Fjernelse af prostata - robotassisteret kikkertoperation Informationsmappe Denne patientvejledning er udarbejdet af personalet på Urologisk Afdeling, Aalborg Sygehus. Vi ønsker gennem materialet at give dig og dine pårørende information om den forestående operation og håber, at den kan fungere som opslagsbog under hele forløbet.
Indholdsfortegnelse Aftaleark før operationen... 2 Aftaleark efter operationen... 3 1. Det aktive forløb i Urologisk Afdeling... 4 1.1 Kontaktperson... 4 1.2 Ernæring... 4 1.3 Træning... 5 1.4 Smertebehandling... 5 2. Fjernelse af prostata... 6 3. Indlæggelsesforløbet... 9 Aftenen inden operationen... 9 Før operationen... 9 Efter operationen... 9 Dagen efter operationen... 10 Udskrivelse... 10 4. Hjemme igen... 10 4.1 Blærefunktion... 12 4.2 Seksualfunktion... 13 5. Kropsvask... 15 5.1 Nedre toilette... 15 5.2 Nedre toilette efter operationen... 15 5.3 Gode råd... 16 6. Håndhygiejne... 17 7. Praktiske forhold i afdelingen... 18 8. Patientrettigheder... 19 1
Aftaleark før operationen Du skal holde pause med følgende medicin: i dage forud for operationen Protein-drik 2 stk. dagligt fra dato frem til din operation Operationsdagen Den kl.: skal du møde fastende på Urologisk Afsnit 10 til operation. Læge vil tale med dig inden operationen. Vi forventer, at indlæggelsen vil vare ca. 1-2 dage. Til dine egne noter: 2
Aftaleark efter operationen Telefonkontakt efter udskrivelsen Den kl.: vil din kontaktsygeplejerske ringe til dig. Fjernelse af clips i operationssåret Den: kl: hos din egen læge Ambulatoriebesøg Den: kl: ved sygeplejerske, skal du komme til fjernelse af blærekateter Den: kl: ved sygeplejerske, skal du komme til bækkenbundstræning Svar på vævsprøver Efter ca. tre uger bliver du kontaktet pr telefon Ambulant kontrol Den: kl: ved læge Hvor du får svar på blodprøver, der er taget forud for kontrollen, får foretaget en vandladningsprøve og hvor lægen vil snakke med dig om, hvordan det går. Derefter kontrol efter aftale. Til dine egne noter: 3
1. Det aktive forløb i Urologisk Afdeling I det følgende vil vi gerne fortælle dig om det behandlingsforløb, du skal gennemgå. På Urologisk afdeling arbejder vi med det aktive patientforløb. Konceptet, det aktive patientforløb, har sit udgangspunkt i nyere forskning. Denne forskning viser, at planlægning, information og involvering af patient og dennes pårørende i blandt andet ernæring, træning og smertebehandling forbedrer forløbet for patienten, således at der opstår færre komplikationer på både kort og lang sigt. 1.1 Kontaktperson 1.2 Ernæring Din kontaktperson har et særligt ansvar for, at du og dine eventuelle pårørende oplever sammenhæng og kvalitet i forløbet under indlæggelsen. Din kontaktperson kan naturligvis ikke være til stede i alle situationer, men der vil så være andre, der tager over, indtil kontaktpersonen møder igen. Kontaktpersonordningen ophører, når du er færdigbehandlet på sygehuset. Det er vigtigt, at du inden operationen er i en så god ernæringstilstand som muligt. Derfor er der allerede ved den ambulante samtale foretaget en vurdering af din ernæringstilstand, således at der er mulighed for at få kosttilskud inden operationen. Er du i normal ernæringstilstand, skal du fra to dage før operationen indtage to protein-drikke (p-drikke) om dagen svarende til ca. en halv liter. Hvis du har ekstra ernæringsbehov, skal du drikke P-drik 2 gange om dagen fra dit besøg i Urologisk Ambulatorium frem til operationen. I dette tilfælde får du en recept med hjem fra Ambulatoriet. Fra midnat på operationsdagen skal du faste, men må drikke (ikke mælk) indtil kl. 6.00. Du skal drikke to glas kl.6.00., gerne saft, hvis du ikke er diabetiker. 4
