningsprocenten generelt ses at være stigende. Det lader til, at CAMAkollegiernes salg af 124 ungdomsboliger til et andet formål har indvirket positivt på balancen i markedet. Flere af ungdomsboligorganisationerne vil i de kommende år være udfordret i forhold sikring af en høj udlejningsprocent og afvikling af opsamlede underskud. Tilsynet har afholdt et møde med Brimer-kollegierne, da boligorganisationen har overvejelser om evt. ombygning af en afdeling med udlejningsvanskeligheder. Da ombygningen betinger kommunens økonomiske deltagelse, er boligorganisationen orienteret om, hvilke forhold en konkret ansøgning til kommunen bør belyse, herunder om der er alternativer til en ombygning som kan forbedre udlejningssituationen. Svendborg Erhvervsskoles Kollegier Ryttervej og Tværvej har, i overensstemmelse med lovbekendtgørelsen om drift og tilsyn med ungdomsboliger, fremsendt budget for regnskabsåret 2008/2009 til Byrådets godkendelse. Budgettet indstilles til Byrådets godkendelse. Økonomiske konsekvenser: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Almenboligloven, Lovbekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. og Lovbekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger. Det indstilles, at: Byrådet godkender regnskaberne for 2006/2007 for Boligselskabet BSB Svendborg, Boligselskabet BSB Gudme, DAB Fyns SportsCollege, Boligselskabet L.A.B. Fyn, Svendborg 11

Erhvervsskoles Kollegier Ryttervej og Tværvej og Brimerkollegierne. Byrådet godkender budgettet for 2008/2009 for Svendborg Erhvervsskoles Kollegier Ryttervej og Tværvej. Bilag: Tilsynsnotat 20062007.DOC Landsbyggefonden om skema A.tif Ny vurdering af udgifter til renovering m.v. - Brimer Kollerigerne Vilkår for ansøgning til kommunen.doc Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. 11. Forslag fra Venstre om, at miljøgodkendelser til landbruget lægges ud af huset 08/3258 Venstre ønsker nedenstående optaget på udvalgets dagsorden: "Venstre vil hermed foreslå, at behandlingen af miljøgodkendelser til landbruget indtil videre foretages af eksternt firma. Vi ser det som meget vanskeligt at nedsætte sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser under de nuværende forhold med de personalemæssige ressourcer, som er til rådighed for dette område. Kommunen lever ikke op til den politiske målsætning på området gående på 3 uger til opklaring og 6 uger til sagsbehandling. Sagsbehandlingstiden er på tiden op til 4 år. Det er med dette forslag ligeledes hensigten, at forbedre de arbejdsmæssige forhold for afdelingens ansatte. Det er og bliver en utilfredsstillende situation for den enkelte ansatte at konstatere, at antallet af ikke behandlede sager til stadighed stiger til trods for en alt ofrende indsats i det daglige arbejde. Det er vor klare opfattelse, at vi er nødt til at reagere på denne problemstilling, også set i forhold til lanbrugserhvervet samt tilknyttede virksomheder, dyrevelfærd m.v. Venstre indstiller, at al behandling af miljøgodkendelser til landbruget suppleres med behandling eksternt indtil det tidspunkt, hvor behandlingstiden er bragt i overensstemmelse med den politiske målsætning, idet 12

målsætningen er, at sagspuklen kan være afviklet med udgangen af 2008." Administrationen fremlægger sagen til udvalgets drøftelse. Bilag: Pressebrev om behandlingen af husdyrsager.doc Fremme af sagsbehandling af husdyrsager.doc Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 16-06-2008: Det indstilles til Økonomiudvalget, at: der ansættes yderligere personaleressourcer, alternativt købes bistand via ekstern rådgivning, til at løse opgaven med godkendelse af husdyrbrug til at afvikle den pukkel af sager, der nu er i Svendborg, Langeland og Ærø Kommuner. Det er et politisk ønske, at sagspuklen er afviklet inden udgangen af 2008, ovenstående finansieres med det gebyr, der opkræves på landbrugssager og industrisager i Svendborg Kommune (forventet ca. 600.000 kr. i 2008), gebyrindtægten på landbrugssager og industrisager optages på budgettet for 2008 og fremadrettet under drift/løn til Miljø og Teknik, det samtidig oplyses, at staten har meddelt, at gebyropkrævningen til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse omlægges, så der forventes en mindreindtægt hertil på ca. 900.000 kr. i 2008, mindreindtægten på vandindvindingsgebyret forventes finansieret via vejkontoen (vintertjeneste) med henvisning til et mindre budgettræk i 1. halvår 2008 end budgetlagt. Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. 12. Forslag til arkitekturpolitik 07/28320 Der fremlægges forslag til arkitekturpolitik for Svendborg Kommune.Forslaget indeholder udfordringer, mål og konkrete initiativer til fremme af arkitektonisk kvalitet gennem kommunens forskellige roller i forhold til bygge- og anlægsaktivitet i såvel kommunalt som privat regi. 13

Arkitekturpolitikken indeholder forslag til holdningsprægede mål og initiativer inden for kommunens roller som planlæggende myndighed, byggemyndighed, bygeherrerollen, og som støttegiver. Desuden indeholder forslaget en række forslag til rollen som formidler af arkitektonisk kvalitet over for den private sektors interessenter. Der fremlægges en række initiativer til fremme af arkitektonisk kvalitet både inden for det kommunale regi og i det private regi, hvor det udelukende handler om holdningsbearbejdning. Det forudsættes, at udvalget løbendende - som udgangspunkt een gang hvert år - tager stilling til nye initiativer til fremme af arkiteknonisk kvalitet. Økonomiske konsekvenser: Forslaget udløser ikke umiddelbart udgiftskrævende aktiviteter, der kræver særlig bevilling, idet hovedideen i arkitekturpolitikken er, at arkitekturkvaliteten skal tænkes ind i alle projekter fra starten, uden at det i sig selv udløser øgede omkostninger. Lovgrundlag: Byggelovens 1 der bestemmer, at kommunen skal virke for fremme af arkitektonisk kvalitet i byggeriet. Direktionen anbefaler forslaget til godkendelse og oversendelse til behandling i Plan og Kulturudvalget, med beslutning om at administrationen udover arkitekturprisen skal gennemfører mindst to af de foreslåede formidlingsinitiativer inden 1. april 2009. Bilag: Arkitekturpolitik Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 16-06-2008: Indstilles, idet forslaget sendes til orientering i Kultur- og Planudvalget og oversendes til Økonomiudvalget. Bemærkninger fra udvalget om husdyrhold og energiforhold indgår i det videre forløb. Udvalget for Miljø og Tekniks bemærkning refererer til, at udbygning/udflytning af landbrug i det åbne land skal placeres og udformes med særlig omhu, da de kan ses over store afstande (ligesom andre store bygninger, vindmøller og trafikanlæg) jfr. side 5 i forslag til arkitekturpolitik. Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 23-06-2008: Indstilles til godkendelse. Christian Kaastrup (A) og Niels Høite Hansen (V) var fraværende. Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. 14

13. Langeland Kommunes Regulativ for husholdningsaffald 08/11415 Som led i det forpligtende samarbejde med Langeland Kommune skal Svendborg Kommune godkende Regulativ for husholdningsaffald for Langeland kommune. Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune besluttede på deres møde den 8. oktober 2007, at harmonisering af dagrenovationsområdet udskydes til 1. januar 2009. Langeland Kommune startede et samarbejde med Svendborg Kommune den 4. marts 2008 om udarbejdelse af en ny affaldsplan. Pga. tidsnød var der enighed om, at dele opgaven op i to halvdele, således at der først udarbejdes en dagrenovationsordning og et regulativ for husholdningsaffald, så der kan udarbejdes et udbudsmateriale og derefter den samlede affaldsplan. Regulativ for husholdningsaffald, med bilag 1 (bilag 2-9 udarbejdes senere) blev godkendt af Langelands Udvalg for Trafik, Teknik og Miljø den 20. maj 2008 og er sendt videre til Kommunalbestyrelsen. Det skal efterfølgende godkendes af Svendborg Byråd. Økonomiske konsekvenser: Beslutningen har ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Lov om forpligtende samarbejde. Lovbekendtgørelsen om miljøbeskyttelse nr. 1757 af 22. december 2006. Bekendtgørelse om affald nr. 1634 af 13. december 2006. Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at: Regulativet for husholdningsaffald godkendes. Bilag: Regulativ for husholdningsaffald fra Langeland Kommune Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 16-06-2008: Niels Høite Hansen (V) og Steen Gundertofte (V) var fraværende. Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Finn Olsen (B) var fraværende. 15

