Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Relaterede dokumenter
Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport 2003

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Vordingborg Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Damme - Askeby Renseanlæg

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Grønt regnskab Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab Struer Centralrenseanlæg

G R Ø N T R E G N S K A B

Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2014

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Orientering fra miljøstyrelsen Nr Punktkilder Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :

Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2015

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002

Spildevandsplan

G R Ø N T R E G N S K A B

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Lynettefællesskabet I/S. Måling for miljøbelastende stoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen

Indhold 1. FORORD INDLEDNING...7

Århus Kommune. Belysning af spildevandsforhold i Egå Opland: Overskrides Egå Renseanlægs COD belastning med ca. 50% som indløbsmålingen antyder?

Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG

Ringkøbing-Skjern Kommune. Bilag 7 til Spildevandsplan RENSEANLÆG

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

3.900 m 3 /d BI kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Grønt regnskab Rudersdal Forsynings renseanlæg

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Ledelsesinformation, Social Service - december 2016

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Ledelsesinformation, Socialområdet - marts 2017

Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Matr.nr. Anlægstype m 3 /d BI kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Viborg Spildevand A/S Sendt pr. til:

Orientering fra miljøstyrelsen Nr Punktkilder Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Ledelsesinformation, socialområdet - august 2016

- Socialområdet. Ledelsesinformation, Social Service - Marts 2018

Ledelsesinformation, Social Service - december 2017

Bilag 2 Slamdisponering

Ledelsesinformation, Social Service - september 2017

1. Tilladelsen omfatter udledning til Kilde Å af renset husspildevand fra Vemmetofte Kloster Renseanlæg beliggende matr. nr. 1, Vemmetofte Kloster,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Ærø Vand A/S Industrivej Marstal. Att. Jesper Teilmann Andersen

Fokusområdet sammenligner vandbalancer og rensegrader samt miljøbelastningen målt i kr/m3 sammenholdt med skærpede krav.

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2005

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Ledelsesinformation, Social Service - September 2018

- Socialområdet. Ledelsesinformation, Social Service - Juni 2018

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

Punktkilder revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning

Drænafstrømning til Højvads Rende

Udledningstilladelse. Kyndbyværkets renseanlæg Kyndbyvej Jægerspris Sagsnummer:

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG

Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune

Grønt regnskab Allerød Spildevands renseanlæg

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land

Notat. Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam Dato: 8. august 2016

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Natur og Miljø 2019 spor B1 og E1 - Vandkvalitet og spildevand

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Her kan du få mere at vide om de renseanlæg, som behandler spildevand fra Rudersdal Kommune.

REGNVAND. Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg

Mathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Slammineraliseringsanlægget, Pårup. Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2018

Transkript:

Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2006

Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2006 1. Generelt...2 1.1 Renseresultater for anlæggene...2 1.2 Belastning af renseanlæggene...2 1.3 Spildevandsafgift...5 1.4 Slamdisponering...7 2. Generelt vedr. driften på renseanlæggene...8 2.1 Vedbæk Renseanlæg...8 2.2 Rundforbi Renseanlæg...14 Forsidebillede: Ny centrifuge installeret på Vedbæk Renseanlæg i efteråret 2006 Side: 1 af 17

1. Generelt Årsrapporten er inddelt i 2 hovedafsnit. Det første afsnit indeholder en generel og overordnet information om Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Det andet afsnit er opdelt i underafsnit for hvert enkelt renseanlæg og beskriver nøjere driften og specifikke hændelser. En detaljeret oversigt over driftsanalyser er angivet i bilagsrapporten. 1.1 Renseresultater for anlæggene Udlederkravene for Vedbæk og Rundforbi renseanlæg har været overholdt i 2006. I afsnittene vedrørende de enkelte renseanlæg er variationerne over året nærmere beskrevet. 30 25 20 Kg P/d 15 10 5 0 Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Figur 1 Indløb Udløb Kravværdi Total fosfor i tilløb og afløb 2006 for renseanlæggene i Søllerød Kommune I figur 1 er den totale mængde af fosfor, der er udledt fra de to renseanlæg, vist i forhold til den tilladelige mængde. Kravværdien baseret på 1,5 mg P/l er overholdt for begge renseanlæg. Som det fremgår, udleder de væsentligt mindre fosfor, end kravværdien tillader. 1.2 Belastning af renseanlæggene Ved vurderingen af renseanlæggenes belastning skelnes mellem stofbelastning (forurening) og hydraulisk belastning, idet disse to hovedparametre varierer uafhængig af hinanden. Side: 2 af 17