Efter operationen skal du spise og drikke normalt lige så snart, du er vågen. Du vil også blive tilbudt P-drik. Det er vigtigt at fortsætte med at indtage P-drikke dagligt, indtil du oplever at være kommet til kræfter igen og har normal appetit. 1.3 Træning Det er af stor betydning for dit velbefindende efter operationen, at du er i god form, inden du skal opereres. Dette opnås f.eks. ved daglige gåture. Det har stor betydning for din evne til at holde på vandet efter operationen, at du afprøver om du kan knibe, (se afsnittet Blærefunktion side 13). Det er vigtigt, at du allerede på operationsdagen kommer ud af sengen og går rundt på stuen og gerne helt ud på gangen. Vi vil tilbyde dig støtte i det omfang, du har brug for det. Dagen efter forventer vi, at du er oppegående med max. tre hvil op til to timer ad gangen. På dag to er du oppegående. Du forventes udskrevet dagen efter operationen afhængigt af din tilstand. 1.4 Smertebehandling Det er vigtigt, at du er tilstrækkelig smertebehandlet. Da smerter er individuelt definerede, er det vigtigt, at du fortæller os om dine smerter og din evt. erfaring med smerter fra tidligere sygdomsforløb. Vi vil hjælpe dig med at kunne beskrive smerter ved hjælp af et redskab, der hedder VAS-skalaen. Denne skala vil vi bede dig benytte, således at vi kan hjælpe dig til smertelindring. Det er ikke sikkert, at vi kan gøre dig helt smertefri, men smerterne skal være på et niveau, der gør, at du kan bevæge dig rundt. Oplevelsen af smertefrihed eller smerter på et acceptabelt niveau er også afgørende for din lyst til at spise. 5
2. Fjernelse af prostata Prostata, blærehalskirtlen (markeret med gult), er beliggende lige under blæren og omslutter urinrøret. Den består af kirtelvæv, glat muskelvæv og bindevæv. Kirtelvævet, danner den største del af sædvæsken. Prostatakræft udgår oftest fra kirtelvævet. Ved operation med fjernelse af prostata, radikal prostatektomi foretages en fuldstændig fjernelse af den mandlige kønskirtel blærehalskirtlen. Operationen foretages som helbredende behandling for prostatakræft. Under operationen er du i fuld bedøvelse. Operationen foregår robotassisteret og gennem 6 små snit, der anlægges i området omkring navlen og til skambenet. I hvert snit placeres en port. Kikkerten og operationsinstrumenterne indføres via portene. Det midterste snit, der er placeret ved navlen, udvides ved operationens slutning. Det sker i forbindelse med, at prostata tages ud. Dermed bliver snittet større end de andre, og måler ca. 6-7 cm For at kunne se operationsfeltet, og skabe plads til operationsinstrumenterne, indblæses kuldioxid via en af portene, kuldio- 6
xiden tømmes ud ved afslutningen af operationen. Hvis det er aftalt, at lymfeknuderne omkring prostata skal fjernes, indledes operationen med at fjerne disse. Derefter fjernes hele prostatakirtlen og de to sædblærer. Når prostata fjernes, fjernes også den del af urinrøret, der omgives af prostata. Urinrøret syes herefter fast til urinblærens bund. Under operationen anlægges et blærekateter, for at aflaste sammensyningen mellem urinrør og blære frem til heling. Derfor skal behandlingen med blærekateter fortsætte indtil 14 dage efter operationen. Operationen afsluttes ved, at sårene clipses sammen med titanium clips. Disse clips skal fjernes efter 10 dage. Operationen varer ca. 4 timer. Dit ophold på operationsafsnittet kan dog vare op til 6 timer. Idet der indledningsvis anvendes tid til bedøvelse, lejring, klargøring af operationsområdet