KAPITEL 72 STATSSTYRET PÅ EN NABOPLANET Med tilladelse fra Lanaforge og med godkendelse af Edentia's Højeste, er jeg bemyndiget til at fortælle noget om det sociale, moralske og politiske liv som leves af den mest avancerede menneskelige race boende på en ikke fjernliggende planet tilhørende Satania systemet. Af alle de Satania verdener, der blev isoleret på grund af deltagelsen i Lucifers oprør, har denne planet oplevet en historie meget ligesom Urantia. Ligheden mellem de to sfærer forklarer utvivlsomt, hvorfor tilladelse blev givet til denne ekstraordinære præsentation, for det er meget sjældent at systemets herskere samtykker til at der på en planet berettes om anliggender på en anden planet. Denne planet, blev ligesom Urantia, ført på vildspor af sin Planetprins illoyalitet i forbindelse med Lucifer oprør. Planeten modtog en Materiel Søn kort efter at Adam kom til Urantia, og denne Søn gjorte sig også skyldig i misligholdelse, og planeten forblev isoleret, da en Administrator Søn aldrig er blevet skænket disse dødelige racer. 1. DEN KONTINENTALE NATION Trods alle disse planetariske handicap er en meget overlegen civilisation udviklet på et isoleret kontinent på størrelse med Australien. Befolkningen på denne nation er ca. 140 millioner mennesker. Dens folk er en blandet race, bestående primært af blå og gul, med en lidt større andel af violet end den såkaldte hvide race af Urantia. Disse forskellige racer er endnu ikke fuldt blandet, men de omgås og socialisere med hinanden på en meget tilfredsstillende måde. Den forventede gennemsnitlige levealder på dette kontinent er nu 90 år, femten procent højere end for alle andre mennesker på planeten. Den industrielle virksomhed i denne nation har en særlig stor fordel ved den unikke topografi af kontinentet. De høje bjerge, hvor kraftig regn falder otte måneder på året, ligger i centrum af landet. Dette naturlige arrangement favoriserer udnyttelsen af vandkraft og letter i høj grad vanding af den mere tørre vestlige fjerdedel af kontinentet Disse mennesker er selvforsynende, dvs. de kan leve i det uendelige uden at importere noget fra de omkringliggende nationer. De har masser af naturressourcer, og med videnskabelige teknikker har de lært sig at kompensere for deres mangler ved væsentlige råvarer. De har en livlig indenlandsk handel, men deres udenrigshandel er lille på grund af den generelle fjendtlighed af deres mindre progressive naboer. Denne kontinentale nation fulgte generelt den evolutionære udvikling af planeten: Udviklingen fra stammeområderne stadier til fremkomsten af stærke herskere og konger tog tusinder af år at færdiggøre. De enevældige monarker blev efterfulgt af mange forskellige typer af statsstyre - mislykkede republikker, kommunale stater, og diktatorer kom og gik i uendelig overflod. Denne udvikling fortsatte indtil for omkring 500 år siden, under en politisk gærende periode, da en af landets magtfulde diktator-triumvirs havde en forandring i hjertet. Han meldte sig frivilligt til at abdicere på betingelse af, at en af de andre herskere, den værste af de to resterende, også afsagde sit
diktatur. Således blev den øverste magt på kontinentet placeret i en herskers hænder. Den forenede stat gik fremad under et stærkt monarkisk styre for over hundrede år, i hvilket tidsrum der blev udviklet en mesterlig frihedstraktat. Den efterfølgende overgang fra monarki til en repræsentativ styreform var gradvis, og kongerne forblev kun som sociale eller sentimentale galionsfigurer for endelig at forsvinde, da den mandlige arvelinje uddøde. Den nuværende republik har nu eksisteret i blot to hundrede år, i den tid har der været en kontinuerlig fremgang i retning mod de statslige styreformer som i det følgende bliver fortalt, de seneste ændringer i den industrielle og politiske områder er blevet gennemført indenfor det seneste årti. 2. POLITISK ORGANISATION Denne kontinentale nation har nu en repræsentativ regering med et centralt placeret national hovedstad. Staten består af en stærk sammenslutning af hundrede forholdsvis frie stater. Disse stater vælger deres guvernører og lovgivere i ti år, og ingen er berettiget til genvalg. Delstats dommere udnævnes på livstid af guvernørerne og bekræftes af deres lovgivende forsamlinger, bestående af en repræsentant for hver et hundrede tusinde borgere. Der er fem forskellige typer af styring i hovedstadsområderne, afhængigt af byen størrelsen, men ingen by er tilladt til at have mere end en million indbyggere. I det hele taget er disse kommunale styresystemer i byerne meget enkel, direkte og økonomisk. De få stillinger i de kommunale administrationer er stærkt eftersøgte af de højtstående borgere. Den føderale regering omfatter tre koordinerende kategorier: udøvende, lovgivende og dømmende. Den føderale administrerende direktør vælges hvert sjette år gennem territoriale valg. Han kan ikke genvælges undtagen på andragende af mindst femoghalvfjerds statslige lovgivere og med støtte af de respektive statslige guvernører, og da, kun for en periode. Han rådgives af et super kabinet består af alle levende tidligere topchefer. Den lovgivende kategori omfatter tre huse: 1. Overhuset er valgt af industrielle, professionelle, landbrugs- og andre grupper af arbejdstagere, der stemmer i overensstemmelse med deres økonomiske funktion. 2. Underhuset vælges af visse samfundsorganisationer der omfatter de sociale, politiske og filosofiske grupper, der ikke er medtaget i industrien eller de liberale erhverv. Alle respektable borgere deltager i valget af begge repræsentative klasser, men de er forskelligt grupperet, alt efter om valget vedrører over- eller underhuset. 3. Tredje huset --de ældre statsmænds hus - omfatter veteraner fra samfundsnyttigt arbejde og mange fremtrædende personer udpeget af den administrerende direktør, af de regionale (subfederale) ledere, som lederen af højesteret, og af formændene for de to andre lovgivende huse. Denne gruppe er begrænset til hundrede personer, og dens medlemmer vælges med flertalsbeslutning af de ældre statsmænd selv. Medlemskab er for livet, og når ledige stillinger opstår, er den, der modtager den største afstemning på listen over nominerede derved behørigt valgt. Omfanget af dette organ er rent rådgivende, men har en stor indflydelse på den offentlige mening og udøver en stærk indflydelse på alle grene af regeringen.