I nedenstående tabel er såvel den hydrauliske som den forureningsmæssige belastning opgjort i forhold til procesgarantien. Gennemsnitsværdier i 2006 Vedbæk Rundforbi Søllerød Kommune i alt Forureningsbelastning kg BOD/d 525 270 795 Svarende til PE* 8.800 4.500 13.300 Forudsætning for procesgaranti Middel BOD kg/d svarende til PE Hydraulisk belastning Middel m 3 /døgn Middel m 3 /md. Total m 3 /år Forudsætning for procesgaranti Hydraulisk belastning m 3 /d Q enkelt døgn Q gennemsnit Behandlet spildevand pr. person 700 11.700 5.100 153.000 1.839.000 6.000 3.000 210 3.500 1.000 30.000 910 15.200 356.000 2.195.000 1.600 950 I/PE/døgn 580 220 * PE = personækvivalenter Tabel 1 Belastningstal 2006 for renseanlæggene i Søllerød Kommune I 2006 var den hydrauliske belastning på de to renseanlæg 2,2 mio. m 3 spildevand. Til sammenligning var den i 2005 på 1,9 mio. m 3. Den hydrauliske belastning har derfor været betydeligt større i år ca. 16 %. Nedbørsmængden i 2006 på 831 mm ligger også betydeligt over nedbørsmængden i forhold til sidste år, hvor den til sammenligning var på 550 mm. Til sammenligning lå forbruget af drikkevand i de pågældende oplande i 2006 på 872.000 m 3 vand. Der blev i 2003 indført en regnvejrsstyring på Vedbæk Renseanlæg. Dette har medført en væsentlig højere hydraulisk kapacitet af renseanlægget end den garanterede mængde på 3.000 m 3 /d. Den gennemsnitlige hydrauliske belastning på Vedbæk Renseanlæg har i 2006 ligget på 5.100 m 3 /d, dette er 70 % over den oprindelig garanterede mængde. Mængden af forurening opgøres som antal personækvivalenter (PE). I 2006 er den samlede belastning på renseanlæggene opgjort til 13.300 PE, hvilket er samme størrelse som i 2005, hvor belastningen var på ca. 14.000 PE. Side: 3 af 17

De enkelte hændelser vil blive omtalt nærmere i afsnittet om de enkelte renseanlæg. Udviklingen i belastning fra 1991-2006 fremgår af figur 2. 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 PE 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Vedbæk År Rundforbi Figur 2 Udviklingen i belastning i PE 1998-2006 Mængden af aflastninger sammenholdt med regnmængden pr. år er vist i figur 3. Som det fremgår af figur 3, er aflastningerne fra Vedbæk Renseanlæg i perioden 2003-06 reduceret markant pga. den nye regnstyring. Side: 4 af 17

350.000 1.200 300.000 1.000 250.000 800 Aflastning m3 pr. år 200.000 150.000 600 100.000 400 50.000 200 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 År Vedbæk Rundforbi Nedbør Figur 3 Aflastningerne 1998-2006 0 1.3 Spildevandsafgift I 1997 blev der som led i de grønne afgifter indført en afgiftsbetaling på udledning af spildevand fra renseanlæg. Afgiften skal betales af renseanlæg, som er tilsluttet mere end én ejendom. Afgiften betales som følger: - 20 kr. pr. kg kvælstof - 11 kr. pr. kg BI 5 mod - 110 kr. pr. kg fosfor Betalingen sker til Told og Skat kvartalsvis, med en endelig opgørelse en gang årligt. I tabel 2 er opgivet spildevandsafgiften for 2006 baseret på amtets analyser for Vedbæk og Rundforbi renseanlæg i Søllerød Kommune. Side: 5 af 17

