Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 231 Offentligt Oversigt over forskelle i regulering af henholdsvis offentlige og private/selvejende leverandører inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område Regulering Leverandør Offentlige Private/selvejende Dagtilbudsloven Dokumentationskrav Tilsyn Kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje skal som led i udarbejdelsen og evalueringen af de pædagogiske læreplaner dokumentere tegn på læring hos børnene. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med indholdet i tilbuddene efter dagtilbudsloven. Tilsynet skal dels sikre, at tilbuddene praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen herunder lever op til lovens formål dels lever op til kommunalbestyrelsens fastsatte mål og rammer. Selvejende og udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, puljeordninger samt privat dagpleje skal som led i udarbejdelsen og evalueringen af de pædagogiske læreplaner dokumentere tegn på læring hos børnene. Private pasningsordninger skal ikke udarbejde og evaluere pædagogiske læreplaner og er derfor ikke omfattet af kravet. Tilsynet med selvejende og udliciterede institutioner samt puljeordninger skal bl.a. baseres på driftsaftalen. Udøvelsen af tilsynet må derfor afvejes i forhold til den enkelte aftale. Såfremt alle forhold, der skal føres tilsyn med, ikke udtrykkeligt fremgår af driftsaftalen, omfatter tilsynet som minimum de forhold, som de kommunale og private daginstitutioner i den pågældende kommune er undergivet, samt tilsyn med, at driftsaftalens bestemmelser overholdes. Kommunen skal gennem et tilsyn sikre, at privatinstitutionerne i kommunen lever op til de centrale og kommunale kriterier, privatinstitutionerne er godkendt efter. Kommunalbestyrelsen ved godkendelsen skal sikre sig, at privatinstitutionens formål er lovligt, herunder at de kommunale midler alene anvendes til lovlige formål. Tilsynet omfatter ikke privatinstitutionens økonomi og rentabilitet. Kommunen skal føre løbende tilsyn med private pasningsordninger, hvor forældrene modtager tilskud til brug for ordningen. Tilsynet udøves bl.a. på baggrund af den konkrete pasningsaftale, som kommunen har godkendt. Ift. de sikkerhedsmæssige og hygiejniske hensyn kan der lægges de samme retningslinjer til grund for tilsynet, som er gældende for den kommunale dagpleje. De private pasningsordninger er omfattet af lovens generelle
Forældrebetaling/kommunalt tilskud I kommunale dagtilbud må forældrenes egenbetaling udgøre højst 25 pct. og kommunalbestyrelsens tilskud mindst 75 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Forældrebetalingen i kommunale dagtilbud kan yderligere nedsættes gennem et eventuelt økonomisk fripladstilskud, søskendetilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud samt socialpædagogisk fripladstilskud. For kommunale daginstitutioner beregnes tilskud og egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for daginstitutioner af samme type i kommunen. I den kommunal dagpleje beregnes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for den kommunale dagpleje. formålsbestemmelse og skal derfor blandt andet leve op til at skabe trivsel, udvikling og læring for barnet. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at tilbuddene bidrager til børns trivsel, udvikling og læring. Selvejende daginstitutioner er ligesom kommunale daginstitutioner omfattet af de almindelige regler for beregning af tilskud og forældrebetaling pr. barn (jf. kolonne til venstre) og får omkostningerne til driften dækket i henhold til den indgåede driftsaftale. Derudover har institutionerne ret til at modtage et administrationstilskud, hvis de selv ønsker at forestå administrationen. Administrationstilskuddet fastsættes som hovedregel på baggrund af kommunens udgifter til administration i de selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen. Findes der ikke selvejende eller udliciterede institutioner, hvor kommunen yder tilskud til administrationen, fastsættes administrationstilskuddet på baggrund af en tilbagefaldsregel. Endelig kan det også aftales, at de bygningsrelaterede udgifter afholdes af kommunen. Udliciterede daginstitutioner er ligesom kommunale og selvejende daginstitutioner omfattet af de almindelige regler for beregning af tilskud og forældrebetaling pr. barn og får omkostningerne til driften dækket i henhold til den indgåede aftale. Derudover kan det aftales, at kommunen afholder den udliciterede institutions udgifter til bygninger og administration. Kommunens tilskud til en privatinstitution består, af et drifts-, administrations- og bygningstilskud. Driftstilskuddet svarer til kommunens gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter, eksklusive udgifter til støttepædagog, pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Niveauet for bygnings- og administrationstilskuddet fastsættes på baggrund af kommunalbestyrelsens ejendomsrelaterede udgifter samt udgifter til administration i de selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen. Hvis der ikke i kommunen findes selvejende eller udliciterede institutioner,
