HERNING KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDSBYER afsluttende rapport Juni 2013
Notat HERNING KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDSBYER afsluttende rapport 3. juni 2013 Udarbejdet af jmh, pfk Kontrolleret af pfk Godkendt af jmh SAMARBEJDE MELLEM LANDSBYER erfaringer og inspiration baseret på et demonstrationsprojekt i Herning Kommune Herning juni 2013 INDHOLD: Bilag: 1. Forord 2. Sådan gjorde vi 3. Det fik vi ud af det 4. Kom godt i gang SAMARBEJDE MELLEM LANDSBYER Nordvestområdet UDVIKLINGSPERSPEKTIVER OG HANDLINGSPLAN SAMARBEJDE MELLEM 4 LANDSBYER I SYDOMRÅDET KOLOFON: Denne rapport er udarbejdet af NIRAS A/S på baggrund af to demonstrationsprojekter i Herning Kommune vedrørende øget samarbejde landsbyer imellem. Fotos: NIRAS A/S Tekst og layout: NIRAS A/S NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: 4810 4200 F: 4810 4300 E: niras@niras.dk M: 21197477 E: jmh@niras.dk
1. FORORD I Herning Kommune har vi i mange år haft fokus på landsbyerne og udviklingen i landdistrikterne. Byrådet har siden årtusindskiftet haft en vedtaget Politik for Landdistrikterne med tilhørende handlingsplaner og en årlig pulje til udvikling i landdistrikterne. De fleste landsbyer har udviklingsplaner, der sammen med de mange lokale ildsjæle og initiativer er med til at sikre landsbyerne som livskraftige alternativer til de større byer. Landsbykontaktudvalget med repræsentanter for både de mange landsbysamfund og for byrådet har siden 1998 været et centralt omdrejningspunkt i samarbejdet mellem kommunen og lokalsamfundene i landdistrikterne. Byrådet reviderede sin politik for landdistrikterne i 2011. Her blev landsbyerne som noget nyt opfordret til at indgå samarbejde og netværk mellem byerne for at finde fælles løsninger på fælles problemstillinger og give grobund for nytænkning. Projekt Samarbejde mellem landsbyer er det første resultat af denne opfordring. Projektet har konkret resulteret i en række samarbejdsprojekter for fire landsbyer i den nordvestlige del og for fire landsbyer i den sydlige del af kommunen. Det er beskrevet i de to bilag til denne rapport. Erfaringerne fra de to samarbejdsprojekter kan forhåbentlig bruges til at inspirere andre landsbyer. Denne rapport samler derfor erfaringerne op, giver ideer til, hvad der kan samarbejdes om og kommer med nogle bud på, hvordan man kan starte nye samarbejder. Det er tanken, at vi bruger de kommende år på at få samarbejdet op at stå. Herefter vil vi i fællesskab vurdere, hvordan det videre samarbejde skal foregå og om der skal igangsættes nye projekter. Jeg håber på og regner med, at denne rapport kan inspirere både de øvrige landsbyer i Herning Kommune og andre landsbyer i Danmark. Jeg vil gerne takke Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, LAG Herning og Herning Kommune for økonomisk støtte til projektet og til de mange deltagere i arbejdet. Anders Madsen Formand for Landsbykontaktudvalget og medlem af Herning Byråd 2
2. SÅDAN GJORDE VI Banen kridtes op I efteråret 2011 skulle Landsbykontaktudvalget i gang med at revidere og ajourføre sit forslag til Handlingsplan 2012-2015 for landdistrikterne i Herning Kommune. Foranlediget af blandt andet tankerne om en fælles landsbypedel og en række kommunale besparelsesforslag af stor betydning for landsbyerne besluttede kontaktudvalget, at den nye handlingsplan skulle fokusere på samarbejder landsbyerne imellem. En temadag om samarbejde mellem landsbyerne og efterfølgende drøftelser i Landsbykontaktudvalget resulterede i, at handlingsplanen fik et helt nyt indsatsområde med overskriften Samarbejde gør stærk. Et led heri er, at Der skal udvikles redskaber til at starte samarbejdet med andre landsbyer. Det er vigtigt at nedbryde fordomme, stimulere til samarbejde foreninger imellem, have en fælles aktivitetskalender, og stå sammen i forhold til områdets udvikling. Handlingsplanen lægger derfor op til et demonstrationsprojekt vedr. fælles oplæg