Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 307636 Brevid. 2875343 Ref. CHBJ Dir. tlf. 4631 4578 charlottebj@roskilde.dk BILAG: Redegørelse for betydningen af indgåede politiske aftaler om at modvirke parallelsamfund 28. august 2018 Indledning Skole- og Børneudvalget besluttede den 12. juni 2018, at der skulle udarbejdes en redegørelse med svar på spørgsmål om betydningen for Roskilde Kommune af de indgåede politiske aftaler om at modvirke parallelsamfund. Denne redegørelse svarer på disse spørgsmål, som fremgår nedenfor. Bagest i notatet er kort beskrivende om de eksisterende regler jf. lovgivningen, der er for fordeling af børn i dagtilbud og skoler. På baggrund af den politiske aftale om at modvirke parallelsamfund fremsættes, fremsættes en række lovforslag i Folketinget i oktober 2018. Når lovene er vedtaget, tager forvaltningen endelig stilling til, hvilke ændringer de kræver af Roskilde Kommune. Dele af de politiske aftaler vedrører alene børn og forældre, der er bosat i boligområder, der er optaget på Infrastrukturlisten. Infrastrukturlisten offentliggøres årligt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. På den senest offentliggjorte liste fra den 1. december 2017, optræder Roskilde Kommune med boligområdet Æblehaven/ Rønnebærparken som et udsat boligområde. Hvilke kommunale og selvejende daginstitutioner vil blive udfordret af kravet om, at der højst må nyoptages 30 % børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution? De to kommunale daginstitutioner Børnehuset Mælkebøtten og Børnehuset Bullerby er de to institutioner i Roskilde Kommune, der har den højeste andel af indskrevne børn fra Æblehaven/ Rønnebærparken. Pr. 1. august 2018 er andelen af børn fra Æblehaven/ Rønnebærparken i Bullerby 36 % og i Mælkebøtten 31,6 %, når det sættes i forhold til antallet af indmeldte børn. Dagtilbud Normering (pr. 1. aug. 2018) Antal indmeldte børn i alt pr. 1. aug. 2018 Antal indmeldte børn med adresse i Æblehaven og Rønnebærparken pr. 1. aug. 2018 Andel indmeldte børn med adresse i Æblehaven og Rønnebærparken pr. 1. aug. 2018 *) Bullerby 96 pladser 89 børn 32 36 % Mælkebøtten 69 pladser 38 børn 12 31,6 % Kilde: KMD Institution *) Andel opgjort i forhold til antallet af indmeldte børn i institutionen i alt. Af det fremsatte lovforslag, der aktuelt er i høring, fremgår, at de maksimalt 30 % børn fra et udsat boligområde i hver daginstitution alene går på nyoptagne børn i dagtilbud. Der vil således fremadrettet skulle holdes øje med anvisningen således, at andelen over et kalenderår ikke overstiger 30 %.
Side2/6 Hvilke private daginstitutioner vil blive udfordret af kravet om, at der højst må nyoptages 30 % børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution? Roskilde Kommune varetager ikke anvisningen af børn til private daginstitutioner. Forvaltningen ligger derfor ikke inde med oplysninger om bopælen for de børn, der går i private institutioner i kommunen. Det er den private institutionens eget ansvar at leve op til en evt. kommende lov om maksimalt at nyoptage 30 % børn med bopæl i et udsat boligområde. Institutionerne vil én gang årligt skulle oplyse Kommunalbestyrelsen om, hvor stor andel børn fra udsatte boligområder, der er optaget i institutionen over det seneste kalenderår. Hvad vil konsekvensen for disse daginstitutioner være med de nye krav, og hvordan kan de imødegås? Lovforslaget vil forventeligt betyde, at flere børn fra Æblehaven/ Rønnebærparken vil blive visiteret til andre omkringliggende institutioner end Mælkebøtten og Bullerby. Lovforslaget om en bedre fordeling i daginstitutioner indeholder to dele. Udover forslaget om et maksimalt nyoptag på 30 % børn fra et udsat boligområde til hver daginstitution, indeholder forslaget også, at børn, der ikke bor i et udsat boligområde og får tilbudt plads i et dagtilbud i et udsat boligområde, også skal tilbydes en alternativ plads i et andet dagtilbud uden for det udsatte boligområde. Denne del af lovforslaget vil kun gælde anviste pladser til Børnehuset Mælkebøtten, idet Mælkebøtten har adresse i Æblehaven og dermed er omfattet af definitionen af et dagtilbud i et udsat boligområde. En konsekvens af lovforslaget vil være en systematisk opfølgning på anvisning af plads til Mælkebøtten og omkringliggende institutioner, for at sikre, at fordelingen af børn ikke overskrider de 30 %. En anden mulig konsekvens kan være, at de forældre, der fremover vil få tilbud om plads i Mælkebøtten og i et alternativt dagtilbud, vælger Mælkebøtten fra, og at børnetallet i