Godkendt. 14. Ny vejklassificering i Svendborg Kommune 08/23032 Godkendelse af principper for vejklassificering og forslag til nye vejkategorier. Efter sammenlægning af Gudme, Egebjerg og Svendborg og overtagelse af amtsvejene, er der behov for en ny vejklassificeringsplan, så vejene udgør en trafikal helhed for hele kommunen. Samtidig udgør flere af de tidligere amtsveje vigtige forbindelser på tværs af kommunegrænsen. Det er derfor specielt vigtigt, at disse veje har et så ensartet serviceniveau som muligt, dvs. en ensartet fremkommelighed og ensartet udformning og vedligeholdelsesstandard, herunder standard for vintertjeneste på tværs af kommunegrænsen. Formålet med vejklassificeringen, er at få et værktøj til brug for både planlægning af vejenes udbygning, herunder standard af vejene, tværsnit, cykelstier, vejbelysning mm. Ligeledes hastighedsplanlægning, trafiksikkerhedsplan, administration af vejadgange og driften af vejene, herunder vintertjeneste. Vejklassificeringen kan også anvendes til nedklassificering af mindre/blinde veje og vænger. Der foreslås følgende vejkategorier: Veje på landet:gennemfartsveje, fordelingsveje, lokalveje for tung trafik/gennemfartstrafik, lokalveje for busser/skoleveje, øvrige lokalveje. Veje i byer: Gennemfartsveje, fordelingsveje, øvrige trafikveje, lokalveje for tung trafik/gennemfartstrafik, lokalveje for busser/skoleveje, øvrige lokalveje og veje i bymidten. Ved udpegningen af vejklasserne er der taget udgangspunkt i de sammenlagte kommuners opdeling af vejnettet, kollektivbusnettet, tung trafik, trafik imellem bysamfundene, og princippet for max. afstand på 2½ km fra lokaltrafikområderne til nærmeste fordelingsvej eller gennemfartsvej, Vejklasseplanen skal justeres, når det nye vej- og stiregister foreligger. Vejklasseplanen bør tages op til revision med 5 års mellemrum. Økonomiske konsekvenser: Ingen bemærkninger. Lovgrundlag: 16

Vejloven og vejreglerne. Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at: de nævnte vejkategorier godkendes. Bilag: Vejklasseplan hele Svendborg Kommune Rev17-06-2008.pdf Vejklasseplan hele Svendborg Kommune rev.17-6-2008.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 16-06-2008: Indstilles, idet Nørregårdsvej, Stenstrup, ændres fra lokalvej til lavere vejklasse. Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. 15. Årsrapport 2007 Svendborg Kraftvarme 08/24171 Til godkendelse fremlægges udkast til Årsrapport 2007, specifikation til årsrapporten, selvangivelse for Gasmotordelen samt revisionsprotokollat. Ifølge aftalestyringen for Svendborg Kraftvarme er det besluttet at udarbejde årsregnskab efter varmeforsyningslovens og årsregnskabslovens bestemmelser. For at vise en klarere sammenhæng til Varmeforsyningsloven og budgettet indeholder Årsrapporten sammenhæng regnskab aflagt efter reglerne i varmeforsyningsloven. Den nye regnskabspraksis for 2007 bevirker, at årets resultat og egenkapital altid er lig med 0 kr. Samtidig er der indført to nye poster i regnskabet: "Midlertidige forskelle mellem værdiansættelsen efter årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven" og " Akkumuleret under/overdækning". Midlertidige forskelle udgør pr. 31.12.2007 tkr. 1.811. Akkumuleret underdækning udgjorde pr. 31.12.2007 12.025 tkr. mod forventet 15.142 t.kr. jvf. revideret budget for 2007 fastlagt i forbindelse med afslutning af varmetvisten. Hertil kommer 13.586 tkr. som følge af den gæld, der er overført fra gasmotoranlægget. Akkumuleret underdækning udgør herefter 25.611 tkr. ved udgangen af 2007. Af vigtige begivenheder i regnskabsåret 2007 kan nævnes, at der blev indgået aftale med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.A. om køb af gasmotoranlægget 17

pr. 1.7.2007 samt indgået forlig i sagen vedrørende betaling af varmetakster for 2001-2006. Vedr. sidstnævnte henvises nærmere til sag behandlet på møde i Udvalget for Miljø & Tekniks den 30. oktober 2007. Årsrapporten mv. er udarbejdet af Revisionsfirmaet KPMG. Det skal bemærkes, at selvangivelsen for Gasmotordelen, der vedrører perioden 1.1. til 30.6.2007, er indsendt til SKAT p.g.a. selvangivelsesfristen. KPMG oplyser, at revisionen af årsrapporten ikke har givet anledning til kritiske bemærkninger. Økonomiske konsekvenser: Der er ingen økonomiske konsekvenser. Lovgrundlag: Årsregnskabsloven. Varmeforsyningsloven. Direktionen anbefaler til oversendelse til økonomiudvalget, at godkende årsrapport 2007 med specifikationer og revisionsprotokollat samt skattepligtig indkomst for Svendborg Kraftvarme. Bilag: Bilag selvangivelse 2007.tif.TIF Svendborg Kraftvarme, specifikationer til årsrapport 2007, underskrevet.msg.pdf Svendborg Kraftvarme, årsrapport 2007, underskrevet.msg.pdf Svendborg Kraftvarme, underskreven protokol.msg.pdf resultatforklaring mellem R07 og B07 Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 16-06-2008: Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. 16. Risikobaseret dimensionering - og nye serviceniveauer for Redningsberedskabet, jf. ny dimensioneringsbekendtgørelse af 1. september 2005, gældende fra 1. september 2007, med bemærkninger fra Beredskabsstyrelsen 08/24232 Den udarbejdede risikobaserede dimensioneringsplan har været sent til udtalelse hos Beredskabsstyrelsen, der konkluderer, at det fremsendte 18

planforslag lever op til kravene i bekendtgørelsen og som sådan kan godkendes. Der er i forhold til den forelagte plan ved Beredskabskommissionens møde den 1. august 2007 ikke ændringer i dimensioneringen af beredskabet, men Beredskabsstyrelsen ønsker som anbefalinger forskellige forhold indarbejdet i planen i en senere revision. Redningsberedskabet vil forsøge at opfylde nedennævnte forhold ved rettelser i løbet af foråret 2008. I hovedtræk, se vedlagte bilag: Beskrivelse af den eksisterende forebyggelsesindsats suppleret med en opgørelse over ressourceforbruget. Udarbejdelse af en konklusion på kapacitetsanalysen, således, at der tilvejebringes en større sammenhæng mellem scenarieanalyser og oplæg til serviceniveau. Samt angive forebyggelsesønsker i alle scenariebeskrivelser. Succeskriterier suppleres med beregning af ressourcebehov, der fremadrettet er nødvendig for gennemførelse af forebyggelsestiltagene. Beskrivelse af hvordan beredskabet koordinerer sager med planmyndighederne i relation til brand- og eksplosionsfarlige virksomheder. Vedr. det uddannelsesmæssige område, at der synliggøres sammenhæng mellem kompetencebehov og opgaver særligt på det forebyggende område. Det sikres, at det permanente brandmandskab på øerne, herunder ledere, samt det supplerende brandmandskab, som tilføres fra fastlandet, har en uddannelse, der modsvarer de indsatsopgaver, som dette beredskab pålægges at varetage. Forhold vedr. indsatsledelse for Gudme hjælpeberedskabsstationen, hvor holdlederen fungerer som indsatsleder indtil den vagthavende indsatsleder kan nå frem fra Svendborg området. (Falck oplyser, at de uddannelsesmæssige forhold for holdlederne i Gudme er opfyldt i løbet af foråret 2008) Vedr. ikrafttrædelse og overgangsperiode: Ikrafttræden 1. september 2005 Nuværende bekendtgørelse ophæves 28. juni 2008 (Ændring fra 31. august 2007) I overgangsperioden 1. september 2005 28. juni 2008 har den nuværende bekendtgørelse virkning indtil det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har indsendt plan til Beredskabsstyrelsen Da planen har været indsendt til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og vurderet, at den lever op til 19

bekendtgørelsen, er visse ændringer administrativt indført pr. 1. september 2007. Plan skal være indsendt senest den 28. juni 2008 med Byrådets godkendelse. Økonomiske konsekvenser: Som følge af ovennævnte lovændringer er bloktilskuddene tilgået kommunen for, at udarbejde den nye risikobaserede dimensionering og er ikke kommet til udbetaling til Redningsberedskabet, da de ligger under bagatelgrænsen. Fremtidsperspektiv: Ved udvidelse af Svendborg by med bl.a. Tankefuldprojektet, flere steder med tættere industri og hvis kommunens i alt får over 60.000 indbyggere skal risikovurderingen igen tages op. Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget for efterfølgende godkendelse i Byrådet og henviser til beslutningerne i Beredskabskommissionens møde den 1. august pkt. 1. Administrationen vurderer, at der p.t. ikke vil være behov for at udvide serviceniveauet, Der analyseres løbende for forbedringer i den risikobaserede dimensionering. Næste revision vedr. materielmæssige ressourcer vurderes når indbyggerantallet i kommunen runder 60.000 eller hvis Falck ikke er i stand til at skaffe det fornødne personale til Gudme hjælpeberedskabsstationen. I den anledning vurderes samtidig om materielmæssige ressourcer kan erstattes af mere personale til bæredygtige forebyggende tiltag. Sagen forelægges til drøftelse i Udvalget for Miljø og Teknik. Bilag: Svendborg Kommunes skrivelse til Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsens udtalelse om risikobaseret dimensionering Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 16-06-2008: Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. 20

