Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Transkript

1 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede børn og unge er, at de kan nås og de skal nås. De er ikke ligeglade, destruktive eller uden for pædagogisk rækkevidde. Vi skal vise dem, at vi ønsker leve sammen med dem og at have dem med i det almindelige samfund, så de ikke isoleres eller isolerer sig selv i destruktive subkulturer. De må ikke bortvises, udstødes og dæmoniseres. For at vise det, skal vi forvente af dem, at de går i skole, bruger fritiden på noget fornuftigt, uddanner sig, udviser respekt overfor andre mennesker og forsørger sig selv, når de kommer så langt. De udsatte børn og unge skal med hjælp fra ansvarlige voksne bringes i stand til at vælge asociale og destruktive livsformer fra. Kriminalitet og kriminel adfærd udspringer af mangel på muligheder og ressourcer, mistrivsel, overgreb, marginalisering og mangelfuld eller skæv socialisering. Disse forhold, der skal der arbejdes med. Samtidig må socialarbejderne klart tage afstand fra kriminalitet og bakke op om ofrene. Både holdningen til og indsatsen imod kriminalitet skal være konsekvent og sammenhængende. 2. Udsatte børn og unge skal mødes med anerkendelse Hjælp til udsatte børn og unge kræver viden om og forståelse for deres livssituation. De skal mødes med interesse og anerkendelse, så deres fortællinger og forståelser også bliver tydelige og kan inddrages i det samlede billede. Mødet med dem må bygge på en tro på, at de har kompetencer ift. deres eget liv, som de skal støttes i at kunne arbejde med, så de bliver bedre i stand til at udvikle sig og finde en fornuftig plads i samfundet. Tillid opbygges over tid, og derfor skal de voksne være til stede i børnenes og de unges liv så længe, så loyalt og så stabilt, at det er muligt at etablere denne strengt nødvendi-

2 2 ge tillid mellem børn og voksne. Børnenes og de unges egne konstruktive fremtidsbilleder og drømme skal frem i lyset, og sammen med børnene og de unge og deres forældre skal det afklares, hvordan der kan arbejdes frem mod en realisering af dem. 3. Skoler og fritidstilbud skal være tilgængelige for kriminalitetstruede børn og unge: Skolesystemet og fritidstilbuddene udgør samfundets centrale socialiserende arenaer, og derfor skal eksklusion fra folkeskolen forebygges. I de tilfælde hvor eksklusionen er sket, skal der etableres holdbare alternativer, som tilbyder undervisning i en form, som disse børn og unge kan profitere af. Tilsvarende skal der være klub- og fritidstilbud også for de udsatte børn og unge. De eksisterende tilbud må i videst muligt omfang geare sig til at modtage dem, og hvis det ikke er muligt, må der etableres gadeplansarbejde og særlige projekter, som direkte sigter mod denne målgruppe. Det er centralt at erstatte uhensigtsmæssig socialisering på gaden med skoletilbud og fritidstilbud, der faktisk når disse børn og unge. 4. Udsatte unge skal have støtte til at komme i gang med uddannelse og job: Udsatte unge har store problemer med at komme i gang med uddannelse og arbejde. Derfor skal de imødekommes med kontinuerlig og langvarig støtte til at opnå tilknytning til uddannelsessystemet/arbejdsmarkedet. Især overgangene fra folkeskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til kompetencegivende uddannelse skal understøttes af ansvarlige og nærværende voksne. Overgange mellem offentlige systemer, f.eks. fra børne-ungeforvaltning til jobcenter og uddannelsesinstitution skal forenkles, så systemerne er sammenhængende og koordinerer indsatsen. Manglende sammenhæng i indsatserne er en katastrofe for de udsatte og kriminalitetstruede unge. Åbninger på arbejdsmarkedet for de unge skal understøttes ved opsøgende samarbejde med arbejdspladserne og vedholdende støtte og opbakning både til de unge og til arbejdspladserne, både før og når der opstår problemer. Forældrene og de øvrige voksne 5. Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre: Forældrenes rolle er central. Derfor skal de have opbakning til at blive kompetente opdragere for deres børn og unge. De skal have hjælp til at få en aktiv og konstruktiv rolle

