Teleklagenævnet TDC A/S Nørregade 21 0900 København C Bredgade 43 DK-1260 København K TIt 33929700 Fax 33929988 Afgørelse i klagesag indbragt af TDC A/S på vegne af TDC Tele Danmark A/S vedrørende IT- og Telestyrelsens afgørelse af 4. oktober 2001 om vilkår for levering af nummeroplysningsdata til Kraks Forlag A/S, jf. 34, stk. 1 og 2, i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (teleloven) i~ juni 2002 J.m.731-2001-213 TDC A/S har ved brev af 30. oktober 2001 på vegne af TDC Tele Danmark A/S (TDC) indbragt rr- og Telestyrelsens afgørelse af 4. oktober 2001 for Teleklagenævnet. Efter Telestyrelsens afgørelse kan TDCs pligt til at levere nummeroplysningsdata i medfør af telelovens 34 alene betinges af købers betaling herfor. Yderligere betingelser for levering af data vil således efter Telestyrelsens vurdering indebære en begrænsning af købers rettigheder til at erhverve data, hvilket der ikke er belæg for i den nævnte bestemmelse. TDC har i sin klage blandt andet anført, at hverken teleloven eller dens forarbejder udelukker I at der kan opstilles sædvanlige aftalemæssige vilkår i forbindelse med levering af nummeroplysningsdata. Teleklagenævnet her behandlet selskabets klage på et møde i nævnet den 8. maj 2002, hvorefter nævnet på grundlag af det i sagen foreliggende materiale, herunder vedhæftede sagsfremstilling, traf afgørelse om ikke at imødekomme TDCs klage. Idet nævnet skal henvise til nævnets afgørelse af 5. november 2001 i en tilsvarende sag G.m. 731-2001-138), skal nævnet bemærke, at det fortsat er nævnets opfattelse, at telelovens 34 ikke hjemler adgang til for teleudbydere ensidigt at opstille andre betingelser for levering af nummeroplysningsdata end den betingelse, at prisen ikke må overstige marginalomkostnmgeme. Nævnet skal samtidig bemærke, at nævnet heller ikke finder, at der med grundlag i aftaleloven eller øvrig lovgivning kan
2 ning kan støttes ret på fastsættelsen af betingelser, som begrænser den i teleloven opstillede leveringspligt. Teleklagenævnets afgørelse er endelig i henhold til telelovens 102, stk. l, og kan derfor ikke påklages til anden administrativ myndighed, herunder til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest otte uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren, jf. telelovens 102, stk. 2. P.N.V. ~~~ Næstformand Fuldmægtig, cand.jur.
9 Klage fra TDC A/S pva. TDC Tele Danmark A/S over Telestyrelsens1 afgørelse af 4. oktober 2001 om vilkår for levering af nummeroplysningsdata til Kraks Forlag A/S, jf. 34 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt TDC Tele Danmark NS (TDC) er berettiget til at opstille en række yderligere vi1kår i forbindelse med levering af nummeroplysningsdata til Kraks Forlag NS end det vi1kår om betaling, der fremgår af 34, stk. 1, i lov m. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (teleloven). Sagsfremstilling Advokat Susanne Mark, Advokaterne Lett, Vilstrup og Partnere, rettede den 31. januar 2001 på vegne afkraks Forlag henvendelse til IT- og Telestyrelsen i forbindelse med forlageæ indgåelse af to aftaler2 med mc om videregivelse af nummeroplysningsdata for henholdsvis fastnettet og mobilnettet. mc havde i brev af 12. januar 2001 meddelt Kraks Forlag, at adgangen til nummeroplysningsdata ville blive lukket, medmindre forlaget underskreven ny aftale om videregivelse af data. Kraks Forlag havde herefter den 18. januar 2001 returneret aftalen i underskrevet stand med forbehold for visse nærmere specificerede punkter i aftalen, nemlig punkt 9 om voldgift, pkt. 4 om tavshedspligt, pkt. 8 om TDCs muligheder