17. Havnekran 08/9717 Godkendelse af lån til køb af kran. På Havnebestyrelsens møde den 11. marts 2008 blev problematikker vedr. den store havnekran behandlet. Havnebestyrelsen besluttede, at der af økonomiske grunde ikke skulle købes en kran, men at alternative muligheder for anskaffelse af en moderne kran skulle undersøges. Der blev redegjort for, at det er vanskeligt at finde realistiske samarbejdspartnere. Det har efterfølgende vist sig at være tilfældet. Det er derfor ikke muligt for administrationen at anvise en alternativ mulighed. Havnen har siden den 3. marts 2008 løst losseopgaverne ved at leje kraner. På trods af, at havnen har kunnet undgå transportudgifter og dermed opnået usædvanlige gunstig lejebetingelse, har ordningen været økonomisk uacceptabel. Det må i fremtiden forventes, at der skal betales transportomkostninger ved hver kranopgave, idet kranleverandøren nu har trukket sin kran hjem til andre opgaver. Dette vil medføre et underskud pr. kornskib på ca. 20-25.000 kr. Indkøb af brugt kran Havneadministrationen har igen undersøgt markedet for brugte og nye kraner. Administrationen finder følgende tilbud fra AMN Trading mest passende til de opgaver, der skal løses på Svendborg Havn. En kran af samme type og størrelse blev i øvrigt anvendt ved det sidste træpilleskib til alles meget store tilfredshed. Sennebogen 835M Special Årgang 2004 Timetal 7843 3 måneders 100% garanti dækkende alene motor, hydraulikpumper og transmissionsdele leveret klargjort med udført service og 12 mdr. eftersyn, igangsætning og oplæring af kranfører i forbindelse med losning af første skib i Svendborg. Pris inkl. ny krog eksl. grabber 1.980.000 kr. Pris 3 m³ grab 220.000 kr. Pris 2,2 m³ grab (evt. muligt at skaffe brugt grab) 200.000 kr. Investering i alt 2.400.000 kr. Leveringstid ca. 1 uge, mens der er 8 ugers levering på grabber. Kolding Havn har tilbudt at udlåne en grab i venteperioden. Årlige vedligeholdelsesudgifter anslås til 50.000 kr. Det anses som sandsynligt, at havnen kan fastholde træpillekunden. Krandrift i kommunal havn Det er ikke helt klart om en kommunal havn må drive krandrift. Danske Havne er af den opfattelse, at Svendborg Havn godt kan fortsætte med krandrift som kommunal havn, i lighed med mange andre kommunale havne. Jfr. havnelovens 8 skal den kommunale havn forestå anlæg og drift af havneinfrastrukturen. Dette fortolkes således, at opgavevaretagelse, 21

primært som offentligt anlæg og service til brug for borgerens aktiviteter, herunder færger og godstrafik i mindre omfang. Kravet om, at indtægter mindst skal dække udgifter i kommunale selvstyrerhavne gælder ikke for kommunale havne. Kommunalhavnen indgår som en integreret del af kommunens økonomi, hvilket indebærer, at kommunen kan afholde udgifter til havnens drift og anlæg. Modsvarende er det tidligere oplyst fra ministeriet, at en kommunal havn ikke må stå for krandriften. Økonomiske konsekvenser: En investering i en brugt kran til i alt 2,4 mio. kr. kan lånefinansieres over 25 år til en fast rente på pt. 5,3%, hvilket giver en årlig låneydelse på 176.000 kr. Herudover forventes årlige direkte driftsudgifter excl. løn at udgøre 100.000 kr. (vedligeholdelse og brændstof), hvilket ved et forventet årligt kørselsforbrug på 300 timer giver en intern timepris på i alt 920 kr. Timeprisen ved leje af kran excl. løn udgør 1.100 kr., hertil skal så lægges en transportudgift på ca. 18.000 kr. pr. opgave. Hvis en gennemsnitlig opgave er 12 timers kørsel, da skal der tillægges 18.000 kr./12 = 1.500 kr. pr. time ved indlejning. Timeprisen ved indlejning bliver således ca. 2.500 kr. Administrationen indstiller, at Havnebestyrelsen tager stilling til, om der skal anskaffes en kran. Bilag: Krandrift ved organisationsændring Beslutning i Havnebestyrelsen den 09-06-2008: Den beskrevne kran incl. krog og grab til 2,4 mio kr. købes. Det indstilles, at købet finansieres ved optagelse af 25-årigt lån. Niels Høite Hansen (V) var fraværende. Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. 18. Endelig vedtagelse af Lokalplanforslag nr. 519 og tillæg nr. 5.10 til kommuneplanen for et rekreativt- og fritidsområde ved Sørupvej (hundetræningsbane). 07/33204 22

Endelig vedtagelse af Lokalplanforslag nr. 519 og tillæg nr. 5.10 til kommuneplanen for et rekreativt- og fritidsområde ved Sørupvej (hundetræningsbane). Forslag til lokalplanforslag nr. 519 og tillæg nr. 5.10 til kommuneplanen for et rekreativt- og fritidsområde ved Sørupvej (hundetræningsbane) har været offentliggjort i 8 uger og miljøscreening i 4 uger. Der er ikke modtaget indsigelser til kommuneplantillæg eller miljøscreening. Der er modtaget 3 indsigelser til lokalplanforslaget: 1. Vejdirektoratet bemærker, at lokalplanforslaget indeholder en række bestemmelser, der bl.a. tilgodeser interesser knyttet til trafikafviklingen og trafiksikkerheden på det overordnede vejnet, Svendborg-motorvejen og Ring Nord. For god ordens skyld bemærkes, at eventuelle krav om støjdæmpning i henhold til lokalplanbestemmelse, bygningsreglement eller anden lovgivning er Vejdirektoratet uvedkommende som vejbestyrelse for de nærliggende hovedlandeveje. I lokalplanforslagets 5 foreslås medtaget 2 nye paragraffer, som indeholder oplysning om byggelinjer og adgangsbegrænsning langs de 2 hovedlandeveje. Vejdirektoratet har bemærket, at der i lokalplanforslaget ikke er oplysning om skiltning og reklamering i lokalplanområdet, herunder skiltning vendt mod det statslige vejnet eller mod trafikanter på det statslige vejnet. Administration af Naturbeskyttelseslovens 21 (forbud mod skiltning, flagning m.m. i det åbne land) er uddelegeret til Vejdirektoratet for så vidt angår hovedlandevejene. Bestemmelserne vedr. skiltning, reklamer m.v. i det åbne land findes i Naturbeskyttelseslovens 21 (Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007) og den tilhørende bekendtgørelse: Bekendtgørelse om opsætning af mindre oplysningsskilte i erhvervsområder og reklamer på idrætsanlæg m.v. i det åbne land, (Bekendtgørelse 1328 af 11. december 2006). Af den tilhørende bekendtgørelse 1328 af 11. december 2006, fremgår det bl.a., at skilte, som nævnt i bekendtgørelsens 4 og 5, ikke må opsættes på støjvolde og lignende eller langs motorveje og motortrafikveje, hvor der ikke er bymæssig bebyggelse og skiltene må ikke være vendt eller henvendt mod motorvej eller motortrafikvej. Ad.1: Følgende præciseringer af bestemmelserne foreslås indarbejdet: 5.5 Følgende byggelinjer er pålagt/pålægges i henhold til vejlovens 34 - ved Svendborgmotorvej, Rute 9: 50 m fra vejmidte. Såfremt en bebyggelse mv. ikke opføres med jordlinjen i fremtidig vejhøjde, må den ikke uden Vejdirektoratets samtykke opføres i byggelinjen,men skal rykkes så meget længere tilbage, som svarer til 2 gange højdeforskellen foruden den fornødne bredde til passage, mindst 1 meter. - ved frakørselsrampe: 25 m fra venstre kørebanelinje. Såfremt en bebyggelse mv. ikke opføres med jordlinjen i fremtidig vejhøjde, må den ikke uden Vejdirektoratets samtykke opføres i byggelinjen, men skal rykkes så meget længere tilbage, som 23