hvortil kommunen har udgifter til bygninger eller administration, fastsættes administrations og bygningstilskuddet på baggrund af en tilbagefaldsregel. Det er udgangspunktet for tilskuddene til privatinstitutioner, at disse fastsættes ud fra den enkelte kommunes udgiftsniveau. Dermed opretholdes kommunernes muligheder for at styre og fastsætte udgifts- og serviceniveauet i den enkelte kommune. Kommunen afholder fuldt ud eventuelle udgifter til støttepædagog. Privatinstitutioner fastsætter selv forældrebetalingens størrelse. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til privat dagpleje give et tilskud pr. barn. Niveauet herfor fastsættes af kommunalbestyrelsen. Forældrenes egenbetaling kan højst udgøre 25 pct. af den private dagplejes budgetterede bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og forældrenes beregnes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte private dagpleje. Der sondres mellem to typer af puljeordninger: 1. Puljeordninger i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med i perioden fra den 27. juni 1992 til den 31. december 1993. 2. Alle øvrige puljeordninger, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med før 1. august 2007. Gruppe 1 Kommunalbestyrelsen skal yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen, som svarer til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads. Dog må tilskuddet højst svare til halvdelen af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med puljeordningen yde et højere tilskud. Gruppe 2
For den anden gruppe af puljeordninger, det vil sige alle øvrige puljeordninger gælder, at kommunalbestyrelsen skal give et tilskud pr. barn i ordningen i henhold til den aftale, der er indgået med puljeordningen. Forældrenes egenbetaling for en plads til deres barn i en puljeordning, kan for børn mellem 0 år og op til skolestart ikke overstige mere end 25 pct. af udgifterne ved driften af den enkelte puljeordning. Forældrebetalingen i selvejende og udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, privat dagpleje og puljeordninger kan yderligere nedsættes gennem et eventuelt økonomisk fripladstilskud, søskendetilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud samt socialpædagogisk fripladstilskud. Private pasningsordninger drives som udgangspunktet uden offentlige midler. Forældre kan søge om tilskud på min. 75 pct. af de billigste budgetterede nettodriftsudgifter i alderssvarende tilbud i kommunen. Dog højst 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til pasningen. Forældrebetalingen aftales mellem forældrene og den private passer. Private pasningsordninger er ikke omfattet af reglerne om fripladstilskud, da der ikke stilles de samme indholdsmæssige krav som til dagtilbuddene. Dog gælder reglerne om søskendetilskud. Optagelse Det er kommunalbestyrelsen, som anviser pladser i kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle forældre med børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart pasningsgaranti i et alderssvarende tilbud under den kommunale forsyning senest tre måneder efter ansøgningstidspunktet. Forældre kan desuden ønske en plads i umiddelbar forlængelse af barslen. I disse tilfælde har kommunalbestyrelsen fra det tidspunkt, hvor et barn er 26 uger, yderligere en frist på 4 uger til at tilbyde barnet en plads i Det er kommunalbestyrelsen, der som udgangspunkt anviser pladser i selvejende og udliciterede daginstitutioner, privat dagpleje og puljeordninger med mindre andet aftales. I de tilfælde, hvor optagelseskompetencen er uddelegeret påligger det den enkelte daginstitution eller dagpleje at fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse. Fastsættelsen af retningslinjerne og anvisningen af børn i disse tilbud skal ske i tæt samarbejde med kommunen, så det sikres, at pasningsgarantien overholdes, og at alle forældre behandles lige.
