Inkluderende og motiverende kommunikation Hvilke aftryk ønsker du din kommunikation skal efterlade? 19. og 20. november 2014 København
Samtalen kører ned af et spor, som ender i en blindgyde med problemer, begrænsninger eller negative oplevelser. Langsomt, men sikkert fordufter energien. Det kører lidt i ring og stemningen er tung. På et tidspunkt kommer du i mål med samtalen og kan afslutte for denne gang Men hvilken værdi skabte samtalen egentlig for det menneske som du holdt samtalen med? Fik du inkluderet og motiveret nok? Følte det menneske som du samtalte med sig inddraget, hørt, set? Eller, hvad bidrog din kommunikation egentlig til? Måske kender du situationer, hvor samtalen ikke helt skabte den værdi, som du kunne ønske dig. Hvis du gør - så er det ikke spor underligt! Når du kommunikerer med mennesker, der står i en vanskelig situation, er presset eller er sårbare, er deres kommunikation præget af den tilstand og de omstændigheder, som de befinder sig i. Stemninger smitter og forfører. Det kræver indsigt i de mekanismer, der går i gang, når man skal nå mennesker, som befinder sig i vanskelige situationer. Kommunikationen kan let miste sin kraft og styrke. Stemmen bliver måske monoton og kropsproget sladrer og signalerer; forsvar, lukkethed, afvisning... Sådan behøver det heldigvis ikke at være
for der findes der teknikker og metoder, der kan styrke inklusionen og motivationen i samtalen. Inkluderende og motiverende kommunikation er et kursus for dig, der som (praktik)vejleder, (job)konsulent, sagsbehandler, mentor, underviser, rådgiver, (uddannelses)konsulent, teamleder eller noget helt andet, er optaget af at skabe troværdig, inkluderende og motiverende kommunikation. På dette to dages kursus i november får du serveret korte oplæg og konkrete redskaber til at skabe en værdifuld og stærk kommunikation med andre mennesker. Den viden og de redskaber, som du får serveret kan bruges i dit arbejde med din målgruppe. Og fordi du er det vigtigste værktøj i samtalen får du på kurset En praksisorienteret kommunikationspakke, der både styrker dit nonverbale og verbale sprog Konkrete teknikker og brugbar viden om at kommunikere inkluderende og motiverende Indsigt i og redskaber til at afholde samtaler, som motiverer og holder sig på sporet. Redskaber og træning i, hvordan du kan bruge sproget, som en motiverende og inkluderende faktor i samtalerne. Større bevidsthed om de indtryk din kommunikation med krop og stemme efterlader og dermed større evne til at bruge dit nonverbale visitkort En hel dags praksisorienteret undervisning af en erfaren udviklingskonsulent med speciale i motivation
En hel dags praksisorienteret undervisning i kroppens sprog, leveret af en professionel skuespiller og kommunikationskonsulent Mulighed for at træne og afprøve det, du lærer på kurset, så du kan gå hjem og forbedre den samtalepraksis, som er din. 2 dages fokus på din faglighed i trygge og behagelige rammer sammen med andre engagerede kursister Kursusbevis for deltagelse På begge kursusdage får du lækker forplejning Friskbagte crossianter og kaffe/te, når du kommer. En veltilberedt frokostbuffet og drikkevarer En skøn eftermiddagsforfriskning med hjemmebagt kage og kaffe/te. Frisk frugt og isvand hele dagen Dine undervisere på kurset Puk Scharbau er både senior kommunikationsrådgiver og prisbelønnet skuespiller og vandt både Bodilprisen og Robertprisen i forbindelse med hendes store folkelige gennembrud i 1995, hvor hun havde hovedrollen i filmatiseringen af Lise Nørregaards erindringsroman; Kun en pige. Hun har haft et hav af roller på landets teaterscener, på film og vi har gennem de seneste mange år også oplevet Puk s skuespillertalent i
forskellige roller i succesfulde tv serier, som Broen, Forbrydelsen, Rejseholdet, Taxa, etc. I dag beskæftiger Puk sig primært som kommunikationskonsulent. Hun er ekspert i kommunikationstræning og bliver brugt til undervisning i kommunikation af både private og offentlige virksomheder. Hun er kendt for at være en både skarp og levende formidler med stor troværdighed. Udover at være uddannet skuespiller, har Puk en BA i retorik, film og medier og er narrativ proceskonsulent fra DISPUK med fokus på kommunikation. Lene Værge er udviklingskonsulent og leder af JobEdu. Lene er specialiseret i at udvikle og formidle forandringsværktøjer. Hun har udviklet et hav af metoder, koncepter og modeller. Hun underviser på åbne kurser og interne temadage og kurser. Desuden løser hun udviklingsopgaver og skribentopgaver. Hun har mere end 16 års erfaring i at arbejde med mennesker, der er sårbare og 10 års ledererfaring. Hun har mange års erfaring fra beskæftigelsesindsatsen og det sociale og voksenpædagogiske praksisfelt. Lene er kendt som en engageret underviser, der brænder for praksisverden. Hun har siden 1997 løbende efteruddannet sig i narrativ pædagogik, narrativ coaching og litteratur. Hun er desuden certificeret i Motivation Factor metoden i 2009 og er i dag partner i Motivation Factor.
Kunne du tænke dig at blive endnu bedre til at skabe motiverende kommunikation så er tilmeldingen åben! Kurset begynder begge dage kl. 9:30 og slutter kl. 16:00. Du kan tilmelde dig direkte på vores hjemmeside www.jobedu.dk. Prisen for hele kursuspakken, inklusiv forplejning, undervisning og materialer er 4492 kr. (ex. moms) Kurset afholdes på Frederiksberg og adressen er Mit Plenum Godthåbsvej 8 A Baghuset 1. sal 2000 Frederiksberg C Sådan tilmelder og betaler du Du tilmelder dig på www.jobedu.dk Betalingen sker i forbindelse med tilmelding. Hvis du tilmelder dig som privatperson eller er ansat i en privat virksomhed kan du betale med kreditkort. Når du betaler med kreditkort modtager du en kvittering i din indbakke. Tilmelder du dig via en offentlig arbejdsgiver kan du tilmelde dig med et EAN nummer. Når du betaler med EAN nummer modtager I en elektronisk faktura. Praktisk info! Senest 8 dage før kurset afholdes modtager du en e-mail med praktisk info og et program for kurset.