Kvælstof Årlig afgift Fosfor Årlig afgift BI 5 Vedbæk Rundforbi I alt 4,25 m/l 7744 kg 1,46 mg/l 2656 kg 6,35 mg/l 11575 kg 29,07 mg/l 9690 kg 17434 kg 348.688 kr. 0,46 mg/l 153 kg 2809 kg 323.757 kr. 1,79 mg/l 598 kg 12173 kg 133.905 kr. Årlig afgift Afgift for 2006 574.431 kr. 217.178 kr. 806.351 kr. Baseret på kontraktmæssig rensning af spildevandet 719.096 kr. 255.160 kr. 974.257 kr. Tabel 2 Spildevandsafgifter for renseanlæggene i Søllerød Kommune baseret på forurenings- og flowmængderne i 2006 Spildevandsafgiften for Vedbæk renseanlæg ligger over afgiften for 2005. Dette skyldes alene den sidste spildevandsprøve, hvor der var slamflugt. Dette bevirkede, at der forekom en markant overskridelse af samtlige afløbskrav. Spildevandsafgiften er beregnet for henholdsvis det faktiske gennemsnit, som der lovmæssigt skal afregnes efter, samt de kontraktmæssige afløbskrav. Det fremgår, at der opnås en betydelig besparelse på ca. 182.600 kr., idet renseanlæggene drives med en lavere gennemsnitlig udløbskoncentration end det kontraktmæssige krav. Kvælstof Fosfor Organisk stof Figur 4 Spildevandsafgift fordelt på forurenende stoffer Side: 6 af 17

Det skal bemærkes, at afgiften for kvælstof er meget høj på Rundforbi Renseanlæg i forhold til Vedbæk Renseanlæg. Dette skyldes, at der ikke er kvælstoffjernelse på dette renseanlæg. 1.4 Slamdisponering I Slambekendtgørelse af 16. juli 1997 er der indført regler om afskæringsværdier for fire miljøfremmede stoffer i slammet. Disse fire stoffer kaldes hhv. LAS, NPE, PAH samt DEHP. De gældende afskæringsværdier for de fire stoffer fremgår af tabel 3. Hedeselskabet har i hele 2006 varetaget den videre slamdisponering af slammet fra henholdsvis Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Der er udtaget prøver til analyse af miljøfremmede stoffer på Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Analyseresultatet er angivet i tabel 3. Slammet fra de to renseanlæg udbringes fortsat på landbrugsjord. Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Afskæringsværdier DEHP 9 5,8 50 LAS <50 270 1300 NPE 2,0 8,7 10 PAH 1,6 1,4 3 Tabel 3 Indhold af miljøfremmede stoffer i slam fra Søllerød Kommunes renseanlæg for 2006 (mg/kgts) Side: 7 af 17

2. Generelt vedr. driften på renseanlæggene I de efterfølgende afsnit beskrives driften af de enkelte anlæg med tabeller og grafer over de opnåede udløbsresultater. Derudover er der vedlagt data over forureningsbelastningen. Graferne og tabellerne viser de krav, myndighederne stiller til anlæggenes udledning (Kravværdier) og de faktiske udledningsværdier, dvs. de opnåede resultater (Kontrolværdier). Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at overskridelse af enkelte analyseresultater accepteres, når blot de beregnede kontrolværdier er under kravværdierne. De viste grafer er alle dannet på baggrund af udløbsdata analyseret af amtet. 2.1 Vedbæk Renseanlæg 2.1.1 Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2006 foreligger der 13 analyser af hver parameter fra tilløbet til Vedbæk Renseanlæg. Vedbæk Renseanlæg har i 2006 gennemsnitligt været belastet med en forurening, der svarer til 8.800 PE, hvilket ligger lidt under renseanlæggets kapacitet. Renseanlægget er dimensioneret til en middelbelastning på 11.700 PE. I figur 5 og 6 er vist hhv. variationen i belastningen i BOD og suspenderet stof samt kvælstof og fosfor. Slamproduktionen er faktisk et bedre mål for belastningen til et renseanlæg, idet usikkerheden ved kun at udtage 13 prøver ud af 365 dage er meget stor. Slamproduktionen på 242 t TS/år svarer skønsmæssigt til en belastning på 10.500 PE, idet slamproduktionen fra 1 PE svarer til 63 g/pe/d. Dette ligger dog i underkanten på grund af følgende: Installering af centrifuge i november - december måned medførte, at der i en periode ikke blev udtaget overskudsslam. Høj slamkoncentration i luftningstankene samt for lille kapacitet af eksisterende slamafvandingsudstyr medførte, at en del af slammet i marts blev kørt til behandling på Stavnsholt Renseanlæg. Der er på Vedbæk Renseanlæg blevet behandlet 1,8 mio. m 3 spildevand i 2006. Side: 8 af 17

