FRIVILLIG. Frivillige lavede stormflodscafé. Januar 2014. Profil af en frivillig deltag i undersøgelsen. Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke



Relaterede dokumenter
Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 1. september 2013 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg.

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 28. oktober 2007 kl på Aspesgårdsskoven 9 A, 3770 Åkirkeby.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 3. maj 2009 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

Beredskabets Venner. Nummer 80 Januar 2014

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Brand Trafi kulykker Oversvømmelser Orkaner Snestorm Miljøforurening Strømsvigt Søredning Evakuering Forplejning Kommunikation Redningshundetjeneste

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

Stævneavis nr. 6. BF Stævne september Er alle klar? Det handler jo om at være med! I denne sidste stævneavis:

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. september 2012 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. januar 2008 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2012 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 22. marts 2009 kl på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 20. marts 2010 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 21. august 2011 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. marts 2008 kl på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne.

Beredskabets Venner. Nummer 84 December 2014

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 30. maj 2010 kl på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 24. maj 2008 kl på Frederiksberg

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Roskilde Brandvæsen Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon januar

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

FLOTILLEBLADET HVF 244 SVENDBORG FEBRUAR MARTS - APRIL MHV 0. Velkommen til en ny udgave af FLOTILLEBLADET for HVF 244. Læs mere andet sted i bladet.

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Beretning Generalforsamling den

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Beredskabets Venner. Nummer 88 Februar 2016

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 4. maj 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. januar 2011 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Nyhedsbrev. uge

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Beretning Generalforsamling den Vil gerne lige have at vi alle rejser os og mindes vores afdøde æresmedlem Anders Erichsen.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 3. april 2011 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Stævneavis nr. 4. BF Stævne september I denne stævneavis:

Bliv brandmand på deltid hos Beredskab & Sikkerhed. Vi har brug for dig!

Bliv frivillig. i det supplerende beredskab - og vær med til at gøre en forskel!

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Med Pigegruppen i Sydafrika

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

FRIVILLIG. Stormen Bodil sendte frivillige på arbejde. december Uddeling af røgalarmer i Djursland. Nye kræftforebyggende råd til brandfolk

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste?

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

2. juni "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 29. august 2009 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

FALKEPOSTEN. december

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Privatisering af vores veje

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Effektundersøgelse organisation #2

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Formandens beretning for 2017

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. august 2017 på Landssekretariatet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene.

"Mød dig selv"-metoden

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2016

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Kursuskatalog for frivillige efterår 2013

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

September Årgang Nr. 3

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

1. Information om medlemsweekend år Lørdag den 9. oktober kl og søndag den 10. oktober 2010 kl

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Nyhedsbrev, november 2003

Velkommen. Kammerater

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Denne dagbog tilhører Max

Kære beboere, pårørende og personale

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012

Bestyrelsens beretning

FRIVILLIG - ET MÅNEDLIGT NYHEDSBREV FRA ALLE FRIVILLIGE I BEREDSKABSFORBUNDET

Transkript:

FRIVILLIG Januar 2014 Frivillige lavede stormflodscafé i Hyllingeriis Profil af en frivillig deltag i undersøgelsen Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke

FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Godt Nytår! Beredskabsforbundet manifesterer sine værdier med de smukke ord: Når hjælp er en æressag. Det er et stærkt budskab, som er en grundsten for Beredskabsforbundet. For hele beredskabet. Dette er vores sande DNA. De ord er indbegrebet af integritet og på én og samme tid betingelsen for at kunne sikre samfundets trygge fremtid både herhjemme og i global forstand. Opgaven at skabe øget tryghed i samfundet gælder os alle. Man siger ofte om frivillige, at det er mennesker, der har overskud til også at tænke på andre, og ikke kun på sig selv. Men i virkeligheden gør vi også os selv en stor tjeneste ved at stå sammen og være en del af det store billede og sikre fremtiden for os og de kommende generationer. Derfor er det værd at tage en ekstra tørn for helheden. Vi er her ikke kun for vores egen skyld, men fordi vi er en del af et samfund, vi er stolte af. Et samfund vi tror på. Vi er her, fordi vi vil gøre en forskel. Vi ser det hver dag, når beredskabet løser de mange dagligdags brand- og redningsopgaver. Ofte med deltagelse af frivillige der støtter og supplerer. Vi skylder en stor tak til jer alle, der dagligt tager fat og frivilligt påtager jer at løse de vigtige og værdifulde operative opgaver sammen med det professionelle beredskab. En særlig tak skal gå til alle, der involverer sig aktivt i arbejdet med Befolkningsuddannelsen i Forebyggelse. I er med til at sikre, at borgerne informeres og uddannes lokalt over hele landet til at blive Robuste Borgere, der er selvhjulpne, kan afhjælpe mindre skader, og ved, hvordan de forebygger ulykker og ved, hvad de skal gøre, når vejret bliver ekstremt, eller en krise rammer. Også dette arbejde har stor samfundsværdi og redder liv. Og til alle, der er involverede i Beredskabsforbundets humanitære Projekt Østbørn, stiller op som fanevagter, bemander og udvikler museet i Barak H1 i Frøslev-lejren eller er en del af Musikkorpset, for nu at nævne nogle eksempler på Beredskabsforbundets frivillige arbejde i årets løb. Også en stor tak til alle ledere i det vigtige kreds- og regions- og landsledelse, der skaber rammerne for, at vi kan udføre alle disse opgaver. Den tak går også til vores engagerede medarbejdere i landssekretariatet, ambassadører og delegerede. Jeg glæder mig til sammen med jer at fejre vores jubilæumsår Beredskabsforbundet runder 80 aktive år i år. Det vil vi fejre over hele landet med udgangspunkt i vores nye Regionale Samlingspunkter, Folkemødet på Bornholm og vores Landsstævne, som Ringkøbing-Skjern Kreds længe har lagt store kræfter i forberedelserne til. Vi fortsætter vores arbejde med at styrke kredsenes arbejde og arbejdet med at gøre befolkningen mere selvhjulpen Beredskabsforbundet vil sikre, at robuste borgere og robuste beredskaber går hånd i hånd om at sikre en øget tryghed i samfundet og skaber et samfund, der er robust i dagligdagen og ved ekstremt vejr og andre kriser. Når hjælp er en æressag er forudsætningen for en tryg fremtid. Når hjælp er en æressag står vi sammen. Når hjælp er en æressag er vi her for hinanden. Godt Nytår. Per Junker Thiesgaard Landschef Stormflodscafé Nytårsgudstjeneste 2014 Beretning fra en ny frivillig 2

Redaktøren af FRIVILLIG takker af Tidligere redaktør vender tilbage Dette bliver mit sidste nummer af FRIVILLIG, og jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle frivillige og andre, der har bidraget til bladet det sidste års tid. Jeg overtog det elektroniske blad fra landschef Per Junker Thiesgaard i starten af 2013, og jeg må sige, at det har været en fornøjelse at lave bladet på baggrund af frivilliges historier og billeder. FRIVILLIG har givet mulighed for at have mere fokus på de lokale historier, og det har været nemmere at få plads til mange billeder fra hver indsats, hvilket jeg oplever, at mange har sat pris på. FRIVILLIG fortsætter heldigvis, idet landschef Per Junker Thiesgaard vender tilbage til redaktørstolen. Jeg skal derfor opfordre jer til fortsat at indsende jeres historier og billeder til Per, så han kan fortsætte med at lave FRIVILLIG for og af frivillige. Indsend jeres historier til: frivillig@beredskab.dk Tak for jeres historier og tak for samarbejdet! Med venlig hilsen Line Nielsen Ændring i udgivelsen af Bladet BEREDSKAB Landssekretariatet er i samarbejde med kommunikationskonsulenten Markela Dedopoulos ved at udarbejde ny kommunikationsstrategi, der skal til behandling på landsledelsesmødet i slutningen af marts. Vi har valgt at udarbejde en kommunikationsstrategi af flere grunde, bl.a.: I dag har Beredskabsforbundet mange forskellige historier om sin rolle/ansvar, og der er ikke et klart billede af, hvem forbundet er. Få mennesker kender til det store arbejde, forbundet laver og anerkendelsen udebliver derfor ofte. Vi er i gang med en ny strategi, hvilket bør understøttes af kommunikationsstrategien. Der er behov for at underbygge den nye identitet med en kommunikationsstrategi, der sikrer succes for implementeringen af Beredskabsforbundets nye strategi. Da der bliver brugt mange ressourcer på udarbejdelse af kommunikationsstrategien, er det i den forbindelse besluttet, at næste nummer af BERED- SKAB udkommer efter landsrådsmødet i juni. Vi håber på jeres forståelse og opfordrer til, at du i den mellemliggende perioden holder dig orienteret via Beredskabsforbundets hjemmeside og FRIVILLIG. Sidstnævnte kan du finde dels på hjemmesiden www.beredskab.dk eller på Facebook. 3

