~ Foreningens Pubhkationer, Ny tiltrædende Medlemmer faar gratis tilsendt, hvad der, er udgivet i Indtrædelsesaaret. Det tidligere udkomne kan erholdes til en Pris af 25 Øre pr. Hefte af, 1 "Meddelelserne" og 30 Øre pr. Ark" af Bilaget ved Henvendelse til Sekretæren, Cand. jur. K. MTIll d t, Halls Alle 10, Kbhvn. V. Hertil bedes ogsaa indsendt Reklamationer i Anledning af eve~tuelle Forsendelsesfejl. Flytning bedes tilmeldt Sekretæ-ren, Cand. jur. K. Mundt, Halls Alle 10, Kbhvn. V:, det ogsaa - modtager Indmeldelser i Foreningen. Aarskontingenjet er for saavel inden- som udenod' landske Medlemmer 2 -J\.r. Redaktionens Adresse ': Mag. sc. C. F'erdl nan.dsen, Statens plantepatologiske Forsøg, ~yngby, og- ydr. phil. _ø. Winge, Carlsberg Laboratorium, Kbhvn., Valby. - Hertil bedes indsendt Bidrag til "Meddelelserne". PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com
Om Hekseringe. Ved C. Ferdinandsen. De mere eller mindre regel~æssige Ringe a~ Paddehatte, som vi saa ofte har beundret i Skoven 'og paa Græslandet; fremkommer sonibekendt ved Myceliets Tendens til fra Spiringsstedet at vokse udad i alle Retninger - en Tendens, der kendetegner.alle Svampe, fra de mindste til de største, og som ogsaa paa forskellig Vis gaar igen hos de højere Planters vegetative Systemer. Fra gammel Tid fører disse Ringe, der paa Græsbund er iøjnefaldende, ved Vegetationens dybgrønne Farve og kraftige Vækst,.Navn af Hekseringe, og Literaturen er fyldt med "oyertroiske Beretninger om deres Oprindelse. I Holland betegnede Ringene -de Steder, hvor Djævlen kærner sit Smør; og hvis Køerne aad det saftige Græs af en Heksering, blev Smørrets Beskaffenhed ringere. I Frankrig turde mange Mennesker ikke betræde disse Ringe, fordi enorme Tudser med øjne som Tallerkener havde Tilhold der; den intetanende" som ved Nattetid kom til al gaa gennem Ringen,, skete der.dog ingen Skade. I Sverige fik Ellefolket Magt over den, der befandt sig inden for en Heksering; undertiden angav Ringene Tilstedeværelsen af skjulte Skatte,,men ingen kunde hæve dem uden Heksenes eller Ellefolkets Hjælp. I England betragtedes Hekseringene med venlige øjne; det var et godt Varsel at bygge sit Hus i deres Nærhed. I næslen alle Lande var, som her, Hekseringene det synlige SJ?or af Ellepigernes Dans; hvis - som det i tørre Aar kan ske - Græsset i Ringen var henvisnet, betegnede Stedet en natlig Hvileplads for en gloende Drage. ' De riaturlige Aarsager, som efterhaanden tilskreves Hekseringene, var i Begyndelsen omtrent lige saa fantastiske som de overnaturlige. Torden, Lynild,.Hvirvelvinde, Myrer, Snegle, Høstakke, Urin af Dyr o. m. a. opførtes: som sandsynlige Aarsager. ' 4
- 36 -:- HUTTON (1790)*), som viede disse ringformede D.annelser et særligt Studium, og hvis Iagttagelser er prægede af stor Nøgternhed, udtaler: "Jeg ved, at lignende Cirkler har været iagttagne af Naturforskere og af dem er tilskrevne Torden; den samme Aarsag skulde ogsaa jeg antage, var det ikke for den regelmæssige aarlige Fremadskridens Skyld, som, hvis den skyldes Torden, maa følge endnu ukendte Love for Elektriciteten, Vegetationen eller det mineralske System." HUTTON undersøgte Jordbunden, uden at finde nogen Løsning paa Gaaden; undertiden iagttog han Svampe i Ringene, men tillagde dem ikke nogen Betydning. WITHERING (1796)*) er den første, som sætter Svampene i Aarsagsforbindelse med Hekseringene, idet han omtaler en Ring af.j.l1a1-asmius oreades (E 11 e d a n s Bruskhat) paa følgende Maade: "Jeg er overbevist om, at de nøgne og brune, eller tætbevoksede og grønne Cirkler p.aa Græsgangene, der kaldes' Hekseringe. skyldes Væksten af denne Bladhat. Hvor Ringen er brun og næsten nøgen, kan man, ved at opgrave Jorden til en Dybde af 2 Tommer, finde Svampens graalighvide Mycelium; men hvor Græsset igen er blevet grønt og rankt, findes aldrig Svampetraade i Jorden." Hekseringe er i Aarenes Løb iagttagne hos et betydeligt Antal Storsvarnpe, saa vel Sæksvampe sorn Basidiesvampe; af vore hjemlige Arter er Hekseringdannelse saaledes bekendt hos over et halvt Hundrede. Mange Forfattere har beskæftiget sig med disse Dan.. nelser. hvoraf allerede HUTTO~ (17nO) gaven god Beskrivelse, og mange Meninger har været fremsatte om de nærmere Aarsager til -Hingenes Vækstmaade og deres Indvirkning paa Vegetationen ; en sammenfattende Oversigt over Literaturen er i nyeste Tid givet af SHANTZ og PIEMEISEL (1917)***), som tillige har anstillet omhyggelige metodiske Undersøgelser over Hekseringe paa Øst-Colorado's Prærier. Det er disse Forfatteres Arbejde, som danner Grundlaget for nærværende Fremstilling. Typer af Hekseringe. Paa de store Sletter i Colorado forekommer H Typer af Hekseringe, forskellige ved den Indvirkning, de udøver paa den tæppelignende Vegetation, der her væsentlig *) HUTTON, JAMES: Of certain natura] appearances of the ground on the hill of Arthur's Seat. - Trans. Roy. Soc. Edinb., Vol. II, Pt.. 2, Pg. 1. **) WITHERJNa, W.: An arrangement of British plants... Ed. III, Vol. IV. - London. J ***) SHANTZ, H. L. and PIEMEISEL, R. L. : Fungus fairy rings in Eastern Colorado and their effect on vegetation. - Journ. of -Agr, Res.. VoL XI, Pg. 191.