Meget af det føderale administrative arbejde udføres af de ti regionale (subfederale) myndigheder, hver og en består af en sammenslutning af ti stater. Disse regionale afdelinger er helt udøvende og administrative, de har hverken lovgivende eller dømmende funktioner. De ti regionale ledere er personligt udnævnt af den føderale administrerende direktør, og deres arbejdsperiode er sideløbende med hans - seks år. Den føderale øverste domstol godkender udnævnelsen af disse ti regionale ledere, og selv om de ikke kan genudnævnes, bliver den afgående direktør automatisk medarbejder og rådgiver for sin efterfølger. I øvrigt udnævner disse regionale ledere deres egne kabinetter af administrative embedsmænd. Retsplejen i denne nation styres af to store retssystemer - almindelige domstole og de samfundsøkonomiske domstole. De almindelige domstole fungerer på følgende tre niveauer: 1. Under retten med kompetence i byer og lokaleområder, hvis afgørelser kan påklages til de høje statslige domstole. 2. Delstaternes øverste retsinstanser, hvis afgørelser er endelige i alle spørgsmål, der ikke involverer den føderale regering eller truer borgernes friheder og rettigheder. De regionale ledere har beføjelse til straks at bringe alle sager til behandling for den føderale højesteret 3. Federal højesteret - den højeste domstol til løsning af nationale stridigheder og appelsager kommende op fra de statslige domstole. Højesteret består af tolv mænd over fyrre og under femoghalvfjerds år gammel, som har tjent to eller flere år på nogle af delstatens domstole, og som er udpeget til denne høje position af den administrerende direktør med en flertals godkendelse af super kabinettet og det tredje hus for den lovgivende forsamling. Alle beslutninger i denne øverste retsinstans kræver mindst to tredjedele flertal. De samfundsøkonomiske domstole fungere i følgende tre kategorier: 1. Forældrekontrol domstole, der er forbundet til hjemmet og socialsystemets lovgivende og udøvende afdelinger. 2. Uddannelses domstole - de juridiske organer som er forbundet til delstaternes og regionernes skolesystem og forbundet med de udøvende og lovgivende afdelinger af uddannelsesforvaltningens mekanisme. 3. Erhvervslivets domstole - de jurisdiktionsdomstole som har fuld myndighed til at afgøre alle tilfælde af økonomiske misforståelser. Den føderale højesteret tager ikke samfundsøkonomiske sager til behandling, undtagen med tre fjerdedele beslutning af den tredje lovgivende gren af den nationale regering, de ældre statsmænds hus. I øvrigt er alle beslutninger af forældre-, uddannelses-, og erhvervslivets domstole endelige. 3. HJEMMELIVET På dette kontinent er det ulovligt for to familier til at leve under samme tag. Og da bofællesskaber er blevet erklæret ulovligt, er de fleste af bygninger af denne type blevet revet ned. Men den ugifte
bor stadig i klubber, på hoteller og andre bofællesskaber. Det mindste tilladte boligområde skal omfatte firetusindfemhundrede kvadratmeter jord. Al jord og anden ejendom, der anvendes til hjemmets formål er fri for beskatning op til ti gange værdien af den minimale arealstørrelse. Hjemmelivet blandt dette folk er i høj grad forbedret i løbet af det sidste århundrede. Det er obligatorisk for forældre, både fædre og mødre, at deltage i forældrenes skoler for børnekultur. Selv de jordbrugere, der bor i små bosættelser på landet deltager i dette arbejde per korrespondance og gå til det nærmeste centre for mundtlig undervisning hver tiende dag - hver anden uge, for deres uge omfatter fem dage. Det gennemsnitlige antal børn i hver familie er fem, og deres tilsyn varetages udelukkende af forældrene eller, ved den ene eller begges død af de formyndere som forældredomstolen har udpeget. Det betragtes som en stor ære for enhver familie at blive værge for et barn, der har mistet både far og mor. Konkurrenceprægede eksaminer afholdes blandt forældrene, og de forældreløse børn tildeles det hjem hvor forældrene udviser de bedste forældrekvalifikationer. Disse mennesker betragter hjemmet som den grundlæggende institution i deres civilisation. Det forventes, at den mest værdifulde del af et barns uddannelse og karaktertræning vil blive sikret fra sine forældre og hjemme, og fædrene afsætter næsten lige så meget opmærksomhed på børns kultur som mødrene. Al seksualundervisning administreres i hjemmet af forældrene