Bestyrelsens beretning 2011



Relaterede dokumenter
Referat af generalforsamling d kl i Medborgerhuset

Bestyrelsens beretning 2015

Resultatliste, Hvalpe

Bestyrelsens beretning 2017

Referat af generalforsamling d kl i Medborgerhuset

1. Godkendelse af referat Referat fra bestyrelsesmøde nr. 02/2011 d blev godkendt.

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 04/2011 d kl hos Marie. Bestyrelsessuppleant Maiken Dreier (havde meldt afbud)

Referat af generalforsamling d kl i Medborgerhuset

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 02/2011 d kl hos Charlotte

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 01/2014 d kl hos Jens

1. Godkendelse af referat Referat fra bestyrelsesmøde nr. 04/2012 d blev godkendt.

Formand Charlotte Lyrskov, næstformand Bent Halvorsen, sekretær Inger Drengsgaard, kasserer Jens Sørensen, samt bestyrelsessuppleanterne

1. Godkendelse af referat Referat fra bestyrelsesmøde nr. 01/2014 d blev godkendt.

Næstformand Bent Halvorsen (havde meldt afbud). 1. Godkendelse af referat Referat fra bestyrelsesmøde nr. 03/2013 d blev godkendt.

1. Godkendelse af referat Referat fra bestyrelsesmøde nr. 01/2015 d blev godkendt.

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 01/2011 d kl hos Maiken. Bestyrelsessuppleant Marie Volf (havde meldt afbud).

Agility udvalget i kreds 6

1. Godkendelse af referat Referat fra bestyrelsesmøde nr. 04/2014 d blev godkendt.

Hele familiens nyhedsbrev

Nyhedsbrev Okt

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 03/2015 d kl hos Charlotte

DAF-cup Aalborg, 2/10-11

Danmarks civile Hundeførerforening

Referat fra generalforsamling mandag d 29/ stemmeberettigede medlemmer.

Resultater fra Daf Cup Randers DGI Århusegnen d. 04-jun-2011

Nyhedsbrev Maj 2012.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Hele familiens nyhedsbrev

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 01/2012 d kl hos Jens

Referat fra generalforsamling mandag d 30/ stemmeberettigede medlemmer.

Formand Charlotte Lyrskov, næstformand Bent Halvorsen, sekretær Inger Drengsgaard, kasserer Jens Sørensen og medlem Allan Sørensen

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 03/2014 d kl hos Kaj. Bestyrelsessuppleanterne Peter Plett.

Agility udvalget i kreds 6

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 02/2012 d kl hos Bent

E-klassen. A-klassen. Jette Nybo Andersen

Månedens Hund - Fia. Vi takker Camilla og Cassie for titlen som månedens hund.

Standerstrygningstale 2015

Om holdene i DcH Herning

December Nyt fra Bestyrelsen

DcH Esbjerg januar 2018

Formandens beretning 2012/2013

Kredsrådsmøde. Onsdag d. 4. november 2015 kl i Sport og Kulturcenter Brovst, Damengvej 2, Brovst.

Holdplan Vinter Redigeret d. 16/

1. Godkendelse af referat Referat fra bestyrelsesmøde nr. 02/2013 d blev godkendt.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

DGI Agility Sæsonhæfte DGI Midt- og Vestsjælland

Nyhedsbrev DcH Næstved

Den mundtlige beretning

Håndbold Foreningen MORS

S t æ v n e k a l e n d e r

1. Godkendelse af referat Referat fra bestyrelsesmøde nr. 03/2014 d blev godkendt.

N Y H E D S B R E V 02/2018

Oktober Gæt et udvalg med 20 år på bagsmækken

VEJLE HÅNDBOLD KLUB BESTYRELSENS BERETNING 2016/2017

Agilityudvalget i DcH Kreds 6

Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober

DGI Agility. Inspiration for fører og hund. Aktiviteter 2015 DGI Midt- og Vestsjælland Agility.

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Generalforsamling i Egevoldens Idræts Club, gymnastikafdelingen Den 14. marts 2016

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

OB & IK`S KLUBNYT. Nummer 2 August Formanden har ordet Nyt fra senior Nyt fra ungdom Nyt fra aktivitetsudvalget Andet

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Uddannelsesudvalget Kreds 6. Instruktørweekend. Så er der planlagt en weekend for kredsens instruktører som efteruddannelse.