svarer til 2 gange højdeforskellen foruden den fornødne bredde til passage, mindst 1 meter. - ved Ring Nord, Rute 44: 30 m fra vejmidte, inkl. skråningstillæg Der må ikke opstilles faste anlæg indenfor byggelinjebelagt areal. 5.6 Der er fastsat særlige adgangsbestemmelser langs Svendborgmotorvejen og langs Ring Nord. Det medfører, at der ikke må oprettes adgang for hverken gående eller kørende færdsel til Svendborgmotorvejen, Rute 9 eller til Ring Nord, Rute 44. 9.7 Der må i delområde 2 ikke opstilles lys, dog undtaget 3 master af max 6 m som vinterbelysning af mindre træningsområde. Masterne skal opstilles således, at lyskilden ikke generer motorvejstrafikken, trafikken på Ring Nord, og at den ikke er til gene for naboer. Lysarmaturen skal sikres med afskærmet og nedadvendt belysning. Der foreslås tilføjet i redegørelsen s.7 under afsnittet Naturbeskyttelsesinteresser: Administration af Naturbeskyttelseslovens 21 (forbud mod skiltning, flagning, m.m. i det åbne land) er uddelegeret til Vejdirektoratet for så vidt angår hovedlandevejene. Bestemmelserne vedr. skiltning, reklamer m.v. i det åbne land findes i Naturbeskyttelseslovens 21 (Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007) og den tilhørende bekendtgørelse: Bekendtgørelse om opsætning af mindre oplysningsskilte i erhvervsområder og reklamer på idrætsanlæg m.v. i det åbne land, (Bekendtgørelse 1328 af 11. december 2006). Af den tilhørende bekendtgørelse 1328 af 11. december 2006, fremgår det bl.a., at skilte, som nævnt i bekendtgørelsens 4 og 5, ikke må opsættes på støjvolde og lignende eller langs motorveje og motortrafikveje, hvor der ikke er bymæssig bebyggelse og skiltene må ikke være vendt eller henvendt mod motorvej eller motortrafikvej. 2. Sørup Landsbylaug v. Harald Rothe, Sørup Kirkevej 3, 5700 Svendborg byder principielt hundetræningsbanen velkommen til Sørup under forudsætning af at deres begrundede bemærkninger tages til følge. Særligt gøres der indsigelse mod og foreslås a) - at der fastsættes begrænsninger på anvendelsen af klubhus, således at dette ikke kan bruges/udlejes til private fester b) -en præcisering af hvilke aktiviteter der ud over hundetræning kan finde sted på området c) - at klubhus og parkering flyttes længere væk fra beboelser da den foreslåede skovplantning ikke skønnes at støjdæmpe tilstrækkeligt d) - at evt. trådbokse for hunde kun bør kunne opstilles NØ for klubhus e) - at der gennemføres trafikdæmpende foranstaltninger til dæmpning af den samlede trafik gennem Sørup fra både hundetræningsbane men især til og fra golfklubben. Indsigelserne besvares således: Ad. 2 a: Foreslås delvist imødekommet. Lokalplanens bestemmelser kan ikke regulere driftsmæssige forhold. Det vil efterfølgende ske i forbindelse med udarbejdelse af lejekontrakt. Fritidsafdelingen oplyser, at det er almindelig kutyme at kontrakter ikke giver mulighed for at klubber kan udleje til private fester mv. Ad. 2b: Foreslås ikke imødekommet. Der er ikke aktuelle planer om andre fritidsaktiviteter på arealet. Lokalplanens anvendelsesbestemmelse er givet en rummelighed for rekreative aktiviteter, således at kommende nye men i dag ubekendte fritidsaktiviteter, kan indpasses i området. Det er en 24

forudsætning at nye aktiviteter kan overholde gældende støjkrav. Eksempelvis kan motorsport og skydebaner på forhånd udelukkes, da de ikke vil kunne opfylde gældende krav til støjdæmpning i forhold til områdets boliger. Ad. 2 c: Foreslås delvist imødekommet, for så vidt at planen allerede giver mulighed for at placere aktiviteterne og klubhus i byggefelt således at terrænforholdene udnyttes støjreducerende ift. boliger i området. Den planlagte beplantning har ingen nævneværdig støjdæmpende virkning, hvilket heller ikke har indgået i overvejelserne. Beplantningen har alene afskærmende og naturforbedrende virkning. I forbindelse med de detaljerede anlægs- og byggeplaner for vej, parkering og klubhus vil der i videst mulig omfang tages hensyn til udnyttelse af stedets terræn således at der kan ske udgravning og overskydende jord kan udnyttes til jordvold mod vest med efterfølgende beplantning etc. Ad. 2.d: Foreslås delvist imødekommet, idet Fritidsafdelingen anmodes om at medtage dette hensyn i kontraktbetingelserne for arealets driftsbetingelser. Ad, 2 e: Foreslås delvist imødekommet med henvisning til trafikafdelingens tidligere løfter om iværksættelse af initiativer for Sørupområdet som helhed. I forbindelse med den foroffentlige høring forud for lokalplanens udarbejdelse har trafikafdelingen besvaret spørgsmål og forslag fra landsbylauget således Når motorvejen åbnes for trafik i 2009, vil Sørupvej blive lukket ved A9. Så vil der ikke blive noget gennemkørende trafik og trailerkørsel til genbrugspladsen, og dermed ikke noget trafik, som ikke har ærinde i Sørup. Tilbage er trafik til golfbanen og til ny træningsbane for hunde (lokalplanforslag 519), foruden lokal trafik. Med hensyn til trafikken til golfbanen, er det undersøgt hvilken vej www.krak.dk og www.degulesider.dk anbefaler fra forskellige destinationer i Danmark. Alle rutevalg gik ad statsvejen Fåborgvej og over Sørup Kirkevej til Tordensgårdevej. Rutevalg, som de forskellige elektroniske navigatorer i bilerne foretager, har kommunen ingen indflydelse på. Det er rigtigt, at der vejvises til golfbanen fra kommunevejen Fåborgvej via Sørupvej. Denne vejvisning vil kommunen fjerne, da den ikke har nogen praktisk betydning. Den fremtidige skiltning til golfbanen, når motorvejen bliver ført til Svendborg i 2009 tages op med Vejdirektoratet. Trafikkens størrelse til hundetræningsbanen kan der ikke eksakt siges noget om. Der er ca. 250 medlemmer. Vi ved at den nuværende hundetræningsbane højst bliver benyttet af en halv snes hunde med trænere ad gangen. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til skiltning til hundetræningsbanen, men den mest logiske vej vil være fra kommunevejen Fåborgvej via Sørupvej. Trafikafdelingen forventer, at trafikken vil blive meget mindre, når motorvejen bliver åbnet, og at det i sig selv vil forbedre trafiksikkerheden i området. Der vil blive foretage hastighedsmålinger i området, når motorvejen har lukket Sørupvej. Følgende foreslås tilføjet i lokalplanens redegørelse i nyt afsnit s. 7 Trafikforhold Når motorvejen åbnes for trafik i 2009, vil Sørupvej blive lukket ved A9. Så vil der ikke blive noget gennemkørende trafik og trailerkørsel til genbrugspladsen, og dermed ikke noget trafik, som ikke har ærinde i Sørup. Trafikkens størrelse til hundetræningsbanen kan der ikke eksakt siges noget om. Der er ca. 250 medlemmer. Vi ved at den nuværende hundetræningsbane højst bliver benyttet af en halv snes hunde med trænere ad gangen. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til 25

skiltning til hundetræningsbanen, men den mest logiske vej vil være fra kommunevejen Fåborgvej via Sørupvej. Trafikafdelingen forventer, at trafikken vil blive meget mindre, når motorvejen bliver åbnet, og at det i sig selv vil forbedre trafiksikkerheden i området. Der vil blive foretage hastighedsmålinger i området, når motorvejen har lukket Sørupvej. 3. Lars Jensen, Sørupvej 38A, 5700 Svendborg bemærker, at han ingen indvindinger har mod det påtænkte udlæg af areal til rekreative- og fritidsformål til erstatning for det inddragne offentlige areal ved Fåborgvej, hvor hundetræningsklubben har holdt til. Lokalplanen indeholder bestemmelser til placering af klubhus inde på arealet til minimering af støj fra hundegøen. Indsigelsen går på den stærkt forøgede trafik på Sørupvej, som vil gøre det uudholdeligt at opholde sig i haverne lige ud til Sørupvej ligesom der frygtes for trafiksikkerheden, idet der ikke er fortove for gående. Adgangen til området foreslås derfor etableret fra Ring Nord i lokalplanområdets sydlige del. Forslaget foreslås ikke imødekommet med den begrundelse, at denne mulighed allerede har været undersøgt. Det er ikke muligt at etablere en vejadgang fra Ring Nord, da vejdirektoratet har fastsat særlige adgangsbestemmelser langs Svendborgmotorvejen og langs Ring Nord. Der må ikke oprettes adgang for hverken gående eller kørende færdsel til Svendborgmotorvejen, Rute 9 eller til Ring Nord, Rute 44. Der henvises i øvrigt til trafikafdelingens vurdering om den fremtidige trafik på Sørupvej efter Sørupvejs lukning ved motorvejen/a-9 og med etablering af hundetræningsbanen. Med hensyn til den fremtidige trafikmængde på Sørupvej henvises til besvarelsen under pkt. ad.2 e. Økonomiske konsekvenser: Arealopkøb finansieres gennem salg af det fraflyttede kommunale rekreative areal på Fåborgvej 32, som hidtil har tjent til hundetræningsformål mm. Det fraflyttede område påtænkes delvist at overgår til byformål med byggemulighed. Lovgrundlag: Planloven. Administrationen indstiller, at kommuneplantillæg og lokalplan fremsendes til byrådet med anbefaling om endelig vedtagelse med de foreslåede ændringer til lokalplanen og forslag til besvarelse af indsigelser, der ikke imødekommes. Bilag: Indsigelse til lokalplan 519 Indsigelse fra Vejdirektoratet_ LP 519.pdf Indsigelse - Lars Jensen Sørupvej 38A Kortbilag til indsigelse fra Lars Jensen til p519.pdf Endelig vedtagelse LP-519 23. juni08.2.pdf Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 23-06-2008: 26