eller værge. Moralundervisning tilbydes af lærere under hvileperioderne i skolernes værksteder, men dette gælder ikke den religiøse uddannelse, som anses for at være et eksklusivt forældreprivilegium, fordi religion betragtes som en integreret del af hjemmelivet. Ren religionsundervisning er kun givet offentligt i filosofiens templer, idet ingen sådanne udelukkende religiøse institutioner som kirkerne på Urantia er udviklet blandt dette folk. I deres filosofi, udgør religionen af stræben efter at kende Gud og at manifestere kærlighed til sine medmennesker gennem at tjene dem, men dette er ikke typisk for den religiøse status i de øvrige nationer på denne planet. Religionen er helt et familieanliggende blandt disse folk, at der ikke er nogen offentlige steder, der udelukkende er dedikeret til religiøse forsamlinger. Politisk kirke og stat, som Urantianerne plejer at sige, er helt adskilte, men der er en ejendommelig overlapning mellem religion og filosofi. De åndelige lærere (svarende til Urantias præster), som på visse tidspunkter besøger hver familie for at afhøre børnene, for at fastslå, om forældrene har lært dem den rigtige måde, var indtil for tyve år siden under myndighedernes tilsyn. Disse åndelige vejledere og eksaminatorer er nu underordnet det nyoprettede Institut til åndelige fremskridt, en institution som vedligeholdes af frivillige bidrag. Det er muligt, at denne institution ikke udvikler sig yderligere før efter at en Paradis administrationssøn er ankommet. Børn forbliver juridisk underlagt deres forældre, indtil de er femten, da den første indvielse i samfundsansvar afholdes. Derefter hvert femte år i fem på hinanden følgende perioder bliver lignende offentlige øvelser afholdt for disse aldersgrupper, hvor deres forpligtelser i forhold til forældrene er mindsket, mens de påtager sig nye borgerlige og sociale ansvar i forhold til staten. Valgretten er sat ved tyve år, retten til at gifte sig uden forældrenes samtykke er ved femogtyve, og børnene skal forlade hjemmet før de fylder tredive år.
Ægteskab og skilsmisse love er ens i hele landet. Ægteskab før tyve - myndighedsalder for civil valgret - er ikke tilladt. Tilladelse til at gifte sig gives kun efter et års forlovelsestid, og efter at både brud og brudgom har præsenteret en attest der viser, at de er blevet behørigt instrueret i forældrenes skoler vedrørende forpligtelserne i ægteskabet. Skilsmisse regler er nogen grad slappe, men separationsbeslutningen, der er udstedt af forældrenes domstole, kan ikke gennemføres indtil et år efter registreringen af en ansøgning, og året på denne planet er betydeligt længere end på Urantia. Uanset deres nemme skilsmisse lovgivning, så er den nuværende skilsmisse procent kun en tiendedel af den tilsvarende blandt de civiliserede racer på Urantia. 4. UDDANNELSESSYSTEMET Uddannelsessystemet i denne nation er baseret på obligatorisk og fælles undervisning for drenge og piger i de skoler der går forud for universitetsstadiet. Eleverne går i disse skoler fra fem til atten års alderen. Disse skoler skiller sig meget ud fra dem som findes på Urantia. Der er ingen klasseværelser, kun et emne studeres ad gangen, og efter de første tre år bliver alle eleverne hjælpelærere som instruerer dem der ikke er nået så langt. Bøger bruges kun til at indhente de nødvendige oplysninger, der vil hjælpe med at løse de problemer, der opstår i skolens værksteder og på skolens gårde. En stor del af møblerne som bruges på kontinentet og de mange mekaniske apparater - dette er opfindelsernes og mekaniseringens store tidsalder - produceres i disse værksteder. I tilknytning til hvert værksted er et reference bibliotek, hvor den studerende kan høre de nødvendige opslagsværker. Landbrug og gartneri er også undervist gennem hele uddannelsesperioden på de vidtstrakte bedrifter der støder op til hver lokal skole. De svagtbegavede uddannes kun i landbrug og dyrehold, og er forpligtet til at leve i specielle beskyttelseskolonier, hvor de er adskilt efter køn for at forhindre forældreskab, som er nægtet alle åndssvage. Disse restriktive foranstaltninger har været i drift i 75 år; beslutningsafgørelserne er truffet af forældredomstolene. Alle tager en måneds ferie hvert år. Skolerne før universitetet gennemføres i ni måneder ud af årets ti, og ferie bruges til rejser med forældre eller venner. Denne rejse er en del