og klargøring af robotten. Efter operationen bliver du i din seng kørt til Opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret i ca. 2 timer før du vender tilbage til sengeafsnittet. Efter operationen vil du være hævet i ansigtet og muligvis opleve ømhed i skulderne. Det skyldes den måde, hvorpå operationslejet tippes under operationen. Anvendelsen af kuldioxid, under operationen, kan bidrage til et tryk op mod muskulaturen i skulderne, dette forårsager den efterfølgende ømhed i skulderne. Hævelsen i ansigtet fortager sig i løbet af det første døgn efter operationen. Enkelte gange kan der være problemer med at gennemføre operationen robotassisteret, hvor der anvendes kikkertinstrumenter. Det kan skyldes: sammenvoksninger i bughulen, følger efter tidligere indgreb, blødning og lignende. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at ændre indgrebet til en åben operation. Hvis din operation ændres til en åben operation: 7
Operationen åben Operationen foregår gennem et snit, der går fra under navlen til over skambenet. Når prostata fjernes, fjernes også den del af urinrøret, der omgives af prostata. Urinrøret syes herefter fast til urinblærens bund. Operationen afsluttes ved, at såret clipses sammen med titanium clips. Disse clips skal fjernes efter 10 dage. Under operationen anlægges et blærekateter, for at aflaste sammensyningen mellem urinrør og blære frem til heling. Derfor skal behandlingen med blærekateter fortsætte indtil 14 dage efter operationen. Desuden anlægges et dræn ved siden af såret, der leder blod og væske væk fra kroppen. Drænet fjernes oftest dagen efter operationen. 8
3. Indlæggelsesforløbet Aftenen inden operationen Du tager eller får hjælp til en indsprøjtning med blodfortyndende medicin efter aftale ved forberedelsessamtalen. Du kan evt. overnatte på Patienthotellet, hvis du bor langt fra Aalborg Sygehus Nord, aftales ved forberedelsessamtalen. Før operationen Du skal bade hjemmefra. Se retningslinje for kropsvask bag i mappen. Du møder fastende i afdelingen, hvor din kontaktsygeplejerske viser dig til rette på stuen. Du får hjælp til at fjerne hår i operationsområdet. Du får et identifikationsarmbånd på. En portør vil køre dig til operationsafdelingen. Efter operationen Når operationen er slut, bliver du kørt til opvågningsafdelingen. Her vil din tilstand blive overvåget. Den læge, der har opereret dig, vil informere om operationen. Du bliver kørt tilbage til sengeafdelingen, når din tilstand er stabil. Du skal drikke og spise normalt suppleret med proteindrik. I løbet af eftermiddagen/aftenen skal du ud af sengen og gå omkring. Du får en indsprøjtning med blodfortyndende medicin. Du får tbl. Magnesia for at holde gang i maven. Du får tbl. Ciproxin for at forebygge infektion. Du får smertestillende tabletter fordelt over døgnet. Det er vigtigt, at du siger til, hvis effekten ikke er tilstrækkelig. 9
Dagen efter operationen Du fortsætter med at spise og drikke normalt inklusiv proteindrik. Du skal være oppegående med max. tre hvil i løbet af hele dagen. Du fortsætter med smertestillende tabletter. Du får fjernet drop. Du beholder dit blærekateter. Du lærer, hvordan du skal håndtere kateteret. Du udskrives i løbet af dagen. Udskrivelse Tidspunktet for din udskrivelse er afhængig af: Du spiser og drikker normalt. Du klarer dig selv stort set som før operationen. Du er tilstrækkeligt smertebehandlet. Du har gang i maven i form af luft. Du kan håndtere blærekateteret, indtil det skal fjernes i ambulatoriet to uger efter operationen. Dit operationssår er uden tegn på betændelse. Du føler dig tryg ved at komme hjem. Disse områder vil blive drøftet med dig ved udskrivelsessamtalen med lægen og sygeplejersken. 4. Hjemme igen Nedenfor følger en række anbefalinger/råd, som du med fordel kan følge for at komme hurtigere til hægterne igen: Fysisk aktivitet og proteinholdig kost forebygger træthed. Daglige gøremål og let motion må genoptages straks. Afvent med kar- og spa bad til efter blærekateter er fjernet. Fysisk let arbejde kan genoptages straks eller når du føler dig klar til det. 10