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. 19. Forslag til lokalplan nr. 518 for et offentligt område ved SIMAC til offentlig fremlæggelse 07/40757 Godkendelse af forslag til lokalplan nr. 518 for et offentligt område ved SIMAC til offentlig fremlæggelse i 8 uger. Det er d. 5. 12.2007 besluttet i udvalget for Kultur og Planlægning, at der skal udarbejdes lokalplan for udbygningen af SIMAC. Den selvejende institution SIMAC, som er landets største maritime uddannelsesinstitution inden for skibsfører-, skibsofficers- og maskinmesteruddannelsen, ønsker mulighed for at kunne udvide og modernisere sine faciliteter. Svendborg Kommune er, som ejer af området og bygninger, positivt indstillet over for at fremtidssikre de maritime uddannelser på stedet ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Med lokalplanforslagets godkendelse aflyses lokalplan nr. 004.264. Lokalplanområdet er udvidet med ejendommen Graaesvej 25, som er opkøbt af Simac. Lokalplanforslaget sikrer at uddannelsesinstitutionen kan leve op til nutidens standard til undervisningsfaciliteter gennem ombygning af undervisningslokaler, kantine etc. Der gives mulighed for i et mere rummeligt byggefelt at bygge en overdækket atriumgård syd for de eksisterende bygninger. Atriumgården åbner mulighed for at skabe bedre opholdsrum, bedre interne forbindelseslinier samt en åben tagterrasse i tilknytning til kantinen. Antallet af årsstuderende, undervisere og personale forventes at stige fra de nuværende ca. 500 til ca. 750. Simac har erhvervet beboelsesejendommen Graaesvej 25, som på kort sigt tænkes anvendt til gæsteforelæsere, grupperum for studerende og for administration. På længere sigt kan ejendommen tænkes nedrevet for at give forbedrede adgangsforhold og en mere attraktiv forplads og hovedindgang. Lokalplanområdets anvendelse fastholdes til offentlige formål såsom skole-, institutions- og klubvirksomhed. Der sikres mulighed for udbygning inden for angivne byggefelter med en maksimal bebyggelsesprocent på 140 svarende til ca. 3000 etagemeter ( heraf udgør atriumgård ca. 1200 m2). Bebyggelsen må max opføres i 3½ etage, dog kun 2 etager på Graaesvej 25 svarende til naboejendommene. Der stilles krav om tilpasning af materialer til eksisterende bebyggelse i facade og tagmaterialer samt krav om 27

fastholdelse af eksisterende "kommandobros" visuelle fremtrædende på en bastion. Der sikres arealer til fremtidig parkeringsarealer for Simac i overensstemmelse med kommunens parkeringsnormer for undervisning og at dette kan ske i takt med behovet. Der sikres ligeledes plads til parkering for kolonihaveforeningen Christianshøj samt for Svendborg Søfartsskole. Som forudsætning for nybyggeri af overdækket atriumgård skal der sikres en brandvej øst om SIMAC til bygningernes nordside, som giver tilkørselsmulighed for stigevogn. Eksisterende stiforbindelser i området opretholdes. I forbindelse med lokalplanens udarbejdelse er der i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget en miljøscreening af planerne. Kommunen har vurderet, at realiseringen af byggeplanerne ikke vil skabe væsentlige miljøgener. Der foretages derfor ikke yderligere miljøvurdering. Der er foretaget en beregning af fremtidig trafikstøjbelastning af beboelser på Graaesvej, som viser, at der ikke vil ske en overskridelse af gældende grænseværdier for trafikstøj. Lovgrundlag: Planloven. Administrationen indstiller, at: lokalplanforslag nr. 518 fremsendes til byrådet med anbefaling af, at planen offentliggøres i 8 uger. Det foreslås, at der afholdes borgermøde den 12. august 2008 kl. 19.00 på SIMAC. Bilag: Lokalplanforslag 518 Simac_offentliggørelse.pdf Miljøscreening af simac.doc Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 23-06-2008: Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Indstilles til offentlig fremlæggelse. Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. 20. Lokalplanforslag nr. 526 for et område med genbrugsplads & erhverv ved Odensevej i Svendborg og tillæg nr. 5.14 til kommuneplanen. 28

07/54219 Godkendelse af forslag til tillæg nr. 5.14 til Svendborg Kommuneplan 2005-2017 og lokalplanforslag nr. 526 for område med genbrugsplads og erhverv sendes til offentliggørelse i 8 uger. I forbindelse med lokalplanforslaget er der foretaget miljøscreening som har vurderet det nødvendigt med en egentlig miljøvurdering. På baggrund af Udvalget for Kultur og Planlægnings principbeslutning den 17. januar 2007 er der nu udarbejdet forslag til lokalplan ledsaget af Miljøvurdering. Da der ikke er overensstemmelse mellem lokalplanforslaget og kommuneplanens arealudlæg og rammebestemmelser for rammeområde E10 og D12, er der sideløbende med denne lokalplan udarbejdet et kommuneplantillæg 5.14 til kommuneplan 1999-2010 for Svendborg Kommune. Kommuneplantillægget skal sikre, at der udlægges areal til erhvervsområde og genbrugsstation i rammeområde E10. En del af rammeområde E10 overføres fra offentlige formål til erhvervsområde, og resten overføres fra offentlige formål til offentligt rekreativt område. Kommuneplantillægget har ligeledes til formål at justere ramme D12, således at den fremover afgrænses af motorvejen. For rammeområde E13, delområde 3, gælder at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 40% for området under ét. Højden af bygningerne må ikke overstige 12 meter og der tillades begrænset mulighed for erhverv. Justeringerne er i overensstemmelse med hovedstrukturen i kommuneplanen. Der er sket en underinddeling af området der tilgodeser zonering og disposition. Lokalplanen har til formål at sikre, at området kan anvendes til genbrugsstation og erhverv med henholdsvis erhverv i miljøklasse 1-3 og mindre virksomheder i miljøklasse 2-3. Lokalplanen skal ligeledes sikre, at der skabes en arkitektonisk helhed i området, således at der kan skabes en præsentabel ankomst til Svendborg. Af samme årsag udlægges arealet i forskellige delområder med forskellige bebyggelsesprocenter, krav til dimensioner, placering, skilte, belysning, udearealer og materialer. Eksempelvis er der i delområde 2, ud mod motorvejen, ved hjælp af lokalplanens bestemmelser ikke givet plads til oplag på udearealerne. Lokalplanen skal ligeledes sikre, at der sker en zonering i området, således at fremtidige miljøkonflikter kan undgås. Der sikres vejadgang fra rundkørslen ved Heldagervej/Odensevej. Der er givet mulighed for at lave stiforbindelser ind på området i henholdsvis den nordlige og sydlige del af området. Areal til parkeringspladser etableres i takt med udbygningen på den enkelte lodsejers matrikel. 29

Miljøvurdering Sideløbende med lokalplanen er der udarbejdet en miljøvurdering i henhold til Lov om Miljøvurdering. De væsentligste problemstillinger der er undersøgt er støj fra andre anlæg, såsom skydebane og motorvej, samt påvirkning af beskyttede naturtyper, dyrearter mm. Undersøgelsen har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i udbygningsplanerne for erhvervsområdet. Det er vurderet at 2 vandhuller er 3 beskyttet. Begge lokaliteter er indpasset og sikret i lokalplanen. Økonomiske konsekvenser: Ingen økonomiske konsekvenser i forhold til lokalplan. Lovgrundlag: Lov om Planlægning. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Administrationen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at forslag nr. 526 og tillæg nr. 5.14 godkendes til udsendelse i offentlig høring i 8 uger, ledsaget af miljørapport. Bilag: lokalplan 526_040608.pdf Miljørapport 04.06.08.pdf Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 23-06-2008: Forslaget udsendes i høring med følgende tilføjelser: Der etableres cykelsti eller cykelbane langs fordelingsvej fra rundkørsel. Genbrugspladsen afskærmes med vold eller beplantning. Side 19, 2. spalte ændres til 9.12 Der kan opstilles 1 flagstang pr. grund. Flagstangen skal placeres indenfor det befæstede areal. På side 20, 1. spalte tilføjes i 9.14 Der må kun skiltes med firmanavn og/eller logo som primær skiltning. I afsnit angående skiltebelysning tilføjes: Belysning Skiltebelysning skal være konstant og ikke til gene for naboer og trafikanter. Skiltebelysning skal ske ved indirekte belysning. Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Indstilles til offentlig fremlæggelse. Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. 30