af voksenuddannelsesprogrammet og fortætter gennem hele livet. Midlerne til at opfylde sådanne udgifter bliver indsamlet ved de samme metoder som dem, der anvendes i alderdomsforsikring. En fjerdedel af skolens tid er afsat til at leg - konkurrenceidræt - og de studerende går videre i disse kampe fra de lokale konkurrencer, gennem delstats- og regionalkonkurrencer, og videre til de nationale forsøg i dygtighed og tapperhed. Ligeledes gennemføres retoriske og musikalske konkurrencer, samt indenfor videnskab og filosofi, som alle optager opmærksomheden hos de studerende fra de lavere sociale divisioner på vej op til konkurrencer for nationale æresbevisninger. Skolestyret er en kopi af det nationale styre med sine tre korrelerede grene, hvor underviserne fungerer som den tredje eller rådgivende lovgivende organ. Det vigtigste formål med uddannelse på dette kontinent, er at gøre alle elever til selvforsørgende borgere. Enhver elev der i atten års alderen graduere fra skolesystemet før universitetet er en dygtig håndværker. Derefter begynder studiet af bøger og uerhvervelse af særlig viden, enten i de voksne skoler eller på universiteter. Når en begavet studerende gennemfører sit arbejde forud for
tidsplanen, får han som belønning tildelt en pris af tid og midler, hvormed han kan gennemføre nogle favorit projekter efter eget ønske. Hele uddannelsessystemet er tilrettelagt til at give den enkelte en passende uddannelse. 5. ERHVERVSLIVETS ORGANISATION Situationen i erhvervslivet blandt dette folk er langt fra deres idealer. Der forekommer stadig spændinger mellem kapital og arbejdskraft, men begge partnere er ved at blive justeret til planen om loyalt samarbejde. På dette unikke kontinent bliver arbejderne i stigende grad aktionærer i alle industrivirksomheder; enhver fornuftig arbejdere er langsomt ved at blive en lille kapitalist. Modsætningerne i samfundet er aftagende, og den gode vilje er i hastig vækst. Ingen alvorlige økonomiske problemer er opstået efter slaveriets afskaffelse (over hundrede år siden), fordi denne forandring blev gennemført gradvist ved at to procent af slaverne blev befriet hvert år. De slaver, der blev godkendt ved mentale, moralske og fysiske tests fik statsborgerskab, mange af disse højerestående slaver var krigsfanger eller børn af sådanne fanger. For omkring et halvt hundrede år siden, deporterede de deres sidste laverestående slaver, og i den seneste tid, har de påtaget sig opgaven med at reducere antallet af deres degenereret og moralsk fordærvede befolkningsgrupper. Disse mennesker har for nylig udviklet nye teknikker til at udligne misforståelser i erhvervslivet og begrænsning af økonomiske misbrug, disse teknikker indebærer betydelige forandringer i forhold til deres ældre metoder til bilæggelse af sådanne problemer. Vold er blevet forbudt som en måde at afgøre såvel personlige tvister som forskelle i erhvervslivet. Løn, overskud og andre økonomiske problemer er ikke strengt reguleret, men de er generelt styret af erhvervslivets lovgivende organ, mens alle sager vedrørende erhvervslivet afgøres af erhvervslivets domstole. Erhvervslivets domstole er kun 30 år gammel, men fungerer meget tilfredsstillende. Den seneste udvikling indebærer, at erhvervslivets domstole anerkender juridisk erstatning for at falde i tre områder: 1. Lovlig rente af den investerede kapital. 2. Rimelig godtgørelse for færdigheder praktiseret i erhvervslivet. 3. Retfærdige og rimelige lønninger for arbejdskraft. Disse erstatninger skal først betales i henhold til aftale, eller i tilfælde af falden indtjening skal de deles proportionalt i tilsvarende samme forhold. Derefter skal al profit ud over disse faste afgifter, betragtes som udbytte og skal fordeles forholdsmæssigt til alle tre divisioner: kapital, dygtighed og arbejdskraft. Hvert tiende år justerer og fastlægger de regionale ledere de lovpligtige daglige arbejdstider ved lønnet arbejde. Erhvervslivet fungerer nu med en fem dages uge, fire dages arbejde og en dags afslapning. Disse mennesker arbejder seks timer hver arbejdsdag, og ligesom skoleelever og studerende, ni måneder ud af årets ti. Ferien anvendes normalt til rejser, og da nye transportmetoder for nyligt er blevet udviklet, er hele nationen ivrig efter at rejse. Klimaet favoriserer rejser omkring otte måneder om året, og folket udnytter til fulde deres muligheder.