4500 4000 3500 3000 kg/d 2500 2000 1500 1000 500 SS BOD 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato BOD SS Figur 5 Belastningsvariation for BOD og SS 350 300 250 200 kg/d 150 100 50 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Figur 6 N P Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Der har været aflastet 14.410 m 3 fra regnvandsbassinerne, hvilket svarer til ca. 0,8 % af den behandlede vandmængde. Der har været aflastet 20 gange i 2006 i modsætning til 2005, hvor der blev aflastet 3 gange. Den gennemsnitlige aflastning over 5 år 2002-2006 er på 3,3 %. Side: 9 af 17

Den gennemsnitlige aflastning er således faldet fra 4,1 % til 3,3 %, pga. at aflastningerne siden 2003 har været langt mindre end i det første år (2002), som indgår i gennemsnittet. Her udgjorde aflastningen 13,2 % af de samlede indløbsflow. Vedbæk Renseanlæg må over 5 år gennemsnitligt højst aflaste 4,5 % af den udledte spildevandsmængde. Kravet kontrolleres årligt for de seneste 5 år - første gang pr. 1. januar 2006. Årsagen til den væsentlige reduktion i aflastninger fra Vedbæk Renseanlæg skyldes som nævnt installationen af et avanceret styringsprogram (STAR/ATS), hvorved det har været muligt at øge den hydrauliske belastning på renseanlægget under regn. Styringen blev opsat ultimo december 2002, og var operationel i foråret 2003. Aflastningen har i 2006 på trods af kraftige regnhændelser været på 0,8 %, dvs. langt under kravet på 4,5 %. Det vil derfor på sigt ikke være et problem at overholde aflastningskravet. 2.1.2 Overholdelse af afløbskravet I tabel 4 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Vedbæk Renseanlæg i 2006. Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 32,9 mg/l Transport BOD 5mod 15 mg/l 3,0 mg/l Transport SS 30 mg/l 13,7 mg/l Transport Total kvælstof 8 mg/l 2,6 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,66 mg/l Transport Tabel 4 Kontrolværdier og afløbskrav for 2006 Side: 10 af 17

12,0 10,0 8,0 Kravværdi N (mg/l) 6,0 4,0 Kontrolværdi 2,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec NO3-N tot-n NH4-N Figur 7 Afløbskvalitet mht. kvælstof - De vandrette streger angiver udløbskravet samt kontrolværdien 6,0 5,0 4,0 P (mg/l) 3,0 2,0 Kravværdi 1,0 Kontrolværdi 0,0 jan jan mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Total P Figur 8 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver udløbskravet samt kontrolværdien Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 7 og 8. Normalt er der installeret en flowvagt, der ved høje koncentrationer af suspenderet stof i afløbet Side: 11 af 17

