Formandens beretning om Grundejerforeningens virksomhed 2014/2015: Velkommen til årets generalforsamling i Næsgårdens Grundejerforening. Så er den første periode som formand gået, og jeg vil gerne udtrykke stor ros til alle i bestyrelsen for det store stykke arbejde der ydes her. På samme måde til alle medlemmer stor ros for en god modtagelse af mig som formand. Det er jo skønt at være formand for en dynamisk forening, hvor alle synes enige om formålet med denne, nemlig: at vi er en gruppe af sommerhusejere, der ønsker at skabe os en oase hvor fritiden, og sommerhuslivet kan leves, som man ønsker det.. Kan være man i sin iver for at skabe sin oase, får bygget sit hegn lidt for højt, eller kommer lidt for tæt på naboens skel. Der har ikke været mange situationer, hvor bestyrelsen har, måtte træde til i sådanne sager, og jeg føler man løser tingene indbyrdes i god ro og orden. Når det kommer til opførelse af diverse projekter, er det vigtigt at huske at det påhviler den enkelte at indhente tilladelse til disse (der er omfattet af lovgivningen) og det er bestyrelsens opfattelse at det ikke er helt så nemt at få tilladelse til at opføre projekter som tidligere var muligt, samme som det virker som om der er øget opmærksomhed på ulovlige opførte projekter, fra kommunens side og nogen er allerede blevet bedt om at lovliggøre disse projekter. Med tanke på, at, efter vinter kommer sommer, virker det som om sommeren i skrivende stund, lader vente på sig. Vinteren har været mild, og når man går en tur i området, kan man se at vejene er sluppet rimeligt igennem vinteren, og at området generelt er i rigtig god stand. Opfølgning på punkter drøftet på generalforsamlingen i 2014: I forhold til punktet "nedgangen/stien for enden af Næsgårdsvej, der blev drøftet på generalforsamlingen Bestyrelsen har taget aktion på at stien er blevet ryddet for vildtvoksende grene således at det er blevet muligt at benytte nedganen til vandet, samme som at man nu kan nå ind til det opsatte gelænder. Tilmelding til elektronisk post: I forbindelse med udsendelse af generalforsamlingsmateriale fra tidligere år i forbindelse med udsendelse af indkaldelse til årets generalforsamling, har og vil vi fra bestyrelsens side opfordret foreningens medlemmer til at modtage elektronisk post fra foreningen. 1
Der kommer stadig flere til og aktuelt har ca. 150 medlemmer tilmeldt sig. hvilket er en øget tilgang på 30 medlemmer siden sidste generalforsamling Vi vil dog gerne have tallet endnu højere op! I forbindelse med elektronisk post er det vigtigt, at man husker at få opdateret sin e- mail adresse, hvis den af den ene eller anden grund bliver ændret. Ellers ingen post og informationer fra foreningen, da vi ikke udsender manuel post, hvis e-mailen kommer retur med forkert e-mail adresse! Veje og vedligeholdelse af fællesarealer m.v.: Vejene i vores område har igen i år klaret sig fint gennem vinteren. Og det er en fornøjelse at se medlemmer, flere steder, på eget initiativ har vedligeholdt vejene og fyldt opståede huller op med grus, hentet på P-pladsen ved Højbjergvej. Bestyrelsen har i samarbejdet med vores entreprenør, besluttet at toppe vejene op med ekstra belægning, således at vi kan bibeholde den gode standard. Strandene, er sluppet vel igennem vinteren og fremstår i fin stand. Bestyrelsen har drøftet udfordringen med de invaderende grønne planter der breder på stranden til venstre for bådbroen, og besluttet at det ikke vil være muligt at bekæmpe disse effektivt, med for hånden værende midler, men vil opfordre til at medlemmerne forener sig i kampen mod disse og på eget initiativ, hiver planterne op og lægger i bunker, som vores entreprenør vil fjerne jævnligt. Klipning/beskæring