90 år. Københavns Billard Klub 1925 2015

Relaterede dokumenter
Lykønskninger til S.C.K. 50 år

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Ære være Knud Dyremose og Leif Agerskovs Minde.

DM på toppen 2014 DEN DANSKE BILLARD UNION OG SKAGEN BILLARD KLUB. Byder velkommen til DM i keglebillard for mænd og kvinder

Generalforsamling 2014

DDBU byder velkommen til de Danske Mesterskaber i individuel keglebillard 2012/2013i Billardklubben Frem Kolding.

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

VORDINGBORG BILLARD CLUB

HF Mors Bestyrelsens beretning 2015

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Nyhedsbrev fra DDBU. Dansk billard har fået en europamester

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

Nyhedsbrev fra DDBU. KBK fyldte 90 år af Niels O. Hansen

Sjællandsmesterskab 2007

Håndbold Foreningen MORS

2013 er efterhånden skudt godt i gang. Også i Risskov Taekwondoklub, hvor et nyt år for os betyder en masse nye projekter.

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Formandens beretning.

Bestyrelsesberetning 2017

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

Ny formand og nye visioner for dansk billard

25 I Bakkens tjeneste

N Y H E D S B R E V 02/2018

Gift/ samlevende /familie Single

GÆSTER. Kæreste skatter

Tildeling af æresmedlemskab til Lucas Bjerregaard

Nyhedsbrev fra DDBU. Dansk billard legende død - 96 år

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Nyhedsbrev. DM 10-ball for juniorer. Den Danske Billard Union

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Tivoliklubben Side 2

UDSPRING. Velkommen til. Udspringssektionens områdemøde. Søndag d. 26. april 2015 kl. 9.00

Danmarksmesterskab International 5-kegle marts DM 5-kegle 2013/14

NR.11 DECEMBER ÅRGANG. Broarbejde

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Bilag 2. Samarbejdsaftale imellem DDBU og Talent- og Elitecenter Grøndal om etablering og støtte

DDBU & BK FLUEN byder velkommen til Aarhus

Kære læser Velkommen til.

Synlighed DBBU s strategiplan

Beretning De positive signalers år

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Keglesporten i Danmark er udfordret bl.a. fordi de unge prioriterer andre former for samvær og træning, herunder fodbold, håndbold og fitnesscentre.

Talentprisen 2014 går til Viktor Anker

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

Tak for et godt år jeg ser frem til det næste.

Generalforsamlingen blev afholdt tirsdag d. 26. marts 2019 i Dagnæshallens cafeteria, sportsvænget 4, 8700 Horsens.

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen

Randers HH Business & EventClub. - et anderledes erhvervsnetværk!

Vores medlemmer har deltaget i en masse cykel løb. Af de fineste resultater kan nævnes:

Årsberetning Trehøje Golfklub - en naturlig del af Vestjylland Røddingvej 21 A Vildbjerg

Referat af generalforsamling 2012 i Team Viborg

Beskrivelse af ansvars- og arbejdsområder i bestyrelsen for Den Danske Billard Union

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Michael Hartvig. Kære medlemmer i Risskov Taekwondoklub,

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

Atletikafdelingens beretning for 2018.

Kastrup Gymnastikforening af 1966

I den forløbende periode har Nina. Udover den fysiske deltagelse lægger. Som bekendt er vores sæson fra. I mange år har vi udbudt kulturelle

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2016

25-års jubilarer i københavn Af: Arne Iversen, StilladsInformation

Alletiders bedste RIF-hold.

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Generalforsamling den side l UNGDOMSAFDELINGENS BERETNING '81

Nummer 7 August Historisk guldmedalje for danske Bahram Lotfy i 8-ball i pool ved EM i Holland.