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

Formandens beretning ved medlemsmøde i Jyllinge Tennis og Padel Klub, lørdag den 15/

Nyhedsbrev maj

Resultatliste, Dansk Agility Forening

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Formanden orienterer

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Referat af kredsudvalgsmøde, den 3. juni 2013

1. kvartal DcH Hvidovre - Nyhedsbrev. DcH Hvidovres Bestyrelse

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

Holdplan Vinter Redigeret d. 17/

TRANUM KURSER FOR TRÆNERE

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2013/14. Velkommen til Juelsminde Badmintonklubs årlige generalforsamling.

I den forløbende periode har Nina. Udover den fysiske deltagelse lægger. Som bekendt er vores sæson fra. I mange år har vi udbudt kulturelle

Bestyrelsen beretning for 2011.

MindDog kursus katalog Tag et kursus hos MindDog Din hund vil elske dig for det!

Aulum Fritidscenter Årsberetning

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 4. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Maribo Civile Hundeførerforening Tilsluttet landsforeningen DcH

Nyhedsbrev Nov

Ebberup Idrætsforening

Herning vært for DM: Hunde kan også køre rally

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Badminton generalforsamling mandag d. 23. marts 2015

Holdplan Vinter Redigeret d. 11/

Bilag 1: Interviewguide:

Standerstrygningstale 2016

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Generalforsamling Allerupgaard Rideklub AGR d. 28/2-2011

Transkript:

Bestyrelsens beretning 2011 1 år og 25 år I år er en speciel situation, da vi i bestyrelsen ikke bare skal se tilbage på 2011 og gøre status på det netop forgange år. Vi skal også se tilbage på 25 år. Foreningen kan i år fejre 25 års jubilæum, og derfor skal beretningen afslutningsvis også give et kort tilbageblik. Medlemmer og foreningssammenhold I 2011 har vi fortsat haft medlemsfremgang i foreningen, da ca. 120 aktive medlemmer hver uge lægger vejen forbi træningspladsen. Vi har dog godt kunne mærke, at finanskrisen også har sat sit præg på antallet af hvalpe, fordi søgningen til hvalpeholdene er faldet lidt, men til gengæld opleves det som om anskaffelsen af hund er velovervejet. Der er dog fortsat stor søgning til fører/hund og til agility, og der er venteliste til begge hold. Samtidig oplever vi fortsat, at medlemmerne holder ved og bliver i foreningen gennem flere år. Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, og tager som udtryk for at vi fortsat er en forening med et godt socialt miljø, hvor medlemmerne hygger sig i hinandens selskab. Og, netop sammenholdet blandt foreningens medlemmer er jo et emne vi i bestyrelsen og også trænerne har arbejdet meget med. Vi drøfter jævnligt i bestyrelsen, hvordan vi kan sikre, at nye medlemmer føler sig velkomne og bliver lukket ind i kredsen, og vi holder insisterende fast i, at det, der skal kendetegne foreningen DAF Silkeborg, netop er, at man er medlem af foreningen og dermed en del af foreningen, og man ikke bare går 10 eller 12 gange på et hold. Vi ved selvfølgelig godt, at vi har medlemmer, der blot kommer for et hvalpehold eller et lydighedshold, men vi håber, at de også får en god oplevelse af sammenhold med på vejen. Vi synes, at vi også i 2011 er lykkedes med at skabe et godt foreningssammenhold. Der er jo f.eks. livlig aktivitet på foreningens facebook side, med venlige drillerier og pralerier. Det, vi imidlertid synes giver det allerbedste billede på foreningskulturen og sammenholdet, er dog en episode her i starten af i år, hvor foreningen havde fået et læs sand hjem for at kunne rette banen lidt op. Banen var blevet godt mudret og våd. Der blev sat et opslag på facebook midt i ugen, hvor der blev bedt om hjælp til at sprede sandet. 15 medlemmer mødte op om søndagen med skovle og river, og efter tre kvarter var opgaven løst. Da Maiken herefter ville takke de fremmødte for hjælpen, var svaret jamen, det er jo også vores forening. Og, det er netop det, det er vores forening. Træningen i 2011 Vi har gennem de sidste år haft et stort fokus på at udvikle vores træningsmetoder, så vi hele tiden var med på det sidste nye inden for hundetræning og også gerne lidt foran. Vi startede med agility. Agilitysporten har udviklet så meget over de seneste år, og vi kunne se, når vi var ude til konkurrence, at hundenes fart og motivation på banen blev mere og mere afgørende. Høj fart hos 1

