Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Att.: Udviklingskonsulent Mads Filtenborg Christensen Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. november 2017 Med mail af 24. oktober 2017 har Skanderborg Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning i overensstemmelse med 210 stk. 2 i sundhedsloven. 1 Sagsnr. 4-1411-8/1/ Reference GIER T +45 93596440 E gier@sst.dk Generelt Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan fremstår overordnet overskuelig, systematisk og handlingsorienteret. Strukturen følger Sundhedsstyrelsens skabelon for kommunale beredskabsplaner og inddrager på de fleste områder relevante anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens vejledning både i relation til krisestyringsorganisationen og de operative delelementer af planen. 2 Sundhedsstyrelsen vurderer imidlertid, at der er behov for at uddybe og konkretisere dele af planen. Krisestyringsorganisationen Sundhedsstyrelsen finder, at Skanderborg Kommune overordnet har udarbejdet en god og overskuelig beskrivelse af ledelse og organisering af sundhedsberedskabet samt ansvarsforhold i relation til sundhedsberedskabsplanen. Vedr. aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Aktivering af beredskabet er generelt velbeskrevet, især med den tilhørende illustration, og det fremgår tydeligt, hvornår krisestaben skal nedsættes og ved hvilke hændelser. Der kan dog være behov for at tydeliggøre for medarbejderne (og evt. eksterne parter) hvilke chefer dækker hvilke områder. Det bør også fremgå, evt. i det tilhørende action card, hvem der nærmere bestemt står til rådighed for at indgå i krisestaben ud over på chefniveau. Hvis man ønsker, at medarbejdere indgår i beredskabet, er det væsentligt, at de pågældende er bekendt med beredskabsplanen og deres ansvar og opgaver indenfor denne. Supplerende er der tillige behov for, at kommunen oplyser en døgnaflæst mailadgang, da der i beredskabssituationer kan være behov for, at Sundhedsstyrel- 1 LBK nr 1188 af 24/09/2016 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=183932) 2 Sundhedsstyrelsen: Planlægning af sundhedsberedskab. Vejledning til kommuner og regioner (2017) (https://www.sst.dk/da/planlaegning/sundhedsberedskab/planlaegning)
sen eller andre samarbejdspartnere hurtigt kan formidle nødvendig skriftlig information til kommunen. Kommunen bedes fremsende en sådan e-mail adresse til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at krisestyringsorganisationen kan aktiveres på forskellige aktiveringsniveauer, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning s. 32; trin 1: Informationsberedskab, trin 2: Stabsberedskab og trin 3: Operationsberedskab. Vedr. informationshåndtering Der er behov for at gøre dette afsnit mere konkret, herunder beskrive de forskellige opgaver under informationshåndtering, fx skærpet overvågning af mail og medier, samt hvem der konkret skal forestå opgaverne. Vedr. koordination af handlinger og ressourcer Der er angivet en god liste over mulige samarbejdspartnere. Til disse kan tilføjes ekspertberedskaber vedr. CBRNE-hændelser (se Sundhedsstyrelsens vejledning s. 48). Der bør også være angivet kontaktoplysninger til de forskellige samarbejdspartnere for at facilitere hurtig kontakt. Endelig bør det fremgå, evt. af tilhørende instrukser/action cards, ved hvilke typer hændelser de forskellige samarbejdspartnere kan kontaktes. Vedr. krisekommunikation Opgaverne under denne kerneopgave er meget velbeskrevet. Det er positivt, at der er indtænkt, at kommunens kommunikationsteam indkaldes ved hændelser, der involverer sundhedsberedskabet. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at det fremgår af planen, hvorledes der samarbejdes med kommunikationsteamet ved hændelser, der involverer flere sektorer, og hvor kommunikationsteamet ikke nødvendigvis primært kan bistå sundhedsberedskabet. Kommunen kan overveje, om sundhedsberedskabet bør planlægge med et eget kommunikationsteam. Vedr. operativ indsats Den overordnede beskrivelse af den operative indsats er velbeskrevet. Der er dog behov for en konkretisering af de tilhørende instrukser, se nedenfor. På s. 23 er en række opgaver indenfor den operative indsats angivet som krisestabens opgaver, men krisestabens opgaver er at sikre, at opgaverne udføres. Vedr. genopretning Sundhedsstyrelsen finder det meget positivt, at denne kerneopgave er beskrevet i planen og det tilhørende action card. Delplaner og instrukser Det er i instrukserne angivet, at de er taget fra delplaner for Fagsekretariat Ældre & Handicap. Sundhedsstyrelsen formoder, at der er tale om delplaner fra kommunens generelle beredskabsplan. Sundhedsstyrelsen har ikke mulighed for at kommentere på disse, men finder, at eftersom der tilsyneladende er tale om delplaner der vedrører sundhedsberedskabet, bør de fremgå af sundhedsberedskabsplanen. Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at Skanderborg Kommune har udarbejdet instrukser for flere relevante hændelser. Sundhedsstyrelsen vurderer imidlertid, at instrukserne fremstår for overordnede, og at der er behov for en konkretise- Side 2
ring af opgaver og ansvar. Det er yderst vigtigt at være så konkret som muligt, når man planlægger den operative del af sundhedsberedskabet. Hvis man forventer, at nogen skal løse en opgave, skal man sørge for, at vedkommende inddrages i planlægningen, samt at opgaven og løsningen af den er velbeskrevet. Man kan afprøve, om en instruks er tilpas konkret, ved at forestille sig, at en ny medarbejder skal kunne få instruksen i hånden og relativt uafhængigt løse opgaverne i relation til den. Det skal påpeges, at der i nogle tilfælde henvises til action cards, der ikke er at finde i sundhedsberedskabsplanen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der også udarbejdes delplaner og instrukser for forsyningssvigt, herunder IT-nedbrud, samt for løsning af sundhedsvæsenets opgaver ved ekstremt vejrlig (fx hjemmepleje ved storm og hedebølge). Vedr. Instruks 1: CBRNE-hændelser (herunder smitsomme sygdomme) Det kan være hensigtsmæssigt at beskrive eksempler på hændelser samt beskrive, hvilke andre kommunale sektorer der kan inddrages i disse typer af hændelser, og hvordan indsatsen koordineres. Der kan fx være tale om drikkevandsforurening. Det bør fremgå, at information om strategi for håndtering af denne type hændelser i primærsektoren vil blive udmeldt af AMK, Sundhedsstyrelsen eller Styrelsen for Patientsikkerhed. Som beskrevet ovenfor kan det også være hensigtsmæssigt at nævne de nationale ekspertberedskaber for CBRNE-hændelser og andre relevante samarbejdspartnere (navnlig Styrelsen for Patientsikkerhed) samt beskrive, i hvilke situationer det vil være relevant at indhente rådgivning fra disse. I tilfældet med smitsomme sygdomme er der behov for en uddybning af kommunens opgaver (se Sundhedsstyrelsens vejledning s. 56-57). Faciliteter til evt. massevaccination bør fremgå af planen. Vedr. Instruks 2: Psykosocial indsats Der er lidt begrebsforvirring i planen, der dels benævner denne indsats kriseterapeutisk, dels krisestøttende beredskab. Sundhedsstyrelsen skal præcisere, at både region og kommune har ansvar for at yde en psykosocial indsats, hvilket er den nu anvendte betegnelse for det der tidligere for regionens vedkommende hed kriseterapeutisk beredskab, og for kommunens vedkommen hed krisestøttende beredskab og praktisk hjælp. Regionens psykosociale indsats består af et beredskab til krisestøtte og kriseterapi, mens kommunens psykosociale indsats består af krisestøtte og social assistance (praktisk hjælp). Både region og kommune skal kunne iværksætte psykosocial indsats alene og i samarbejde. Således skal såvel region som kommune kunne oprette Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC) i samarbejde med politiet. Denne opgave bør fremgå tydeligt af planen sammen med kommunens øvrige opgaver indenfor den psykosociale indsats, der i øvrigt er beskrevne. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at konkrete mulige lokaliteter for EPC er identificeret på forhånd i planen. Side 3