Undgå hård sport og tunge løft, hvor du bruger mavemusklerne i to uger. Det er en god idé at gå ture, at være fysisk aktiv og lave nogle lette øvelser f.eks. armsvingøvelser. Du må ikke cykle de første fire uger efter operationen på grund af tryk fra cykelsadlen op i skridtet. De fleste patienter oplever en vis ømhed i mellemkødet de første par måneder efter operationen, hvilket er almindeligt og forsvinder af sig selv Det er en god idé at fortsætte med afføringstabletter indtil normal afføring. Du bør være forsigtig, når du går på toilettet og undgå at presse for meget med mavemusklerne. Der vil ofte være en vis ømhed i forbindelse med afføringen, idet prostatakirtlen jo lå tæt op mod tarmen. Det er en god idé, at drikke et glas tranebærsaft dagligt i 14 dage for at forebygge blærebetændelse. Du skal ikke have plaster eller forbinding over dit sår, efter du er kommet hjem. Kontakt til afdelingen Du skal forvente et vist ubehag efter operationen og der vil være lette mavesmerter og ofte krampelignende smerter i urinblæren. Ligeledes vil din urin være let blodig. Dette er helt normalt. Hvis der imidlertid kommer høj feber, stærke mavesmerter eller hvis kateteret holder op med at fungere eller falder ud, skal du kontakte Urologisk Sengeafsnit 10 på telefon 99 32 14 85. Cirka to dage efter udskrivelsen (se aftalearket forrest i mappen) vil din kontaktsygeplejerske ringe dig op eller, hvis du har valgt Online patientbog, kontakte dig via den, for at høre, hvordan det går, og du har mulighed for at stille spørgsmål. 11
I forbindelse med operationen er der blevet taget nogle vævsprøver. Ved udskrivelsen aftales det, hvornår du får svar på disse, se Aftalearket. 4.1 Blærefunktion Efter fjernelse af blærekateter vil der ofte forekomme vandladningsproblemer i en periode. Problemerne med at holde på urinen kan især optræde i forbindelse med host eller nys, eller ved at løfte på noget. Du vil derfor i en periode have behov for at bruge en ble, indtil evnen til at holde på urinen er genvundet ved hjælp af optræning. Du vil få udleveret bleer i Urologisk Ambulatorium, hvor du også du også bliver tilbudt Biofeedback (bækkenbundstræning). Det er sandsynligt, at du hyppigere vil føle et behov for at tømme blæren, også om natten. Urinblærens funktion og kapacitet er ikke ændret ved operationen, derfor opstår behovet oftest, fordi vandladningen nu i højere grad skal styres af de muskler, der er under bevidsthedens kontrol. Oplever du derimod pludselig vandladningstrang, i perioden efter fjernelse af blærekateter, kan det skyldes blærebetændelse (urinvejsinfektion). Andre tegn på blærebetændelse er uklar og eventuel ildelugtende urin, svien ved vandladning og eventuel forhøjet temperatur. Ved mistanke om blærebetændelse kontaktes Urologisk Afdeling. Optræning af evnen til at holde på urinen Evnen til at holde på urinen genvindes ved at træne kontrollen og styrken af bækkenbunden. Før operation Den egentlige bækkenbundstræning påbegyndes efter operationen. For at få et billede af bækkenbundens muskulatur kan 12
