Baggrundsnotat Til Kommunalbestyrelsens budgetkonference i august 2018 vedrørende økonomiske udfordringer på det specialiserede voksenområde Dato: 17.07.2018 Center for Børn og Voksne Stabsteam horsholm.dk Myndighedsbudgettet på det specialiserede område for voksne er konstant under pres. Efter budgetopfølgningen ultimo 1. kvartal 2018 blev der konstateret et forventet merforbrug på 6,6 mio. kr., hvorfor der blev udarbejdet et notat til relevante politiske udvalg. Nærværende notat er en opdatering ultimo 2. kvartal lavet som baggrundsnotat til Kommunalbestyrelsens budgetkonference i august 2018. Kontakt Klaus Poulsen Centerchef kpo@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 3141 +45 2936 3560 Regnskabsprognosen efter 2. kvartal for 2018 på det specialiserede socialområde for voksne prognosticerer et årsregnskabsresultat, som er 11,5 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Hørsholms egne botilbud (Åstedet og Solskin) er også en del af det specialiserede voksenområde, men kører med deres egen økonomi, så disse er holdt ude af nærværende notat. Merforbruget andrager forventeligt brutto 13 mio. kr., men en afledt effekt af merforbruget er, at vi forventer 1,5 mio. kr. mere i refusion fra staten end budgetteret. Det forventelige merforbrug på netto 11,5 mio.kr. er således efter modtagelse af statsrefusion. Økonomi i nedenstående tabeller er bruttoudgifter før indhentning af statsrefusion. Den overordnede udvikling på politikområde 42 i mio. kr., 2015-2018 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0 Budget i mio. kr. 86,3 90,2 91,9 89,1 Forbrug i mio. kr. 89,7 90,3 95,2 102,2 Difference i mio. kr. -3,4 0,0-3,3-13,0 Note: 2015, 2016 og 2017 er historiske tal, 2018 er tillige baseret på prognosticering i økonomistyringsværktøjet Calibra ultimo juni 2018. De angivne beløb er før statsrefusion. 1/7
Af figuren fremgår, at der har været et svagt stigende budget over årene med undtagelse af 2018, hvor budgettet er reduceret med det beløb, der af to omgange er overgået til Tværgående Borgerforløbs budget. Sideløbende er forbruget stødt stigende over alle årene. Mens det samlede underskud i 2016 var på nogle få tusinde kroner, var det både i 2015 og i 2017 på 3,3-3,4 mio. kr. I 2018 er der med baggrund i status ultimo 2. kvartal udsigt til brutto 13 mio. kr. i underskud og der kommer løbende nye sager, så det kan risikere at se endnu værre ud. Udviklingen med stigende udgifter på det specialiserede voksenområde svarer meget overens med den udvikling, vi hører om i andre kommuner. VIVE har ultimo april 2018 udsendt en rapport Kompleksitet i borgersager og opgaveløsning i socialpsykiatrien, der ligeledes underbygger disse tendenser. Her konkluderes, at der opleves en stigning i en række grupper, der er karakteriseret med komplekse problemer og støttebehov. Rapporten kan ses her: https://www.sfi.dk/publikationer/kompleksitet-iborgersager-og-opgaveloesning-i-socialpsykiatrien-14126/ I 2016 var der i Hørsholm som tidligere nævnt kun marginal forskel mellem budget og forbrug. Sættes 2016 derfor lig indeks 100 fremkommer nedenstående figur, der endnu tydeligere viser den bekymrende udvikling. Den relative overordnede udvikling på politikområde 42, 2016 = indeks 100 114,0 112,0 110,0 108,0 106,0 104,0 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 Budget, 2016 = indeks 100 95,6 100,0 101,9 98,8 Forbrug, 2016 = indeks 100 99,3 100,0 105,5 113,2 Af den fremgår det med al tydelighed, at forbruget stiger i noget højere grad end budgettet, der så tillige har været lidt lavere i 2018. Forskellen er nået et niveau, der kræver opmærksomhed og man kan frygte, at udviklingen fortsætter. I nedenstående tabel er det specialiserede voksenområde opsplittet i de underliggende hovedområder. Den viser dels antal helårspersoner på de enkelte funktioner, dels den afledte gennemsnitspris pr. helårsperson (beløbene er vist excl. statsrefusioner). 2/7
Botilbudslignende tilbud er fra 1. januar 2018 ny i Indenrigsministeriets kontoplan. Det er et botilbudslignende tilbud efter Almenboliglovens (ABL) 105 og Servicelovens (SEL) 85 og er dermed en teknisk opsplitning af længerevarende botilbud. Der er derfor ikke data på dette funktionsområde fra tidligere år, men området skal ses i sammenhæng med længerevarende botilbud. De sidste fem angivne indsatsområder i tabellen kræver ikke forudgående visitation og er ikke karakteriseret ved længerevarende forløb. Disse er derfor ikke disponeret på cpr-nummer niveau for resten af 2018 (udelukkende på overordnet niveau), og dermed giver det ikke mening her at beregne antal helårspersoner og tilhørende gennemsnitspris for 2018. Antal helårspersoner og deres gennemsnitspris (i 1.000 kr.) på voksenområdets hovedområder, 2015-2018 Funktionsområder STU 12,6 354 13,3 412 11,8 374 14,8 314 Bostøtte, udenbys* 4,4 1.198 4,7 1.154 4,0 1.269 4,0 797 Bostøtte, egne 39,1 150 41,7 146 48,0 136 38,9 126 BPA 2,7 1.248 3,3 1.557 3,3 1.584 3,0 1.595 Merudgifter 21,6 10 23,4 9 19,3 9 17,4 6 Beskyttet beskæftigelse 16,3 199 16,7 217 15,7 199 20,5 154 Aktivitets- og samværstilbud 24,4 296 30,0 267 30,8 264 37,1 308 Midlertidig botilbud 28,9 675 27,8 623 31,9 635 29,5 756 Botilbudslignende tilbud 14,3 839 Længerevarende tilbud 29,3 1.050 29,3 1.061 31,3 1.090 26,7 1.105 Alkohol 31,5 101 27,6 83 33,0 79 Stofmisbrug 15,4 178 12,7 177 16,8 130 Ledsage og kontaktperson 15,0 47 12,5 55 12,3 55 Støtte til bil 3,2 318 3,1 283 2,4 291 Krisecenter, herberg 2,8 244 1,8 297 2,2 192 Note: Bostøtte, udenbys vedrører borgere, der modtager bostøtte fra ekstern leverandør. Her er gennemsnitsprisen faldet fra 1,3 mio.kr. i 2017 til 0,8 mio.kr. i 2018, hvilket kan forklares med, at de tungeste borgere fra dette funktionsområde er flyttet til det nye funktionsområde: botilbudslignende tilbud. Midlertidige botilbud (SEL 107), længerevarende botilbud (SEL 108) samt det nye botilbudslignende tilbud (SEL 85 kombineret med ABL 105), der har været en del af tilbudsviften fra starten af 2018, står for en væsentlig del af budgettet, og det er også her en væsentlig del af de øgede udgifter fremkommer. Nedenstående figur viser henholdsvis antal helårspersoner og det samlede forbrug i mio. kr. før statsrefusion for botilbud og botilbudslignende tilbud i perioden 2015-2018. Den indlagte graf viser gennemsnitsprisen i mio. kr. og knytter sig til intervallerne ude til højre. 3/7