hundene stiller også krav til hundens selvstændighed og førerens evner til at handle hunden, da hundeføreren ikke vil kunne følge med en hund i høj fart. Det betød, at vi i 2010 begyndte en ny indlæringsform på agility med fremadsendelse til mad som både indlærings- og motivationsform, og den træningsmodel er nu fuldt implementeret, og vi oplever, at de nye hunde, der er med til stævner fuldt ud kan klare sig på hurtighed og selvstændighed. Vi har også gennem årene erfaret, at vores hunde ofte havde problemer med slalom. I foråret 2011 prøvede vi en ny indlæringsform på slalom af ved to interne kurser for vores medlemmer, og langt de fleste, der deltog på kurset kan nu tage 12 slalompinde i fuld fart og med korrekt indgang. Vi synes derfor, at vi har løst den svære slalom-knude, og fundet fremtidens indlæringsmodel på denne også. Nu mangler vi blot felt-træning, så det er målet i 2012 at finde den bedst egnede model for felttræning. Vi har således i 2010 og 2011 taget et spring ind i en helt ny træningsform i agility, og der bliver lagt mærke til det blandt de andre foreninger, der gerne vil forbi at kigge på, hvordan vi gør. I 2011 gik vi også for alvor i gang med at ændre træningsform på hvalpe- og lydighedsholdene. Vi er gået fra primært at bruge lokning eller klassisk betingning, som det hedder i hundetræningssprog, til fri-shaping, at fange adfærd og targeting. Oversat til almindeligt menneskesprog har vi i højere grad fokus på at belønne og forme adfærd, som hunden selv tilbyder, for at fremme hundens selvstændighed og aktive deltagelse i træningen i stedet for at hundeføreren skal lokke adfærd frem og hele tiden være initiativtager til aktivitet. Umiddelbart ser det ud til at gi pote, da vi allerede efter et hvalpehold ser ud til for langt de fleste vedkommende at være nået lige så langt med træningen, som vi tidligere var efter et fører-/hund hold. Klikkeren er blevet en almindelig såkaldt betinget forstærker på holdene. Den nye indlæringsform passer desuden rigtig godt til den adfærd og selvstændighed, vi ønsker hundene skal have på agilitybanen. De tidligere år har vi haft meget fokus på, at få rally-lydighed op at stå som aktivitet. Og, det har vi fået. Vi har fortsat både et begynder og et øvet hold, og selvom vi traditionelt er en agilityforening, vil vi forsøge at holde fast i rally-aktiviteten også fremover, da det er en aktivitet vi kan se, er i stor fremgang inden for hundesporten. Så selv om, vi fylder 25 år, så må vi i bestyrelsen med glæde konstatere, at vi har fulgt med udviklingen af hundesporten, og fortsat er helt på forkant med de sidste nye træningsmetoder. Træningsfaciliteter Vores træningsfaciliteter er bedre end nogen sinde før. I 2011 tog vi for alvor hestefolden i brug arealet lige uden for klubhuset. Vi prøvede det af som agilitybane til et af de store stævner på hjemmebane i efteråret, og det fungerede rigtig godt. Vi kunne se, at vi nu kan lægge areal til de 2