- 37- sammensættes af de to Græsarter Bouteloua oligostachya (GI' a m a gr a s s) og Bulbilis dactyloides (Buffalo-grass). De tre Typer er følgende: 1. Vegetationen dræbes eller lider stor Skade under een Fase af Hekseringenes Udvikling, og stimuleres under en anden ipsalliota tabularis). 2. Vegetationen stimuleres af Hekseringene (Calvat'ia cya thijormis og andre Støvbolde, Marasmius oreades o. fl.). 3. Vegetationen syn es ikke at paavirkes af Hekseringene (Lepiota MOJ gani). 5 4 3 2 Fig. 1. Tværsnit af en Hekserin g af Psalliota tabularis. (Se Tekst)., Efter SHANTZ og PlE1I1EI SEL. Psalliota tab ularis, en Art, som ikke afviger synderligt fra vor hjemlige Mark-Ch ampignon, Psall iota camp estris, forekommer me get almindeligt paa de und ersøgte Prærier. Dens Hekseringe varierer i Gen-. nem snit fra faa m til 70 m ; 35 saadanne Ringe 'er - forud en 17 Stø v boldringe og 10 Ringe af ikke identificerede Arter - fundne og kortlagte paa et Areal af 25 ha. Fig. 1 fremstiller et Tværsnit af en Psalliota tabularis-ring, som den viser sig under en Periode med middel Fugtighed. 1 er den normale.prærievegetation i Ringens Indre ; uden om denne ligger et Bælte, som er kendetegnet ved en stærkt grøn og frodigt voksende Vegetation, d et i n d r e fro d i g e B æ lt e, betegnet med 2; dernæst følger et Bælte, som sæd vanligt er vegetationsløst eller kun bevokset med spredte Planter, d e t n ø g n e B æ l t e (3) ; det næste Bælte (4) er igen karakteriseret ved en kraftigere Vegetation, et e t y d r e fr o d ig e B æ l t e; her forekommer Svampens Frugtlegemer. Yderst ses den normale Prærievegetation (5). Myceliets Plads i Jorden er angi vet (m). Ved Sensommertid, naar Vandforsyningen er utilstrækkelig - eller i et tørt Aar - frembyder Ringen et Udseende, der er meget afvigende fra det ovenfor beskrevne. Det indre frodige Bælt e (2) modnes eller tørrer ud og faar en brunvissen Farve ; de fleraarige Arter er dog ikke døde, men befind er sig i Hviletilstand. I t ørre Aar er ej heller Frodigheden af dette 4*
- 38- Bæltes, Vækst saa paafaldende som i fugtige. Det nøgne Bælte (3) er.under Tørketider særdeles fremtrædende ved sin absolute Mangel paa Vegetation, og det ydre frodige Bælte (4) er henvisnende, ja ofte fuldstændig udtørret; medens den tilgrænsende Græsvegetation (5) endnu er grøn. Det ses saaledes, at et tørt Aar, resp. en Tørketid, vender helt om paa Billedet: de to frodige Bælter (2 og 4), der under gunstige Fugtighedsforhold fremhæver sig dybgrønne og kraftige mod Omgivelserne, viser sig under ugunstige Fuglighedsforhold brune og henvisnende. Vi vil siden vende tilbage hertil. Den anden Type af Hekseringe, for hvilken Calvatia cyathiformis kan tjene som Eksempel, er karakteriseret ved kun at virke stimulerende paa Vegetationen. Disse Ringe er sædvanlig meget mindre iøjnefaldende end Ringene af Psalliota tabularis, men de overgaar til Gengæld disse i Størrelse, da de kan blive over 200 m i Gennemsnit. I Fig. 2 er et Tværsnit af en saadan Ring fremstillet. Det ses, at der ikke optræder noget nøgent Bælte, ej heller et ydre frodigt Bælte; den eneste Indvirkning paa Vegetationen, som fremkaldes af denne Svampeart, bestaar i en Stimulering af Væks ten j et Bælte bag Frugtiegemerne, altsaa e t i n d r e f r o d i g t B æ l t e, der sammensættes af de samme Arter som det oprindelige Græstæppe. Fig. 2. Tværsnit af en Heksering af Caluaiia cyathifonnis. (Se Tekst). Efter SH.A.NTZ og PIEMEISEL. Hos den tredje Heksering-Type, repræsenteret af Lepiota Morgani, kunde ikke spores nogen som helst Indvirkning paa Vegetationen under de ved Undersøgelsen raadende Forhold. Hekseringenes Alder og Væksthastighed. Der foreligger i Literaturen kun faa Angivelser om Hastigheden af Hekseringenes centrifugale Vækst, der er størst i fugtige Aar, og naar Ringen endnu er ung. Angivelserne veksler for, de forskellige Arter fra faa cm. til 1m. pr. Aar, og Ringenes Alder opføres herefter meget forskelligt, j ' Ydertilfælde til omkring 100 Aar. I Colorado, hvor Frugtlegemer overhovedet kun dannes i fugtige Aar, er der i