dagtilbud. Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud. Retningslinjerne skal fastsættes ud fra lokale behov og skal baseres på, at dagtilbud er for alle børn. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke fastsætte retningslinjer, som udelukker grupper af børn fra at få en plads i et dagtilbud. Dette følger ligeledes af, at retningslinjerne skal være fastsat i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, herunder lighedsprincippet. Det påligger desuden kommunen, at den skal administrere optagelsen af børn efter lovlige kriterier, og der må derfor ikke ske en diskrimination i forhold til visse grupper af børn. Privatinstitutioner træffer selv afgørelse om optagelse i institutionen, og det påligger dermed den enkelte privatinstitution at fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse. Privatinstitutionernes retningslinjer må ikke være i strid med lighedsprincippet, og der må ikke ske diskrimination af børn på grund af fx etnicitet, køn eller religion. Privatinstitutionerne kan dermed ikke fastsætte retningslinjer for optagelse eller udvikle en praksis, hvor visse grupper af børn udelukkes fra optagelse. Privatinstitutioner er derfor forpligtet til at optage børn, som ønsker plads i privatinstitutionen, og som opfylder retningslinjerne for optagelse, medmindre der ikke er ledige pladser i institutionen. Forældreindflydelse I kommunale daginstitutioner har forældrene ret til at få oprettet en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Forældrebestyrelsen er sikret en minimumskompetence, som omfatter: - Principperne for daginstitutionens arbejde - Principperne for anvendelsen af en budgetramme - Indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelsen af ledelsen - Indstillingsret ved ansættelsen af personale - Eventuelt fravalg af et sundt frokostmåltid I kommunal dagpleje har forældrene ret til at få oprettet en forældrebestyrelse for den kommunale dagpleje. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilrettelægge dagplejestrukturen og forældreindflydelsen, så der enten etableres én samlet forældrebestyrelse for hele den kommunale dagpleje, eller flere forældrebestyrelser, der fx De private pasningsordninger træffer selv beslutning om optagelse af børn, da ordningen er baseret på en indgået aftale mellem forældrene og den enkelte private pasningsordning. Der gælder ikke på samme måde som for dagtilbuddene regler for fastsættelsen af retningslinjer for optagelse i ordningerne. Rammerne for forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner er fastsat i dagtilbudsloven, men er nærmere tilrettelagt i institutionens vedtægt. Forældreindflydelsen skal dog som minimum svare til forældreindflydelsen i kommunale daginstitutioner. Forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner kan tilrettelægges på to forskellige måder: En enstrenget model: Den enstrengede model betyder, at der findes én (institutions)bestyrelse med et flertal af valgte forældre. Institutionsbestyrelsen har arbejdsgiveransvaret og det økonomiske ansvar, herunder dispositionsret i henhold til vedtægten for den selvejende institutions formue. Herudover skal forældrebestyrelsen som minimum have indflydelse på de elementer, som indgår i minimumskompetencen i de kommunale daginstitutioner.
følger distrikter m.v. i kommunen. Forældrebestyrelsens minimumskompetence i den kommunale dagpleje omfatter: - Principper for arbejdet i den kommunale dagpleje - Principper for anvendelsen af en budgetramme - Indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelsen af ledelsen - Indstillingsret ved ansættelsen af personale i den kommunale dagpleje En tostrenget model: Den tostrengede model anvendes i de tilfælde, hvor der ikke er et flertal af forældre i institutionsbestyrelsen. Der findes i disse situationer både en forældrebestyrelse og en institutionsbestyrelse - med hver sin kompetence. Forældrebestyrelsen i den tostrengede model har den samme minimumskompetence som forældrebestyrelserne i kommunale institutioner. Retten til at få oprettet en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre i udliciterede daginstitutioner følger reglerne for kommunale og selvejende daginstitutioner (tostrenget model) herunder i ft.de fastsatte minimumskompetencer. I forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af en privatinstitution skal kommunalbestyrelsen påse, at forældrene sikres en indflydelse, der svarer til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner. Modsat forældrene i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner har forældrene ikke ret til at få oprettet en decideret forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Kommunalbestyrelsen har således ikke indflydelse på sammensætningen og tilrettelæggelsen af forældreindflydelsen i privatinstitutioner, og leverandøren af privatinstitutionen kan derfor tilrettelægge indflydelsen selv. I forbindelse med indgåelse af aftale med en privat dagpleje skal kommunalbestyrelsen sikre, at forældrene får indflydelse på dagplejens arbejde med børnene. Kommunalbestyrelsen kan i denne forbindelse tage udgangspunkt i den indflydelse, som forældrebestyrelsen har i den kommunale dagpleje herunder forældrebestyrelsens minimumskompetencer. Reglerne for forældreindflydelse i puljeordninger svarer til reglerne for forældreindflydelse i selvejende daginstitutioner (den tostrengede model). Private pasningsordninger er ikke omfattet af reglerne om