til udviklingen i et geografisk område med vægt på samarbejder og markedsføring. Landsbyer både i den sydlige og i den nordvestlige del af kommunen var interesseret i at deltage. Herning Kommune ansøgte herefter om tilskud til et projekt med to landsbygrupper i Landdistriktspuljen for 2012 under Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter. Alle nødvendige bevillinger fra landdistriktspuljen, fra LAG Herning og fra Herning Kommune var på plads i sommeren 2012. NIRAS, der var med i arbejdet med handlingsplanen m.m., blev valgt som konsulent. Der gik næsten et halvt år fra landsbyerne meldte deres interesse for at deltage i projektet til den egentlige projektstart. Heldigvis var interessen for projektet ikke døet hen. Flere af byerne havde oven i købet på eget initiativ holdt fællesmøde. Drejebogen En drejebog blev udarbejdet inden den officielle start på projektet. Drejebogen tjener til at give et overblik over de forestående opgaver. Samtidig skitserer den projektets indholds- og tidsmæssige forløb. Dermed er den også med til at fastlægge fælles forventninger til projektforløbet. Indholdsmæssigt har der været enkelte afvigelser fra drejebogen. Det viste sig hurtigt, at der kun var brug for det indledende fællesmøde for de to geografiske områder. Demonstrationsprojektet kørte efter den fastsatte tidsplan frem til februar 2013. Herefter var der behov for, at borgerforeningerne i nordvest-området tog de udarbejdede udviklingsperspektiver og handlingsplaner op på de ordinære generalforsamlinger i februar og marts måned. 3
Tidsplan for projektet Ideudvikling Hvad skal vi samarbejde om? var det altafgørende spørgsmål på det indledende møde, hvor de 8 landsbyer var repræsenteret. I snit var der 4 repræsentanter for hver landsby. Antallet af repræsentanter for den enkelte by varierede mellem 1 og 8. Som oplæg til ideudviklingen blev der præsenteret ideer og forslag fra en temadag året før om samarbejder landsbyerne imellem samt eksempler fra andre landsbysamarbejder. Snakken gik herefter livligt i de to geografiske grupper og der blev peget på mange samarbejdsideer og muligheder. Måske ikke de helt nye, spændende og innovative projekter i hvert fald ikke i første omgang. Indbydelse og program for projektets indledende møde 4
De første skitser til fremtidigt samarbejde Niras kom nu med de første forsøg på at sætte de mange ideer og forslag fra henholdsvis landsbyerne i nordvest og landsbyerne i syd ind i fælles rammer. Rammerne indeholder dels en skitse til fælles forudsætninger og udfordringer samt en række mulige indsats- og samarbejdsområder inklusive konkrete forslag til projekter inden for og på tværs af samarbejdsområderne. I Nordvestområdet var der tale om 18 konkrete projektideer fordelt på fem større samarbejdsområder. I Sydområdet var der 10 projektideer fordelt på andre 5 samarbejdsområder. Materialet blev sendt til deltagerne i den indledende ideudvikling med spørgsmål som Er I enige i de fælles forudsætninger og udfordringer? og Ser projektlisten fornuftig ud? Efter reaktioner fra landsbyerne blev der udarbejdet to opsamlingsnotater med kommentarer og ændringsforslag til de fælles forudsætninger og udfordringer og til projektlisten. I Nordvestområdet kom der yderligere seks projektforslag på bordet. I Sydområdet gik kommentarerne mere på at justere på de fælles forudsætninger og udfordringerne, så de kom til at passe bedre ind i landsbybeboernes forståelse af områdets hovedproblemer. I Sydområdet var det derfor en stor udfordring, at få de enkelte samarbejdsprojekter emnemæssigt justeret på plads. Forslag til handlingsplaner Med opsamlingsnotaterne som udgangspunkt udarbejdede Niras nu de første forslag til handlingsplaner for henholdsvis Nordvest- og Sydområdet. Her slås indledningsvis fast, at antallet af konkrete samarbejdsprojekter skal være både overskueligt og overkommeligt. Projekterne skal være oplagte at gå i gang med. Projekterne skal i høj grad være