- 39- disse en afgjort 'Vækst af Ringene, medens de i tørre',aa l':kij.h: udvides ubetydeligt eller.slet ikke e-, G en ~H~m sn it s tilv~ks ten, beregnet som Middel af 10 Aar, tør for Psalliota ta'bularis-ringene ansættes til 12 cm., og for Calcatia 'cyathif ormis-r ingepe til 24 Cm. pr. j\:ar. Herefter vil en Ring af den førstnævnte 'Art paa 60 rn. ts Gennemsnit' kunne tillægges en Alder af 250 Aar,' medens de mægtige, over 200 m. brede Calvatia-Ringe maa antages.at være over 400, Åar gamle. Myceliets Indvirkning paa Jordbunden. Myceliets Udvikling frembringer baade kemiske og fysiske Forandringer af-jordbunden. D e k em i s k e F o r a n d r i n g e r er væsentlig karakteriserede af to Processer: 1) den af det saprofytiske Myceliums Livsvirksomhed betingede Reduktion af det organiske Materiale, og 2) den efter Myceliets og Frugtlegemernes Død indtrædende Omsæt-.. ning af deres Stof ved Mikromyceters og Bakteriers Mellemkomst. Under Myceliets Vækst optages eller reduceres Substratets Kulhydrater, ligesom den kvælstofholdige Del af Jordbundens" organiske Materiale optages eller reduceres til Ammoniak, som enten forener sig med andre Stoffer eller ved Bakteriers Hjælp oparbejdes til Nitrit og Nitrat. Ved Myceliets Livsvirksomhed dannes saaledes, direkte eller indirekte, Kvælstofforbindelser, der kan optages af de grønne Planter, ligesom saadanne Forbindelser opstaar ved' Myceliets Henfald og Omsætning. Resultatet maa nødvendigvis 'blive en Stimulering af Plantevæksten, som ved Gødskning med kvælstof... holdige Gødningsmidler. Et Pal' Tal vil bedst vise, at det her drejer sig om betydelige Forskydninger af Jordbundens Ammoniak- og Nitratindhold. Tallene betyder Milliontedele af Jordvægten i 1 Fods Dybde,' og er Gennensnitstal for flere Ringe: Ammoniak Nitrat Bælte 51Bælte ' 31Bælte 2 Bælte 5,1Bælte 31Bælte 2 Psallio~a tabularis,.,,. ~ 17 22 27 II, ~,I 1~ I 13 6 49 Calcatia cyathiformis,. II ' 13 29 I u u. De fysiske Forandringer af Jordbunden, som fremkaldes af ' Hekseringene, 'skyldes i første Linie den Omstændighed, at et Substrat, der er.gennemvævet med Mycelium, meget vanskelig lader sig væde, FlereForfattere har samstemmende fundet mindre Jord-
- 40 fugtighed i Ringen end henholdsvis inden- og udenfor, og BAYLISS (1911)*) omtaler et Tilfælde, hvor -en Regn, der vædede Jorden til en 'Dybde af 10 cm., ikke engang ' gennemtrængte Overfladen i en Hekserings Myceliezone. I Psalliota tabularis-ringene er Jordbunden sædvanlig meget tør i Høj- og Sensommeren, medens den i Vaartiden omtrent holder samme Fugtighed som Jorden uden- og indenfor Ringen, forudsat da, at. det foregaaende Aar ikke har været for tørt, og at der er faldet normal Regn' om Vinteren. Under Tørkeperioder vil det nøgne Bælte i Ringene (Fig. '1, Bælte 3) ikke indsuge Vand; Myceliet, der ligger herunder, virker omtrent som vandskyende Bomuld - og selv efter svære Regnskyl staar Vandet over disse Ringe uden at kunne synke, medens det hastigt synker i Jorden paa det tilgrænsende Land. F-lere Timer efter en Re gn er Jordoverfladen mudret over den tørre,!liyceliefyldte Del af Hekseringen. De følgende Tal giver, i cm" pr. Time, den Hastighed, hvormed Vand indsuges af Jorden uden for og i Psalliota tabularis-ringene (Gennemsnit af 9 Maalinger): Uden for Rin gen Ved Grænsen mellem det ydre, I det her visne Bælte nøgne Bælt e (4) og det nø gne (3) Bælt e (3) Maalin g begyndt 12. 6. 15 _. Maalin g begyndt 26. 6. 15 _. _. 55.7 88.0 17.2 54.0 31.9 56.5 I Calvatia eyathifo1'mis-ringene bliver Myceliet ikke- tæt nok til at hindre Vandets Nedsynkning i væsentlig Grad. En medvirkende Aarsag til, at Hekseringene (saavel af Psalliota som af Calvatia) under Tørkeperioder bliver meget udtørrede, er den, at Vegetationen paa d e fr o d i g e Bæ l t e r udtørrer Jorden meget stærkt paa Grund af den stærke Fordampning fra de kraftigt voksende Planter. Hekseringenes Indvirkning paa Vegetationen. Vender vi vor Opmærksomhed mod Fig. 1, Tværsnit af en Psalliota tabidaris Ring, ses det, at Indtrængningen af Svampens Hyfer i den oprindelige Græsvegetation fremkalder en let Stimulering af de tilstedeværende Planter (Bælte 4), idet der ved det saprofytiske Myceliums Livsvirksomhed frigøres Ammoniak, som direkte eller in- *) BAYLISS, JESSIE: Observations on Marasmuu: oreades and Clitocybe gigantea, as parasiti c fungi causin g nf airy Rings ". Journ. Econ. BioI. Vol. VI, Pg. 111.