forældreindflydelse. Serviceloven Afregning ifm frit valg af hjemmehjælp Ved kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp efter servicelovens 91 gælder udbudsdirektivet, tilbudsloven og EUF-traktatens principper (udbudsreglerne). Efter udbudsreglerne har kommunalbestyrelsen mulighed for ved et udbud at vælge, at den kommunale leverandør står uden for udbuddet, hvorefter der vil kunne være forskel i afregningen af hhv. den kommunale og de private leverandører. Hvis den kommunale leverandør ikke har deltaget i udbuddet, afregnes den kommunale leverandør til en pris, der afspejler den kommunale leverandørvirksomheds gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved at producere og levere tilbuddet. Kommunalbestyrelsen har forsyningsforpligtelsen på personlige pleje, praktisk hjælp og madservice, jf. servicelovens 83. Derfor er det væsentligt, at kommunen kan være leverandør. Herved fastholder kommunalbestyrelsen også viden og kompetencer til at løse opgaven med at udføre hjemmehjælp. Ved kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp efter servicelovens 91 gælder udbudsdirektivet, tilbudsloven og EUF-traktatens principper (udbudsreglerne). Efter udbudsreglerne har kommunalbestyrelsen mulighed for ved et udbud at vælge, at den kommunale leverandør står uden for udbuddet, hvorefter der vil kunne være forskel i afregningen af hhv. den kommunale og de private leverandører. De private leverandører afregnes på baggrund af udbuddet. Takster for ydelser Hovedparten af kommunalt drevne tilbud er omfattet af regler for prisfastsættelse gennem omkostningsbaserede takster. Taksterne fastsættes med udgangspunkt i det enkelte tilbuds gennemsnitlige langsigtede omkostninger. I takstberegningen indgår: Direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder løn, udvikling og uddannelse, bygnings- og lokaleomkostninger samt forrentning af kapital m.v. En andel af kommunens centrale ledelse og administration. Indtægter fra salg af producerede ydelser. Brugerbetaling for valgfri ydelser. Indregning af evt. over- eller underskud fra tidligere år efter nærmere retningslinjer fra kommunalbestyrelsen. For private tilbud er der ikke fastsat regler om beregning af takster, men det er forudsat, at tilbuddene beregner takster på baggrund af det budget, som er godkendt af socialtilsynet for så vidt angår de tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn. Taksterne skal oplyses på Tilbudsportalen.
Rammeaftaler Tilsyn med kommunale opgaver efter 83 og 86 Reglerne for takstberegning på regionale tilbud fremgår af regionernes budget- og regnskabssystem. Regelsættet svarer overordnet set til reglerne for kommunale tilbud. Taksten for det enkelte regionale tilbud fastsættes på baggrund af de samlede omkostninger, regionen vil have for typen af tilbud i forhold til rammeaftalen med kommunerne. Taksterne skal oplyses på Tilbudsportalen. Regionale tilbud efter serviceloven samt kommunale tilbud efter loven, som ikke alene benyttes af driftskommunen indgår i de rammeaftaler på det sociale område og det almene ældreboligområde, som en gang årligt indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Reglerne om rammeaftaler sætter rammerne for samarbejdet kommunalbestyrelserne imellem og med regionsrådet med henblik på at sikre den faglige udvikling, styring og koordinering af de offentlige tilbud, der ligger inden for den enkelte region. Rammeaftalerne er et redskab for kommunalbestyrelserne i regionerne til på tværs af kommunegrænser at styre faglig udvikling, kapacitet og økonomi, herunder takstudvikling. Rammeaftalerne skal således understøtte kommunerne i at varetage deres myndighedsansvar, idet de som myndighed har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til at dække behovene. Rammeaftalerne binder på aftaleretligt grundlag kommunalbestyrelser og regionsråd i forhold til rammeaftalernes indhold. Efter servicelovens 151 har den stedlige kommune pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunens vedtagne kvalitetsstandarder. Som led i tilsynsforpligtelsen skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt besøg på plejehjem mv., og i Private tilbud