Birgitte Nymanns takketale ved lanceringen af QLF s inspirationshæfte 18. juni 2013

Bestyrelsens beretning 2013

Den Store Sorte Hævner og alle gode gange tre. Af Niels O. Hansen

Den Danske Billard Union Juni 2015

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Årets gang Årgang 98, Miniput Yngste:

Fredericia Billardklub

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Herning vært for DM: Hunde kan også køre rally

Standerstrygningstale 2015

REFERAT FRA TURNERINGSUDVALGSMØDE 08. MAJ 2018 I ODENSE

- Sponsoroplæg - Benjamin Boeskov Gabrielsen. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

Julen står for døren men lige inden den åbnes helt får I lige et lille nyhedsbrev opdateret med efterårets begivenheder, foto s mv.

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

SLTK. Formandens Årsberetning for 2010 & Vision Torben Christensen Skovkanten Skanderborg tlf: Skanderborg, februar 2011

Beretning fra turneringsudvalget:

FIF Pétanque Formandens beretning 2016

Beretninger. Generalforsamling i MBK. Marts 2012

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN

Formandens beretning 2012/2013

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi

VEJLE HÅNDBOLD KLUB BESTYRELSENS BERETNING 2016/2017

Nyhedsbrev fra DDBU. Indlæg vedr. skolereformen

Danske politimesterskaber i

AGF Udsprings nyhedsbrev nr. 1, 2011

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Transkript:

90 år Københavns Billard Klub 1925 2015

Flemming Busk Knudsen Formand KBK/BNV 90 år - og fortsat i fuld vigør Kære klubkammerater, og kære gode venner i det danske billard landskab. Billardklubben KBK/BNV fejrer her i januar 2015, at det er 90 år siden Københavns Billard Klub (KBK) blev stiftet af nogle initiativrige og navnkundige mennesker. I den forbindelse er udgivelsen af dette 90 års Jubilæumsskrift et forsøg på fra bestyrelsens side, at fortælle lidt om den udvikling og forandring, der er sket inden for klubbens rammer siden stiftelsen og frem til i dag, hvor Københavns Billard Klub er fusioneret med Billardklubben Nordvest til billardklubben KBK/BNV. KBK er ikke Danmarks ældste billard klub, idet den ære tilfalder Otterup Billardklub af 1922, som er placeret på Fyn. KBK er ældre end DDBU, og A.W. Svenson fra KBK blev den første formand for DDBU i 1934, DDBU blev faktisk startet på foranledning fra KBK side igennem A.W. Svenson. KBK har ikke blot leveret mange danske mestre såvel individuelt som for hold, men også flere lederskikkelser inden for billardsporten kom fra KBK. I mange år var KBK på forkant med udviklingen inden for både det sportslige og det organisatoriske område, og var det driftige lokomotiv alle andre målte sig efter og så op til. At en sådan historie og udvikling har kunnet finde sted i billardklubben KBK, det må tilskrives nogle idealistiske, dygtige, fremsynede og engagerede ledere, trænere, spillere og andre, der gennem årene har arbejdet for KBK. Fra min side skal der herfra lyde en tak til alle disse mennesker, der på den ene eller anden måde har været med til at forme og drive klubben, og gøre klubbens succes mulig. Der skal i dette 90 års Jubilæumsskrift lyder en særlig tak til skribenterne og interessenterne i jubilæumsskriftet, samt til vores nære samarbejdspartnere og sponsorer. Tak til DDBU, FSKBH, Tuborgfondet, Søren Søgaard A/S, Grøndal MultiCenter og Københavns Kommune.

Det er mit ansvar som formand for fusionsklubben KBK/BNV, at sikre og udvikle KBK/BNV videre frem, samt sikre udviklingen således, at vi til stadighed er i takt med udviklingen i samfundet og inden for billardsporten. En af udfordringerne for fremtiden er, at vi i større grad fremover skal arbejde sammen med organisationer uden for KBK/BNV, herunder skoler, klubber og SFO ordninger, for at rekruttere nye unge medlemmer, og for aktivt at promovere klub og klubværdier. Bestyrelsen for billardklubben KBK/BNV har både visioner, projekter og handleplaner, for forhold der medvirker til at styrke og udvikle klubben de kommende år. Det er lagt åbent frem ved generalforsamling og lagt ud på klubbens hjemmeside: www.kbk-bnv.dk. Bestyrelsen vil arbejde aktivt for at realisere det vi ønsker. Mit jubilæumsønske er, at det fortsat vil være muligt at skaffe driftige og gode klubkammerater til klubben, samt at vi også i fremtiden har gode lokaleforhold til at udøve vores interesse for billardspillet. Tillykke med de 90 år! Flemming Busk Knudsen Formand for KBK/BNV