Frivillige lavede stormflodscafé i Hyllingeriis Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund havde en meget travl december måned, efter stormen Bodil havde været forbi. Flere uger efter stormen var de frivillige stadig beskæftiget med at hjælpe til i lokalområdet efter stormens hærgen. Blandt andet stod de frivillige for en stormflodscafé i Hyllingeriis. Af Peter Agerholm, kredsleder Frederikssund Den 16. december bliver vi kontaktet af Frederikssund Kommune med forespørgsel, om vi kan etablere et telt ved Hyllingeriis med varme og mulighed for, at de hårdtprøvede beboere kunne få et varmt måltid mad til middag og et koldt måltid (brød og pålæg) sidst på eftermiddagen, samt i øvrigt varme drikke som kaffe, te, kakao i dagens løb fra 07:00 til 17:00. Vi skulle bespise op til 150 personer med disse to måltider dagligt, og arrangementet skulle forløbe den følgende weekend, lørdag den 21/12 til og med mandag den 23/12, samt igen fra fredag den 27/12 til og med mandag den 30/12. Det sagde vi ja til, og så skulle det ellers gå stærkt med planlægningen. Vi ejede ikke en varmekanon, men kommunen indvilgede i, at vi kunne anskaffe en sådan, og den blev hurtigt ordret tirsdag morgen hos Dantherm i Skive og kunne heldigvis leveres på bare to dage. Erfaringen fra Europa-festival 2012 lå stadig i baghovedet, og vi fik hurtigt skabt kontakt til Kvickly Frederikssund, som igen var med på at hjælpe os til trods for, at det hele denne gang var i 11. time, men samarbejdet var kendt, og vi tænkte ens igen. (Stor tak igen til Karina og hendes kolleger i Kvickly Frederikssund). Så med menuplaner, bestillings- og leveranceplaner 4

lavet på bare 1½ døgn, så fik vi arrangementet sat på skinner, så var det bare at få fordelt vagtplanen mellem de frivillige, således vi kunne holde det hele kørende. Fredag aften den 20. december blev teltet stillet op ved Hyllingeriis, og Mobil Køkken-vognen var pakket og klar. Lørdag skulle vi så lige sætte et par skilte op, som henviste til indgangen til teltet, for lynlåsene var jo lukket ned for at holde på varmen. Og hvad skulle der så stå... Indgang her? Næ, der skulle da stå Stormflods Caféen. Til trods for den dystre baggrund så blev det til syv hyggelige dage ved Hyllingeriis, hvor vi hyggede for beboerne med kaffe, pebernødder, lys på bordene, varme og mad, og da vi den sidste dag skulle pakke sammen, fik vi en telefonopringning fra grundejerforeningens formand, hvor han roste os og takkede os for vores uvurderlige indsats, som havde glædet beboerne fra området meget. 5

Frivillige fra Beredskabsstyrelsen trådte til ved museumsredning Klokken 00.30 natten til fredag den 6. december gik alarmen på centeret i Hedehusene. Her var mere end 30 frivillige kaldt ind for at imødekomme de opgaver, som stormen måtte give. Fire hold afgik til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor det lokale brandvæsen i flere timer havde kæmpet med at løse opgaven med at sikre kulturarven de mere end 1000 år gamle vikingeskibe. Af Rasmus Bjarkehøj, frivillig Beredskabsstyrelsen Hedehusene De fire hold med 24 frivillige, hvoraf flere var USARspecialister (Urban Search And Rescue) arbejdede hele natten, dels med at afstive/sikre ruderne i selve museumshallen, dels med at lægge sandsække omkring hele museet. Alle prognoser pegede i retning af, at vandstanden ville stige op over bredden og den store glasfacade, der vender ud mod Roskilde Fjord, så fra starten lignede det en kamp mod tiden. Metoden, ruderne blev sikret med, var samme metode, der benyttes ved afstivning af sammenstyrtningstruede bygninger, dog i mindre skala. en fantastisk indsats om det fælles mål: At redde vikingeskibene, og opgaven blev løst til perfektion. Kl. 11 fredag formiddag var opgaven afsluttet, og alle de frivillige kunne tage tilbage til centeret, skifte til civil og tage på arbejde. Beredskabsstyrelsen stillede med en skadestedsleder, fire holdledere og 24 redningsfolk alle frivillige. Holdene havde et fint samarbejde med museets folk og den gruppe hjemmeværnsfolk, der stødte til og gav en hånd et par timer med at lægge sandsække ud. Som en yderligere foranstaltning blev der opsat pumper og trukket slanger i kælderens teknikrum, hvis drivtømmer skulle knuse ruderne, og der ville komme vand ind i bygningen. Alle gjorde hver især 6

Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke Region Hovedstaden var, traditionen tro, vært ved årets nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke. Af Jesper Marcussen, konsulent Arrangementet var som altid velbesøgt, og mange repræsentanter fra vore samarbejdspartnere deltog. Sognepræst Michael Wagner Brautsch forestod den kirkelige handling, herunder en meget livlig prædiken, hvor hele kirkens store prædikestol blev taget i anvendelse. Holmens Kirkes Kor deltog også i gudstjenesten, og med deres smukke fremførelser er de med til at gøre nytårsgudstjenesten til en helt speciel oplevelse. Efter gudstjenesten blev ordet givet til dette års hovedtaler: Beredskabsforbundets landschef Per Junker Thiesgaard. Det danske redningsberedskab står overfor væsentlige ændringer i strukturen, og i den forbindelse rettede landschefen fokus på, at vi sammen skal skabe et beredskab, der er samfundet værdigt. Frivillige er mennesker, der har overskud til også at tænke på andre, og ikke kun på sig selv. Det bedste, beredskabets frivillige kan forestille sig, er at blive ringet op kl. 2 om natten og få at vide: Der er brug for dig nu. Det er koldt. Det regner og blæser. Vi har brug for dig og din indsats for at være med til at sikre trygheden. Når opgaverne overstiger den daglige kapacitet, som under stormen, er det afgørende at have en veluddannet reserve af frivillige med velfungerende materiel og viljen til at stille op med kort varsel, sagde Per Junker Thiesgaard. Efter landschefens indlæg var regionen vært ved en lille nytårsreception, hvor der var mulighed for at ønske alle et godt nytår. 7

Året der gik i Kreds Roskilde Af Kenneth Erik Johansen, kredsleder Roskilde Kære samarbejdspartnere, kolleger og frivillige. Beredskabsforbundet Kreds Roskilde vil gerne ønske jer alle samt jeres familier et rigtig godt nytår. Samtidig vil vi gerne takke for et spændende år 2013. I frivillige har gjort en KANON indsats i det foregående år, og det er ret vildt at tænke på, at de frivillige i Roskilde Brandvæsen i år har brugt 11.498 timer på frivilligt arbejde. Timerne fordeler sig således: 7.474 timer på uddannelse og vedligehold 3.110 timer på arrangementer for brandvæsenet og forbundet 1.014 på skarpe indsatser Det vidner om, at I ikke blot er frivillige, men i den grad også er ildsjæle, og med ordet ildsjæl definerer vi jer særligt som personer med tre egenskaber: Lysten til at give, fx tid eller anden ressource til andre Folk med entusiasme (at det I laver i Roskilde Brandvæsen betyder noget for jer) I har fået et kald (Det at være i beredskabet harmonerer med noget i jer selv). Det gør jer glade. En opsummering på jer ildsjæle må derfor være, at I alle er mennesker, der har lysten til at give, fordi der er nogle følelser i jer, der giver jer lysten, samtidig med at det gør jer glade at gøre det. Det siges, at 7 ud af 10 personer, man spørger på gaden, ville sige ja til, at de godt kunne tænke sig at være frivillige (i en eller anden sammenhæng), men det vides også, at kun 4 ud af 10 rent faktisk realiserer dette. Derfor takker vi jer, fordi i har valgt at ville gøre en forskel og yde et uundværligt stykke arbejde for Roskilde Brandvæsen og beredskabet. I forbundet har vi haft en kæmpe udvikling. Personligt kan nævnes min egen, som har givet mig otte besøg hos John Christiansen for at få en større uniform. Men ikke mindst den vi i forbundet har forsøgt at skabe. Da vi i februar satte os ved bordet, lavede vi os et mål. Vi vil være i spidsen på forebyggelse og nye initiativer. Og det har vi nået. På landsplan skulle der i dette år afholdes 120 forebyggelseskurser, og vi har i Kreds Roskilde alene afviklet 32 kurser. Et resultat vi har stor grund til at være stolte af, og hvor vi gerne vil takke brandvæsenet for den store opbakning til disse kurser. Tak til Roskilde Brandvæsen for et unikt og uundværligt samarbejde, tak fordi I er sådan et godt ståsted for frivillige. Tak fordi I har bakket hundegruppen op i deres ønske om at forblive i Roskilde. Tak til Roskilde Kommune for et ligeledes godt samarbejde, tak 8