- 41- direkte kommer Vegetationen til Gode. Det ydre Iro d i g e Bæl t e, som herved kommer i Stand, er karakteriseret ved en dybere grøn Farve af Præriegræsserne (Gr a ma- & Buffalogræsset) og ved' en hastigere og kraftigere Vækst af de eenaarige ifestuca octofiora, Hedeoma hispida, Plantago purshii etc.) og de to stadig forekommende fleraarige, Artemisia frigida og Gutierrezia sarothrae, i det oprindelige Græsdække. I dette Bælte fremkommer Svampens Frugt- Fig. 3. Del af en stor Heksering af Psalliota tabuldris. I Bæltet lige inden for Frugtlegemerne er Præriegræsset dødt eller døende. Inden for dette døde Bælte ses det indre frodige Bælte, der her karakteriseres af Festuca ocioficru: Efter SHANTZ og PIEMEISEL. legemer. Jordbunden i Bæltot indenfor, det nø g n e Bælte (3), er gennemtrængt med Mycelium fra 8-30 cm. under Jordoverfladen. ' I nogenlunde normale Aar er dette Bælte, tørt, og, da Vand ikke kan sive ned i Jorden, blottet for eller omtrent blottet for Vegetation. I det derpaa følgende Bælte (2), hvor Myceliet er dødt og delvis omsat, og hvor Fugtighed frit kan trænge ned i Jordbunden, er Vegetationen, som her for en væsentlig Del bestaar af Ruderatplanter, yppig paa Grund af de ved Myceliets Henfald frigjorte, let tilgængelige Kvælstofforbindelser (d e t i n d r e fr o d i g e
- 42- B æ l t e). Vegetationen inden for Hekseringen (Bælte 1) adskiller sig ikke fra den udenfor (Bælte '5), skønt den har været: ødelagt og i Tidens: Løb er bleven gendannet. De skildrede Indvirkninger afspejler sig, som nævnt, væsentlig forskelligt i tørre og fugtige Aar, I tørre Aar bliver de af Kvælstofnæringen stærkest stimulerede Bælter (2 og 4), brune og tørre paa Grund af, den yppige Vegetations hastige Udtørring af ' Jordbunden. Det nøgne Bælte (8) er kun et Udtryk for den ekstreme Tørke, der frembringes ved Samvirken af tørt Vejr og Jordbundens Uigennemtrængelighed for Vand. Hvis der falder vedvarende Regn, dør Vegetationen ikke, og Resultatet er en Ring, hvor det nøgn e Bælte mangler; ved kunstig Vanding kan en Ring af denne Type eksperimentelt fremstilles. I normale Aar er det nøgne Bælte dog vel markeret, og det kan skelnes ogsaa i fugtige Aer. Det ydre frodige Bælte (4) henvisner sensommers og i tørre Aar; - i Tilfælde af vedvarende Tørke dør Græsserne ogsaa her, og Bæltet bliver nøgent. Efterhaanden som Myceliet vokser fremad, bytter Bælterne Plads som Skifterne i et Sædemløb ; det indre frodige Bælte genantager Prærieformationens normale Udseende, det nøgne Bælte bliver efter sin Tur til det indre frodige Bælte o. s. v. Vi har her et meget specielt Tilfæld e af S u k c e s s ion, idet bestemte Plantesamfund afløser hinanden paa det samme Sted i en lovordnet Følge. Den oprindelige Vegetation bliver ofte fuldstændig dræbt i det nøgne Bælte, saaledes at der her fremkommer "ny Jord", rede til at modtage nye Kolonister. Som saa ofte, hvor ny Jord dannes, er de første Kolonister ogsaa her eenaarige Planter, og særlig d e eenaarige, der forekommer hyppigt i det oprindelige Græstæppe, som Festuca oetoflora, Hedeoma hispida, Lepidium ræmosisslmum og Plantago purshii; disse Planter, som spirer i den regnfulde Forsommer, hentørrer normalt omkring Midten af Juni uden at have opnaaet nogen synderlig Størrelse, og det nøgne Bælte svarer i Resten af Vækstperioden i bogstavelig 'Forstand til sit Navn - hvis ikke fleraarige, som navnlig Ariemisia [riqida.og Gutierrezia..sarothrae allerede er kommet til og formaar at hævde sig v.ed Vandforsyning fra dybere liggende Jordlag. (Første U'k r ud s s ta d iu m). Næste Aar, naar det nøgpe ' Bælte efter Myceliets Henfald. er forvandlet til det indre frodige Bælte, optræder igen. de samme eenaarige Præriearter og følgende mere udprægede Huderatplanter: Amarantus. blitoides, Olienopodium incanum, Crqptanthe crassipetala og Lappula occidentolie. (A n de t U kr uds s t a di um), - Det tredje
