» Balanced construction. kan omsættes til designparametre



Relaterede dokumenter
» Balanced construction. kan omsættes til designparametre

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Fleksible energisystemer» & Totaløkonomi

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Markedet for energieffektivisering

Analyse af energimærker for parcelhuse

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Energi i bygningsplanlægning

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Løsninger der skaber værdi

Arkitektur og energi

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi

Bæredygtighed og Facilities Management

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger. Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

EU direktivet og energirammen

Den almene boligsektor i 2050

mod en 2020-lavenergistrategi

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Bæredygtig energiforsyning

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

AktivHus evaluering Byg og Bo 2017

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Erhvervspotentialer i energibranchen

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej Herfølge

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Elforsk programmet prioriterer at:

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Markedsfør dig med Danfoss

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Bygninger og energi Paradokser & paradigmer. Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

DNV Gødstrup. Bilag Miljøplan

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Byggeriets Evaluerings Center

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Bæredygtighed og kvalitet

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

Beregning af energibesparelser

Markedsfør dig med Danfoss

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Energieffektiviseringer g i bygninger

Ullerødhave energibesparelser i rækkehuse

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Bondehuset. Energirigtig

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

lindab ventilation ehybrid

Større bygge- og renoveringsprojekter

Transkript:

» Balanced construction En kort anal se af d iklingstendenser og h ordan de En kort analyse af udviklingstendenser og hvordan de kan omsættes til designparametre

» Designparametre 1. Energi Fortætning / 2. Ressourcer Arealanvendelse 3. Processer Samfundsøkonomi 4. (Økonomi) Infrastruktur 5. Design og fleksibilitet 6. Indeklima og komfort Vejr / Klima Demografi Grund By Land Bæredygtighed handler om marginaler. Få det maksimale ud af det minimale Kontinent Global 2 16-06-2010

» Energi Fakta og konklusioner Forbrug Distribution Forsyning 1. Elforbruget er stigende. Bygningernes g forbrug er faldende. a) Kompenser med lokal produktion af energi b) Maksimering og integrering af energiarealer c) Balance mellem isolering og nettoareal d) Aktive huse med styring e) Energieffektiv teknik Energibesparelser er vedvarende 2. Fordeling af energiproducerende og energiforbrugende bygninger a) Udveksling af energi mellem bygninger b) Renovering af eksisterende bygninger til en vis grænse bevaringsværdi og økonomi c) Bygninger som energikilde generering af indkomst. Ny energiteknik skal kunne eftermonteres 3. Vedvarende energiforsyning er ustabil Solskin og blæst a) Forsyningssikkerhed ikk - kombination af central og decentral produktion b) Bygninger kan bidrage med solenergi og vand c) Forbrugsudjævning og styring d) Lagring af energi (også til transport.) 3 16-06-2010

» En fleksibel energiarkitektur Omfatter el & varme 55 % af bygningerne i 2050 er opført i dag Det er ikke rentabelt at fjerne varmetabet helt. Det kan kompenseres Plusenergi bygninger g Energi Depot + Lagre i bygninger, biler, grunden Styring og forbrugsudjævning Distributionsnet udbygges Central forsyningssikkerhed (kan opgraderes undervejs) Kraftvarme Central Vedvarende Energi 4 16-06-2010

» Ressourcer Vanskeligt at måle præcist Brug den sunde fornuft Globalt ressourceforbrug 2010 3 x USA s forbrug 2050 9 x USA s forbrug Giver fokus på 1) Rigelige ressourcer 2) Fornybare ressourcer 3) Genanvendelige ressourcer Designparametre: Substitution Minimere spild Lang levetid Lette at tilpasse/ændre Lette at genanvende Fokus på CO2 aftryk 1. CO2 neutralitet over tid kræver energiproduktion / kompensering 2. Substitution af materialer fokus på fornybare / rigelige / genanvendelige ressourcer Minimering af spild valg af produkter ud fra levetid 3. Integrereret design med leverandører og udførende med fra programmering og designfasen Præfabrikation / koncepter 4. Bygninger som C02 lagre Energiforbrug 1. Forbruget i levetiden er den største faktor også fremover for eksisterende bygninger Tilpasning 1. Bygninger som primærkonstruktioner og slidflader nemme at skille ad / separere. Genanvendelse 1. Lang levetid umuligt at forudse den præcise genanvendelse 2. Rene fraktioner. 3. Materialer der kan genanvendes 4. Afbrænding af rest. 5 16-06-2010

» Ressourcer og C0 2 aftryk CO 2 aftryk kan ikke beregnes eksakt. Det handler ikke om decimaler, men om størrelsesordener C0 2 neutralitet kræver energiproduktion Primær konstruktion med lang levetid Levetiden af en bygning kendes først når den nedrives. LCA og C2C giver ikke mening for bygninger som helhed LCA og C2C kan bruges på sliddele der udskiftes undervejs Fokus kommer over på driften og opførelsen LE 0 BR08 Grund By Land Kontinent Global 6 16-06-2010

» Processer Arkitekt Programmering Ændring af udbudstraditioner / funktionsudbud Totaløkonomisk risikovurdering LCA C2C Større integration med nærmiljø Fortætning Design Integrereret design med leverandører og udførende med fra programmering og designfasen Find sweetspots - Præfabrikation / koncepter Planlægning Tilrettelæggelse l l af byggeriet Sunde processer BIM og VDC Bygherre? Arkitekt? Ingeniør? Udførelse Entreprenør!! Bygninger som primærkonstruktioner og slidflader nemt at skille ad / separere. Koncepter og præfabrikation Mærkning Muliggør sammenligning på tværs Drift Vedligeholdelsesplaner Overvågning af 1. Drift 2. Forbrug 3. Komfort 7 16-06-2010