du, før operationen, afprøve om du kan knibe. Alene derved øger du din bevidsthed om bækkenbunden og dens funktion. Efter operation Træning af bækkenbunden må påbegyndes umiddelbart efter operationen. Blærekateteret kan dog bevirke at træningen er ubehagelig. Er det tilfældet afventes med træning indtil kateteret er fjernet. Den daglige træning af bækkenbunden er væsentlig. Det er dog samtidig væsentligt, at træningen sker med optræning af netop bækkenbundens muskulatur. Derfor tilbydes, efter operationen, vejledning i bækkenbundstræning, kaldet: Biofeedback. 4.2 Seksualfunktion Efter operation med fjernelse af prostata vil de fleste mænd få forbigående eller varige problemer med rejsning, erektion på grund af beskadigelse af nerver. Det skyldes, at nerverne og blodkarrene, der bidrager til rejsning, løber tæt forbi prostata. Det anbefales at genoptage seksuel aktivitet 4 måneder efter operationen. Det er også muligt fra dette tidspunkt at gøre brug af hjælpemidler. Behovet for behandling, og valg af behandling, efter operation med fjernelse af prostata, er individuel. I op til 3 år efter operationen kan der fortsat forventes bedring i evnen til rejsning. Behandling af rejsningsproblemer drøftes blandt andet ved ambulant kontrol i Urologisk Ambulatorium efter operationen. Seksualitet og kærlighedsliv har ingen alder og indgår for mange mennesker som en væsentlig del af livskvaliteten. Det er betydningsfuldt for mange at bevare og styrke denne side af livet. 13
Sygdom og operation er en belastning, der ofte påvirker seksuallivet. Det kan derfor være væsentlig at tale om emnet med både partner og sundhedsprofessionelle. 14
5. Kropsvask Formål For at mindske risikoen for betændelse i operationssåret er det nødvendigt at begrænse bakteriemængden på huden. Bakterierne findes især i armhulerne, i lysken og omkring kønsorganerne. Badning på operationsdagen Du skal om morgenen på operationsdagen vaskes over hele kroppen. Hårvask foretages efter behov. Vær især omhyggelig med at rense navlen, evt. med en vatpind. Undgå at bruge creme på huden i området, hvor der skal opereres. Det hindrer virkningen af den huddesinfektion, som foretages på operationsstuen, og det vanskeliggør fastklæbning af den sterile operationsafdækning. Det er vigtigt, at du tager rent tøj på efter badet. 5.1 Nedre toilette Når du tager bad som forberedelse til operationen er det vigtigt, at du også vasker dig grundigt forneden, idet der i forbindelse med operationen bliver lagt et kateter i blæren. 5.2 Nedre toilette efter operationen Ved behandling med blærekateter er der øget risiko for at udvikle blærebetændelse (urinvejsinfektion). Derfor er det vigtigt med en god hygiejne. Foretag daglig nedre toilette (vask omkring kønsorganerne) Vask omkring urinvejsåbningen, eventuelt med en mild sæbe Kateter og kateterslange vaskes, MEN: Vask af og omkring blærekateteret skal foregå lempeligt 15
Undgå træk i kateteret Vask først urinvejsåbning og derefter ned ad kateteret Brug rigelig vand. Nedre toilette kan for eksempel ske i forbindelse med brusebad Undgå karbad ol. 5.3 Gode råd Du skal placere posen, så den er under blæren, både når du står og ligger og posen aldrig bliver overfyldt. Posen bør tømmes hyppigt og aldrig være mere end halvfuld. Du skal være forsigtig med, at kateteret altid har godt afløb og undgå, at der kommer knæk eller aflukning af slangen. Princippet er, at urinblæren skal være helt tom og sammenklappet for at undgå, at der kommer lækage af urin ud imellem trådene i den indvendige sammensyning. Det er meget vigtigt, at du drikker meget dels er det godt for nyrefunktionen dels mindsker det risikoen for at kateteret stopper til og forebygger, at du får blærebetændelse. Vi anbefaler, at du drikker 2 liter i løbet af døgnet. 16