for ændring af bilagene til aftalen og pkt. 30m aftalens bindingsperiode3. Forlaget havde desuden gjort indsigelse mod den skete prisfastsættelse.. Efter af parterne i sagen havde redegjort for deres synspunkter, traf ITog Telestyrelsen den 4. oktober 2001 afgørelse om, at TDCs pligt til at levere nummeroplysningsdata i medfør af telelovens 34 alene kunne betinges af købers betaling herfor. Yderligere betingelser for levering af data ville ifølge styrelsen indebære en begrænsning af købers rettighe- 1 Da Telestyrelsen den 1. april 2002 ændrede navn til IT- og Telestyrelsen, vil denne betegnelse af praktiske grunde blive anvendt i det følgende. 2 Da aftalerne i det væsentlige er enslydende, vil de i det følgende blive refereretil som aftalen. 3 Jf. s. 4 i advokat Susanne Marks brev. 4 TDC har desuden indbragt Telestyrelsens afgørelser af 8. oktober 2001 og 18. oktober 2001 vedrørende prissætning for Teleklagenævnet. Behandlingen af disse sager er efter aftale med parterne sat i bero på domstolenes afgørelse i en tilsvarende, verserede sag.
4 der til at erhverve data, hvilke begrænsninger der ikke var belæg for i telelovens 34. Om bestemmelsen i aftalens pkt. 30m aftalens bindingsperiode udtalte rr- og Telestyrelsen, at der hverken i teleloven eller i bekendtgørelse nr. 665 af 6. juli 2000 om nummeroplysnjngsdatabaser var fastsat nærmere regler for, på hvijke vijkår nummeroplysningsdata skulle afgives. Af loven fremgik således alene en forpligtelse for udbydere af telenet og teletjenester I der videretildelte abonnentnumre til slutbrugere, til at afgive nummeroplysningsdata til alle, der ønskede det. Det eneste vijkår, som loven opstillede i denne sammenhæng, var, at betaling for nummeroplysningsdata ikke måtte overstige marginalomkostningeme ved afgivelsen. rr - og Telestyrelsen fandt i lighed med Kraks Forlag, at det ikke var i overensstemmelse med marginalomkostningsbegrebet, at der ikke blev foretaget reduktion i betalingen, hvis aftalen blev indgået i et løbende kalenderår, og at det hverken fremgik af telelovens 34 eller af bekendtgørelsen om nummeroplysningsdatabaser, at teleselskaberne var berettigede til at kræve, at aftagere af nummeroplysningsdatabaser indgik opdateringsordninger med en løbetid på mindst 1 år, ligesom teleselskaberne ikke var berettigede til at kræve 1 års forudbetaling. Da udbydere som nævnt i telelovens 34, stk. l, var forpligtede til at afgive nummeroplysningsdata til marginalomkostningeme og således ikke med udgangspunkt i telelovgivningen kunne opstille vilkår, der direkte eller indirekte medførte begrænsninger i leveringspligten, fandt lt - og Telestyrelsen, at TDC ikke kunne forpligte en datakøber til at indgå aftaler af et års varighed. TDC skulle således tilbyde mulighed for udelukkende at købe et totaludtræk, og herudover skulle der være mulighed for daglige elektroniske opdateringer, som også skulle kunne købes som enkeltydelser, jf. 6, M. l, i den nævnte bekendtgørelse. Om aftalens pkt. 4, der pålagde parterne ubetinget tavshedspligt, udtalte styrelsen, at et krav om tavshedspligt som betingelse for levering af 34-data ville indebære en indskrænknmg i datakøbers ret til at modtage nummeroplysningsdata i henhold til telelovens 34. Styrelsen fandt derfor ikke, at der var hjemmel til at pålægge datakøber villtår om tavshedspligt, medmindre parterne kunne opnå enighed om et sådant vilkår. Til pkt. 8 vedrørende ændring af den indgåede aftale udtalte IT- og Telestyrelsen, at det af 7 I stk. 3, i bekendtgørelsen om nummeroplysningsdatabaser fremgik, at datakøbere havde krav på at få leveret nummeroplysningsdata i de formater, der var nævnt i bekendtgørelsens bilag 2. Dette betød, at mc skulle levere nummeroplysningsdata i overensstemmelse med de i bekendtgørelsen specificerede krav. mc kunne derfor kun ændre format i de data, der blev solgt i medfør af te-