- 43 Stadium, det kortle-v end e Græ s sta d i um, er karakteriseret af den eenaarige Schedonnardus paniculatus, alene eller med Følge.. planter. Det fjerde Stadium, ' det perenne Stadium, præges af Artemis ia frigida og. Gutierrezia sarothrae. Det femte, eller K o rtg r æ s s t a d i e t, etableres gradvis og resulterer i Gendannelse af dennaturlige Prærieformation, hvor Bulbilis dactyloides og.b ouietou a oligostachya. er de fremherskende Planter. I Calvatia cyathiformis-ringene, hvor Myceliet er for sparsomt Fig. 4. Pr ærien er opdyrket med Hvede. Det nøgne Bælte af en Psalliota tabula1'is-ring fremhæver sig meget tydeligt, medens Tørke har forhindret Udviklingen af frodige Bælter. Efter SHANTZ og PIEMEISEL. til Stede til at kunne frembringe et for Vand uigennemtrængeligt Bælte, og dermed en Ødelæggelse af den oprindelige Vegetation, viser Svampens Tilstedeværelse sig kun ved en Stimulering af Bæltet inden for Frugtlegemerne. Sammensætningen af Vegetationen her er som j det ydre frodige Bælte hos Psalliota iabularis: Frodiggrønt Grama- og Buffalogræs, hvori de eenaarige Følgeplanter af Præriens oprindelige Bestand forekommer rigeligt og yppigt. Udryddelse af Hekseringe. Hekseringene kan overleve Præ.. riens Opdyrkning og virke nedsættende paa Udbyttet, f. Eks. i Hvedemarken, hvorfor man har haft Opmærksomheden henvendt,
- 44 paa deres Ødelæggelse. - Gentagne Omgravninger af Jorden i Ringenes Periferi vil tilsidst dræbe Svampen, men maa, hvis ikke Myceliet udsættes direkte for stærk Ud tørring og Belysning, foretages i 2 til flere paa hinanden følgende Aar, Anvendelse af Fungicider, som stærke Opløsninger af Kobber- og Jernsulfat, Kalkvand eller Bordeauxvædske, kan" ogsaa : tilraades; de svampedræbende Midler maa i saa Tilfælde anbringes umiddelbart o ve r Hekseringen og lidt f o r a n denne.
Forenings-Meddelelser, Ekskursioner i 1917. Søndag d. 9. September. Ekskursion til Hareskov-Nørreskov -Farum. Leder: Formanden, Læge C. Mund t. Ca. 50 Deltagere. Med Bane til Hareskov Station, i hvis Omegn man afsøgte Skoven til Kl. 11, da Frokosten indtoges paa Pavillonen. Gennem Hare skoven til Nørreskov. hvor der holdtes Hvil med Gennemgang af de fundne Arter, blandt hvilke R ø r h a t t e n e var overordentlig rigt repræsenterede. Turen fortsattes derefter til Farum, hvor Ekskursionen opløstes. K. MUNDT. Søndag d. 16. September. Ekskursion til Gelskov og Rudeskov. Leder: Mag. sc. C. F e r d i n a n d s e n. Ca. 40 Deltagere. - I Bøgeskov paa Morbund var Arnanita rnappa overalt almindelig, og paa mere løvrige Steder fandtes megen Arnanita ru bescens og Boletus subtomentosus. Af den sidste Art noteredes tre meget prægnante Former: 1) Hat og Stok purpurrøde, ~ ) Hat graa, sprukken, rød under Overhuden, Stok rødbroget (B. chrysenteron), 3) Hat sortbrun, Stok stærkt gul. Paæillus involutus fandtes i Mængde, især i lave Granskove, og paa Løv- og Naaletræsstød saas talrige Knipper af Armillaria mellea's unge Frugtlegemer. Af Bolet'us edu lis samledes en Del, hvorimod Champignonerne var sparsomme. Følgende Fund og Iagttagelser fortjener at fremhæves: I Gelskov var Caniharellus aurantiacus meget almindelig i Granskov; paa talrige Eksemplarer var Lamellerne næsten rent hvide. I Rudeskov fandtes Fistulina hepatica, L entinus cochleatus et Par Steder, og paa Lærkestød den meget ejendommelige, taglagt-resupinat voksende Polyporus-Art, der almindelig opføres som P. x anthus j Hatoversiden er hos denne Art askegraa og kontrasterer meget paafaldende mod den livligt svovlgule Underside. C. F. Søndag d. 30. September. - Ekskursion til Bagsværd og Hareskoven. - Leder: Formanden, Læge C. Mu n d t. - Afgang fra Slangerupbanegaarden med Toget 9 30 til Bagsværd, hvortil de c. 80 Deltagere ankom i øsregn. Det uheldige Vejrlig forfulgte Ekskursionen i saa høj Grad, at Hovedmængden ret hurtigt gav op, og kun nogle og tyve Deltagere fuldendte Turen. - Efter en lille Razzia omkring Kobberdammene indtoges Frokosten dels paa Bagsværd Pavillon's Veranda (Restaurationen var lukket), dels i Skovløberhuset ved Højnæs. Man gik dernæst videre i Retning af Hareskoven og ankom i opklarende Vejr til Hareskov Station, hvorfra returneredes med Toget 1 17 Der er intet særligt at meddele om Svampefundene derudover, at man i Aldershvile Skov nær Kobberdaminene fandt Russula xeramp elina angrebet af en Snyltesvamp. Hypomyces viri dis (Alb. et Schw.), der havde