Jan Bemman Generalsekretær DDBU Tillykke med de 90 Hvis en-eller-anden satte sig for at skrive historien om DDBU, ville den første klub, skribenten stødte på, givetvis være Københavns Billard Klub i daglig tale blot KBK. KBK er stiftet i 1925, og klubben er dermed 9 år ældre end DDBU. Alligevel er det ikke for meget sagt, at KBK er DDBU, og DDBU er KBK. For ingen kunne forestille sig et DDBU uden KBK, og der er nok ingen klub, der har præget DDBU så meget som KBK. Det gælder på ledelsesplan, hvor først og fremmest den legendariske Wilfred Hansen må nævnes. Men i en ikke så fjern fortid også Fritjof Dittmann, der i en årrække beklædte topleder-poster i DDBU bl.a. var han formand i otte år. Det gælder naturligvis også på spillerplan. I keglebillard var det først navne som Oscar Johansen, Oswald Jensen, A.W. Svenson og C.K. Andresen, der spillede spillet bedre end samtlige andre i hele landet. Da Søren Søgaard senere overtog tronen i keglebillard, var det en anden KBK`er, der gjorde ham rangen stridig. Det var Jørgen Koch, som satte rekord med ikke færre end 15 individuelle danske mesterskaber i keglebillard. Jørgen Koch døde desværre for et par år siden i en alder af 96 år. Ingen tvivl om han ville have glædet sig, hvis han havde fået chancen for at opleve klubbens 90 års jubilæum. På holdplan har KBK også rekorden med 20 danske mesterskaber i keglebillard. Foruden Jørgen Koch var Kurt Christensen og Gert Clement bærende kræfter på KBKholdet i mange år. KBK gjorde sig også gældende i Fri carambole, og da 3-bande carambole i midten af halvtredserne kom til Danmark, var KBK igen landets lokomotiv. Først og fremmest Kurt Christensen viste megen flair for spillet, imens der udviklede sig en stor bredde i KBK s elitemiljø. Klubben nåede i flere tilfælde Europa Cup finalen for hold, og i 1983 vandt man i Rotterdam med holdet: Hans Laursen, Kurt Thøgersen, John Søgaard og Kurt Christensen. I 1985 lykkedes det kvartetten Kurt Thøgersen, Danny Korte, Hans Laursen og John Søgaard, at sætte verdensrekord i holdgennemsnit for en holdkamp på 1, 481.

Efter datidens forhold var det et enormt gennemsnit, som den daværende individuelle verdensmester, Raymond Ceulemans fra Belgien, i første omgang nægtede at tro på, da han hørte det. Men jo, den var god nok. Rekorden holdt i årevis, men den er dog slået både på verdensplan og herhjemme. Siden da har spillere som Brian Knudsen den første dansker, der lukkede et sæt til 15 point i første indgang og Brian Zola Hansen, repræsenteret KBK på fornem vis på internationalt plan. Alt i alt har KBK været en foregangsklub og et forbillede for rigtig mange andre klubber her i landet, men så sandelig også i forhold til at drive en klub og dyrke sportsbillard med den respekt, vores sport fortjener. Derfor skal der lyde et stort hurra og et velment tillykke med 90-års jubilæet fra DDBU. Med venlig hilsen Jan Bemman, Generalsekretær DDBU