af bevoksning ud for hver enkelt grund: Dette punkt var nævnt i sidste års formandsberetning, men jeg finder det stadig aktuelt og nødvendigt at tage med i min beretning også, idet der stadig er plads til forbedring. Der eksisterer en regel, der fastsætter hvad meget fri vej, der skal være for at sikre passage. Den hedder min. 5 meter fri vej i bredden (dog max. skel til skel) og 4,2 meter i højden. Dette for at sikre fri passage for gående og kørende trafik, herunder i særdeleshed renovation, forsyning i forbindelse med tømning af septiktanke samt i forbindelse med vedligeholdelse af vores veje. For yderligere samt illustrationsskitse se bl.a. "Den lille Grønne" fra Odsherred Kommune side 10 og 23. Dette er ikke overholdt mange steder, hvorfor bestyrelsen må opfordre den enkelte grundejer om at sikre, at dette bliver bragt i orden. Konsekvensen af manglende beskæring er, at både renovation og forsyning stopper med at køre/servicere vores område. Ligeledes har foreningens entreprenør givet udtryk for, at det er vanskeligt visse steder for dem at komme frem med deres maskiner, når der ikke er foretaget lovmæssig beskæring. 2
Følges denne opfordring ikke, vil bestyrelsen videregive sagen til Odsherred Kommune, hvorefter beskæring sker på den enkelte grundejers regning. Vintertilsyn: Igen i den forgangne vinter har Hanne og Birgit ført tilsyn med vores sommerhuse. Baseret på de besigtigelsesrapporter, som vi i bestyrelsen modtager, er det glædeligt igen at kunne konstatere, at vi har haft endnu en vinter med yderst begrænset omfang af ubudne gæster. I bestyrelsen er vi meget tilfredse med ordningen. Hanne og Birgit har allerede indgået en 2 årig aftale med formanden om, at de gerne fortsætter i sæsonen 2015/2016. Sammenslutningen: Til grundejerforeningerne, som er medlem af Sammenslutningen af Grundejerforeninger i sommerhusområderne i Dragsholm. Byrådet har afsat 300.000 kr. til en projekt- og udviklingspulje, som skal bestyres af Sommerhusrådet. Midlerne skal bruges til konkrete projekter, forskønnelser, undersøgelser, informationsmateriale mv., som kan bidrage til at fastholde og udvikle sommerhusområderne i Odsherred. Byrådet ønsker gerne, at flere grundejerforeninger går sammen om en ansøgning. Det er indtrykket, at byrådet også gerne ser, at de enkelte projekter højst andrager 40-50.000 kr. Det er Sommerhusrådet hvor der bl.a. sidder 6 sommerhusejere - som endeligt vurderer, hvem der skal have tilskud. På et møde i Sommerhusrådet den 19. februar udtalte sommerhusejerne stor tilfredshed med, dels at Byrådet i en trængt økonomisk situation har afsat denne pulje til at forskønne og udvikle sommerhusområderne, og dels har ønsket, at sommerhusejerne står som initiativtagere og ansøgere. Samtidigt tilkendegav vi dog, at det vil være hensigtsmæssigt, at kommunen snarest fastlægger noget mere præcise rammer for, hvad der kan gives tilskud til, end hvad der foreligger i skrivende stund jf. den netop udsendte indbydelses-skrivelse fra kommunen. I modsat fald kan man risikere, at der kun fremkommer få ansøgninger. Aktuel ansøgning mht. projekt- og udviklingspuljen på 300.000 kr. Områdets sommerhus grundejerforeninger ønsker i et samarbejde med Ordrup bys erhvervsliv og fastboende at udvikle nye tilbud i Kårup Skov til områdets landliggere og fastboende. Ideen er at udvikle motionsstier, naturlegepladser og aktiviteter i Kårup skov for børn og voksne i alle aldre i et samspil med Ordrup bys tilbud om efterfølgende hygge og afslapning i byens cafeer og restauranter. Den primære indgang til området vil blive Ordrup by til gavn for erhvervslivet der. 3