indgår ikke i rammeaftalerne, og de private tilbud og leverandører er derfor heller ikke bundet af aftalerne. Aftalerne kan dog have en afsmittende effekt for de private leverandører, da aftalerne i høj grad kommer til at angive de rammer, som området kommer til at udvikle sig indenfor. De private leverandører vil derfor kunne bruge rammeaftalerne til at orientere sig om kommunernes behov og krav, og har dermed mulighed for at indrette deres tilbud herefter. Der gælder særskilte bestemmelser for tilsyn i forhold til friplejeboliger i servicelovens 151 a og 151 b. Efter servicelovens 151 påhviler pligten til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn, jf. servicelovens 148, stk. 1 og 2 og 151, stk. 1, for lejere og beboere i friplejeboliger kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger. Som led i tilsynsforpligtelsen skal
andre tilsvarende boligenheder i kommunen. kommunalbestyrelserne hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i friplejeboligerne. Som led i hvert tilsynsbesøg skal kommunalbestyrelsen sikrer, at den service, der generelt leveres i friplejeboligbebyggelsen, er i overensstemmelse med friplejeboligleverandørens certifikation. Bestemmelserne om beliggenhedskommunens tilsynsopgaver for friplejeboligerne skal dels sikre, at kommunalbestyrelsen har samme myndighedsansvar for at føre tilsyn med de kommunale opgaver i friplejeboligerne, som den har i kommunale boliger dels sikre, at friplejeboligleverandøren leverer i overensstemmelse med afgørelsen og certifikationen. Lov om socialtilsyn Organisatoriske forhold Efter servicelovens 151 b skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren og den kommune, der har truffet afgørelse efter denne lov, hvis denne ikke er identisk med beliggenhedskommunen, hvis kommunalbestyrelsen ved tilsynsbesøget i friplejeboligerne konstaterer, at borgeren ikke modtager den hjælp, som denne efter afgørelsen har krav på. Kommunalbestyrelsen kan meddele friplejeboligleverandøren de påbud, som er nødvendige for at sikre, at hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal meddele friplejeleverandøren, at undladelse af at levere hjælpen i overensstemmelse med afgørelsen kan medføre indberetning til Socialstyrelsen. Hvis friplejeboligleverandøren ikke efterkommer påbuddet, indberetter kommunalbestyrelsen straks forholdet til Socialstyrelsen. Organisatoriske forhold Det er en betingelse for godkendelse af private tilbud, der ikke er organiseret som enkeltmandsvirksomheder, at tilbuddet har en vedtægt, der opfylder kravene i lov om socialtilsyn 13, stk. 2. Socialtilsynet skal sikre sig, at vedtægterne indeholder de regler og procedurer, som fremgår af bestemmelsen, men skal ikke derudover godkende vedtægter eller vedtægtsændringer.
Økonomi Revision Kommunale og regionale tilbud skal udarbejde budget for det enkelte tilbud. Det følger af gældende regler om den kommunale og regionale revision, at kommunale og regionale tilbud omfattet Hvis et privat tilbud er organiseret med en bestyrelse skal tilbuddets vedtægter indeholde regler om bestyrelsens sammensætning. Tilbuddets leder og dennes nærtstående kan således ikke udgøre flertallet i bestyrelsen, og mindst ét medlem skal være uafhængigt af lederen. Socialtilsynet skal alene sikre sig, at kravet er opfyldt, men skal ikke derudover godkende bestyrelsens sammensætning. Der gælder særlige regler for godkendelse af vedtægter for tilbud organiseret som fonde. Fondens midler må kun anvendes i overensstemmelse med fondens formål, som det er formuleret i vedtægterne. Socialtilsynet skal påse, at de økonomiske dispositioner følger betingelserne for godkendelse af fonden. Private koncerner og koncernlignende konstruktioner skal udarbejde et budget både for de enkelte tilbud og for den samlede koncern, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele skal fremgå. Det er en forudsætning for godkendelse af budgettet, at afregninger mellem tilbuddet og andre enheder inden for koncernen sker på markedsvilkår. Private tilbud skal aflægge årsregnskab i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabslovens afsnit II, Regnskabsklasse A, medmindre andet følger af særlige regler. Hvis tilbuddets balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal medarbejdere overstiger grænser fastsat i 4 i årsregnskabsloven, skal årsregnskabet aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens afsnit III, Regnskabsklasse B. Socialtilsynet kan stille yderligere krav til det enkelte tilbuds regnskabsaflæggelse, hvis det i særlige tilfælde vurderes nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemskuelighed i tilbuddets økonomi. Alle private tilbud skal have deres regnskaber revideret af en godkendt revisor.
af lov om socialtilsyn, er omfattet af den kommunale eller regionale revision.