5 lelovens 34, i det omfang foiiilateringen leverede op til lovgivningens krav til foiiilen af 34-data. Ifølge aftalens pkt. 9 var parterne forpligtede til i videst muligt omfang at søge at bilægge eventuelle tvistigheder ved forhandling, subsidiært berettigede til at kræve uoverensstemmelsen afgjort endeligt ved voldgift. Til denne bestemmelse udtalte styrelsen efter at have henvist til telelovens 34 og bekendtgørelsen om nummeroplysningsdatabaser samt mulighederne heri for at opstille vijkår, at et krav om voldgift som betingelse for at levere 34-data ville indebære en indskrænkning i datakøbers ret til at modtage nummeroplysningsdata i henhold til telelovens 34. Der var således efter styrelsens vurdering ikke hjemmel til at fastsætte vilkår om behandling af tvister, medmindre parterne kunne opnå enighed herom. Ved brev af 30. oktober 2001 indbragte TDC 1T- og Telestyrelsens afgørelse for Teleklagenævnet med påstand om, at afgørelsen blev ophævet, og at Kraks Forlags klage tilit- og Telestyrelsen blev afvist, således at TDC var berettiget til at stille vilkår i forbindelse med levering af nummeroplysningsdata. mc gjorde gældende, at hverken telelovens 34 eller dens forarbejder udelukkede, at der kunne opstilles sædvanlige aftalemæssige vilkår i forbindelse med levering af nummeroplysningsdata efter den nævnte bestemmelse. Efter TDCs opfattelse indeholdt telelovens 34 alene en forpligtelse for TDC og andre udbydere af telenet og teletjenester, som videretildelte abonnentnumre til slutbrugere. til at afgive nummeroplysningsdata til enhver. som måtte anmode herom, og at betalingen for leveringen af nummeroplysningsdata ikke måtte overstige marginalomkostningerne ved leveringen. TDC fandt på den baggrund ikke, at det af den nævnte bestemmelse kunne udledes, at der alene kunne fasæættes krav om betaling for levering af nummeroplysningsdata. En forpligtelse kunne ikke være det samme, som at udbyderen ikke skulle kunne stille vilkår og udforme formålstjenlige forretningsgange. TDC havde i standardaftalen således fastsat en række vilkår, som efter selskabets opfattelse måtte anses for sædvanlige i kommercielle aftaleforhold. Der var samtidig et praktisk behov for at fastsætte bestemmelser med oplysninger om den nærmere levering af nummeroplysningsdata, herunder oplysninger om kontaktpersoner, format, leveringssted og lignende. rr- og Telestyrelsens afgørelse ville efter mas opfattelse umiddelbart føre til, at selskabet ikke kunne udforme leveringsbetingelser eller en aftale, som indeholdt sådanne oplysninger. Der ville derfor i mange til-
6 fælde kunne opstå tvivl om den nærmere gennemførelse af leveringen af nummeroplysnmgsdata. Styrelsens afgørelse ville ligeledes medføre, at det ikke var muligt at indgå en løbende aftale, hvilket kunne medføre praktiske problemer i henseende til at give datakøberen adgang tilløbende opdatering. TDC pegede endvidere på, at et forbud mod at knytte betingelser til leveringen ville afskære TDC fra at aftale praktisk begrundede forhold i forbindelse med leveringen med det sigte at tilvejebringe en hensigæmæssig leverance af data. Det kunne endvidere ikke afvises, at det ligeledes ville medføre øgede margjnalomkostninger. mc fandt, at styrelsens fortolkning var indgribende over for WC. Afgørelsen måtte derfor kræve en klar