til beredskabskommissionen, fordi I ligeledes kunne se fornuften i at bevare redningshundene i Roskilde Kommune, og støtte op om deres nye færdigheder; et frugtbart samarbejde, som jeg tror kommunens borgere vil få stor gavn af. Tak til reddere og brandfolk, fordi I altid tager pænt imod en frivillig. Jeg ved mange af jer bliver savnet fra 1. februar. Tak til alle I, der har en mand /kone, som er frivillige, og som I støtter op om, når der endnu engang skal bruges kostbar fritid i beredskabet. Og til jer frivillige, uden jer var Roskilde Brandvæsen og forbundet ikke det samme. Rigtig godt nytår! Hvad nåede vi i hovedtræk Hvervekampagnen Som alle ved, nåede vi langt over målet med hvervekampagnen, og de fleste er allerede påbegyndt uddannelse i de respektive tjenestegrene. Indsatsgruppens nye folk er kommet igennem Grunduddannelse Brand og starter på Funktionsuddannelsen i januar 2014, med en forventning om at alle er færdige til maj. Nødbehandlergruppens nye folk har været igennem førstehjælp, og der er tillige planlagt et uddannelsesforløb i foråret 2014. Kommunikation/logistik/indkvartering og forplejning er ligeså gået i gang med uddannelse, senest hygiejnecertifikatet. Hundegruppen har ikke hvervet nye men har også nogle store tunge og tidkrævende uddannelser foran sig, da de skal træne narkohunde og brandhunde. Dette bliver rigtig spændende at følge fra sidelinjen, da det er i alles interesse at beholde hundene i Roskilde. Forebyggelseskurser Forebyggelseskurserne har virkelig fået stort udbytte af tilmeldte deltagere og som tidligere skrevet, så taler opgørelserne for sig selv. Der vil i det nye år være nye idéer til generel forebyggelse, og ligeså vil vi gøre meget ud af at tilbyde borgerene i kommunen et sikkerhedstjek. Juletræsfest Juletræsfesten blev i år afholdt sammen med de fastansatte, og det arbejdes der på, at vi gør fremadrettet, da alle hører under samme tag. Der var arrangeret godteposer, og der blev sågar arrangeret hornmusik. Kort og godt en rigtig god dag for dem, der havde tilmeldt sig. Fyrværkerikampagne Vi havde i år besluttet at køre en kampagne for skolerne i kommunen, men Trygfonden kom os desværre i forkøbet. Alt var ellers klart, da vi blev bekendt med, at det var brandvæsenets kursusafdeling, der skulle ud til skolerne med Trygfondens materiale. Derfor blev det besluttet, at vi aflyste vores for ikke at lave en intern konkurrencesituation. 9