udtryk for nytænkning. Projekterne skal både have et kort sigt med udsigt til hurtige resultater og et langt sigt, der kan holde gryden i kog. Projekterne må gerne hver for sig bidrage til flere indsatsområder og dække flere elementer på listen med projektideer. Hvert projekt indledes med et - forhåbentligt - inspirerende fremtidsbillede. Herefter følger konkrete bud på, hvordan man kan komme i gang og typisk spørgsmål til landsbyerne om, hvem der skal sørge for at projektet kommer videre. De to forslag til handlingsplaner med de tilhørende spørgsmål blev i slutningen af november drøftet i de to landsbygrupper. Handlingsplanerne blev godt modtaget, men det kneb ind i mellem at få udpeget de ansvarlige, lokale kræfter, der skal bære projekterne videre. Udviklingsperspektiver og handlingsplaner Omkring årsskiftet 2012/13 samlede Niras det foreliggende materiale til to sæt udviklingsperspektiver og handlingsplaner. De adskilte processer betyder, at de to samarbejdsdokumenter har en lidt forskellig opbygning. Hovedindholdet er dog ens: Fælles forudsætninger og udfordringer, Indsatsområderne, Fem store samarbejdsprojekter med visioner og mål, konkrete opgaver og nøglepersoner. Materialet blev for Sydområdets vedkommende drøftet blandt de hidtidige deltagere. Herefter blev samarbejdsdokumentet rettet til. 5
I Nordvest blev der indkaldt til et større arrangement, hvor mellem 40 og 50 landsbybeboere deltog. Her blev det aftalt, at en tilrettet udgave af samarbejdsdokumentet kunne drøftes på de kommende generalforsamlinger i borgerforeningerne, der også skulle melde de manglende deltagere og nøglepersoner ud. Der er dog i skrivende stund ikke kommet yderligere tilbagemeldinger fra borgerforeningerne. Det betyder, at der stadig mangler nøglepersoner fra nogle af landsbyerne i nordvest til nogle af samarbejdsprojekterne. Artikel om projektet i det nordvestlige område 6
Indbydelse og program til møde d. 24. januar Erfaringer og tips Et vigtigt udgangspunkt er, at landsbyerne fra starten er positivt indstillet på samarbejder byerne imellem. Vigtigt med en indpisker, der kan holde gryderne i kog, indtil samarbejdsprojekterne inkl. lokale nøglepersoner er sat på skinner. En klar drejebog for hele projektforløbet er et godt udgangspunkt. Samtidig er der brug for en høj grad af fleksibilitet i forhold til drejebogen. Når samarbejdsideer skal på bordet, er det vigtigt ikke at drøfte/kritisere ideerne, når de dukker op. Lad derfor ideerne blomstre og forbyd kritik i den indledende runde. De mange ideer om samarbejder stritter i mange retninger. Derfor er der brug for at samle ideerne op i et begrænset antal indsatsområder Hvilke fælles problemstillinger har vi, og hvor er det vigtigst at sætte ind? Med enighed om de fælles problemstillinger og indsatsområder kan der skitseres en række samarbejdsprojekter. Antallet skal være overskueligt og overkommeligt. Samarbejdsprojekterne skal være oplagte at gå i gang med og må gerne både bidrage til flere indsatsområder og rumme flere elementer på listen med projektideer. Samarbejdsprojekterne bør alle have både et kort sigt med udsigt til hurtige resultater og et længere sigt, der kan holde gryden i kog. Det er afgørende at få udpeget lokale nøglepersoner/ansvarlige for samarbejdsprojekterne. 3. Det er også afgørende, at samarbejderne er frivillige. Det er ikke befordrende at presse foreninger eller andre til at samarbejde. 7