institutionen derfor vil falde. En måde at imødegå dette på, kan være at iværksætte tiltag, der gør Mælkebøtten mere attraktiv, så dagtilbuddet i højere grad kan tiltrække forældre, som ikke bor i Æblehaven/Rønnebærparken. Hvor mange 1-årige i Æblehaven/Rønnebærparken ville pt. være omfattet af det obligatoriske læringstilbud i daginstitution 25 timer om ugen? Aktuelt er der tre børn på 1 år med bopæl i Æblehaven/ Rønnebærparken, der ikke er i dagtilbud. De er alle mellem 1 år og 1 måned og 1 år og 2 måneder (alle tal er opgjort pr. 9. august 2018). Hvilke skoler i Roskilde Kommune ser ud til at vil blive omfattet af kravet om sprogprøver i 0. klasse, og hvad vil konsekvenserne heraf være? Krav om sprogprøver indføres på skoler, hvor mere end 30 % af eleverne bor i et udsat boligområde. Æblehaven/ Rønnebærparken ligger i Tjørnegårdsskolens distrikt. Blandt Tjørnegårdsskolens elever har 18 % af eleverne adresse i Æblehaven/Rønnebærparken og vil derfor ikke være omfattet. Der er dermed ingen folkeskoler i Roskilde Kommune, der aktuelt vil være omfattet af sprogprøver i 0. klasse. De to frie grundskoler, Freds Skolen (privatskole med elever med primært arabisksproget baggrund) og Ro s privatskole (privatskole med elever med primært tyrkisksproget baggrund), vil blive omfattet af krav om sprogprøver i 0. klasse 1. 1 Kilde: Undervisningsministeriet.
Side3/6 Er der skoler i Roskilde Kommune, som i dag er udtaget i Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn, som vil være i risiko for at blive underlagt de nye statslige sanktionsmuligheder overfor skoler med vedvarende dårlige faglige resultater? Hvad vil disse sanktioner indebære, og hvordan kan de imødegås? Aktuelt er der ikke folkeskoler i Roskilde Kommune, der er udtaget til Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn. I dag vil skoler, der udtages i tilsyn på baggrund af vedvarende dårlige faglige resultater, arbejde lokalt med deres udfordringer i et år, og herefter vil ministeriet vurdere skolens tilsynssag. Som led i kvalitetstilsynet kan Undervisningsministeriet i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på folkeskoler, pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan og som delelement heri, pålægge kommunen at deltage i vejledningsforløb med ministeriets læringskonsulenter. Lovforslaget om en konsekvent indgriben over for folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner med vedvarende dårlige resultater indebærer, at handlingsplanen fremover skal godkendes af Undervisningsministeriet og at staten får kompetence til at træffe beslutning om lukning af skoler, som ikke inden for en treårig tidshorisont har indfriet de fastsatte mål i den udarbejdede handlingsplan. Redegør for anvendelsen af de nuværende muligheder i dagtilbudsloven og folkeskoleloven for fordeling af tosprogede børn/elever Redegørelse for anvendelse af muligheder for fordeling af tosprogede børn til dagtilbud Roskilde Kommune har ikke anvendt mulighederne for fordeling af tosprogede børn, hverken som de fremgår af dagtilbudsloven eller af kommunens egne visitationsregler, da der ikke er vurderet behov herfor. Bagerst i notatet er de eksisterende muligheder beskrevet. Redegørelse for anvendelse af muligheder for fordeling af tosprogede børn til skoler Roskilde Kommune benytter udelukkende denne mulighed til at henvise nytilkomne flygtninge- og indvandrerbørn til et modtagetilbud. Der er pr. medio august 2018 optaget 114 børn i modtagetilbud, heraf er 34 henvist i 2018. Som redegjort for bagerst i notatet, har Roskilde Kommune mulighed for at henvise et tosproget barn til en anden skole end distriktsskolen, hvis barnet har et stort behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog. Hvor mange tosprogede børn modtager et 30 timers tilbud om ugen i henhold til dagtilbudsloven, og i hvilken form gives tilbuddet? Det følger af dagtilbudslovens 11, stk. 7, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et sprogstimuleringstilbud i form af en dagtilbudsplads i 30 timer om ugen i et dagtilbud til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Denne forpligtelse blev indført i dagtilbudsloven pr. 1. juli 2017. Der er ingen børn i Roskilde Kommune, der modtager et 30-timers tilbud. Der er en målrettet dialog med forældrene om opskrivning og opstart i dagtilbud. 3-årige børn, der endnu ikke er startet i dagtilbud, får foretaget en sprogvurdering og forældrene bliver oplyst om deres forpligtigelse til at sende barnet i dagtilbud, hvis der er behov for en målrettet sprogstimulering.