Berit Rasmussen Tidligere formand KBK Kære KBK/BNV I anledning af fejringen af KBK s 90 års jubilæum, da er jeg af bestyrelsen for KBK/BNV blevet opfordret til at skrive nogle ord om min tid som formand for KBK. Jeg vil derfor benytte dette længere indlæg, som en tak til KBK og dens medlemmer. Jeg håber, jeg bliver tilgivet for at skrive KBK, da klubben i min tid, endnu ikke var fusioneret med BNV. Først vil jeg takke for den store tillid klubben viste mig, ved at vælge mig ind i bestyrelsen efter kun et halvt års medlemskab (jeg kom dog fra adskillige lederposter inden for firmasporten). Dernæst at klubbens medlemmer året efter troede på os, da Erik Søndergaard, Jimmy Lauridsen, Leif Kramer, Gert Nielsen og jeg, stillede op til ny bestyrelse. Erik og Jimmy var nye, mens Leif, Gert og jeg i forvejen sad i bestyrelsen. Desværre er hverken Gert eller Leif blandt os mere. Begge var passionerede KBK-medlemmer og bl.a. brugte Leif rigtig mange timer på at opdatere mig på klubbens historie m.m. Det vil jeg altid være ham evigt taknemmelig for. Vi var nok en lidt skævt sammensat bestyrelse, men netop det syntes jeg var en stor force, idet vi alle havde forskellige idéer, evner og kvaliteter at byde ind med. Uden de fantastiske dedikerede bestyrelsesmedlemmer jeg arbejdede sammen med, ville jeg ikke kunne, og jeg syntes vi kom ret pænt i mål. Vores målsætning var et højere informationsniveau, flere medlemmer, økonomi til udskiftning af klubbens materiel, afholdelse af DM kegler Elite individuel, samt at få KBK tilbage på landkortet ikke kun på 3-bande siden, men også på kegle siden. På sigt så vi også gerne, at KBK igen kunne blive repræsenteret i den fornemste række på kegle siden, lige som i de gode gamle dage (vi var på det tidspunkt lige rykket op i Danmarksserien). Det er alment kendt, at langt hovedparten af spillere i Danmark, er keglespillere, hvorfor et højere medlemstal og derved bedre økonomi, selvsagt krævede, at der blev gjort en stor indsats for keglespillerne. Vi ville kort sagt lade fortid og nutid gå hånd i hånd med mange af klubbens traditioner, og derved skabe en aktiv og visionær fremtid for KBK. At vi kom pænt i mål, skyldtes ikke mindst stor fælles arbejdsindsats fra bestyrelsen gennem de 5 ½ år, og en stor opbakning fra medlemmerne. Ligeledes en stor økonomisk hjælp fra Enver (spillemaskiner), samt på andre fronter Søren Søgaard A/S med Leo Skive i spidsen.

Når jeg ser tilbage er jeg stolt over at kunne sige at jeg var en del af dette fantastiske team. Stolt over at have fået lov til at repræsentere en så stor og historiefyldt klub. En klub, der om nogen har fostret store navne, både på lederside som på spillerside. At få lov til at repræsentere en så stor klub med så stor historie, var intet mindre end en ære, som jeg kun kan takke alt og alle omkring klubben for. Jeg blev nok betragtet som en ildsjæl og det medførte da også flere forskellige poster i diverse bestyrelser og udvalg, der i mine øjne også var et aktiv for KBK, idet klubben jo så blev repræsenteret også uden for klublokalet. Det var mange forskellige og meget spændende projekter. Tak til alle, der satte deres lid til, at jeg ville kunne bidrage med noget til gavn for den danske billardverden. Af uforglemmelige minder, vil især to ting altid stå øverst. Den ene var at få lov til at byde velkommen til DM kegler Elite individuel, et af vores store mål. Et DM, der ved en kæmpe indsats fra mange frivillige, blev rost af spillerne som et af de bedste. Det andet store minde var at stå i spidsen for afholdelsen af 90 års fødselsdagsreceptionen for Jørgen Koch i 2006. En reception, der, hvis det havde stået til Jørgen Koch, ikke var blevet til noget. Men stædighed betaler sig ofte, og Jørgen gav efter. Det blev da også en mindeværdig dag for Jørgen, og for os andre, med ca.100 gæster. Til trods for hans høje alder var det alligevel lykkedes at få fat i op til flere personer, som Jørgen havde været tæt på som aktiv billardspiller. På dette tidspunkt havde Jørgen Koch været medlem af klubben i hele 69 år. En rekord, der helt sikkert vil blive svær at slå. Jørgen Koch vil altid blive husket, sammen med Søren Søgaard og Gunnar Nu Hansen, som en af de største og mest kendte i billardhistorien. Af øvrige sjove og/eller spændende minder er bl.a., da jeg blev interviewet i klubben af TV 2 Lorry sammen med daværende Kultur- og Fritidsborgmester i København, Martin Geertsen. Et interview der kom i stand på 3 timer, grundet et åbent brev vi havde sendt, da vi oplevede, at kommunen ikke gjorde nok for at Grøndal Centret fik nyt tag trods den ene vandskade efter den anden (heraf 2 i KBK). Det nye tag kom, men om vores tiltag var medvirkende til, at det gik hurtigere, vil stå hen i det uvisse. Men en sjov og anderledes oplevelse var det dog alligevel. Et spændende projekt var det også at indgå samarbejde med Team Copenhagen, så Brian Zola Hansen kunne deltage i internationale grand prix er (World Cup). Et samarbejde, der så førte til en invitation til uddannelse for ledere på eliteklubniveau. Vi blev valgt som en af 9 klubber store som små. En af de øvrige klubber, som deltog, var Sparta med det store badminton ikon Poul Erik Høyer i spidsen. Det var et kæmpe stort arbejde i det år, det stod på men utrolig spændende.