rigtig store agility-stævner, hvor der skal løbes på to baner samtidig, og så stadig have god plads til både publikum og opvarmning af hunde. Det betyder også, at vi kan have flere hold på arealet på samme tid, og dermed også i højere grad tilgodese trænernes ønske om at være træner samme aften, som man selv træner med egen hund. Ved budgetlægningen for 2012 besluttede bestyrelsen at afsætte penge til lysanlæg på den nye bane, så banen for alvor kan tages i brug også i vinterhalvåret. Alle tilladelser til opsætning er nemlig på plads. Derudover har bestyrelsen valgt at sætte penge af til anskaffelse af nye forhindringer både så vi kan få noget af det sidste nye som f.eks. en letvægtsvippe og et elektronisk bord, men også sådan at vi kan begynde at have agility-hold på begge banearealer. Trænerne Trænerne er nok de vigtigste frivillige, vi har i foreningen. Uden trænerne var der ikke noget træning at tilbyde medlemmerne, og dermed ingen forening. Vi har jo altid sat uddannelse af vores trænere meget højt, og budgettet til uddannelse af trænerpleje, er en af de rigtig store poster på budgettet og sådan skal det blive ved med at være. Vi har også altid vægtet højt, at trænerne skal være ambassadører for den klubånd, vi gerne vil have og den/de træningsmetoder, vi gerne som forening vil stå for. Det stiller store krav til trænerne i en tid, hvor vi i høj grad har skiftet træningsmetoder på alle vores hold. Det er også en stor udfordring i uddannelsesmæssig sammenhæng, da vores træningsmetoder endnu ikke er fuldt implementeret på de uddannelser, vi traditionelt tilbyder vores trænere. Vi havde i 2011 afsat et meget stort beløb på budgettet til træneruddannelse, men de blev ikke brugt, blandt andet fordi vi i 2011 forsøgt at kombinere de traditionelle træner-grunduddannelser med særlige interne forløb i slalomtræning og klikkertræning, ligesom vi i 2010 kørte et forløb med workshops i fart og motivation i agility samt springteknik. Den udvikling vil vi gerne fortsætte, så også nye trænere afspejler og føler sig godt klædt på til at videreformidle indlæringen til vores medlemmer. Så fremover vil vi satse på en kombination af intern uddannelse og de traditionelle grunduddannelser i DGI-regi. I 2011 igangsatte vi en særlig indsats for at få nye trænere til foreningen. Vi inviterede til en følintro-aften, hvor interesserede kunne få lov at høre lidt om, hvordan det er at være trænerføl i foreningen. Og vi fortsætter indsatsen med ved at tilbyde vores nye trænerføl en uddannelsesdag her i februar. Det er med stor tilfredsstillelse, at vi har 10 trænerføl, der skal deltage på dette første grunduddannelsesforløb. Det giver tro på, at vi også fremover kan have en god solid og veluddannet trænerstab. Igen i 2011 blev det muligt at tilbyde vores trænere en flot træner-tøjs-kollektion, men god rabat fra Eventyrsport. 3

Stævnedeltagelse Traditionen tro skal vi også se tilbage på årets stævnedeltagelse og opnåede resultater for foreningen medlemmer. Vi har i foreningen særligt tre konkurrencer, som vi deltager i med et stort antal medlemmer. Den ene er DAF Cup en, der afvikles forår og efterår. Den anden er DGIturneringen, der afvikles over tre afdelinger. Og sidst, men måske allervigtigst, vores egne klubmesterskaber. DAF Cup erne blev i år afviklet i hhv. Randers og Ålborg, og begge gange kunne vi stolte og sejrsrige tage den store vandrepokal med hjem. Det er fantastisk at se, at selvom det var stævner på udebane, og at stævnet i Ålborg lå dagen efter sidste og afsluttende afdeling af DGI-turneringen, så stillede vi med et stærkt og engageret hold af medlemmer. I 2011 havde de deltagende foreninger i DAF Cup en besluttet at udvide deltagerkredsen med DcH Støvring, og det var dejligt at se, at de mødte om med samme gode konkurrenceånd, som de gamle foreninger i kredsen. I beretningen for 2010 måtte vi konstatere, at DcH Herning var løbet med sejren i DGI Turneringen i Agility, men i 2011 fik vi heldigvis revanche. Efter 3 afdelinger med agility overhalede vi Herning med få point, og kunne hjembringe pokalen til dens plads på pokalhylden. Og, der var mange deltagende medlemmer ca. 40 stillede til start i hver afdeling af turneringen, og mange af vores medlemmer fra begynder agility benyttede lejligheden til at få deres første stævneerfaring. Også rally-folkene gjorde god figur, og kunne igen i 2011 hjembringe rally-pokalen jeg har dog ladet mig fortælle, at Herning vil gå efter den i 2012, men lad os nu se 15-20 rally-udøvere deltog i hver af de to afdelinger, så man må sige, at den hundesport også hvad stævnedeltagelse angår er i kraftig fremgang. Klubmesterskaberne er også blevet et stort tilløbsstykke, hvilket vi i bestyrelsen også altid gerne har villet, da vi gerne ser klubmesterskaberne som en lejlighed til at se hinanden på tværs af holdene, hygge sig med hinanden og familien ja og så selvfølgelig at konkurrere. Der deltager 70-80 hunde ved hvert klubmesterskab svarende til to tredjedele af foreningens medlemmer. Det må vi sige er meget tilfredsstillende. Derudover har der været mange andre stævner, som vores medlemmer har deltaget i i årets løb. Vi kan dermed sætte et punktum for endnu et år med stor stævnedeltagelse og rigtig mange gode foreningsresultater og individuelle resultater. Følgende medlemmer har i 2011 opnået at rykke fra en klasse til en anden i stævnemæssig sammenhæng på grund af deres gode resultater: Agility Begynder Let øvet 4