4. DET FIK VI UD AF DET Tanken med de fem samarbejdsprojekterne i hvert område er, at de hver især skal være en paraply over en række forskellige større og mindre tiltag. Det har i høj grad været de enkelte aktive borgere og ildsjæle, der har været det kit, der har holdt samarbejdsprojektet sammen. Selvom karakteren af de enkelte samarbejdsprojekter har været nogenlunde den samme i henholdsvis nordvest- og sydområdet, har der dog været en vis forskel på indholdet af de konkrete tiltag. I den følgende oversigt er samarbejdsprojekterne derfor delt op i dem for det nordvestlige område og dem for det sydlige område. Oversigten giver en idé om hvordan projekterne er tænkt og kan forhåbentlig være inspirerende for andre der vil igangsætte tilsvarende projekter. NORDVESTOMRÅDET Samarbejdsprojekt nr. 1 - NordvestKRAFT Med det formål at gøre samarbejdet mellem landsbyerne stadig stærkere, er der nedsat en fælles arbejdsgruppe med navnet Nordvestkraft. Gruppen har som hovedopgaver at stå for den fælles branding, markedsføring og udvikling af Nordvestområdet. Blandt de opgaver som det er tanken at gruppen skal beskæftige sig med er: - en årlige Flyt til os-kampagne i forhold til tilflyttere til både Holstebro og Herning. - Vedligeholdelse og udbygning af den fælles ressourcebank, hvor lokale kræfter, der har erfaringer med ansøgninger til støttemidler, med hjemmesider, med foreningssamarbejde og med en lang række andre opgaver, tilbyder deres hjælp til de lokale foreninger m.fl. - at være Nordvestområdets fælles talerør overfor kommunen og andre myndigheder. - ansættelse af en fælles landsbypedel. Samarbejdsprojekt nr. 2 VindKRAFTEN over det hele Tanken bag VindKRAFTEN har været at etablere et natur- og aktivitetscenter for hele Nordvestområdet. VindKRAFTEN skal have til huse i den nedlagte skole i Vind og skal have fokus på udvikling og på at sikre udefra kommende vækst til hele Nordvestområdet. Skolen tilbyder muligheder for hele området og for turister, blandt andet i form af overnatning. Blandt de opgaver som det er tanken at VindKRAFTEN skal stå for kan nævnes: - Tilbud til sportsforeninger, skoler og fritidsklubber om at kunne bruge faciliteterne. 8
- Udvikling af kursus- og firmaaktiviteter. - Tilbud om overnatningsfaciliteter, så VindKRAFTEN kan blive et populært ekstra gæsteværelse for ikke bare byens men hele egnens beboere. Det fremtidige natur og aktivitetscenter i Vind Samarbejdsprojekt nr. 3 Det store, digitale overblik Tanken bag samarbejdsprojektet er at etablere en fælles digital platform for landsbyerne på egnen. Det helt centrale initiativ tænkes at blive Aktivitetskalenderen, der skal omfatte stort set alle arrangementer i området. Formålet med den fælles digitale platform er at få mange flere til at deltage i aktiviteterne rundt omkring i området. Kalenderen reklamerer for større fælles arrangementer og forhindrer, at arrangementer i området lægges oven i hinanden. Blandt de opgaver som det er tanken at det store digitale overblik skal stå for, kan nævnes: - Etablering af fælles aktivitetskalender, - Fælles hjemmeside med fælles kalender, turistinformation, seværdigheder, flyt til Nordvest-info, links til lokale hjemmesider, ressourcebank, foreningsliste. - NordvestKRAFT på facebook. 9
Fælles kalender for de fem byer i nordvest. Samarbejdsprojekt nr. 4 Jo mere vi er sammen Det er tanken med samarbejdsprojektet at få skabt mere samarbejde mellem foreningerne i de fire landsbyer. Gennem et bedre samarbejde og et dybere kendskab til hinandens aktiviteter, kan der skabes nye samarbejder, der kan udløse nye aktiviteter indenfor f.eks. sport, kultur eller naturoplevelser. Blandt de opgaver som det er tanken at samarbejdsprojektet Jo mere vi er sammen skal stå for, kan nævnes: - Altid ajourført foreningsliste for hver by - Fælles foreningsoversigt på hjemmesiden med aktivitetsmuligheder - Årligt foreningstræf med et stort afsluttende fællesarrangement. Samarbejdsprojekt nr. 5 Ud under åben himmel Tanken bag samarbejdsprojektet Ud under åben himmel er at sætte fokus på egnens natur. Gennem nye tætte samarbejder mellem de lokale kræfter i Nordvestområdet, kommunen, Vildbjerg Turistforening og Visit Herning kan Nordvestområdet gøres til et foregangsområde for de mange naturoplevelser og for kombinationen mellem natur- og kulturtilbud i Herning Kommune. 10