For to hundrede år siden var profitmotivet helt dominerende i industrien, men i dag bliver det hurtigt fortrængt af andre og højere drivkræfter. Konkurrencen er hård på dette kontinent, men meget af den er overført fra industrien til andre områder som sport, faglig kvalifikationer, videnskabelig fremskridt, og intellektuelle færdigheder. Konkurrencen træder mest frem når det kommer til engagement i lokalsamfundet og pligtfølelse over for delstatsstyret. Blandt dette folk er offentlig tjeneste hurtigt ved at blive det vigtigste mål for deres ambitionsniveau. Den rigeste mand på kontinentet arbejder seks timer om dagen på kontoret i hans maskinværksted og derefter skynder han sig over til den lokale afdeling af skolen i statsmandskunst, hvor han søger at kvalificere sig til offentlig tjeneste. Arbejdet bliver mere ærefuld på dette kontinent, og alle raske borgere over atten arbejde enten hjemme eller på gårde, i enhver anerkendt industrivirksomhed, i offentlige arbejder, hvor midlertidigt arbejdsløse er beskæftiget eller i andet korps af obligatorisk arbejde i minerne. Disse mennesker er også begyndt at rumme en ny form for social væmmelse - afsky for både lediggang og ufortjent rigdom. Langsomt, men sikkert, får de overtaget deres maskiner. En gang kæmpede de også for politisk frihed og senere for økonomisk frigørelse. Nu kommer de ind i en tid hvor de kan nyde dem begge mens de tilmed er begyndt at sætte pris på deres velfortjente fritid, som kan afsættes til øget selvrealisering. 6. ALDERDOMSFORSIKRING Denne nation gør nu en målrettet indsats for at erstatte den type af velgørenhed som ødelægger selvrespekten med statsgaranteret forsikring for alderdoms tryghed. Denne nation giver alle børn en uddannelse og hvert menneske et job; derfor kan den med succes bevare en sådan forsikringsordning til beskyttelse af svagelige og ældre. Blandt dette folk må alle personer trække sig tilbage fra lønnet aktivitet ved femogtres medmindre de sikre sig en tilladelse fra statens arbejdskraftkommissær, der berettiger dem til at forblive på arbejde, indtil de fylder halvfjerds. Denne aldersgrænse gælder ikke for offentlige ansatte eller filosoffer. Fysisk handicappede eller permanent lammede kan uafhængig af alder overføres til pensionssystemet ved en retsafgørelse medunderskrevet også af regionalforvaltningens pensions kommissær. Midlerne til alderspension stammer fra fire kilder: 1. En dag indtjening hver måned beslaglagt af den føderale regering til dette formål, og i dette land arbejder alle. 2. Testamente - mange velhavende borgere ordinerer midler til dette formål. 3. Fortjeneste af tvangsarbejde i statens miner. Efter at de tvangs ansatte arbejdere har forsørget sig selv og har afsat deres eget pensionsbidrag, overføres alle overskydende fortjeneste af deres arbejdskraft til denne pensionsfond. 4. Indtægter fra naturressourcer. Alle naturlige rigdomme på kontinentet forvaltes som en offentlig fond af den føderale regering og indtægterne anvendes til sociale formål, såsom sygdomsforebyggelse, uddannelse af genier, og til dækning af udgifter til særligt lovende personer i
statsmandskunstskolerne. Den ene halvdel af indtægterne fra naturressourcerne går til alderspension fonden. Selvom forsikringsfonde i delstaterne og regionerne yder mange former for beskyttende forsikring, så er alderspension udelukkende administreret af den føderale regering gennem de ti regionale afdelinger. Disse statslige fonde har længe været ærligt administreret. Næst efter landsforræderi og mord, gælder de strengeste straf som domstolene udmåler forræderi mod den offentlige tillid. Social og politisk illoyalitet betragtes nu som værende de afskyeligste af alle forbrydelser. 7. BESKATNING Den føderale regering har kun en formynderrolle i forvaltningen af alderspension og i fremme af genialitet og kreativ originalitet; delstatsregeringerne er lidt mere optaget af den enkelte borger, mens de lokale styrelser er meget mere formynderbetonede eller socialistisk. Byen (eller nogle underafdelinger heraf) beskæftiger sig med spørgsmål som sundhed, sanitet, bygningsreglementer, forskønnelse, vandforsyning, belysning, opvarmning, fritid, musik og trafikforbindelser. Indenfor al industri er første opmærksom på sundhed; industri- og samfund anses som at have et privilegium for visse faser af fysisk velvære, mens individuelle og familiemæssige sundhedsproblemer er et rent personlige anliggende. Det er regeringens hensigt i stigende grad at afstå fra indblanding i medicinske, og alle andre rent personlige anliggender, Byerne har ingen beskatningskompetence, de kan heller ikke gældsætte sig. De modtager midler fra statskassen i forhold til antallet af indbyggere og må supplere disse indtægter fra indtjeningen i deres kollektivt ejede virksomheder og med koncessionsafgifter fra forskellige kommercielle aktiviteter. Pendlertrafikkens kommunikationsnet, hvilket i høj grad gør det praktisk at udvide byens grænser, er under kommunal kontrol. Byernes brandstationer understøttes af grundlaget for brandsikring og - -forsikring fonde, og alle bygninger, i byområder eller landdistrikter, er brandsikrede - og har været dette i over 75 år. Byerne har ingen kommunalt aflønnet ordensmagt; politiet er vedligeholdt af de statslige regeringer. Politistyrkernes personale rekrutteres næsten udelukkende blandt de ugifte mænd mellem femogtyve og halvtreds. De fleste delstater opkræver en temmelig stor ungkarleskat, der overføres til alle mennesker som tilslutter sig til delstatens politi. I en gennemsnit delstat er politistyrken nu kun en tiendedel så stor som den var for halvtreds år siden. Der er ringe eller slet ingen sammenhæng mellem beskatningsordninger af de hundrede forholdsvis frie og suveræne delstater som i økonomiske og andre forhold varierer meget i forskellige dele af kontinentet. Hver delstat har ti grundlæggende forfatningsmæssige bestemmelser, som ikke kan ændres, undtagen ved føderale højesterets samtykke, og en af disse bestemmelser forhindrer at opkrævningen af ejendomsafgift stiger mere end én procent af værdien i et givet år, ud over boligområder i byerne eller på landet, som er skattefri.