Botilbud og botilbudslignende tilbud: udvikling i helårspersoner, forbrug i mio. kr. excl. statsrefusion samt gennemsnitspris i mio. kr., 2015-2018 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 58,2 57,2 63,2 70,4 Forbrug i mio.kr. 50,325 48,483 54,337 63,714 Gns. pris i mio. kr. 0,864 0,848 0,860 0,905 0,910 0,900 0,890 0,880 0,870 0,860 0,850 0,840 0,830 0,820 Vi sammenligner os normalt med Allerød, Fredensborg, Gentofte, Lyngby- Taarbæk og Rudersdal kommuner. De oplever også alle stigende udgifter til de tre botilbudsformer, hvilket fremgår af nedenstående tabel, der baserer sig på tal fra FLIS. Gns. månedlige udgifter til botilbud og botilbudslignende tilbud, i 1.000 kr. Kommune 2017 2018 Allerød 3.913 5.210 Fredensborg 14.665 14.432 Gentofte 19.416 33.107 Hørsholm 4.528 5.309 Lyngby-Taarbæk 17.132 15.200 Rudersdal 11.905 16.067 Note: Beløbene er et gennemsnit af hhv. 12 måneders udgifter i 2017 og 5 måneders udgifter i 2018 til midlertidige botilbud, længerevarende botilbud og botilbudslignende tilbud. De underliggende tal er hentet fra FLIS. Gentofte har lavet en større omkontering i januar 2017, og Rudersdal har lavet en større omkontering i december 2017, hvorfor gennemsnitstal for disse to kommuner skal tages med forbehold. Alle kommuner i Region Hovedstaden melder årligt data ind til det såkaldte Ballerup Benchmark, hvor kommunerne i output herfra kan lave sammenligninger på tværs af regionen. De udarbejdede tabeller i Ballerup Benchmark præsenteres med grøn, hvid og rød baggrund i henhold til det relative niveau på den pågældende udgift. 4/7
Af nedenstående tabel fremgår dels enhedsudgifterne til bostøtte (SEL 85), midlertidige botilbud (SEL 107) og længerevarende botilbud (SEL 108), dels nettodriftsudgifterne pr. 18-64 årig i de respektive kommuner. Ballerup Benchmark bliver opgjort én gang årligt, hvorfor tallene vedrører 2017. 85, 107 og 108 sammentalt og opgjort i kr., 2017 Enhedsudgift (før ref.) Netto-driftsudgift pr. 18-64 årig 1 Glostrup 218.414 1 Frederiksberg 3.349 2 Hillerød 258.693 2 Gladsaxe 3.593 3 Frederikssund 267.933 3 Vallensbæk 4.017 4 Høje-Taastrup 274.027 4 København 4.136 5 Helsingør 276.905 5 Gentofte 4.502 6 Bornholm 278.689 6 Glostrup 4.587 7 Furesø 301.744 7 Dragør 4.605 8 Ishøj 305.030 8 Tårnby 4.633 9 Allerød 315.120 9 Hørsholm 4.836 10 Rudersdal 333.085 10 Allerød 4.842 11 Halsnæs 334.330 11 Hillerød 5.018 12 Hørsholm 334.895 12 Lyngby-Taarbæk 5.053 13 Lyngby-Taarbæk 340.389 13 Ishøj 5.244 14 Gladsaxe 349.836 14 Rødovre 5.406 15 Ballerup 378.905 15 Rudersdal 5.604 16 Albertslund 388.836 16 Helsingør 5.645 17 Vallensbæk 396.859 17 Hvidovre 6.068 18 Gentofte 398.464 18 Høje-Taastrup 6.073 19 Brøndby 408.080 19 Brøndby 6.080 20 Frederiksberg 410.253 20 Frederikssund 6.307 21 Rødovre 422.415 21 Gribskov 6.329 22 Egedal 436.041 22 Egedal 6.559 23 København 438.308 23 Halsnæs 6.860 24 Gribskov 475.905 24 Ballerup 7.011 25 Hvidovre 543.542 25 Furesø 7.025 26 Dragør 680.431 26 Herlev 7.128 27 Herlev 687.938 27 Fredensborg 7.271 28 Fredensborg 693.044 28 Albertslund 7.399 29 Tårnby 847.857 29 Bornholm 7.787 Gennemsnit 406.757 Gennemsnit 5.620 Af ovenstående tabel fremgår det, at den gennemsnitlige enhedspris (før indregning af refusion) i Hørsholm Kommune lå i et fornuftigt leje 18 % under gennemsnittet i regionen (i det hvide midterfelt). Tilsvarende ligger Hørsholm Kommune fint i sammenligningen (oppe i det grønne), når denne foretages på nettodriftsudgiften pr. 18-64 årig borger i kommunen. Også her ligger gennemsnittet noget højere. 5/7