» CSE - Cost of Saved Energy CSE (cost of saved energy) er energispareprisen Nutidsværdien for CSE (med 3% difference mellem inflation og energiprisstigninger) giver NPV CSE faktor 1,57 I tiltag kan også beregnes med nutidsværdien af investeringen. NPV for I tiltag - med 2 % inflation bliver : 0,76 Begge dele øger incitamentet til at foretage investeringer. CSE på energirenovering 8 16-06-2010

» CSE fortsat 9 16-06-2010

» Grafisk præsentation af CSE 10 16-06-2010

» Design og fleksibilitet Design Fleksibilitet Ændret anvendelse 1. Design a) Design som kommunikation Design taler til hjertet funktionalitet til hjernen. Sikrer innovationen b) Godt design som levetidsforlænger - bevaringsværdi c) Designet skal kunne indgå som element i nærmiljø 2. Fleksibilitet a) Statik og installationer sætter ofte begrænsninger Øg frihedsgraderne. b) Ny energiteknik skal kunne indbygges nemt. Vindenergi rykker til havs Solenergi rykker ind i nærmiljøet. c) Ny komfort teknologi 3. Ændret anvendelse Erhverv, institutioner, boliger a) Fleksibilitet overfor ændret funktion / behov. Koncepter som platforme med flere anvendelser (f.eks. ændrede bosætnings- og arbejdsmønstre) b) Opdeling, Installationer, akustik og regulering skal kunne tilpasses ændret anvendelse c) Bygninger som kan flyttes (uafhængige af beliggenhed) d) Ændret miljø Mere vind Mere nedbør. Statik og installationer skal kunne tilpasses. Bygbarhed 11 16-06-2010

g kan få et nøk op fremover» Indeklima og komfort Kontrol Brugeren skal have kontrol udvikling af komfort i boliger analogt til bilers udvikling de sidste 30 år. Kalibrering, overvågning og opfølgning / vedligehold på oplevet komfort. Faktor 3 på forbruget Lys Dagslys giver større komfort / bedre helbred og sparer energi til belysning Blænding / Afskærmning af solen Luft Ventilation med genvinding et must i lavenergihuse Hybrid ventilation for at minimere køling og maksimere friskluft Tætte huse fjerner træk tør luft om vinteren Temperatur Varmt vand 19% Tag 6 % Kuldenedfald minimalt overtemperaturer skal håndteres Jævn temperaturfordeling Materialer Rene materialer Udsugning 27% Emissioner fra overflader og inventar Lyd Minimering af støj udefra og fra installationer Akustikregulering Oplevet design Ydervægge 20 % Vinduer 20 % Gulv Fundament 9% Bygninger man er glade for at bygge, bo og opholde sig i. 12 16-06-2010

» Endeligt snit 13 16-06-2010

» Prototype Velux House 14 16-06-2010

» Energikonceptet 15 16-06-2010 1 6/16/2

» Plantegning g 16 16-06-2010 6/16/2010 16

» Anvendelse / Inspiration Tagbolig - Hedehusene Tagbolig - Ungdomsbo Friskole Dobbelthus 17 16-06-2010

» Analyse for energirenoveringer g» Varmebalance etageboliger 1951-1998 Besparelse 2 % Tag 6 % Udsugning 27% Besparelse 0,5 % Besparelse 2,9 % Ydervægge 22 % Besparelse 9 % Varmt vand 18% Vinduer 18 % Datagrundlaget er Energimærkningsordningen (EM) 8 % af etageboligmassen er mærket eller ca 5.500 Energimærker. Boliger efter 1998 ikke medregnet da de ikke umiddelbart står overfor renovering Gule pile viser varmebalancen i % Gø Grøne pile viser SBI s beregning af den mulige besparelse i % af varmebalancen Den samlede varmebalance for gruppen er 21,3 Petajoule Boliger fra før 1972 andrager over 70 % af varmebalancen (15 PJ) Besparelse 0 % Besparelse 0,3 % Gulv Fundament 9% SBI Pub 057 : Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger 16 17-03-2010 18 16-06-2010

» Energimæssige g fordele for den bestående ejendom Balanced Building berører 1. Udsugning 27% 2. Det varme brugsvand 19% 3. Transmissiontab tagkonstruktion 6% Potentiale I alt 52% 1. Energibos ventilationsanlæg med genvinding kan udnyttes for den eksisterende bygning. g 2. Solfangersystemet kan opskaleres til også at producere til moderejendommen. 3. Teknologien og varmesystemerne kommer med Energibo og kan derfor skaleres og muliggøre flere rentable energibesparelser Udsugning 27% Tag 6 % Ydervægge 20 % Varmt vand 19% Vinduer 20 % Gulv Fundament 9% 19 16-06-2010 1 16-06-

» Eksempel fortsat - Hvad mangler så før energirenoveringen er total? Facaden Samt balanceret ventilation med genvinding Lavenergi vinduer Isoleret facade Tæthed Udsugning 27% Tag 6 % Ydervægge 20 % Varmt vand 19% Vinduer 20 % Gulv Fundament 9% 20 16-06-2010

» Velux House En prototype pe til COP15

» 22 16-06-2010

» 23 16-06-2010

» 24 16-06-2010

» 25 16-06-2010

» Andre modulbyggerier 26 16-06-2010