- 46- om dannet Skørh atten e til vidunderligt smukt farvede, gulgrønne, rosa og purpurfarvede, topformede Legemer. - Det er interessant, at samme Snylter i Literaturen angives at være fundet "paa Russula i Aldershvile Skov" nøjagtigt 20 Aar tidligere, nemlig d. 26. Sept. 18a7. ø. W. Søndag d. 7. Oktober. - Ekskursion til Bøllemosen og Eremitagesletten (Leder: Dr. phil. ø. Wing e)..-- Med Tog 9 49 tog de c. 35 Deltagere til Skodsborg. Vejret var om Morgenen regnfuldt, men klarede efterhaanden op. Efter en Tur omkring Bøllemosen gik man til Strandmø lle kroen, hvor Frokost ind toges. Ekskursionen fortsatte op langs Mølleaaen og i en Bue ud imod Eremitagesletten for at ende i Klampenborg, hvorfra man vendte hjem med Tog 3 36 Der var ret mange Svampe fremme; af interessante eller sjældnere Ting skal nævnes K o r a I - G r e n s va m p, Hydnum coralloides, af hvilken fandtes 2-3 smaa Eksemplarer siddende i Revnerne paa en gammel Bøgestamme lidt Syd for Skodsborg. Ligeledes fand tes (af Dr. H e r t z) den sjældne Pi n d s v i n e-p'i g s v arn p, Hydnurn erinaceum, paa en gammel Bøg nær ved den nye Skovridergaard. Eksemplaret, der maalte c. 20 cm. i Udstrækning, sad indeklemt ime llem Rodtæerne ca. 20 cm. over Jord en. Piggene var dels tynde og krø llede paa Grund af den trange Vokseplads. dels normale, lange, rette og bløde. En Del af Eksemplaret er tilstillet Universitetets botaniske Museum. ø. W. Udstillinger i 1917. I Dagene fra d. 6. til d. 9. September afholdtes, med "Berlingske Tidende"s Medvirkning, en Udstilling i B. T. Centralen paa Haadhuspladsen. Lørdag d. ~. demonstreredes de udstillede Svampe af Formanden. Søndag d. 23. September: Udstilling i Zoologisk Have. Møde d. 27. Februar 1918 RI. 7 -j Botanisk Museums Auditorium. 1. Foredrag af mag. sc. C. F e r d i n a n d s e n: Om Hekseringe. 2. Ordinær Generalforsamling med Dagsorden : a) Formanden aflægger Beretning. b) Kassereren fremlægger Regnskabet. c) Valg af Bes tyrelse og Re visor. Paa Forslag af Forma nden valgtes til Dirigent Materialist, cand. pharm. F. Frederiksen. Dirigenten konstaterede Generalforsamlingens Lovlighed og gav Ordet til Formanden, der aflagde Beretning om Aarets Virksomhed. Ingen begærede Ordet i Anledning af Beretningen. Kassereren fremlagde Regnskabet, der godkendtes. Bestyrelsen, best åaende af Læge C. M u n d t, Dr, phil. ø. W i n g e, Frøken K. J e n s e n, mag. sc. C. Ferdina ndsen, Overgartner J. N. Ris u m, Skolebestyrer J. M elc h io r og cand. juris K a j Mundt, Supple anterne, Fru L. Traus t edt og Boghandler Fr. Islin, samt Revisoren Boghandler A u g. B a n g, genvalgtes. Derefter hævedes Generalforsamlingen. K. MUNDT.
- 47- Smaa Notitser. BHver de spisellge Svampe udryddede 1 Man hører undertiden den Anskuelse fremsat, at vort Arbejde til Udbredelse af Kundskaben om Svampene medfører, at de almindelige Spisesvampe efterhaanden udryddes. Denne pessimistiske Betragtning kan naturligvis til en vis Grad være berettiget. I al Fald kan det ikke nægtes, at de bedste spiselige Svampe, særlig Champignonerne, i de senere Aar i Københavns Omegn er noget i Aftagen. Det maa hertil dog bemærkes, at man ikke altid fra et daarligt eller negativt Svampeudbytte paa et hidtil for godt anset Sted kan s lutte til en Aftagen af Vegetationen. Aarsagen til det daarlige Udbytte er maaske i Reglen den, at der lige i Forvejen har været en -heldigere Svampesøger, som har taget det altsammen. At Svampesøgere. som uafhængigt af vor Forening har drevet deres Sport i flere Aar, føler sig lidt krænkede ved dette Indgreb i deres formentlige Rettigheder, er jo menneskeligt. Undertegnede, der vel nok er den, der bærer Hovedparten af Skylden ' for denne Kalamitet, har selv følt noget lignende ved at se mine gode gamle Svampesteder efterhaanden forsvinde. Men paa den anden Side er det mig en Trøst. og Tilfredsstillelse, at ogsaa andre kan blive delagtige i et Gode, som har bragt mig saa megen Glæde gennem mange Aar. Og forresten er vel Faren for en fuldstændig Udryddelse af spiselige Svampe ikke saa stor. Man ser jo dog i andre Lande, hvor Svampene fra Arilds Tid har været benyttede s om Fødemiddel af alle Samfundslag, ikke nogen saadan Udryddelse af dem, og dette vil næppe heller kunne tænkes her, især hvis vore Svampesøgere kan vænne sig til at tage visse Hensyn ved Indsamlingen. Det maa i -saa Henseende indprentes, at man ikke bør rykke Svampen op med Rod, men afskære den ved Grunden af Stokken. Det er nemlig sandsynligt, at "Svampens Mycelium skades ved Oprykningen. En anden Aarsag til Svampeflorets Aftagen kunde tænkes at være den, at Svampenes Frugtlegemer, paa hvilke Sporerne, Formeringsorganerne, udvikles, bliver