6. Håndhygiejne Det er vigtigt med en god håndhygiejne, da der findes mange bakterier/virus på et sygehus. Især under sygdom og indlæggelse er god håndhygiejne af stor betydning, da ens immunforsvar kan være betydeligt nedsat. Du kan være med til at beskytte dig selv og dine omgivelser mod infektioner ved at vaske hænder. Hænder kan være snavsede med bakterier eller virus, selvom det ikke kan ses med det blotte øje. Håndvask med rigelig vand og sæbe er et godt middel til at fjerne disse bakterier/virus. Dermed forhindres at smitte bringes videre til f. eks. medpatienter. Sådan vasker du hænder korrekt: Skyl hænderne grundigt under rindende vand. Kom sæbe på, og fordel den på hver finger, mellem fingrene, på håndryg og håndflade samt omkring håndled. Hænderne skylles omhyggeligt fri for sæben. Tør hænderne med engangshåndklæder og luk vandhanen med dette. Hvornår bør du vaske hænder? Eksempelvis Før måltider når du går til madvognen eller drikkevarevognen. Efter toiletbesøg. Før og efter du rører ved blærekateter. Når du har tømt kateterposen. Efter host, nys og når du har pudset næse. Før og efter du har rørt ved et sår. Efter du har børstet tænder eller tandprotese. 17
7. Praktiske forhold i afdelingen Besøgstider Der er fri besøgstid. Fra kl.: 12.00-14.00 og efter kl.: 21.30 skal besøg dog foregå i dagligstuen. Tøj Det er en god idé at medbringe egen morgenkåbe, behageligt fritidstøj samt velsiddende fodtøj til at have på, når du går rundt i afdelingen. Rygning Aalborg Sygehus er røgfrit. Du er velkommen til at medbringe nikotintyggegummi, plaster eller lignende som erstatning. Mobiltelefon Du må gerne medbringe og anvende din mobiltelefon, blot den er på lydløs. Telefonnummer Urologisk Sengeafsnit 10: 9932 1485 eller 9932 1488 Aalborg Sygehus er et Universitetssygehus, derfor vil du møde medicinstuderende, sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever, som aktivt deltager i undersøgelser, behandling og pleje sammen med afdelingens læger og plejepersonale. Hvis du ikke ønsker, at de studerende deltager, har du mulighed for at frabede dig dette, du skal blot fortælle det til personalet. 18
8. Patientrettigheder I dette afsnit har vi samlet en række emner om nogle af de rettigheder, som patienter har. Aktindsigt/ din journal Du har ret til at få udleveret en kopi af din urologiske journal, det kaldes også Begæring om aktindsigt. Journalen er personalet interne arbejdsredskab. Den kan derfor være vanskelig at læse for patienter, der ikke har en sundhedsfaglig baggrund. Er du indlagt, kan du spørge personalet, om de har mulighed for at gennemgå journalen sammen med dig. Det er ofte en god idé at opbevare en kopi af din journal. Ikke mindst hvis du fejler flere ting og behandles flere steder. På den måde kan du sikre dig, at du altid selv har dine helbredsoplysninger. Ønsker du at få tilsendt en kopi af din sygehusjournal, skal du skrive til ledelsen i den afdeling, du har været indlagt. Fejl Hvis du mener, at du har været udsat for en fejl eller på anden måde er blevet behandlet dårligt, er det altid en god idé at tale med personalet om det. Dels for at afklare eventuelle misforståelser, dels for at give afdelingen mulighed for at rette op på forholdene. 19