Blandt de opgaver som det er tanken at samarbejdsprojektet Ud under åben himmel skal stå for, kan nævnes: - Beskrivelse af natur- og kulturoplevelserne i hele Nordvest-området i en række foldere - Etablering af nye naturstier - Opsætning af smartphonekoder til yderligere beskrivelser og mulighed for geocoaching. - Der udarbejdes fælles hjemmeside-beskrivelse af de samlede naturoplevelser i området. - Der arrangeres fælles gåture, hvor lokale viser den gode smuttur og den gode vandretur. SYDOMRÅDET Samarbejdsprojekt nr. 1 Etablering af Områderåd Tanken bag oprettelsen af et Områderåd har været at fremme en debat om de fælles udfordringer i området, at stille faciliteter til rådighed i form af f.eks. fælles aktivitetskalender, etablering af en hjemmeside eller apps for hele området samt stå for forskellige arrangementer. Områderådet er på den måde en slags paraply og formidlingsforum for de initiativer, der igangsættes i området. Blandt de opgaver som det er tanken at Områderådet skal stå for, kan nævnes: - et fælles talerør overfor Kommunen når det omhandler fællesskabet for byerne. - et fælles talerør overfor byerne, som medvirker til struktur, sammenhæng samt informationsformidling. Tage initiativ til at diskutere fælles bytemaer, som f.eks. hvad gør vi med idrætten? hvordan sikrer vi skolen på langt sigt? kan vi gøre noget for at bevare handlen i området? eller hvordan koordinerer vi bustrafikken i området. - Diskussion af hvilke ansøgninger til f.eks. fonde, det kan betale sig at søge på til fællesskabet. - Koordinere afholdelse af arrangementer. Samarbejdsprojekt nr. 2 Fælles markedsføring af hele området Tanken med en Fælles markedsføring af hele området er at fortælle omverdenen om områdets fantastiske natur, den store fælleskabsfølelse og de mange aktiviteter der foregår i området. Det har været målet med samarbejdsprojektet at få skabt en fælles markedsføringsstrategi, der skal sikre at området med dets kvaliteter fremstår synligt overfor såvel mulige tilflyttere som turister, der kommer til området. 11
Blandt de opgaver som det er tanken at den Fælles markedsføring af hele området skal stå for, kan nævnes: - Udarbejdelse af en markedsføringsstrategi der skal sætte fokus på den fantastiske natur i området, den fælles kulturhistorie, der rummer mange spændende fortællinger og det rige foreningsliv, der giver mange tilbud om aktiviteter. - Oprette fælles hjemmeside og opdatere landsbyernes egne hjemmesider og facebook med fælles kalendere og links. - Etablere et overblik over vores naturperler og stier i vores område. - Lave fælles arrangementer hvor områdets naturperler bliver præsenteret gerne for et år af gangen. Samarbejdsprojekt nr. 3 Naturen er vores. Synliggørelse af de enkelte byer er et vigtigt emne. Tanken med samarbejdsprojektet Naturen er vores er at udbygge området, så det bliver nationalt kendt. På lang sigt er det hensigten at gøre naturen omkring Søby meget mere tilgængelig for både os der bor i sydområdet og de mange turister som besøger området. På den måde kan naturen komme til at spille en meget større rolle i markedsføringen af området. Blandt de opgaver som det er tanken at naturen er vores skal stå for, kan nævnes: - Opbygning af shelters, stinet og etablering af ruter for mountainbike udøvere - Undersøge mulighederne for at opbygge et Wild Life-center - Anlæg af lejrpladser, så det bliver muligt at overnatte i området 12
Blandt de aktiviteter der ønskes opprioriteret er mountain bike kørsel Samarbejdsprojekt nr. 4 Samarbejde på idrætsområdet mellem nogle af landsbyerne Tanken bag et styrket samarbejde på idrætsområdet mellem nogle af landsbyerne er at kunne tilbyde en langt større bredde i idrætstilbuddene. Er påtænkes oprettet en særlig afdeling med tilbud inden for området Natur og Idræt, der udover mountainbike kørsel også kan tilbyde orienteringsløb, geocaching og spejderaktiviteter. Blandt de opgaver som det er tanken at Samarbejde på idrætsområdet skal stå for, kan nævnes: - Der skal arrangeres et fællesmøde med de forskellige idrætsforeninger i Kølkær, Fasterholdt og Arnborg. Pt. er der to