Den føderale regering kan ikke gældsætte sig, og en tre fjerdedele folkeafstemning er nødvendig, før nogen delstat kan låne undtagen med henblik på krig. Da den føderale regering ikke kan sætte sig i gæld, er det det nationale forsvarskommissions råd der i tilfælde af krig er bemyndiget til at opkræve delstaterne for penge, samt for mænd og materialer, da det kan være påkrævet. Men ingen gæld kan have en løbetid på mere end femogtyve år. Indtægter til at opretholde den føderale regering fås fra følgende fem kilder: 1. Importafgifter. Al import er omfattet af en tarif designet til at beskytte levestandarden på dette kontinent, hvilket er langt højere end nogen anden nation på planeten. Disse takster er fastsat af den højeste erhvervs domstol efter at begge kamre i kongressen har ratificeret anbefalingerne fra den administrerende direktør for økonomiske anliggender, som er den fælles udpegede i disse to lovgivende organer. Erhvervslivets overhus vælges af arbejdskraften, underhuset af kapital. 2. Royalties. Den føderale regering opmuntrer mennesker til opfindelser og originale skabelser i de ti regionale laboratorier, og hjælper dermed alle slags genier - kunstnere, forfattere og videnskabsmænd - og beskytter deres patenter. Som kompensation tager regeringen halvdelen af fortjeneste fra alle sådanne opfindelser og frembringelser, det gælder både maskiner, bøger, artisteri, planter eller dyr. 3. Arveskat. Den føderale regering opkræver en gradueret arveafgift varierer fra et til halvtreds procent, afhængigt af størrelsen af boet samt andre forhold. 4. Militært udstyr. Regeringen tjener en betydelig sum ved at udleje hærens og flådens udstyr til erhvervsmæssige og rekreative formål. 5. Naturværdier. Når indtægterne fra naturværdierne, ikke helt er nødvendige for de specifikke formål, der er fastsat i den føderale statut, overføres de til statskassen. Med undtagelse for de krigsskatter som pålignes af det nationale forsvarskommissions råd, fastlægges de føderale budgetbevillinger kun i det øverste lovgivende hus, tiltrædes af underhuset, godkendes af den administrerende direktør, og endelig godkendt af den føderale budgetkommissions et hundrede medlemmer. Medlemmerne af denne kommission udpeges af de delstats guvernørerne og vælges af de lovgivende forsamlinger i delstaterne for en periode på fireogtyve år, således at en fjerdedel vælges hvert sjette år. Hvert sjette år vælger dette organ, med en tre fjerdedele stemmemajoritet, en i deres kreds som formand, og han bliver dermed den der leder og fører tilsyn med det føderale finansministerium. 8. SPECIELHØJSKOLERNE Ud over den grundlæggende obligatoriske uddannelse, der strækker sig fra det fyldte 5-18 år, opretholdes følgende specialskoler: 1. Statsmandskunstskolerne. Der findes tre klasser af disse skoler: nationale, regionale, og statslige. Landets offentlige kontorer er inddelt i fire grupper. Den første afdeling af offentlig tillid vedrører hovedsageligt de nationale myndigheder, og alle embedsfolk i denne gruppe skal have afgangseksamen fra både regionale og nationale statsmandskunstskoler. Enkeltpersoner kan enten acceptere politiske, valgfaglige eller gennem udnævnelse arbejde i den anden division efter
eksamen fra en af de ti regionale statsmandskunstskoler; deres tjeneste vedrører ansvarsopgaver i den regionale administration og delstatsregeringerne. Den tredje grupper omfatter ansvar på delstatsniveau, og af disse embeder kræver kun eksamen fra statsmandskunstskolen i en delstat. Af den fjerde og sidste afdeling af embedsfolk kræves der ingen eksamen i statskunst, og disse stillinger besættes kun efter aftale. De repræsenterer mindre placeringer for assistenter, sekretærer og eksekutor af tekniske informationer, og de er støttet af forskellige uafhængige fagfolk der virker i statens administrative opgaver. Dommere i underretterne og delstatsdomstolene har eksamen fra delstaternes statsmandskunst skoler. Dommere i jurisdiktionsdomstolene for samfunds, uddannelsesmæssige, og industrielle anliggender har eksamen fra de regionale højskoler. Dommerne i den føderale højesteret skal have eksamen fra alle disse statsmandskunstskoler. 2. Filosofiske skoler. Disse skoler er tilknyttet filosofiens tempel og er mere eller mindre forbundet med religion som en offentlig virksomhed. 3. Institutter af videnskaben. Disse tekniske skoler koordineres med erhvervslivet mere end med uddannelsessystemet og de administreres inddelt i femten afdelinger. 4.Videregående uddannelse for de liberale erhverv. Disse særlige institutioner tilbyder teknisk uddannelse af de forskellige faglige erhverv, som er tolv i antal. 