Nemesis / Daniel Sif / Marie Sinus / Johanne Obelix / Mads Aya / Malene Aya / Charlotte Cleo / Jan Ozzy / Maiken Xanto / Torben Coffie / Sanni Eddie / Marie Josh / Lise Ialt 12 hunde og førere Let øvet Øvet Silver / Merete Simba / Birgitte Nuka / Lone Andrea / Bent Sif / Marie Sigurd / Dorthe/Charlotte Nemesis / Daniel Ialt 7 hunde og førere Rally Begynder Øvet Pepsi / Kaj Maggie / Pia Obelix / Stinna Simba / Birgitte Eddie / Marie Baloo / Maiken Silver / Merete Cosmo / Heidi I alt 8 hunde og førere Øvet Ekspert 5

Pepsi / Kaj Henya / Janni I alt 2 hunde og førere Tillykke med de flotte præstationer. Andre aktiviteter i 2011 Vi har haft mange andre aktiviteter i 2011 udover slalom- og klikkertræning, som er nævnt tidligere. Igen i 2011 havde vi vores meget traditionsrige løvsprings- og løvfaldsture, vi havde leg med din hund, rally-intro og spor, og vi besøgte Hvinningdal skole og fortalte lidt om hunde og hundetræning. Mange aktiviteter kræver også mange frivillige kræfter, og lige nu mangler vi hjælp til sponsorudvalget og stævneudvalget, så interesserede er meget velkomne. 25 års jubilæum 2012 er året, hvor vi vil forsøge at fejre foreningens 25 års jubilæum på forskellig vis, vi har i bestyrelsen talt om åbent hus arrangement og jubilæumsstævner, men flere idéer er velkomne. Hvis vi kort her til sidst skal se 25 år tilbage, så blev DAF Silkeborg stiftet i 1987 af Anders Kier. Han var den første, der bragte agilitysporten til Danmark, og dermed har vi som forening en særlig historie og måske også et særligt ansvar. Det var også Anders Kier, der fik agilitysporten ind i DGI, og det var ikke nogen nem sag, for hvad har hunde og agility med gymnastik, fodbold og håndbold at gøre? Han blev mødt med argumentet: skal brevduer så også være en sportsgren under DGI, hvortil han svarede: ja, når ejerne af brevduerne begynder at flyve sammen med duerne, så skal de. Historien endte som bekendt med, at agility blev en sportsgren under DGI. Om det var brevdue-argumentet, der fejede al modstand væk, vides ikke. Tak til alle, der har givet en hjælpende hånd i årets løb Til slut skal lyde en tak til de mange, der i årets løb har givet en hånd til foreningens bedste. Det er bidragydere på mange fronter, både som hjælpere til stævner og træningen, trænere, arrangører, græsklippere, rengøring af hundehus, forhindringsvedligeholdelse, bladskrivere. Uden denne udbredte hjælperkultur havde vi ingen forening. Bestyrelsen 6