21. FC Svendborg - Anvendelse af logo 08/25006 FC Svendborg - Ansøgning om anvendelse af kommunens logo på spillertøj. Svendborg Forenede Boldklubber Elite (1. holdet) skifter med den kommende sæson navn til FC Svendborg. I den forbindelse anmoder klubben om, at måtte anvende Svendborg Kommunes logo på de nye spillerdragter. Baggrunden er bl.a., at FC-Svendborg med oprykningen til 2. division ønsker at skabe en ny og markant profil omkring 1. holdet, og samtidig ønsker klubben at profilere Svendborg Kommune som Idrætskommune. Administrationen indstiller, at: FC-Svendborg gives mulighed for at anvende Svendborg Kommunes logo på spillerdragten. Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 23-06-2008: Indstilles til Økonomiudvalget med henblik på at afklare i hvilke sammenhænge kommunens logo må anvendes. Christian Kaastrup (A) og Niels Høite Hansen (V) var fraværende. Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Økonomiudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes, og at evt. andre lignende anmodninger behandles på baggrund af udarbejdede retningslinier. Liste F ønsker, at der på forhånd opstilles kriterier for anvendelse af byvåbenet. Liste T ønsker ligeledes, at der på forhånd er indgået aftale med øvrige fodboldklubber. Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. Liste T kunne ikke godkende indstillingen, idet man i stedet ønskede, at kommunens logo ikke kunne anvendes af andre før der er udarbejdet retningslinjer for brugen. FC Svendborg opfordres til inden fornyet ansøgning af sikre, at forslaget har været drøftet i de fælles samarbejdsorganer: Fodboldrådet og SIS. Liste F kunne ligeldes ikke godkende instillingen, idet man tilsluttede sig liste T s afvigende synspunkt. 22. Kulturhus Svendborg Borgerforeningen 08/5030 31

Beslutning om godkendelse af 1. Hovedprincipper for ombygning og renovering af den nuværende Borgerforening 2. Budget for for Kulturhus Svendborg Borgerforeningen, 3. Vedtægter for Kulturhus Svendborg Borgerforeningen 4. Overdragelse af bygning og arealer 5. Det kommunale økonomiske engagement i forhold til anlæg og drift. Byrådet i Svendborg Kommune afsatte i 2006 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af projektmateriale vedr. ombygning og renovering af Borgerforeningen. Arbejdet blev varetaget af en arbejdsgruppe nedsat under foreningen Borgerforeningen af 5. juni 2005 Formålet med arbejdet var at udarbejde materiale som kunne belyse de arkitektoniske, indholdsmæssige og økonomiske muligheder for anlæg og drift af et kulturhus i Svendborg. Præmisser for arbejdet er vedlagt som bilag. Dette arbejde fremlægges nu til endelig politisk beslutning. 1. Hovedprincipper for udformning af de ydre og indre rammer er vedlagt som bilag. Tegningsmateriale fra Praksisarkitekterne. 2. Budget for anlæg og drift af Kulturhus Svendborg Borgerforeningen er vedlagt som bilag. Administrationen bemærker, at der budgetteres med et kommunalt driftstilskud 2,2 mio. kr. Administrationen tager det fremsendte budget til efterretning. 3. Vedtægter for Kulturhus Svendborg Borgerforeningen Kulturhus Svendborg Borgerforeningen har ved brev af 13. maj 2008 anmodet Svendborg Kommune om godkendelse af foreningens vedtægter, tilsagn til overdragelse af bygningen Fruerstræde 5, 5700 Svendborg mv., samt tilskud til ombygning af ejendommen. Foreningens formål er beskrevet i vedtægternes 3, hvoraf det fremgår, at foreningens formål er at skabe rammer for kulturelle og sociale aktiviteter ved at skabe et foreningens og kulturcenter, der skal kunne være samlingssted for alle kommunens borgere, bl.a. med udstillingslokaler, mødelokaler, aktivitetsrum m.v. Formålet realiseres ved at overtage bygningskomplekset "Borgerforeningen" i Svendborg og forestå en ombygning, så der her skabes Kulturhus Svendborg - Borgerforeningen. Efter afslutning af ombygningen skal foreningen forestå den daglige drift af kulturhuset. Det følger endvidere af vedtægternes 7, at foreningen ledes af en bestyrelse på op til 7 personer, hvor 3 medlemmer vælges på generalforsamlingen, op til 3 medlemmer udpeges af og blandt medlemmerne af Kulturhus Svendborg Erhvervsklub, mens 1 medlem udpeges af Svendborg Kommune. Det er administrationens vurdering, at den kommunale repræsentation i bestyrelsen bør udgøres af en administrativ medarbejder. 32

Det følger af vedtægternes 15, at ved evt. opløsning af foreningen skal der træffes beslutning om, hvordan foreningens midler anvendes. Denne beslutning skal ligeledes godkendes af Svendborg Byråd. Administrationen anbefaler, at der i vedtægtens 15 indsættes en bestemmelse, der sikrer, at midler ved opløsning skal anvendes i overensstemmelse med foreningens formål. 4. Overdragelse af bygning og arealer. Sammenlægningsudvalget har på dets møde den 19. juni 2006 givet Borgerforeningen et tilsagn om, at kommunen havde til hensigt vederlagsfrit at overdrage ejendommen Borgerforeningen beliggende Fruestræde 5, 5700 Svendborg med matr. nr. 324-a Svendborg Bygrunde på nogle anførte vilkår, herunder at Borgerforeningen skaffede anlægs - og drifts økonomi til gennemførsel af ombygningen af Borgerforeningen. Administrationen anbefaler, at ejendommen overdrages til Kulturhus Svendborg Borgerforeningen i overensstemmelse med de anførte vilkår i hensigtserklæringen af 27. juni 2006, idet Borgerforeningen har løftet de økonomiske barriere. Endvidere gives tilsagn om vederlagsfri arealoverførsel af de nødvendige antal kvm fra matr. nr. 322 Svendborg Bygrunde for, at ombygningen kan gennemføres. Baggrunden for at hele matr. nr. 322 Svendborg Bygrunde ikke overdrages er de vejmæssige forhold, samt kommunens projekt om ombygning af torvet. 5. Det kommunale drifts- og anlægstilskud I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2008 afsatte Byrådet 5,0 mio. kr. og 8 mio. kr. (2009) til medfinansiering af ombygning/renovering af Borgerforeningen og der er i forbindelse med kommunens regnskab 2007 overført et mindreforbrug fra det budgetlagte driftstilskud på 1,4 mio. kr. Disse midler er endvidere suppleret af private sponsorbidrag på 5,2 mio. kr. og et tilsagn fra A.P. Møllers Fond om direkte tilskud på 12,7 mio. kr. Endvidere foreligger der hensigtserklæringer fra øvrige sponsorer på 1,65 mio. kr. Endelig er der bevilget et tilskud på 4,0 mio. kr. fra Lokale og Anlægsfonden. Der er således tilvejebragt 37,95 mio. kr. i direkte anlægstilskud til projektet. Der forventes en samlet pris for ombygningen på 38,95 mio. kr. og der ansøges derfor om, at 1,0 mio. kr. af det budgetlagte kommunale driftstilskud i 2008 konverteres til anlægstilskud. Det bemærkes, at der ud over de tilvejebragte tilskud og bidrag til projektet fra Lokale og Anlægsfonden forligger mulighed for at optage et lån på op til 12,7 mio. kr. Kommunens driftstilskud til Kulturhus Svendborg Borgerforeningen er i 2008 budgetteret til 1,9 mio. kr. Heraf anmoder foreningen om, at der til drift i 2. halvår af 2008 samt projektforberedelse udbetales 0,3 mio. kr. Der ansøges som nævnt endvidere om, at en del af driftstilskuddet konverteres til anlægstilskud. Overdragelsen af bygningen foretages pr. 1. juli 2008. Planlagte aktiviteter/udlejning i perioden fra 1. juli 2008 til 31. december 2008 33

gennemføres i samarbejde med Kultur- og Fritidsafdelingen på de aftalte vilkår. Økonomiske konsekvenser: Anlægsfinansieringen vil i givet fald være sammensat på følgende måde: Beløb i Anlægsfinansiering 1.000 kr. Bemærkning Svendborg Kommune 13.000 Anlægstilskud Svendborg Kommune Anlægsstilskud 1.400 A. P. Møllers Fond 12.700 Tilskud fra Lokale og Anlægsfonden 4.000 Private sponsorer 6.850 Svendborg Kommune yderligere anlægstilskud 1.000 I alt 38.950 Konverteret driftstilskud overført fra 2007 Inkl. hensigtserklæringer på 1,65 mio. kr. Andel af budgetteret driftstilskud 2008 konverteres til anlægstilskud Forslaget indebærer, at Svendborg Kommune yder et samlet anlægstilskud til renoveringen på 15,4 mio. kr. samt et driftstilskud på 0,3 mio. kr. i 2008. Det skal bemærkes, at der i det beskrevne projekt ikke er afsat midler til anlæg af tilgangs/udearealer, og at der iværksættes uddybende undersøgelser af omfanget af konstaterede råd og svampeproblemer. Der er fra Kulturhus Svendborg Borgerforeningen fremsendt driftsbudget for perioden 1. juli 2008-31. december 2008 samt budget for 1. år efter om og tilbygning baseret på en samlet investering på 38,9 mio. kr. og et driftsbudget på 4,5 mio. kr. Af det vedlagte driftsbudget fremgår der et behov for kommunalt tilskud på 2,2 mio. kr. Lovgrundlag: Overdragelse af ejendommene kan ske uden offentligt udbud jfr. 2 stk. 2 nr. 4 i udbudsbekendtgørelsen. Konsekvens i forhold til kommunalbestyrelserne: Administrationen indstiller, at: hovedprincipperne i det forelagte tegningsmateriale godkendes, det forelagte budget for Kulturhus Svendborg Borgerforeningen godkendes, vedtægterne for Kulturhus Svendborg Borgerforeningen godkendes med administrationens justeringer, institutionen Borgerforeningen med grund og bygninger overdrages vederlagsfrit til Kulturhus Svendborg Borgerforeningen pr. 1. juli 2008 på de anførte vilkår, det nødvendige antal m2 fra matrikel 322 vederlagsfrit overføres til Kulturhus Svendborg Borgerforeningen, der frigives en anlægssum på 15,4 mio. kr. Kulturhus Svendborg Borgerforeningen, hvoraf 1,0 mio. kr. finansieres af det budgetlagte driftstilskud, 34