En af de største overraskelser i min tid som formand for KBK, var til gengæld, da bestyrelsen mildest taget tog fusen på mig, da de i 2005 valgte mig som årets Uglekonge (valg af årets Uglekonge/god klubkammerat er en mangeårig tradition). Vi var blevet enige om Erik Søndergaard troede jeg. Lige som jeg også troede, at det blev holdt hemmeligt for Erik. Men da jeg skulle til at give Gert ordet, så han kunne udråbe Erik til Uglekonge tog Erik ordet i stedet for og holdt en flot flot tale til/for mig. For en gangs skyld var jeg total mundlam, så overvældet og glad blev jeg. Mindet vil for tid og evighed, stå printet på Uglekonge stolen. Endnu en gang tak for både overraskelsen og udnævnelsen. I 2007 satte sygdom en stopper for min formandstid, og for den epoke i mit liv. Men disse år som formand for KBK, vil for mig altid stå som en af de mest fantastiske oplevelser i mit liv. Tak fordi I troede på, at jeg ved at stå i spidsen for KBK, kunne være med til at gøre en forskel. Mit hjerte vil altid banke for KBK/BNV, også selv om kærligheden i 2008 førte mig til Vestsjælland, og jeg således måtte stoppe mit aktive medlemskab. Det varmer mit hjerte, at være vidne til det store arbejde bestyrelsen udfører for klubben i dag. Jeg synes I gør det utroligt og flot, og det er vidunderligt at se, at klubben stadig blomstrer og nye visioner for klubben ser dagens lys. Stort tillykke til KBK/BNV. De bedste hilsner Berit Rasmussen (tidl. Nilsson) Formand for KBK april 2002 september 2007