foreninger der taler sammen og man vil forsøge at inddrage flere foreninger i Kølkær hvor der er mange små foreninger. - Der skal gives input til den fælles kalender, som gruppe 2 arbejder med. Kalenderen kan f.eks. udvikles inden for Convensus, som er et program der er designet til det. - Der skal tages initiativer, der gør den lokale idræt mere spændende. De kan måske være gennem afholdelse af flere fester og fælles arrangementer. Samarbejdsprojekt nr. 5 Vores fælles kulturhistorie Tanken med samarbejdsprojektet er at sætte fokus på områdets kulturhistorie. Det er hensigten at samarbejdsprojektet skal omfatte alt fra Hosekræmmere og Brunkulsbisser til rapmusik, fællessang og salsa. Koblingen mellem både historiske og nutidige fortællinger forventes at skabe en rigtig god gennemslagskraft og mange besøgende på hjemmesiden. 13
Blandt de opgaver som det er tanken, at Vor fælles kulturhistorie skal stå for, kan nævnes: - udarbejde en app, der beretter om de konkrete fortællinger, der hvor de er foregået. - Afholdelse af lokale opdagelsesrejser - Genindføre den årlige musikfestival. - Bruge Museets scene til arrangementer. - Arrangere oplæsningsaftner. Erfaringer og tips Det er vigtigt at de projekter der ønskes igangsat, tager udgangspunkt i nogle områder hvor der i forvejen kan forventes at være en vis interesse for at videreudvikle. F.eks. vil fælles initiativer mellem idrætsforeningerne kun give mening hvis der er en interesse for at øge samarbejdet mellem landsbyernes foreninger. Afgrænsningen af projekterne kan med fordel tage udgangspunkt i de erfaringer, som den personkreds, der deltager tilsammen råder over. Fx bør et projekt om kulturhistorie tage udgangspunkt i den konkrete viden og de erfaringer som deltagerne sidder inde med. Projekterne vi have større chance for succes, hvis de tager udgangspunkt i allerede eksisterende tiltag, som kan videreudvikles. Fx vild et være lettere at få en fælles mødekalender op at stå, hvis der allerede findes en kalender i de enkelte landsbyer. 14
4. KOM GODT I GANG Samarbejde gør stærk. Det gælder både i den enkelte landsby og flere landsbyer imellem. Samarbejde kan også være svært. Man skal erkende, man ikke har nok i sit eget. Fordomme skal nedbrydes, og nye muligheder drøftes og afprøves uden at den enkelte by mister sin identitet. Samarbejde kræver forberedelse, lyst og mod. Derfor skal samarbejde startes nedefra med udgangspunkt i de enkelte landsbyer. Her er en drejebog til jer, der gerne vil i gang med samarbejder med andre landsbyer i nærheden. Den kan forhåbentlig hjælpe jer godt på vej. 1. Tag initiativ Læg op til en diskussion i jeres forening, om det ikke kunne være en god ide at samarbejde med nabobyen eller byerne om forskellige aktiviteter. Så kunne I måske styrke det i allerede er i gang med, blive flere til at løfte projekter, I godt kunne tænke jer, eller løse nogle fælles udfordringer, der kræver et større befolkningsgrundlag. Diskussionen kan selvfølgelig også dreje sig om bedre samarbejde mellem foreningerne i jeres by. Få opbakning til at tage kontakt til nabobyerne 2. Drøft fælles udfordringer og samarbejdsideer Inviter borgerforeningerne og andre relevante foreninger i nabobyerne til en uforpligtende snak om fælles udfordringer og samarbejdsideer. Overvej at få en udefra til at fortælle om samarbejder andre byer imellem Spil ud med succeser, udfordringer og samarbejdsideer fra jeres by og hør godt efter, hvad de andre byer har på hjerte. Lav en liste over fælles udfordringer og over de nævnte samarbejdsmuligheder. Efterlys flere samarbejdsmuligheder og slå samtidig fast, at i dag skal vi have ideerne frem - ikke de kritiske bemærkninger. Skitseret muligt videre forløb og aftal det næste møde. Lav hurtigt et referat fra mødet, send det rundt og bed om kommentarer og yderligere ideer. 3. Bliv enige om nogle samarbejdsprojekter og beskriv dem nærmere De forhåbentlig mange samarbejdsideer stritter sikkert i alle retninger. Derfor skal ideerne nu samles op i et overskueligt antal indsatsområder. 15