Patientforsikringen I Patientforsikringen kan du søge om erstatning, hvis du er blevet skadet som følge af din undersøgelse eller behandling og skaden ikke skyldes din sygdom. Du kan også søge om erstatning, hvis du har urimeligt mange gener efter en behandling. På Patientforsikringens hjemmeside kan du læse, hvordan du kan søge erstatning efter en behandling i sundhedsvæsenet: www.patientforsikringen.dk Patientklagenævnet I Patientklagenævnet kan man tage stilling til, om der er Patientvejlederen Pårørende grundlag for at kritisere sundhedspersoner for en bestemt behandling/pleje eller mangel på samme. På Patientklagenævnets hjemmeside kan du læse, hvordan du kan klage over din behandling i sundhedsvæsenet: www.pkn.dk. Alle sundhedsinstitutioner har en patientvejleder tilknyttet. Patientvejlederen kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage, søge erstatning, eller hvis du er i tvivl om, hvor du skal henvende dig i sundhedsvæsenet. Patientvejlederen i Region Nordjylland træffes på: Patientkontoret Niels Bohrs vej 30, 9220 Ålborg Ø Telefon: 96 35 10 10, e-mail: patientkontor@rn.dk Du skal orientere plejepersonalet om, hvem af dine pårørende de må informere om din sygdom og behandling og som må træffe beslutninger på dine vegne, hvis du selv bliver ude af stand til det. En pårørende kan være din ægtefælle, samlever, en slægtning eller en nær ven. Det kan være en fordel at have en pårørende eller en anden person, som du har tillid til, med, når du skal til undersøgelse eller samtale med læge eller plejepersonale. 20
Samtykke Tavshedspligt Tolkebistand De undersøgelser, du får foretaget og den behandling du skal have, foregår i samarbejde med dig. Lægen giver dig fuld information om diagnose og mulighederne for behandling samt om risiko for komplikationer og bivirkninger. Hvis du ikke ønsker at vide detaljer, skal du fortælle det til lægen, som ikke vil tvinge dig til at få information, du ikke ønsker. Før en operation planlægges eller en behandling starter, skal lægen sikre sig, at du er indforstået; det vil sige, at du har givet samtykke. Et samtykke kan gives skriftligt eller mundtligt. Som hovedregel bruges det mundtlige samtykke, som lægen noterer i journalen. Oplysninger om dine helbredsforhold og øvrige personlige forhold er fortrolige, og derfor omfattet af tavshedspligten. Læger og plejepersonale må derfor ikke videregive oplysninger til dine pårørende om dig uden din tilladelse. Husk derfor at aftale, hvad der må siges til hvem om dig og din behandling. Læger og sygeplejersker kan dog videregive oplysninger om din tilstand til andre sundhedspersoner, som skal fortsætte behandlingen i dit forløb. Derfor får din egen læge og eventuelt hjemmesygeplejerske oplysninger fra indlæggelsen i form af udskrivningsbreve. Du kan altid sige nej til, at der videregives oplysninger. Patienter kan få tolkebistand, når plejepersonalet skønner, at tolkens tilstedeværelse er nødvendig for behandlingen. Tolken tilkaldes af personalet. Sygehusets forpligtelse til at sørge for tolkning, gælder også for døve. Sundhed.dk 21
Online patientbog På www.sundhed.dk kan du selv se enkelte oplysninger i relation til din behandling, såfremt du har en digital signatur. Her kan du også finde mange andre oplysninger om sundhed, sygdomme og sundhedsvæsenet. På www.onlinepatientbog.dk kan du finde mere detaljeret information og forslag til andre link. Desuden er det muligt at blive tilmeldt en Personlig Online patientbog med adgang til Personlige informationer fx aftaler, oplysninger om kontaktpersoner. Det er muligt at læse resumeer efter samtaler og få online kontakt med sygeplejersker i Urologisk Afdeling eller indgå i online dialog med andre patienter. Tilmelding kan ske via sygeplejerskerne i Urologisk Afd. eller ved henvendelse på: chbj@rn.dk 22