Københavns Billard Klub gennem 90 år Inden Københavns Billard Klub blev officielt startet d. 5. januar 1925 af initiativtagerne A.W. Svenson og Philip Jensen, så må man glæde sig over, at der før klubben blev stiftet, foregik et meget muntert og livligt billardspil i billardsalonerne National og Lodberg. De to omtalte mænd, de havde i et stykke tid gået med tanken om at organisere en billardklub i hovedstaden, og i starten af januar 1925 tog de sammen med 25 andre billardinteresserede tiltaget til at etablere KBK Københavns Billard Klub. Klubbens første formand blev Philip Jensen og A.W. Svenson blev valgt til næstformand. A.W. Svenson overtog formandsposten efter Philip Jensen, og den navnkundige og dygtige organisator A.W. Svenson, fik også foranlediget i 1934, at DDBU blev startet, og med ham selv som formand. Nu kan man ikke eksistere i så lang tid uden, at der både er gode og dårlige tider undervejs, og dette har selvfølgelig også gjort sig gældende for KBK. Men en stærk kombination af sammenhold, tradition, vilje, personligheder, nye muligheder, mål, visioner for klubben og dygtige ledere, har altid igennem de 90 år klubben har været til i dansk billard, formået at bringe klubben videre. Selv når det så sortest ud for klubben og når klubbens eksistensgrundlag var truet. Ledere, personligheder og formandspersoner som A. W. Svenson, Wilfred Hansen, Fritjof Dittman, Anker Nielsen, John Søgaard, Berit Nilsson og Kjeld Jørgensen har klubben en hel del at takke for. At der igennem tiden er lagt mærke til medlemmer i KBK i dansk billard, det taler rækken af æresmedlemmer i DDBU også sit tydelige sprog om. A.W. Svenson, Philip Jensen, Wilfred Hansen, Jørgen Koch, Kurt Christensen og Fritjof Dittman på herresiden, og Ester Svenson og Gudrun Rasmussen på damesiden, har gjort sit fortjent til at modtage æresnål fra DDBU. Spillemæssig har KBK også igennem mange år præget dansk billard. Her tænkes på navne inden for keglebillard som Osvald Jensen, Oscar Johansen, C. K. Andresen, Jørgen Koch, Kurt Christensen, Gert Clement, Michael Hoffman og Tom Pietraszek. De har præget turneringskampe landet over og de har vundet danske mesterskaber til KBK. Inden for carambole disciplinerne, så har navne som Kurt Christensen, Kurt

Thøgersen, Hans Laursen, John Søgaard, Brian Knudsen, Brian Zola Hansen, Dan Nielsen og Danny Korte været trendsættere for godt billardspil og de har vundet flere danske mesterskaber til klubben. Kurt Christensen har som den eneste billardspiller i Danmark vundet mesterskaber i alle kegle- og carambole discipliner undtagen juniormesterskaber. Klubbens sportslige højdepunkt var, da man vandt EM for klubhold i 1983, og det foregik i Rotterdam, Holland. Hans Laursen, Kurt Thøgersen, John Søgaard og Kurt Christensen var spillerne på det KBK hold, som vandt Europa Cuppen for mesterhold, og som i begyndelsen af 1980 erne leverede en række flotte europæiske resultater. Hans Laursen har sammen med Dion Nelin vundet VM for 2-mands landshold i 3- bande carambole, og det gjorde de i Viersen i Tyskland i 1996, hvor de slog Japan i VM finalen. Klubben har vundet mere end 90 mesterskaber, og den legendariske Jørgen Koch har alene vundet 15 DM titler i keglebillard, hvilket er rekord i dansk billard. KBK har haft flere forskellige billardlokaliteter igennem årene. Klubben har holdt til på Lodbergs Billardsalon, Olympia, Axelborg, Rossini, Bryggervangen og Tyren i Kødbyen. Klubben flyttede i 1997 fra Tyren i Kødbyen til Grøndal Centret, som nu hedder Grøndal Multicenter. KBK fusionerede i 2009 med naboklubben Billardklubben Nordvest, og KBK/BNV er navnet på fusionsklubben imellem de to mangeårige og traditionsbundne københavnerklubber.

Jubilæer Glade medlemmer Undervisning

Glimrende samarbejde med legendariske Gunnar Nu Hansen Den nuværende bestyrelse i arbejdstøjet Gode venner og konkurrenter Mr. KBK Jørgen Koch og Søren Søgård