Side4/6 I hvilket omfang anvender Roskilde Kommune de nuværende muligheder for at trække forældre i børnefamilieydelsen, hvis de ikke vil medvirke til, at deres barn sprogvurderes og sprogstimuleres i henhold til dagtilbudsloven? Det fremgår af dagtilbudslovens 12, stk. 1, at forældrene til børn, der skal sprogvurderes efter reglerne i dagtilbudsloven, har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering. Af dagtilbudslovens 12, stk. 2, fremgår det, at kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder denne pligt, og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Afgørelsen er gældende for det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor afgørelsen er truffet. Roskilde Kommune har ikke anvendt denne mulighed, da alle forældre har ønsket at samarbejde om indsatsen. Hvor mange daginstitutioner i Roskilde Kommune har mere end 30 % tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering? Som fastsat i dagtilbudsloven, sprogvurderer Roskilde Kommune alle 3-årige børn og udarbejder efterfølgende en handleplan for de børn, der har brug for en sprogindsats. Roskilde Kommune har desuden indført, at dagtilbuddene skal sprogvurdere de 5-årige børn, som ved 3-års sprogvurderingen havde brug for en sprogindsats. Forvaltningen har ikke data, der viser andelen af tosprogede med behov for en sprogindsats, idet kommunen ikke registrerer, hvorvidt børn er tosprogede. I hvilket omfang bruger Roskilde Kommune de eksisterende muligheder i dagtilbudsloven for at fordele tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering til institutioner med færre sprogligt udfordrede børn? Roskilde Kommune fordeler ikke dagtilbudspladser ud fra tosprogede børns behov for sprogstimulering. En fordeling af tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering det vil kræve en konkret og individuel vurdering af hvert barn. I hvilket omfang benytter Roskilde Kommune dagtilbudslovens muligheder for ved optagelsen af nye børn at vurdere dagtilbuddets mulighed for at leve op til deres integrationsmæssige rolle? Dagtilbud skal som led i dagtilbudslovens formålsbestemmelse understøtte integration i det danske samfund og har en særlig rolle i forhold til at sikre sprogstimulering, tidlig læring og introduktion til demokratiske værdier. Dette gælder for alle dagtilbud. I dagtilbud med en større andel af tosprogede børn er der et generelt fokus på at understøtte den sproglige udvikling og børnenes integration i det danske samfund. Der sker ikke en egentlig vurdering af et dagtilbud i forbindelse med optagelse af nye børn. Dette ville kræve en konkret og individuel vurdering i forbindelse med optagelse af det enkelte barn. I hvilket omfang anvendes folkeskolelovens 5, stk. 7 til at understøtte tosprogede elevers sproglige udvikling ved at henvise dem til en anden skole end distriktsskolen?