hjemmel i telelovens 34 eller have støtte i forarbejdeme til denne. Telelovens 34 indeholdt ikke en sådan klar hjemmel, idet bestemmelsen alene kunne danne grundlag for indgreb, hvor en aftale eller leveringsbestemmelser måtte anses for udformet på en sådan måde, at de havde til formål at udelukke datakøbere fra et få leveret nummeroplysningsdata og dermed unddrage sig leveringsforpligtelsen efter telelovens 34. Sammenfattende var mc derfor at den opfattelse, at telelovens 34 ikke var til hinder for fastsættelsen af aftalevilkår for levering af nummeroplysningsdata eller opstilling af formålstjenlige forretningsgange. mcs standardaftale og de heri indeholdte vilkår kunne derfor ikke anses for at være i strid med telelovens 34. Den 13. november 2001 meddelte IT- og Telestyrelsen Teleklagenævnet, at styrelsen samme dag havde truffet afgørelse om ikke at imødekomme en anmodning fra TDC om at tillægge teleselskabets klage til Teleklagenævnet opsættende virkning. Den 22. november 2001 fremsendte lt - og Telestyrelsen sagens akter til Teleklagenævnet, idet styrelsen i det væsentlige gengav sin begrundelse for den trufne afgørelse. I brev af 10. april 2002 supplerede TDC sin klage med, at styrelsens afgørelse indebar, at udbydere ved afgivelse af oplysningsdata måtte være berettigede til at forudsætte forudbetaling eller samtidig betaling ved hver eneste levering. I modsat fald ville udbydere ikke have mulighed for at modvirke risikoen for datakøberes manglende betalingsevne, idet styrelsens afgørelse indebar, at der ikke kunne opstilles betalingsbetingelser eller vilkår for afbrydelse af leveringen. TDC fandt endvidere, at udbydere ville være berettigede til at afvise at indgå aftale om løbende levering og i stedet henvise datakøbere til at foretage tidsbestemte bestillinger fra gang til gang.
j Da IT- og Telestyrelsens afgørelse ikke tog stilling til de afledte virkninger af afgørelsen, anmodede TDC om, at disse blev inddraget i Teleklagenævnets behandling af klagen. Hertil bemærkede lt - og Telestyrelsen i brev af 11. april 2002, at styrelsen var af den opfattelse, at der frit kunne aftales vilkår for levering af oplysningsdata i det omfang, parterne kunne blive enige derom, men at datasælger ikke ensidigt kunne opstille vilkår ud over betalingen. Styrelsen fandt videre, at der hverken i teleloven eller i bekendtgørelsen om nummeroplysningsdata sås at være hjemmel til for datasælger at kræve forudbetaling, idet et sådant vilkår indebar en forpligtelse for køber, der bandt denne ud over rammerne om samtidighed i udvekslingen af ydelser i ti]bagefaldsreglen i købeloven. Et krav om forudbetaling ville således indebære en større risiko for køber end en aftale om samtidighed. Til TDCs bemærkninger om løbende levering henledte styrelsen opmærksomheden på 6 i bekendtgørelsen om nummeroplysningsdata, hvorefter datasælger som minimum blandt andet skulle tilbyde daglig elektronisk opdatering, hvorfor datakøber havde krav på en aftale om fremtidig daglig levering - evt. i form af forudbestillinger. Hvis datasælger ønskede det, ville datasælger i overensstemmelse med købelovens regler om samtidighed herefter kunne kræve daglig betaling for daglige leverancer. I brev af 19. april 2002 bemærkede TDC afslutningsvist, at selskabet ikke fandt, at 6 i bekendtgørelsen om numrneroplysningsdatabaser isoleret set indebar et krav om, at der mellem datasælger og datakøber skulle indgås en egentlig aftale. Datasælger skulle således tilbyde en opdateringsordning, som datakøber kunne få adgang til uden at indgå en aftale for en ubestemt periode.