3 3 som forældre. De skal motiveres til at bearbejde og ændre destruktive mønstre i familien, og have vedholdende støtte - ofte med et stærkt familiebehandlende element. Støtten til forældrene skal være insisterende og forpligtende, så den understøtter, at børnene og de unge ændrer adfærd og retning. Deres udvikling skal være et fælles projekt med forældrene, og det forudsætter en tæt koordinering med få, vedholdende socialarbejdere. Støtten kan forudsætte aftaler eller egentlige udviklingskontrakter med forældrene, dog aldrig med elementer af straf. Motivationen skal bygge på respekt og anerkendelse ikke på trusler, som virker modsat. 6. De kriminalitetstruede børn og unge skal mødes af troværdige voksne: Socialrådgivere, lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børnene og de unge, skal være styrende, opdragende og fungere som rollemodeller. De skal både vise og stå ved, hvad der er rigtigt og forkert, og de skal være kendetegnet ved at kunne lide børnene og de unge, også når de, på grund af umiddelbart frastødende og afstumpet adfærd, kan være svære at holde af. Det er brug for modne og tydelige voksne, som har mod og lyst til at støtte de unges udvikling gennem en tilstrækkelig ydre styring til, at de kan få ro til at modnes og finde konstruktive måder at leve med sig selv og andre mennesker. Udsatte børn og unge skal have en tæt og forpligtende voksenstøtte. Især i kritiske situationer skal de voksne rykke tættere på og ikke som endnu en i rækken uddele røde kort, når de (helt forudsigeligt) testes af de unge. 7. Arbejdet med børnene og de unge skal bygge på solide relationer og stabilitet: Socialarbejdere og andre støttepersoner skal have mulighed for at komme tæt på børnene og de unge og have mulighed for at udvikle relationer til dem, som de stoler på og oplever som relevante. Socialarbejderne skal være fagligt kvalificerede, stabile og solidariske voksne, der i længere forløb er så meget sammen med børnene og de unge, at de kan etablere relationer, som kan danne grundlag for en udviklende kontakt. Det indebærer, at de kriminalitetstruede børn og unge nemt skal kunne få fat i de voksne, der tager sig af dem, herunder sagsbehandlerne i forvaltningen. Enten telefonisk, via sms, over nettet eller ved direkte møde. De udsatte børn og unge skal opleve, at de

4 4 voksne er inden for rækkevidde, og at står til rådighed også udenfor almindelig kontortid, hvis der er behov for det. Behovet for solidaritet, stabilitet og relationsdannelse stiller store krav til socialarbejderne. Der må sikres løn- og aftalemæssige forhold, som giver mulighed for at arbejde på en måde, der kan rumme disse forhold, og som kan åbne for det engagement i og personlige ansvar for børnene og de unge, som er nødvendigt. For den enkelte socialarbejder bliver det vigtigt at afklare, hvordan man tackler de udfordringer, arbejdet indebærer, uden at det kolliderer med et normalt liv med fritid, familie osv. Det tværfaglige samarbejde 8. Tæt samarbejde mellem de instanser, der skal hjælpe de udsatte børn og unge: En lang række offentlige instanser har opgaver ift. disse unge: skolen, de sociale myndigheder, fritidstilbud, kriminalforsorgen, gademedarbejdere osv. Det er centralt, at disse instanser og institutioner arbejder tæt sammen og hele tiden sikrer, at der ikke sker brud eller ansvarsforflygtigelse i indsatsen. De mange støttepersoner kræver et meget stort koordineringsarbejde, hvis det skal lykkes at støtte kriminalitetstruede børn og unge og deres forældre i den krævende udvikling, de skal gennemgå. Ungesamråd, hvor kommuner, regioner og kriminalforsorgen arbejder sammen om både forebyggelse og indsats efter en dom, skal være obligatoriske. Koordinering skal derfor prioriteres meget højt i indsatsen. Kommunalreformens opdeling af kommunerne i adskilte enheder giver store udfordringer i forhold til koordineringen af indsatserne. Det gælder ikke mindst opdelingen mellem socialforvaltning og jobcenter. 9. Samarbejde i lokalområdet: Koordinering og samarbejde skal om muligt nå endnu længere ud end de organer, der direkte er forpligtet i forhold til kriminalitetstruede børn og unge. Det er vigtigt, at der er et stærkt civilsamfund til at sikre gode socialiseringsmuligheder for de børn og unge, som lever meget på gaden i fællesskab med andre unge. Frivillige vil ofte med lektiehjælp eller andet kunne supplere den indsats, de professionelle socialarbejdere yder disse børn og unge. Lokalområdets egne ressourcer og fællesskab kan - med tilstrækkelig opbakning fra kommuner og stat - bringes til at fungere, så både børnenes og de unges famili-

5 5 er og lokalområdet kan medvirke til konstruktivt at inkludere de udsatte børn og unge i de lokale aktiviteter. 10. Politiet skal være en lokal samarbejdspartner: Politiet skal indgå i samarbejdet med de mange andre aktører om at skabe et stærkt civilsamfund, der kan være en god ramme om socialiseringen af områdets kriminalitetstruede børn og unge. Politiet skal loyalt og ud fra et godt lokalkendskab indgå i såvel det brede kriminalpræventive samarbejde som det specifikke samarbejde i forhold til børn og unge, der allerede er på vej ud i kriminalitet. En forudsætning for at politiet kan påtage sig en sådan rolle, kan være, at der igen oprettes lokalpolitistationer eller betjente i de mest belastede boligområder.