Wilfred Hansen den utrættelige formand Wilfred Hansen blev optaget som medlem i KBK i 1941, og få anede dengang, hvad han ville komme til at betyde for klubben, og hvilket stort arbejde, han ville komme til at udføre for klubben. Den 30. marts 1942 valgtes Tage Kofoed til formand, hvad han dog kun var et år, men fortsatte sit arbejde i bestyrelsen som en meget energisk kasserer. Wilfred Hansen overtog formandsposten efter Kofoed, og forblev herefter igennem mere end 30 år klubbens formand. Straks efter sin tiltræden kom KBK og Wilfred Hansen ud i store vanskeligheder. Det var midt under 2. Verdenskrig, og besættelsesmagten i Danmark, tyskerne, beslaglagde Lodbergs Billardsalon. Wilfred Hansen fik KBK over på Ritz Billardsalon. Imidlertid beslaglagde tyskerne også Ritz i 1944, og KBK kom i en kæmpe eksistenskrise. Wilfred Hansen var den samlende figur, som holdt sammen på klubben og medlemmerne, og han reddede klubbens eksistens. Han var visionær og ville have klubben i eget lokale. En kapital til at etablere klublokale skulle skaffes, og det lykkedes. Efter et fantastisk stort stykke arbejde, så kunne KBK d. 2. november 1946 indvie sin egen billardsalon i Olympia, hvor der var opstillet 8 billardborde. I 1958 måtte klubben flytte fra Axelborg, da det blev overdraget til Landbrugsrådet. Bestyrelsen måtte igen skaffe nyt lokale, og man beså næsten 50 steder, før man valgte at flytte ind i 702 m 2 på Rossini i Valby. Mange i klubben betegner årene 1958-1968 i Rossini, som klubbens bedste år. Der var mange store stævner og finaler i klubben, medlemstallet voksede og der var dejlige afslutningsfester efter hver sæson, og formanden havde sæde i DDBU TVudvalg. Der var fest og fornøjelige stunder, og der var et stort kammeratligt sammenhold. Wilfred Hansen styrede med god hånd klubben igennem disse år. I 1968 valgte ejeren fabrikant Krause, at Rossini skulle bygges om til hotel, og atter måtte den ansvarlige formand Wilfred Hansen til at finde andre lokaler. Han og bestyrelsen fandt egnede lokaler på Bryggervangen, og den 26. september 1969 var der indvielse af lokalerne på Bryggervangen i overværelse af 200 personer. I tiden på Bryggervangen kom man op på 350 medlemmer, og sportsligt var klubben placeret på toppen i alle discipliner i dansk billard.

Wilfred Hansen, der på smukkeste vis ledede de største stævner i landet, og som sammen med Gunnar Nu Hansen også fik billard placeret på TV skærmen 1950`erne og 1960`erne, må også tilskrives ære for at få DDBU optaget i DIF den 16. januar 1972. I 1973 ved en TV match på DR imellem Danmark og Sverige, og før hovedkampen mellem Jørgen Koch og Lennart Blomdahl, dekorerede DIF`s generalsekretær Emanuel Rose - Wilfred Hansen med DIF s hæderstegn i guld, og bød ham velkommen i den særdeles eksklusive kreds af topledere og hædersmedlemmer i DIF. Wilfred Hansen var en fremragende ledertype inden for billardsporten, og KBK og DDBU har meget at takke ham for. Fritjof Dittmann Oprettelsen af KBK-BK80 KBK var nødt til at flytte fra Bryggervangen ved årsskiftet 1979-1980, da klubben fik problemer med sit økonomiske grundlag. Det mangeårige medlem Fritjof Dittmann oprettede sammen med klubbens bestyrelse et nyt KBK-BK80, idet man således kunne fortsætte sportsligt på det stadie, man var på ved lukningen af Bryggervangen. Det viste sig, at BIK havde lukket deres salon i Kødbyen, og Fritjof Dittmann købte de 9 billarder og tegnede kontrakt med restauratøren, der havde lokalet og restaurant Tyren. Der var således skabt mulighed for det nye KBK-BK80, og man kunne dyrke vores sport i en mindre salon, men under fuld tilslutning hos de tilbageværende medlemmer. KBK-BK80 er Fritjof Dittmann, megen tak skyldig. Fritjof Dittmann er i dag æresmedlem af KBK. Da klubben igen var kommet op på et økonomisk godt leje, købte Kurt Christensen salonen af Fritjof Dittmann, og drev den, indtil klubben senere selv overtog salonen. Klubben var i Kødbyen frem til sommeren 1997, hvorefter man flyttede til nuværende adresse.