5. Militæret og flådens skoler. Nær det nationale hovedkvarterer og ved de femogtyve militære centre ved kysten opretholdes disse institutioner, der afsættes til den militære uddannelse af frivillige borgere mellem atten og tredive år. Forældrenes samtykke er nødvendigt for optagelse på disse skoler, inden ansøgeren er fyldt femogtyve år. 9. PLANEN FOR DEN ALMINDELIGE VALGRET Selv om kandidater til alle offentlige kontorer består udelukkende af kandidater fra delstaterne, regionerne eller de federationens statsmandskunstskoler, så opdagede de progressive ledere af denne nation en alvorlig svaghed i deres plan for almindelig valgret og for omkring halvtreds år siden gennemførte de en forfatningsmæssig bestemmelse om en ændret afstemnings plan, som omfatter følgende funktioner: 1. Enhver mand og kvinde på 20 år og derover har én stemme. Når medborgerne opnår denne alder, skal alle acceptere medlemskab i to stemmeberettigede grupper: De tilslutter sig til den først i overensstemmelse med deres økonomiske funktion - industri, selvstændig virksomhed, landbrug eller handel; i den anden gruppe indtræder de efter politisk, filosofisk og samfundsmæssige præferencer. Alle arbejdstagere tilhører således nogle økonomiske stemmeretsgrupper, og disse gilder har, ligesom de ikke-økonomiske foreninger, vedtægter, som stort set følger de samme principper som den nationale regering med sin tredeling af magten. Registreringen i disse grupper er bindende i tolv år. 2. Efter indstilling fra delstaternes guvernører eller de regionale ledere og med mandatet fra de regionale øverste råd, kan personer, som har gjort samfundet en stor tjeneste, eller som har udvist ekstraordinær visdom i statens tjeneste, få tildelt yderligere stemmer men ikke oftere end hvert femte år og ikke mere end ni sådanne ekstra stemmer. De maksimale antal stemmer for dem som
har flere stemmer er ti. Forskere, opfindere, lærere, filosoffer og åndelige ledere er også således anerkendt og hædret med øget politisk magt. Disse avancerede borgerlige privilegier er skænket af delstaternes og regionernes øverste råd meget på stort set samme måde som specialhøjskolerne bevilger deres lærdomskarakter og modtagerne er stolte af at vedhæfte symbolerne af sådanne borgerlige anerkendelse, sammen med deres andre karakterer, til deres liste over personlige resultater. 3. Alle personer som er idømt tvangsarbejde i minerne og alle statslige ansatte, der understøttes af skattemidler, er uden stemmeret i den tid tjenesten er i gang, Dette gælder ikke for ældre personer, som er gået på pension ved femogtres års alderen. 4. Der er fem stemmeberettigede klasser baseret på de skatter som en medborger i gennemsnit har betalt årligt under de seneste fem år. Store skatteydere tildeles ekstra stemmer, op til fem. Denne bevilling er uafhængig af alle andre anerkendelse, men i intet tilfælde kan en person afgive over ti stemmer. 5. På det tidspunkt hvor denne stemmeretsplan blev vedtaget, blev den territoriale metode til at stemme opgivet til fordel for det økonomiske eller funktionelle system. Alle borgere stemmer nu som medlemmer af industrielle, sociale eller faglige grupper, uanset deres bopæl. Vælgerne består således af stærke, forende, og intelligente grupper, der kun vælger deres bedste medlemmer til tillidsposter og ansvar i forvaltningen. Der er én undtagelse til dette system med funktions- eller gruppebaseret valgret: Valget af den føderale administrerende direktør hvert sjette år, er gennemført ved en landsdækkende afstemning, og ingen borger kaster mere end én stemme. Med undtagelse af valget af den administrerende direktør, bliver valgretten udøvet af økonomiske, faglige, intellektuelle og sociale grupperinger i borgerne. Den ideelle stat er økologisk, og hver fri og intelligent gruppe af borgere udgør en vital og velfungerende organ inden for den større forvaltningsorganisme. Skolerne i statsmandskunst har mandat til at anlægge retsprocesser ved delstaternes domstole for at få frataget stemmeretten fra enhver evnesvag, arbejdssky, ligegyldig, eller kriminel person. Disse mennesker erkender, at når halvtreds procent af befolkningen i en nation er laverestående eller evnesvag og har ret til at stemme, så er nationen dødsdømt. De mener at middelmådighedens dominans betyder undergang for enhver nation. Afstemningen er obligatorisk, store bøder pålægges alle, der undlader at afgive deres stemme. 10. BEHANDLINGEN AF KRIMINELLE Selv om dette folks metoder til at håndtere kriminalitet, sindssyge, og degeneration, i nogle henseender kan synes tiltrækkende, forholder det sig uden tvivl i andre henseender chokerende for de fleste Urantianer. Almindelige kriminelle og de evnesvage placeres kønsopdelt i forskellige landbrugskolonier og er mere end selvforsynende. De mere alvorlige vanemæssige kriminelle og de uhelbredeligt sindssyge dømmes af domstolene til døden i gaskamrene. Dødsstraf er også et resultatet af talrige andet kriminalitet end mord, herunder forræderi mod statsmagten, og retten gennemføres sikkert og hurtigt. Disse mennesker passerer ud af den negative til positive æra af loven. For nylig har de gået så vidt som til at forsøge at forebygge kriminalitet ved at dømme dem, som menes at være potentielle