Det bør fremgå konkret af planen, hvilket personale der udgør kommunens kriseteams, hvordan disse aktiveres, og hvem der leder dem. Sundhedsstyrelsen forudsætter, at det personale, der skal kunne indgå i kriseteams, er informeret om dette og trænet heri. Det er beskrevet i instruksen, at det kan komme på tale at fremskaffe specialuddannede krisepsykologer fra eksterne beredskaber. Igen bør det konkretiseres, hvordan og i hvilke tilfælde disse fremskaffes, og der bør træffes konkrete aftaler i forbidnelse med planlægningen. Ansvaret er kommunens. Sundhedsstyrelsen kan henvise til kapitel 10 i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, og der kan endvidere henvises til rapporten: Styrkelse af den psykosociale indsats ved beredskabshændelser, 2014, Sundhedsstyrelsen. Vedr. Instruks 3: Lægemiddelberedskab Det er meget positivt, at kommunen har udarbejdet en instruks for dette. Det bør dog fremgå mere konkret, i hvilke tilfælde lægemiddelberedskabet bør aktiveres og hvad indsatsen indebærer. Endvidere bør det fremgå konkret hvilke apoteker, kommunen har indgået aftaler med, samt kontaktoplysninger på disse. Det fremgår af instruksen, at der kan indkaldes sundhedsfagligt personale til hjælp med medicinering samt tages kontakt til lokale læger som kan udskrive medicin. Dette er dog ikke relevant for en instruks om lægemiddelberedskab, hvor der er tale om at sikre forsyninger af medicin der i forvejen er udskrevet. Der savnes omtale af fremskaffelse af medicinsk udstyr, forbindsstoffer og værnemidler. Dette er en del af læagemiddelberedskabet. Vedr. Instruks 4+5: Ekstraordinær udskrivning, herunder kapacitetsudvidelse og sundhedsfaglige opgaver ved evakuering af plejehjem Også her er der behov for en konkretisering af opgaver og ansvar. Det synes at fremgå, at krisestaben skal udarbejde vagtskema for det berørte personale samt bestille udstyr og forplejning, men der er vel tale om at sikre løsningen af opgaver der skal udføre af den lokale ledelse. Bilag Sundhedsstyrelsen finder, at alle vedlagte bilag er meget relevante for planen. Uddannelse, øvelser, evaluering Jf. bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet 3 skal kommunens sundhedsberedskabsplan beskrive kommunens målsætning for uddannelses-, øvelses- og evalueringsvirksomhed. Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at kommunen detaljeret har planlagt for ajourføring og evaluering. Ang. øvelser bør det beskrives konkret, hvor ofte og i hvilken form disse afholdes, fx som procedureøvelser, dilemma-øvelser eller fuldskala-øvelser. Der bør planlægges konkret for, hvem har ansvaret for planlægning og afholdelse af øvelser. 3 BEK nr 971 af 28/06/2016 Side 4
Det bør endvidere anføres, hvilken uddannelse i beredskabsforhold som medarbejdere tilbydes mhp. varetagelse af funktioner i beredskabet. Sundhedsstyrelsen vil foreslå, at udvalgte medarbejdere deltager i de landsdækkende kurser ved Beredskabsstyrelsen, herunder vil kurserne i Samfundets beredskab, Krisestaben i samfundets beredskab, Beredskabsplanlægning og Øvelsesplanlægning være relevante. Sammenfatning og konklusion Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan fremstår generelt overskuelig, systematisk og handlingsorienteret. Den indeholder mange formålstjenlige elementer og inddrager på de fleste områder relevante anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens vejledning om planlægning af sundhedsberedskab. Sundhedsstyrelsen finder imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt at konkretisere dele af planen for at gøre den mere operativ, og har ovenfor angivet specifikke forslag til forbedrende rettelser og tilføjelser. Med venlig hilsen Gideon Ertner Assisterende læge Annlize Troest Overlæge Side 5