Næsten alle paragraffer er skal -opgaver, der skal tilbydes borgerne i det omfang, der er behov for det. Der kan således ikke justeres i antallet af sager, men der kan kigges på de enkelte sager med henblik på at revurdere, om der ydes den rigtige indsats - og dermed også om der kan korrigeres på prisen. Kigger vi på de enkelte borgere placeret i botilbud, så er der 25 udenbys borgere, hvor vi kun har betalingskommuneforpligtigelsen, men ikke handlekommuneforpligtigelsen, hvilket vil sige, at vi ingen indflydelse har på 35 % af de borgere der er placeret i botilbud, udover at skulle betale. Fra 2015 til 2018 er der kommet 26 nye borgere i botilbud, mens 13 er stoppet, altså en nettotilgang på 13 borgere. Ud af de 26 nye borgere i botilbud er 7 af dem kommet direkte fra børneområdet, som derved ikke længere belaster budgettet på det specialiserede børn- og ungeområde. Imidlertid er der også på det specialiserede børn- og ungeområde kommet nye sager til, hvorfor det ikke er muligt at dække de stigende udgifter på voksenområdet ved en budgetomplacering. Nogle af de dyreste botilbud koster op til ca. 3,5 mio. kr. om året. Der er tale om botilbud til borgere, som har behov for 1-til-1 dækning døgnet rundt. Priserne på botilbuddene er stort set umulige at forhandle, idet der er tale om faste priser. Samtidig er alle botilbuddene og deres budgetter, priser m.m. godkendt af Socialtilsynet. Endelig er stort set alle botilbuddene i Danmark fyldt op, hvorfor det er svært at finde pladser, og botilbuddene kan vælge og vrage mellem de borgere, som de ønsker i deres botilbud. Administrationen har på Social- og Seniorudvalgets møde i juni 2018 orienteret om to anonymiserede cases for at give udvalget et indblik i hvilke borgere og udgifter, der er tale om. Administrationen har tillige gennemgået alle de borgere, der p.t. er i et 107 botilbud (midlertidige botilbud), og vurderingen er, at 12 af disse borgere måske ud i fremtiden vil kunne komme over i egen bolig med bostøtte og/eller anden indsats fra kommunen. Endelig har administrationen gennemgået alle de nuværende borgere, der ikke er i botilbud, men som aktuelt modtager hjælp i form af bostøtte eller anden indsats. Vurderingen er, at ca. 44 af disse borgere vil være i målgruppen til et botilbud, såfremt de ikke havde en indsats i Center for Børn og Voksne. Dette tydeliggør, at bostøtte eller andre af de indsatser, kommunen yder efter serviceloven rent faktisk hjælper med til at holde borgerne i eget hjem i forhold til et langt dyrere botilbud. Med baggrund i ovenstående gennemgang af området både overordnet og på individniveau er det mere end svært at komme med løsningsforslag til hvordan, vi kan imødegå det forventede merforbrug ved besparelser. 6/7
et er opdateret med data ultimo 2. kvartal for hermed at kunne indgå i Kommunalbestyrelsens budgetkonference. Her må der tages stilling til, hvorvidt der skal gives en tillægsbevilling til det specialiserede voksenområde fra 2019 og frem. 7/7