Side5/6 I Roskilde Kommune henvises nyankomne tosprogede elever primært børn med flygtningebaggrund til modtagelsesklasse, hvis det vurderes, at de ved skolestart eller ved senere optag, har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Der er pr. medio august 2018 optaget 114 børn i modtagetilbud, heraf er 34 henvist i 2018. Vurder mulighederne for og konsekvenserne af at fremrykke den obligatoriske sprogvurdering i 3- årsalderen til 2-årsalderen på dagtilbudsområdet, jf. dagtilbudsloven. Af en ændring i dagtilbudsloven, har det siden den 1. juli 2017 været muligt for kommunerne at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering af børn fra 3-års alderen til 2-års alderen. Roskilde Kommune har valgt at fastholde sprogvurderingen af 3-årige i stedet for at flytte den til 2-årsalderen. Beslutningen beror på en faglig vurdering af, at der ligger en stor pædagogisk gevinst i, at det er de samme pædagogiske medarbejdere, der gennemfører sprogvurderingen og som skal følge op med en sprogpædagogisk indsats. Såfremt sprogvurderingen gennemføres når barnet er 2 år vil det kræve, en omfattende opkvalificering af dagplejere og vuggestuepersonale for, at de kan gennemføre sprogvurderingen, læse og forstå resultatet og implementere den nye viden i deres pædagogiske praksis. Der vil være en betydelig udgift forbundet hermed samt et videnstab, for de medarbejdere, der tidligere stod for opgaven. Da overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave ofte betyder nye voksne omkring børnene, vil der være en risiko for tab af viden omkring det enkelte barn og de evt. tiltag, der er iværksat i forlængelse af sprogvurderingen. Det er forvaltningens vurdering, at der er et stort behov for at styrke sprogindsatsen for de 0- til 2-årige. Helt konkret er der behov for en tidlig og systematisk indsats, hvor det pædagogiske personale understøtter og følger barnets sproglige progression tæt. Inden udgangen af 2018 vil forvaltningen komme med et bud på, hvordan sprogindsatsen i sundhedsplejen, dagplejen og vuggestuer systematiseres og kvalificeres. Eksisterende regler for fordeling af tosprogede børn til dagtilbud og skoler Eksisterende regler for fordeling af tosprogede børn til dagtilbud Det følger af dagtilbudslovens 27, at kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud. Retningslinjerne fastsættes ud fra lokale forhold og kan inden for rammerne af pasningsgarantien bl.a. tage hensyn til f.eks. sammensætningen af børnegrupperne med hensyn til alder, køn og etnicitet. I Roskilde Kommunes visitationsregler fremgår det, at tildelingsprincippet i forhold til en plads i et dagtilbud på baggrund af en konkret vurdering kan fraviges, hvis et barn af særlige sociale eller pædagogiske grunde har behov herfor. Det kan f.eks. være, hvis et tosproget barn af hensyn til dets muligheder for at blive integreret i et dagtilbud har behov for et bestemt dagtilbud. Derudover er der efter visitationsreglerne også mulighed for, at kommunen kan fravige princippet om tildeling af konkrete institutionspladser, hvis sammensætningen af børnegrupperne i institutionen med hensyn til alder, køn og etnicitet taler herfor. Det fremgår videre, at det af hensyn til integrationsindsatsen og tosprogede børns bedst
Side6/6 mulige tilegnelse af dansk, tilstræbes, at det gennemsnitlige antal indmeldte tosprogede børn i samme institution ikke overstiger 30 pct. Det er dog en forudsætning, at fravigelsen ikke medfører en overskridelse af pasningsgarantien, ligesom det skal tilstræbes, at et barn, der står for tur til den næste ledige plads, kun kan overspringes én gang. Eksisterende regler for fordeling af tosprogede børn til skoler Forældre har efter reglerne i folkeskolelovens 36, stk. 2 og 3, ret til, at deres barn optages på skolen i det distrikt, hvor barnet bor eller opholder sig. De har dog også mulighed for at vælge en anden skole i Roskilde Kommune eller en anden kommune under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat (frit skolevalg). Roskilde Kommunes retningslinjer for frit skolevalg er fastsat i bilag til styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Det fremgår heraf, at elever har ret til at blive optaget på en anden skole end distriktsskolen, hvis der plads i de etablerede klasser, og at skolelederen skal afvise en ansøgning om indskrivning af en elev, der bor i et andet skoledistrikt, hvis der gennemsnitligt er 24 eller flere elever i klasserne på det pågældende klassetrin. Reglerne om krav på optagelse på distriktsskolen og om frit skolevalg gælder også for tosprogede børn, men kommunen har mulighed for at henvise disse elever til en anden skole end distriktsskolen, hvis det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til den pågældende skole. Ved tosprogede børn forstås i denne sammenhæng børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Henvisningen til en anden skole end distriktsskolen kan opretholdes, så længe eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Når henvisningen ophører, har forældrene frit valg mellem distriktsskolen eller fortsat skolegang på den skole, hvor undervisningen i dansk som andetsprog har fundet sted, jf. folkeskolelovens 36, stk. 2 og stk. 4. Forældrene vil også kunne vælge at benytte sig af det frie skolevalg, jf. folkeskolelovens 36, stk. 3.