Giv derfor et bud på de fælles problemstillinger og udfordringer og på de områder, hvor der derfor skal ske noget. Hold et møde med de øvrige landsbyer, hvor I bliver enige om de fælles problemstillinger og udfordringer og ikke mindst hvor det er vigtigst at sætte ind. Skitser nu en række overskuelige bredere samarbejdsprojekter. Projekterne skal være oplagte at gå i gang med og overkommelige. Samtidig skal de helst have både et kort sigt med udsigt til hurtige resultater og et længere sigt. Hvert samarbejdsområde beskrives med visioner og mål, konkrete opgaver og forslag til nøglepersoner, der har ansvaret for projektets fremdrift. Gør det enkelt og ligetil! 4. Find nøglepersonerne Hold et møde med de øvrige landsbyer, gerne et stort møde med bred deltagelse fra alle byer. Dels for at udbrede budskabet om det, der skal i gang, dels for at sikre, at der er tilstrækkeligt med nøglepersoner til at tage ansvaret for de videre projektforløb. Giv jer tid til at finde de nødvendige nøglepersoner. Kniber det med at få nøglepersoner til alle samarbejdsprojekter må det overvejes at udsætte projektet indtil interessen er der. 5. Hold gryderne i kog Sørg så vidt muligt for, at alle samarbejdsprojekter har mindst et element, der hurtigt giver synlige resultater, så de første succeser kan inspirere de videre arbejder. Prøv at indbygge en årlig opfølgning på samarbejderne. Det kan f.eks. være et fælles møde eller et fælles arrangement for de samarbejdende byer, hvor man kan glæde sig over de hidtidige resultater og drøfte/fastlægge hvad der nu skal ske. 16
Ideer til samarbejde mellem landsbyer Der er mange muligheder for at samarbejde landsbyer imellem. Dette idékatalog er baseret på de projektideer, der er kommet frem i de to områder i Herning Kommune. Kataloget er derfor langt fra dækkende for samarbejdsmuligheder i andre områder, men kan forhåbentlig både inspirere og give gode ideer til kommende samarbejder. Foreningssamarbejder Etablering af et områderåd med deltagelse fra borgerforeningerne Udarbejde hørringssvar til kommunale planer Ansættelse af en fælles landsbypedel Der udarbejdes og vedligeholdes en samlet liste over alle aktiviteter/foreninger i hele området Etablere et fælles forum for de mange foreninger i området Årlig foreningsdag, hvor foreningerne kan præsentere sig selv Fælles markedsføring Landsbyportal på kommunens hjemmeside med beskrivelse af de enkelte landsbyers karakteristika og fortrin, byggegrunde etc. Løbende markedsføring i lokalaviser Indslag i Lokal TV Fælles Logo Årlig Flyt til os Kampagne Fælles hjemmeside for de samarbejdende landsbyer med beskrivelse af områdets herligheder, foreningsliv, aktivitetskalender Fælles udnyttelse af ressourcer, infrastruktur og bygninger Fælles udnyttelse af ledige skoler eller andre tomme institutionsbygninger Etablering af skolestier mellem landsbyer og fælles skoler Fælles høstfester, julefester m.m. Arrangere foredrag om f.eks. lokal kulturhistorie, vedligeholdelse af lokal byggeskik eller bedre udnyttelse af energien på landet. Fælles informationsindsats Oprettelse af fælles hjemmeside Etablering af fælles kalender Fælles ressourcebank Infotavler, der beskriver nye fælles arrangementer eller projekter Samarbejde om idrætstilbud Samarbejdsråd mellem idrætsforeninger Nye tilbud til børn og unge, f.eks. cykling, orienteringsløb, motionsløb eller spejderaktiviteter på tværs af landsbyerne. 17
Fælles undersøgelser af muligheder for nye idrætstilbud Turismesamarbejde Folder med beskrivelse af turist tilbuddene og naturværdierne i området Udarbejdelse af foldere der beskriver lokale naturruter og mountainbike ruter Etablering af overnatningssteder/teltpladser i naturen App med historier fra området Forbedret skiltning på lokale ruter Stedsbeskrivelser med QR koder til smartphones Nye ruter f.eks. med særlige kultur- og naturoplevelser og geotracking 18