mordere og større kriminelle til livtidstjeneste i interneringskolonier. Såfremt sådanne fanger senere viser sig, at de er blevet mere normal, kan de være enten prøveløslades eller benådes. Antallet af mord eller mandsdrab på dette kontinent er kun en procent af det tilsvarende blandt de andre nationer. Indsatsen for at forhindre avl af kriminelle og evnesvage blev indledt for over hundrede år siden og har allerede givet tilfredsstillende resultater. Der er ingen fængsler eller hospitaler for sindssyge. En årsag til dette er, at der kun er omkring ti procent, så mange af disse grupper, som findes på Urantia. 11. DET MILITÆRE BEREDSKAB De kandidater fra de føderale militære skoler kan af formanden for det nationale forsvarsråd udnævnes som " civilisationens vogtere " indenfor syv militærgrader, i overensstemmelse med evner og erfaring, Dette råd består af femogtyve medlemmer, udpeget af de højeste forældre-, uddannelses- og erhvervsdomstolene, bekræftet af den føderale højesteret, og ledet i embeds medfør af stabschefen for de samordnede militære anliggender. Disse medlemmer tjener indtil 70 år alderen. De kurser som disse kommissærer følger er fire år lange og er altid korreleret med indlæring af noget praktisk erhvervsudøvelse eller intellektuelt. Militær træning gives aldrig uden denne sammenkobling med den industrielle, videnskabelige eller erhvervsuddannelse. Når militær uddannelse er afsluttet har individet i løbet af sine fire år studier, fået den ene halvdel af uddannelsen i en af specialhøjskolerne, hvor studierne ligeledes er fire år i længden. På denne måde undgår man at skabe en klasse af professionelle soldater når man tilbyder denne mulighed for et stort antal mænd til at forsørge sig selv, samtidig som de får den første halvdel af en teknisk eller erhvervsfaglig uddannelse. Militærtjeneste i fredstid er helt frivillig, og tjenestetid i alle grene af militæret er fire år, hvor hver mand foruden beherskelsen af militær taktik forfølger nogle særlige studieretninger. Træning i musik er en af de vigtigste erhverv i de centrale militære skoler og de femogtyve træningslejre fordelt omkring periferien af kontinentet. I perioder med industriel træghed antages mange tusinde arbejdsløse automatisk til at opbyggende militære forsvar af kontinentet til lands og vands og i luften. Selv om disse mennesker opretholder en stærk krigsmaskine som et forsvar mod invasion af de omkringliggende fjendtlige folk, kan det bemærkes til deres fordel, at de ikke i over hundrede år har brugt disse militære ressourcer i en offensiv krig. De er blevet civiliseret til det punkt, hvor de kraftigt kan forsvare civilisationen uden at give efter for fristelsen til at udnytte deres krigs beføjelser til at angribe andre. Der har ikke været borgerkrige siden oprettelsen af den forenede kontinentale stats dannelse, men i de sidste to århundreder, har disse mennesker været indkaldt for at føre ni voldsomme forsvarskrige, hvoraf tre var imod mægtige alliance af verdens magter. Selv om denne nation opretholder passende forsvar mod angreb af fjendtlige naboer, lægger man meget mere vægt på uddannelse af statsmænd, videnskabsmænd og filosoffer. Når freden hersker med omverden, er alle mobile forsvarsmekanismer fuldt udnyttet til varetransport, og indenfor handel og rekreation. Når krig erklæres, mobiliseres hele nationen. I hele perioden af fjendtligheder oppebærer alle brancher militær løn, og lederne for alle militære afdelinger bliver medlemmer af den administrerende direktørs kabinet.
12. DE ØVRIGE NATIONER Selv om samfundet og statsstyret hos dette unikke folk i mange henseender er på et højere niveau end de tilsvarende nationer på Urantia, bør det nævnes, at regeringerne på de andre kontinenter (der er elleve på denne planet) er decideret laverestående end de mere avancerede nationer på Urantia. Lige nu planlægger denne fremragende regering at etablere diplomatiske forbindelser med de laverestående folk, og for første gang er en stor religiøs leder opstået som går ind for at man skal sende missionærer til disse omgivende nationer. Vi frygter, at de er ved at begå den fejl, som så mange andre har gjort, når de har forsøgt at tvinge en overlegen kultur og religion på andre racer. Hvilken vidunderlig resultat kunne man ikke få i denne verden, hvis denne kontinentale nation med sin avancerede kultur kun ville begive sig ud og bringe sig selv de bedste individer blandt nabofolket og derefter, efter at uddannet dem, sende dem tilbage som udsendinge som kulturmissionærer til deres uoplyste brødre! Selvfølgelig, hvis en Administratorsøn snart skulle komme til denne avancerede nation, kunne store ting hurtigt ske på denne verden. Denne beretning af anliggender på en naboplanet er givet med en særlig tilladelse med den hensigt at føre civilisationen fremad og anspore til udvikling af statsforvaltningen på Urantia. Meget mere kunne fortælles som uden tvivl ville interesse og fængsle Urantianerne, men denne beskrivelse dækker grænserne for vores tilladte mandat. Urantianerne bør imidlertid tage til efterretning, at deres søstersfære i Satania familien ikke har haft gavn af hverken Administrator- eller overdragelse missioner fra Paradissønner. De forskellige folkeslag på Urantia er ikke adskilte fra hinanden ved en sådan forskel i kultur som adskiller den kontinentale nation fra dets planetariske naboer. Udgydelsen af sandhedens Ånd danner det åndelige grundlag for realiseringen af betydelige fremskridt i det som er menneskeslægtens interesse i overdragelsens verden. Urantia er derfor langt bedre forberedt på en mere umiddelbar realisering af en planetarisk regering med dens love, mekanismer, symboler, konventioner og sprog - som alle kan bidrage rigtig meget til etableringen af en verdensomspændende fred i henhold til loven og som kan føre til tidsalder af ægte åndelig stræben. En sådan tidsalder er den planetariske tærskel til lyset og livets utopiske tidsalder. [Præsenteret af en Melkisedek i Nebadon.]