der ydes et driftstilskud på 0,3 mio. kr. i 2008 til Kulturhus Svendborg Borgerforeningen, restbudget for 2008 overføres til 2009 sagen videresendes til Økonomiudvalget. Bilag: Hensigsterklæring af 27. juni 2006 Borgerforeningen i Tegninger i LIGHT.pdf Budget-år1-28042008-spec.pdf Vedtægter.pdf Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 23-06-2008: Indstilles til godkendelse. Bruno Hansen (F) kan ikke tiltræde vedtægtens 7 vedr. bestyrelsens sammensætning med op til 3 repræsentanter fra erhvervslivet. Christian Kaastrup (A) og Niels Høite Hansen (V) var fraværende. Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Indstilles, idet godkendelsen af vedtægterne afventer en drøftelse med foreningen. Finn Olsen (B) var fraværende. Borgmesteren oplyste, at der havde været drøftelser med Borgerforeningen og at der på baggrund heraf var udsendt forslag til nye vedtægter, der bl.a. indebar, at Erhvervsklubben kun udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer og Kulturelt Samråd udpeger 1 bestyrelsesmedlem. Godkendt, idet bestyrelsen sammensætning ændres i overensstemmelse med ovennævnte. 23. Viden, oplevelse og sundhed på Svendborg Havn 07/54482 Det videre udviklingsarbejde for delområde 2 og 3 ved Jessens Mole. SG/DGI og Svendborg Kommune drøftede i 2007 muligheden for at etablere et kombineret idræts- og kulturhus på Svendborg havn. I forlængelse heraf blev der i budget 2008 afsat en pulje på 2 mio. kr. til gennemførelse af en foranalyse, der dels skal afdække behovet og de arealmæssige, økonomiske og tekniske spørgsmål i relation til projektet, dels belyse, i hvilket omfang projektet gennem tiltrækning af flere og bredere brugergrupper har sundhedsmæssige potentialer. Den nedsatte projektgruppe fremlagde for byrådet den 1. april 2008 foreløbige overvejelser om områdets fremtidige karakter, herunder sammensætningen af funktioner indenfor idræt, kultur, erhverv, boliger mv. Disse overvejelser tager udgangspunkt i Strategi Svendborg 2008, herunder de 3 tværgående temaer: et kreativt liv, et sundt liv og et maritimt liv. Projektgruppen havde sammenfattet de forskellige muligheder i 4 scenarier, som alle har fokus på den synergi der kan opstå i mødet mellem kultur, 35

idræt og erhverv på dette centrale sted mellem bymidte og havn og i tæt samspil med en kollektiv trafikterminal: Scenarie 1: SG/DGI-hus og bibliotek. Etageareal: 13.000 m². Bebyggelsesprocent: 115 Scenarie 2: Videncenter, multianvendelig sal og bibliotek. Etageareal: 10.500 m². Bebyggelsesprocent: 90. Scenarie 3: Børne- og ungdomskulturhus, kommercielle funktioner, byferie, penthouseboliger og bibliotek. Etageareal: 10.700 m². Bebyggelsesprocent: 95. Scenarie 4: "Sundhedsinforama", Citta Slow-funktioner og bibliotek. Etageareal: 10.700 m². Bebyggelsesprocent: 95. Med baggrund i byrådets drøftelse er der foretaget en viderebearbejdning af de 4 scenarier. Der er udarbejdet en rapport som indeholder en behovsanalyse og opstiller visioner som kommer til konkret udryk i de 4 scenarier. Hvert scenarie beskrives med hensyn til hovedgreb, funktionelt indhold, arealforbrug og tekniske, trafikale og miljømæssige konsekvenser. Endelig indeholder rapporten en oversigt over mulige udbuds- og finansieringsformer og overslag over anlægs- og driftsudgifter for hver enkelt scenarie fordelt på offentlige og private udgifter. Der skal gøres opmærksom på at det vil være muligt at blande funktionerne på andre måder med yderlige scenarier til følge. Svendborg Kommune samarbejder med Real Dania om en vurdering af den såkaldte overgangszone mellem bymidte og havn med henblik på at forbedre byrum i dette område. Denne vurdering forventes færdig ultimo 2008. Da projektet vedrørende Viden, oplevelse og sundhed indgår i overgangszonen er der udarbejdet en foreløbig vurdering af projektets konsekvenser for forbedringer af sammenhængen mellem bymidte og havn. Vurderingen foreligger i form af et notat som fremgår af sagen. Økonomiske konsekvenser: Alle 4 scenarier indeholder offentlige funktioner, som kræver kommunal finansiering. Et særskilt økonominotat på sagen giver en oversigt over forventede udgifter og indtægter: Scenarie 1: samlet kommunal anlægs/driftsudgift 157 mio. kr. / 8 mio. kr./år Scenarie 2: samlet kommunal anlægs/driftsudgift 288 mio. kr. / 6 mio. kr./år Scenarie 3: samlet kommunal anlægs/driftsudgift 182 mio. kr. / 4,3 mio. kr./år Scenarie 4: samlet kommunal anlægs/driftsudgift 120 mio. kr. / 2,5 mio. kr./år Fælles for scenarierne gælder at den kommunale anlægsudgift er ekskl. mistede indtægter vedr. grundsalg, dvs. et salgsprovenu for det samlede delområde 2 og 3 er ikke vurderet. Der er ikke afsat rådighedsbeløb i budget 2008 og overslagsår. Administrationen indstiller til oversendelse til Økonomiudvalget, at: der med baggrund i en drøftelse af rapportens 4 scenarier for delområde 2 og 3 ved Jessens Mole tages stilling til det videre udviklingsarbejde. Bilag: viden, oplevelse og sundhed.ppt Vurdering af forslag til DGi_Biblioteksbyggeri.pdf 36

Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 23-06-2008: Fremsendes til Økonomiudvalget med indstilling om, at udviklingsarbejdet indgår i budgetseminariet 1. juli 2008. Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Oversendes til Byrådet. Finn Olsen (B) var fraværende. Byrådet konstaterer, at den kommunale økonomi ikke giver grundlag for at arbejde videre med scenarie 1. Byrådet anmoder i forlængelse heraf Udvalget for Kultur og Planlægning om at arbejde videre med forskellige kombinationsmuligheder af de øvrige scenarier inden for de rammer som rammelokalplanen fastlægger for delområde 2 og 3. Byrådet ønsker i den sammenhæng særlig forkus på et nyt bibliotek. Byrådet forventer, at Udvalget for Kultur og planlægning samtidig indtænker forskellige finansieringsmodeller. Jens Munk kunne ikke støtte vedtagelsen. 24. Godkendelse af Resultatrevision for 2007 08/13696 Godkendelse af resultatrevision for 2007. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret udarbejder hvert år en resultatrevision på baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsens "Skabelon for udarbejdelse af resultatrevisionen". Resultatrevisionen viser resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret og fordelt på stat og kommune. I henhold til aftalen om det forpligtende samarbejde med Langeland og Ærø, er resultatrevisionen udarbejdet for det samlede område. Resultatrevisionen har været sendt i høring hos Det Lokale Beskæftigelsesråd, som på deres møde 2. juni 2008 har afgivet høringssvar. Høringssvaret er vedlagt som bilag. Lovgrundlag: Lov om ansvaret for og styringen af den aktive bekæftigelsesindsats 23 Administrationen indstiller, at Erhvervsudvalget anbefaler, at kommunalbestyrelsen godkender resultatrevisionen. Bilag: Resultatrevison.pdf LBR s høringssvar Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2008: Indstilles til godkendelse. 37

Niels Høite Hansen (V) og Medhat Khattab (Y) var fraværende. Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. 25. Kommunekvote 2009 08/25000 Svendborg Kommune skal godkende forslag til kommunekvoter for 2009. Svendborg Kommune skal modtage13 kvoteflygtninge i 2009. Udlændingeservice har meddelt fordeling af kvoteflygtninge og regionskvoten for 2009 i Region Syddanmark er fastsat til 281. Det er Kommunekontaktrådet, der har opgaven med at søge en frivillig aftale mellem kommunerne i regionen om fordeling af kvoteflygtninge. Såfremt kommunekontaktrådene inden for en region ikke inden d. 10. september 2008 har givet Udlændingeservice meddelelse om indgåelse af en frivillig aftale, fastsætter Udlændingeservice inden d. 20 september 2008 det antal flygtninge, der boligplaceres indenfor de enkelte kommuner i 2009, jf. Integrationsloven 8 stk. 3. Med hjælp fra Udlændigeservice har KL nu udarbejdet et forslag til fordeling mellem kommunerne. Forslaget er udarbejdet på baggrund af den såkaldte matematiske model - den model, som Udlændigeservice vil bringe i anvendelse, hvis der ikke indgås en frivillig aftale. Der er tre parametre i fordelingen : - Antal indbyggere - Antal flygtninge og indvandrere - Antal stedfundne familiesammenføringer. Økonomiske konsekvenser: Særlig finansiering i den 3-årige integrationsperiode. Lovgrundlag: Integrationsloven 8 stk. 3. Administrationen anbefaler, at : Erhvervsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at aftalen om oplæg om kommunekvote gældende for 2009 godkendes og at aftalen underskrives. 38