fjernede fra Voksestedet, hvorved Eftervæksten bliver mindre og mindre. Det maa derfor anbefales saa vidt muligt at rense Svampene paa Findestedet, saa at de sporebærende Organer (Lameller, Rør, Pigge) bliver liggende paa Jorden. Dette vil jo ogsaa medføre den Fordel, at man kan faa Plads til flere Svampe i sin Kurv. C. MUNDT. Optegnelser fra en Svampeudflugt. Skovene ved G y l d e n l ø ves H ø j, som jeg aarlig har Lejlighed til at besøge, synes at udmærke sig ved en sjælden yppig Svampevegetation. Deres store Udstrækning og det meget afvekslende Terræn bidrager vel sit hertil; men Hovedaarsagen turde søges i disse Skoves udprægede "Naturlighed", der ikke forstyrres af alt for stærke forstmæssige Indgreb - eller af en Storbys Søndagsudvandringer. Paa en Tur d. 23. 9. 1917 gjorde jeg følgende Optegnelser om Svampefloraen her: I 'Bøgeskov med Bundvegetation af S k o vm æ r k e og S k o v s y r e var Coprinus picaceus almindelig, Boletus strobilaceus og Marasmius aliiaceus ret almindelige. Paa en Skrænt i Skoven fandtes inden for et Flademaal.af 750 m" over 675 Eksemplarer af Lactarius oellereus, de største med et Hattværmaal af ca. 25 cm. Enkeltvis Boletus cyan escens og Psatyrella
gracilis. Olavaria pistiliaris dannede paa en halvfugtig Skraaning en Heksering paa 1 Meters Diameter, med 25 Eksemplarer - og af Olavaria sirieta fandtes et Sted en Række af Frugtlegemer. der i radiær Retning udgik fra en Bøgestamme : det viste sig, at de fulgte en vandret strygende Rod. Polyporus fomentarius val' almindelig paa. gamle Bøge, og Polyporus giganteus dannede flere Steder mægtige Kranse om Bøgestubbe. Ved Randen af. et Mosedrag stod en gammel Ask, flankeret af og delvis sammenvokset med 2 Bøge; det hele Kompleks var omgivet af klyngevis sammenvoksede Frugtlegemer af Pholiota squarrosa, i et Antal af henved 400. I. Nærheden, paa en Vindfælde af Ask, dannede Crepidotus mollis' taglagte Frugtlegemer en Vegetation paa 3 Meters Udstrækning i van d r e l Retning - og paa et rodfast Asketræ en højtsiddende Bevoksning paa ca. 5 Meters Udstrækning i lod r e t Retning; i det sidste Tilfælde havde Lynet i egentlig Forstand banet Vej for Svampen - thi Frugtlegemerne var fordelte langs Lynfuren paa en næsten udgaaet Gren af Træet. Tilsidst skal nævnes, at jeg paa en græsklædt Skrænt mod en lille Skovsø fandt et enkelt Eksemplar af den sjældne Paxillus Pelletieri (Flammula paradoxa), hvis Hatoverside og Stok minder slaaende om Boletus eubtomentosus, og hvis stærkt tværaarede Lameller og tenformede, mørke Sporer ogsaa røber Slægtskab med Rørhattene. I det paagældende Frugtlegemes Nærhed voksede Bussula cyanoxantha og R. oirescens, C. F. Boletus appendiculatus Fr. - Tenstokket Rørhat. I Meddelelsernes Bind I, Pag. 101, omtaltes og afbildedes for første Gang herhjemme den Rørhat, som bærer ovenstaaende Navn. Den fandtes da (1914) baade i Marselisborg Skov ved Aarhus og ved Furesøens Sydkyst' nær ved Frederiksdal og genfandtes paa sidstnævnte Lokalitet i 1915. I sit "Bidrag til Danmarks Svampeflora l" (Dansk Bot. Arkiv, Bind 2, 1916) meddeler O. R o s t r u p et ikke tidligere publiceret, men 'ældre Fund af Svampen, nemlig i Hareskoven i Nordsjælland "tæt ved Hareskov Pavillon", hvor han i Slutningen af Juli 1908 fandt en halv Sues Individer, der af Lærer S e v e ri n P et er s e n bestemtes til Boletus appendiculatus. 1917 er Svampen paany genfundet, idet Museumsinspektør, Dr. phil. C. H. Os t e n f e l d tilsendte Undertegnede et Eksemplar fra Guldborg, hvor den ogsaa optraadte selskabeligt. Dr. O s t e n f e l d's Udtalelse om, at "den vokser her i Løvskov omtrent paa samme Bund som Boletus edulis" er særdeles godt overensstemmende med de tidligere Erfaringer, og det er interessant, at Arten dermed er fundet paa en helt ny Kant af Landet. ø. W. * * * Paa en Ekskursion til Grib Skov d. 28. Sept. 1917 iagttoges en stor Tue af den almindelige K n i p p e -S vov l h a t, Hypholoma fasciculare, som udmærkede sig ved, at intet af Frugtlegemerne havde dannet Sporer, idet selv de største, fuldt udviklede Eksemplarer' havde skinnende lysegule Lameller. Den sterile Tue omgav et Bøgestød. Paa et andet Bøgestød fandtes Teglstensf-arvet Sv o v l-ha t, H. sublateritium, der paa Grund af en særdeles kraftig Ringdannelse omkring Stokken var af et mærkeligt, fremmed Udseende.