vil nedregulere flowet ind i på renseanlægget. På grund af problemer med online-måleren for suspenderet stof i afløbet var denne funktion ikke aktiv. I november måned forekom flere kraftige regnperioder, samtidig var der en meget høj slamkoncentration i luftningstankene på grund af manglende mulighed for afvanding af det biologiske overskudslam. Derfor forekom der perioder med slamflugt fra efterklaringstankene. I prøven fra november måned er der derfor på grund af slamflugt sket overskridelser af afløbskravet på samtlige parametre. Dette er den eneste af de officielle prøver i løbet af året, hvor der er sket en overskridelse af de officielle krav. Som det fremgår af figur 7 og 8 har afløbsværdierne for kvælstof og fosfor på nær i november ligget tilfredsstillende under kravværdierne. Der er nu installeret nye iltmålere i luftningstankene, og online-målerne for nitrat og SS i afløbet er udskiftet. 2.1.3 NOVANA-undersøgelsen I 2006 gennemførte Københavns Amt en undersøgelse kaldet NOVANA. Her blev en række renseanlæg udvalgt, og der blev i to perioder udtaget en prøve fra hhv. tilløb og afløb fra renseanlægget. I Søllerød Kommune blev Vedbæk Renseanlæg udtaget. Prøverne blev analyseret for en lang række parametre, såsom næringssalte, organisk stof, miljøfremmede stoffer samt tungmetaller. Konklusionen af undersøgelsen foreligger ikke på dette tidspunkt. For Vedbæks vedkommende er i nedenstående tabel angivet de fundne mængder af en række tungmetaller samt de miljøfremmede stoffer i hhv. ind- og udløb samt slam. Tilløb Afløb Slam Grænseværdier for slam Mg/l Mg/l Mg/kg TS Mg/kg TS DEHP 9,5 50 LAS 950 <5 22 1300 Bly 11 <1,0 33 120 Cadmium 0,14 <0,05 0,61 0,8 Crom 2,6 <1,0 11 100 Kobber 43 1,4 160 1000 Kviksølv 0,14 0,97 0,38 0,8 Nikkel 3,2 4,5 9,2 30 Zink 120 18 420 4000 Tabel 5 Mængden af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i ind- og udløb samt slam Side: 12 af 18

Det er dog således, at selvom f.eks. tungmetallerne og nogle af de miljøfremmede stoffer er fjernet fra vandfasen, vil de fortsat befinde sig i det afvandede slam. Det er derfor vigtigt at opspore kilderne, således at udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer med spildevandet så vidt muligt standses. I modstat fald kompromitteres muligheden for fortsat at kunne slutdisponere slammet på landbrugsjord. 2.1.4 Slamegenskaber Renseanlægget har i første halvår af 2006 været drevet ved et tørstofindhold på ca. 8 kg SS/m 3 i luftningstankene. Selv om slamafvandingsudstyret har kørt ud over normal tid, har det ikke været muligt at følge med slamproduktionen. Slamafvandingsegenskaberne i overskudsslammet har nemlig på grund af den meget lange slamalder i luftningstankene været meget dårlig, og det var ikke muligt at køre det eksisterende slamafvandingsudstyr med mere end 50 % af den normale kapacitet. Gennem de sidste år har der været flere nedbrud i det mekaniske udstyr til slamafvanding. Desuden var kapaciteten på det eksisterende udstyr ikke tilstrækkelig. Det blev derfor besluttet midt i 2006 at udskifte den gamle sibåndspresse med en ny centrifuge. Under udskiftningen var der opstillet en mobil centrifuge. I de foregående år har der i løbet af efteråret været konstateret en opblomstring af trådformede bakterier, hvilket har medført forringede slamegenskaber. Forsøg med tilsætning af PAX14 har de foregående år kunnet reducere problemet. Vinteren 2005-2006 har været særdeles varm, og det blev derfor besluttet at vente med tilsætning af PAX14, som derfor først blev tilsat i januar 2006. Slamegenskaberne har på trods af dette stadigvæk været tilfredsstillende. Det er planen, når det sidste PAX-14 er brugt op i løbet af foråret 2007, at skifte tilbage til jernklorid i sommerhalvåret. Der har i år ikke været problemer med flydeslam på luftnings- og efterklaringstankene. 2.1.5 Slambehandling Den totale slammængde, som er kørt væk fra renseanlægget, har i 2006 været på 1342 t afvandet slam, hvilket er lidt mindre end i 2005, hvor der blev kørt 1.755 t væk. Slamtørstoffet har i gennemsnit ligget på ca. 18 %, dvs. slamtørstoffet er på ca. 242 t. Side: 13 af 17