Udarbejdelsen af helhedsplanen vil ske i et tæt samarbejde mellem sommerhusområdets grundejerforeninger, Ordrup By med dets Bylaug og grundejerforening for de fastboende, Naturstyrelsen i Odsherred og Odsherred kommune. Som forudsætning for gennemførelse af MLA-projekt skal rejses de nødvendige midler til realiseringen af projektet gennem støtte fra offentlige myndigheder og fonde og private foreninger og fonde. Forudsætningen for at kunne søge økonomisk støtte er, at der foreligger Det samlede budget er på 63.572,50 kr. og der søges om i alt 49.972,50 kr. fra Projekt-og udviklingspuljen for Sommerhusrådet for Odsherreds Landliggere (SOL) Sammenslutningen fortsat: Kloakeringen forventes genoptaget a. Den principielle retssag mellem Forsyningssekretariatet (under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) og Slagelse kommune er medio februar 2015 afgjort (kan dog ankes) ved Østre Landsret og med kommunen som vinder. Sagen drejer sig om, hvorvidt kommunen skal betale en afgift til Forsyningsselskabet for afledning af regnvand på vejene. Hvis sagen ikke appelleres, vil kloakeringen i Odsherred blive genoptaget i 2016, idet kommunen har stillet kloakeringen i bero, indtil der forelå en (for kommunerne gunstig) afgørelse. Den tabende part har i en pressemeddelelse beklaget, at med afgørelsen har den statslige myndighed fået frataget et vigtigt instrument i bestræbelserne på at forhindre kommunen i at overføre midler fra Forsyningsselskaberne til kommunekassen!!! Kendelsen er på 45 sider. KSO har anmodet Odsherred Forsyning om snarest muligt at udarbejde en ajourført plan for den videre kloakering. b. Ved en del-afstemning i Folketinget i forbindelse med Lovforslag L 86 har en lille flertal (S,RV, SF og EL ) fastholdt, at der fortsat tvangsmæssigt skal kunne kloakeres i det åbne land. Et pænt stort mindretal (V, KF, DF og LA), som måske en dag kan blive et flertal, stemte for, at der altid i en konkret situation skulle undersøges alternative muligheder ud fra den opfattelse, at der ubestridt er ejendomme i det åbne land, som ikke forurener mærkbart og at det derfor ikke i alle tilfælde er rimeligt, at ejeren skal betale ca. 80.000 kr. for kloakeringen. Der er ikke mange sommerhuse i det åbne land, men som beskrevet kan det tænkes, at hele lovgivningen på området tages op efter et nyvalg. c. Lovforslag L 86 har det hovedindhold, at kommunerne nu har en pligt til at tilbyde henstands-og afbetalingsordninger for de grundejere, der ikke kan betale for kloakeringen og som har en indtægt på under 300.000 kr. Kommunernes Landsforening udtalte til lovforslaget, at Forsyningsselskaberne i udsatte områder (læs Lolland) ville kunne risikere store økonomiske problemer, hvis måske 20-25 % af de berørte grundejere skulle ind under ordningen herunder også således, at en del ejere simpelthen ikke kan betale overhovedet. 4
Ordningen indebærer kort sagt, at de grundejere, der betaler enhver sit, kommer til at betale for henstandsordningerne og for de grundejere, som ikke kan overholde en evt. betalingsaftale. Loven sørger for, at Forsyningen kan låne de nødvendige ekstra midler. Alle partier i Folketingen stemte for loven bortset fra Venstre, der ønskede, at det blev frivilligt for kommunerne at tilbyde disse lempeligere betalingsvilkår. Umiddelbart er der ikke grund til at tro, at der i Odsherred vil vise sig meget voldsomme problemer, men fra KSO (Kontaktudvalget for Sammenslutningerne) har vi selvsagt anmodet Forsyningsselskabet om at blive holdt løbende orienteret om udviklingen, således at vi kan søge at gribe ind, hvis de lovlydige grundejere belastes urimeligt. Til slut vil bestyrelsen ønske samtlige medlemmer af Næsgårdens Grundejerforening en rigtig god sommer. Dermed er min beretning for året 2014/2015 afsluttet. Jørgen Pedersen Formand 5