- 49 -- Et Par store Eksemplarer af K o r a 1- G r e n s v a m p e n, Hydnum cora l loides, fandtes siddende 6-7 Meter oppe paa en gammel Bøgestamme ved Esrom Sø. ø. w.. Svampeudstilling i Køge. Søndag d. 30. Sept. 1917 og følgende Dage foranstaltede Apoteker N. A abling-thomsen og Lærer Læss øe E n g b e r g en Svampeudstilling paa Apoteket i Køge. Materialet var indsamlet i Omegnen og omfattede ikke mindre end 125 Arter af Storsvampe, hvoriblandt flere Sjældenheder. Særlig fortjener følgende at fremhæves: Co71ybia platyphylla, Hydnum coralloides, Lepiota cristata, Pholiota aurea, P. fiamman«, Psalliota auqusia, Pterula multifida, Sparassis erispa og Tricholoma imbricatum. Udstillingen, som undertegnede havde Lejlighed til at gennemgaa, var om Søndagen bes øgt af ca. 500 Mennesker. C. F. Waldemar Biilow: Svampar. Tredie Oplag. 268 Side r. 111 Illustra tioner. Gleerups Forlag. Lund 1917. - Pri s Kr. 8.50. Den sven ske Svampeven. Redaktør Biilow i Lund, har i ikke mindre end tre paa hinanden hurtigt følgende Oplag udgivet sin Bog "Svampar", hvilket i sig selv er en Anbefaling saavel for Bogen som for den Interesse for Svampe, der finde s i Sverige. "Vi bo i ett litet hu s i skogen. Runt om våxa hoga ekar och bokar. Hassel och hagg, ha gtorn och vildro ser breda ut stora sn år, allskons blommor pryda marken och uranfor ligger insjori, glansande fager...". Saaledes begynder Bogens Tek st, og dermed er samtidig angivet Bogens Tone. Den er "for hem och skola ", som Und ertitlen udtaler, skrevet i et livligt fortællende Sprog og prydet af et stort Antal Tekstfigurer og Helsidesbilleder, hvoraf de fleste er Gengivelser af Fotografier. Billedmaterialet er tildels udmærket, og navnlig er mange af de originale Optagelser saa gode Gengiv elser af Svampene, som det nu engang er muligt at faa ved Kameraets Hjælp - uden at bekoste farve lagte Illustrationer, der selvsagt altid maa være Idealet, saa længe man har med et saa broget Samfund at gøre som Svampene. Redaktør B ii l o w s Bog rummer først en almindelig Del paa en Snes Sider, medens Re sten af Indholdet i det store og hele er ordnet systematisk efter de forskellige Familier og Slægter, som omtales. Det er et ret stort Udvalg af de almindeligere Svampe, Forfatteren har medtaget, og i Beskrivelserne af den enkelte Art indgaar saavel en populært holdt Analyse af Svampen som en Omtale af Artens sædvanlige Voksested, Voksemaade, Tidspunktet for dens Forekomst og dens Anvendelighed som Føderniddel eller Krydderi. De Svampeslægter, der indeholder enten udprægede spiselige eller giftige Arter, ha r Forfatteren lagt mest Vægt paa, medens alle smaa, spinkle Former samt forøvrigt ogsaa store og meget almindelige Former, der regnes for uspiselige, ofte er ganske udeladt. Skulde Anmelderen udøve nogen Kritik, maatte det være denne, at de Bestemmelsesnøgler, som Bogen rummer, let bliver af illusorisk Værdi, naar endog saa yderst alm indelige og iøjnefaldende, store Former som f. Eks. Slørhattene (Cortin a1'ius ) helt er udeladt. At Bogen desuden er skr evet meget bredt f. Eks. skr ives om Kæmpebevisten p. 221: "Den hor ingalunda till de
- 50 svampar, som man traffar alldaghgen. Tvårtom ar den en ganska sparsam ~ g a s t. Har och dår våxer den...", hvad en mere ordknap Mykolog vilde. udtrykke ved "Ikke alm." - er maaske kun en nødvendig Følge af Forfatterens Ønske om at gennemføre den fortællende og malende. Form. Men intet Arbejde kan opfylde alle Ønsker, og Redaktør B li lo 'W s Bog har saa mange gode Sider og fremtræder i en saa tiltalende Skikkelse -.: den farvelagte Omslagstegning med Parasolhatte virker yderst dekorativt - at 'den trygt ' kan anbefales. Forskellen mellem den sydsvensk e og den danske Svampeflora er saa ringe, at Bogen ikke af den. Grund og formentlig heller ikke paa Grund af Sprogvanskeligheder - bør 'mangle paa danske Svampevenners Reol. ø. W.