Den mindre slamproduktion på Vedbæk Renseanlæg skyldes, at en del af overskudsslammet i marts måned blev kørt til videre behandling på Stavnsholt Renseanlæg, da slamafvandingsudstyret ikke kunne følge med, og slamkoncentrationen var blevet meget høj. Desuden er der under udskiftningen af centrifugen kun blevet afvandet en mindre mængde slam. 2.2 Rundforbi Renseanlæg 2.2.1 Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2006 foreligger der 13 analyserapporter fra tilløbet til Rundforbi Renseanlæg. Rundforbi Renseanlæg har i 2006 gennemsnitligt været belastet med en forurening, der svarer til 4.400 PE, hvilket ligger noget over forudsætningen for procesgarantien på 3.500 PE. 1100 1000 900 800 700 kg/d 600 500 400 300 200 100 SS BOD 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato BOD SS Figur 9 Belastningsvariation for BOD og SS - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. SS og BOD Side: 14 af 17

120 110 100 90 80 kg/d 70 60 50 40 Kvælstof 30 20 10 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Fosfor Kvælstof Fosfor Figur 10 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Der er forekommet flere markante overskridelser af BOD samt SS i tilløbsbelastningen. Overskridelsen skyldes tilledning af store mængder suspenderet stof. Dette medfører overskridelser af alle forureningsparametrene. Rundforbi Renseanlæg er et totrinsanlæg med forklaringstanke. Derfor vil det suspenderede stof i høj grad fjernes i primærtankene, og derfor ikke påvirke den efterfølgende nitrifikationsproces i så stor udstrækning. Der er på Rundforbi Renseanlæg blevet behandlet 356.000 m 3 vand i 2006, hvilket ligger lidt højere end mængden i 2005 på 325.000 m 3. Der har været aflastet ca. 42.400 m 3 spildevand fra regnvandsbassinerne, hvilket svarer til ca. 12 % af den behandlede spildevandsmængde. Der blev registreret 56 aflastninger i 2006 i modsætning til 10 i 2005. Gennemsnittet for de tre sidste år ligger på 28 gange aflastning pr. år. Der blev etableret et nyt regnvandsbassin på 300 m 3 i 2003, og det blev taget i brug ultimo 2003. På Rundforbi Renseanlæg tillades en overløbshyppighed på 10 gange om året, dog således at kravet kan skærpes, såfremt udledningen stadig er til Side: 15 af 17

hindring for opfyldelse af målsætningen for vandløbet. Kravet kontrolleres som et gennemsnit over 5 år første gang i år 2008. 2.2.2 Overholdelse af afløbskravet I tabel 6 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Rundforbi Renseanlæg i 2006. Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 25,7 mg/l Transport BOD 5 8 mg/l 2,4 mg/l Tilstand Suspenderet stof 20 mg/l 7,1 mg/l Transport Ammonium Sommer Vinter 1 mg/l 3 mg/l 0,25 mg/l 0,29 mg/l Tilstand Tilstand Total fosfor 1,5 mg/l 0,34 mg/l Transport Tabel 6 Kontrolværdier og afløbskrav for 2006 Variationen i udløbskvaliteten af ammonium og fosfor fremgår af figur 11 og 12. Som det fremgår, har Rundforbi Renseanlæg overholdt kravet for fosfor på nær i en analyse udtaget i marts måned. Dette skyldes, at mængden af suspenderet stof ud af renseanlægget var lidt højere end normalt. De øvrige prøver har alle ligget markant under udløbskravet for fosfor. 2,0 1,5 Kravværdi mg/l 1,0 0,5 Kontrolværdi 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Fosfor Side: 16 af 18

Figur 11 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver udløbskravet til fosfor Side: 17 af 18

3,5 Kravværdi 3,0 2,5 2,0 mg/l 1,5 1,0 Kravværdi (sommer) sommersommer 0,5 Kontrolværdi sommer 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Figur 12 Afløbskvalitet mht. ammonium - De vandrette streger angiver udløbskravet til ammonium hhv. vinter og sommer Kravet på 1 mg NH 4 -N/l om sommeren og 3 mg NH 4 /l om vinteren er overholdt i samtlige prøver. 2.2.3 Slambehandling Både primærslam og biologisk overskudsslam stabiliseres i rådnetanken og drænes på slambede. Den bortkørte slammængde fra slambedene har været på 138,5 tons med 42 % tørstof. Side: 18 af 18