Bilag: Kvoteaftale 2009 Brev vedr. kvoteaftale Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2008: Aftalen indstilles til godkendelse. Niels Høite Hansen (V) og Medhat Khattab (Y) var fraværende. Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Finn Olsen (B) var fraværende. Godkendt. Jørgen Lundsgaard var fraværende. 26. Etablering af gæsteplejehus 08/18001 Etablering samt finansiering af drift og anlæg af gæsteplejehus. Byrådet besluttede den 27. maj 2008 at etablere et gæsteplejehus, model 3, som er en pavillon-løsning, samt at der skulle udarbejdes et finansieringsforslag. I model 3 foreslås der etableret en pavillon på Wandallsgårdens areal. Alternativt forslag: Opstilling af pavillonen ved Kernehuset. Kernehuset er en 0-6 års institution, med en vuggestuegruppe og 2 børnehavegrupper, der er desuden opstillet en vuggestuepavillon. Som langsigtet løsning for vuggestuepavillonen anbefales det, at der sker en udbygning, som både kan rumme en vuggestuegruppe og gæsteplejehus. Placeringen er god i forhold til antal dagplejere, infrastruktur og i forhold til dagtilbudene Ryttergården, Kildebækken og Skovlinden. For begge løsninger er der tale om leje af en pavillon for en tre-årig periode. Forventet ibrugtagning 1/1 2009. Økonomiske konsekvenser: Der lejes en pavillon for en tre-årig periode. Årlig driftsudgift ved etablering af en pavillon på 96 m2: 2009 2010 og frem Løn 3x37 timer dagplejere trin 22 829.000 829.000 Vikar 10% af lønsum 83.000 83.000 Kursus jf. dagpl. 3.000 3.000 39

principaftale Rengøring jf. aftale om 72.000 72.000 vuggestuepavilloner Rengøringsartikler jf. dagtilbudenes 6.500 6.500 pricipaftale Aktiviteter jf. dagplejernes 12.500 12.500 tildeling Administration 25.000 25.000 Lys, vand og varme jf. nøgletal + et 28.000 28.000 skøn Indv. Vedligeholdelse jf. dagtilbudenes 26.000 26.000 aftale I alt 1.085.000 1.085.000 Forv. årlig besp. m. overenskomst ikrafttræden 1/4-440.000-510.000 2009 Årlig driftsudgift herefter 645.000 575.000 Forældreandel 25% (excl.ejd.drift), skal 155.000 137.000 indregnes i taksten Årlig driftsudgift herefter 490.000 438.000 Årlig leje af pavillon 194.000 194.000 Omkostninger pr. år i alt 684.000 632.000 Tallene er i 2008 priser. Finansieringsforslag: Der henvises til de samlede reduktionsblokke for Børn og Unge, hvor Udvalget må foretage en prioritering af hvilke reduktionsforslag, der skal bruges til finansiering af driften. Den samlede oversigt over reduktionsforslag er vedlagt som bilag. Etableringsomkostninger: Anlægsudgift ved etablering ved Wandallsgården: Samlet overslag på etablering af pavillon 340.000 Fjernelse og reetablering, overslag 100.000 Liggehal 120.000 Indkøb af inventar 153.000 I alt 713.000 Hertil kommer manglende provenu ved udskydelse af salg af Wandallsgården, anslået kr. 1.300.000,- (Forholdsmæssigt beregnet på baggrund af ejendomsvurdering i forhold til optaget værdi på kr. 4,0 mio. kr. for Wandallsgården og Skovhøjen samlet, i forbindelse med anlæg af Skovlinden). Der er i november 2006 lavet en mæglervurdering af de to ejendomme (Wandallsgården og Skovhøjen). Wandallsgården blev foreslået udstykket til 40

to ejendomme med en samlet værdi på 3,4 mio. kr. Den ene ejendom kan ikke anvendes til bolig, ud fra den nuværende lokalplan. Ved etablering ved Wandallsgården forudsættes at eksisterende udearealer anvendes, der er således ikke afsat midler til udenomsetablering. Anlægsudgift ved etablering ved Kernehuset. Her er forslag om to placeringer. Kort og beregninger er vedlagt som bilag: Placering A: Samlet overslag på etablering af pavillon 1.410.000 Fjernelse og reetablering, overslag 130.000 Indkøb af inventar 153.000 I alt 1.693.000 Placering C: Samlet overslag på etablering af pavillon 950.000 Krav jf. lokalplan vedr. taghældning* 200.000 Fjernelse og reetablering 100.000 Indkøb af inventar 153.000 I alt 1.403.000 * Der er ikke undersøgt, om der evt. kan dispenseres for dette krav. Anlægsudgifterne skal finansieres via det afsatte anlægsbudget i 2008 på kr. 9 mio. til etablering af nye institutioner. Købspris på pavillonen på kr. 712.000,- påvirker kommunens låneramme tilsvarende, hvor der ikke er ledig plads, hvorfor der skal deponeres et tilsvarende beløb. Lejen for en tre-årig periode andrager kr. 580.000,-. Købsprisen på pavillonen svarer til en leje for 3 år og 8 mdr. Ved evt. køb af pavillonen vil der komme krav vedr. ekstra isolering. Lovgrundlag: Byggeloven jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 9. oktober 1995. Bygningsreglementet 1995 (BR 95). Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladsen. Det indstilles, at: der etableres en pavillon ved Wandallsgården eller Kernehuset med lejeperiode på tre år. Udvalget foretager en prioritering af reduktionsforslagene til anvisning af finansiering af driften. anlægsbeløb til etablering af en pavillon frigives fra anlægsbudget til etablering af nye institutioner 2008. Bilag: Reduktionsblokke B&U Oversigtsplan forslag A (A) C.tif BRs bemærkninger til Gæstehuset.tif Gæstehus overslag A (A) C.tif Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 11-06-2008: 41

Et flertal bestående af Curt Sørensen, Hanne Klit, Finn Olsen og Masoum Moradi indstiller at der etableres en pavillon ved Wandallsgården eksklusiv liggehal at den flyttes/nedlægges så snart, der planlægges en langsigtet løsning for Kernehuset som integrerer et gæsteplejehus at driften finansieres gennem en takstjustering på forældrebetalingen til SFO (reduktionsforslag) svarende til den årlige driftsudgift på kr. 684.000 i 2009 at anlægsbeløbet finansieres som indstillet. Et mindretal bestående af Lise-Lotte Tilsted, Svend Rosager og Jeppe Ottosen kunne ikke tiltræde indstillingen, idet gæsteplejehuset burde ses i sammenhæng med de langsigtede løsninger. Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2008: Fremsendes til Byrådets behandling. Finn Olsen (B) var fraværende. Enhedslisten fremsatte forslag om at tiltræde indstilling, idet finansieringen skete via en tillægebevilling. For stemte 13 (A, Ø, T, F og B) Imod stemte 15 (V, L, O) Venstre og L foreslog, at der etableres gæstedagplejehus som en del af de langsigtede løsninger i 2009, og at finansieringen tilvejebringes via budgetforhandlingerne. For stemte 15 (V, O og L) Imod stemte 0. Undlod 13 (A, F, T, Ø og B) Jørgen Lundsgaard var fraværende. 27. Orientering - Besøg af inspektionsskibet "Thetis" 08/7611 Svendborg Kommune får adoptionsbesøg af fregatten "Thetis" fredag den 1. august - mandag den 4. august 2008. Udkast til program vedlagt. Tilmelding til arrangementerne senest onsdag den 9. juli 2008. Bilag: Udkast til program Til efterretning. Jørgen Lundsgaard (C) var fraværende. 42

28. Lukket sag: Ansættelse af børne- og ungedirektør 29. Lukket sag: Englandsvej 22 30. Lukket sag: Ejendomshandel 31. Lukket sag: Ejendomshandel 32. Lukket sag: Ejendomshandel 33. Lukket sag: Ejendomshandel 34. Lukket sag: Ejendomshandel 35. Orientering 43

Underskriftsblad: Lars Erik Hornemann Lise-Lotte Tilsted Jeppe Ottosen Ulrik Sand Larsen Niels Høite Hansen Per Ulrik Jørgensen Grete Schødts Karen Strandhave Christian Kaastrup Mogens Johansen Knud Albertsen Masoum Moradi Morten S. Petersen Arne Ebsen Flemming Madsen Jesper Ullemose Medhat Khattab Ulla Larsen Svend Rosager Jesper Kiel Jørn Jensen Hanne Klit Curt Sørensen Finn Olsen Bruno Hansen Jørgen Pless Jens Munk Steen Gundertofte Jørgen Lundsgaard 44