Profil af en frivillig Af Anders Amstrup, erhvervspsykolog, cand.psych. HD Baggrunden for Frivilligundersøgelsen Hvad er den psykologiske profil af frivillige i Beredskabsforbundet, og hvilke værdier har vi til fælles? Dette er spændende viden, fordi det siger en masse om vores identitet som forbund, og om hvorfor vi har valgt at bruge en del af vores kostbare fritid på ulønnet frivilligt arbejde. Disse spørgsmål håber vi på at kunne belyse med Frivilligundersøgelsen. Men undersøgelsen er også gennemført af en anden grund. De spørgsmål, som man besvarer i Frivilligundersøgelsen, er nemlig de samme spørgsmål, som anvendes i den erhvervspsykologiske test Den Fuldendte Leder-testen. Denne test vil vi gerne gøre egnet til at kunne blive anvendt af alle i Beredskabsforbundet under navnet Frivilligprofilen. Ud fra de mange besvarelser bliver der via statistiske analyser udarbejdet en særlig normdatabase til Beredskabsforbundet, og således kan vi efterfølgende anvende Frivillig Profilen som et udviklingsværktøj, når vi arbejder med eksempelvis teambuilding eller lederudvikling. Undersøgelsen viser, at vi først og fremmest er organiserede, rummelige og empatiske Spørgeskemaet indeholder 90 spørgsmål, som Frivilligprofilen omdanner til 15 personlige egenskaber. Med udgangspunkt i Frivilligundersøgelsen kan vi prioritere de 15 personlige egenskaber og se, hvilke der især karakteriserer den gennemsnitlige frivillige. Personlig egenskab Uddybning af den frivilliges gennemsnitlige profil 1. Organiseret (Sådan er vi frivillige mest) Som organiseret person planlægger og kontrollerer du meget. Du er god til at følge op på andre og tjekke, at der er en fælles forståelse af planen. Struktur og forudsigelighed giver dig energi og overblik. Som organisator anvender du dit praktiske talent. Når du står med en opgave, så finder du hurtigt ud af, hvem der gør hvad og efter hvilken tidsplan. Du er ikke typen, der lader et projekt sejle uden at vide, hvordan det står til. Du husker at følge op. Men du skal passe på ikke at føle dig presset, når der ikke er en plan. Og du skal passe på ikke at styre opgaverne så meget i detaljerne, at andre føler, at de ikke kan få lov at deltage. 2. Rummelig (Sådan er vi frivillige næst-mest) Som rummelig person er du den, der lytter og giver plads til andre. Du kan rumme andre menneskers frustrationer uden selv at komme i ubalance. Du udviser overskud og tolerance over for mennesker, der er anderledes. Det giver dig energi, at man respekterer hinanden. Du er ikke den, der dømmer andre mennesker på et overfladisk grundlag. Men du skal passe på, fordi der skal også skal være plads til dig selv og den du er. Og du skal passe på, fordi det er ikke nødvendigvis alle mennesker, du møder på din vej, som fortjener din tillid. 3. Empatisk (Sådan er vi frivillige tredje-mest) Som empatisk person føler du med og udviser omsorg overfor andre. Du ved inden i dig selv, hvordan andre mennesker har det. Du viser gerne egne følelser og reagerer, når andre viser deres. Din adgang til egne (og andres) følelser er en ressource, der giver dig en viden, du kan medtage, når du skal træffe en beslutning. Du er god til relationer med andre mennesker, fordi du responderer synligt på deres signaler. Du virker levende, varm og imødekommende på andre mennesker. Det giver dig energi at mærke egne og andres følelser. Andre mennesker har typisk tillid til dig. Men du skal passe på ikke glemme dine egne behov og blive en alt for selvopofrende Florence Nightingale. 10

I prioriteret rækkefølge viser undersøgelsen, at de tre stærkeste menneskelige egenskaber hos Beredskabsforbundets frivillige er 1) Organiseret, 2) Rummelig og 3) Empatisk. Ved at se nærmere på beskrivelserne af de personlige egenskaber i Personprofilen nedenfor, så får vi et dybere indtryk af, hvad der betyder noget og er vigtigt for frivillige i Beredskabsforbundet. Ovenstående personlige egenskaber var i gennemsnit de tre højest prioriterede ud af i alt 15 personlige egenskaber, og de 12 øvrige var i tilfældig rækkefølge: 1) Dominans, 2) Refleksion, 3) Ansvar, 4) Integritet, 5) Kreativ, 6) Langsigtet, 7) Taktisk, 8) Indflydelse, 9) Social interesse, 10) Kommunikation, 11) Situationsfornemmelse og 12) Forhandling. Du kan også nå at få din Frivilligprofil-testrapport Her og nu har 50 frivillige besvaret spørgeskemaet. Vi vil gerne have yderligere 50 besvarede spørgeskemaer før end vi afslutter Frivilligundersøgelsen. Derfor er de resultater, der er beskrevet ovenfor at betragte som foreløbige resultater. Har du allerede fået tilsendt login-informationer til at besvare spørgeskemaet på testen, så skal du bare få det gjort. Har du ikke tidligere fået tilsendt logininformationer, så send en e-mail til Tali fra landssekretariatet på ta@beredskab.dk og skriv Frivilligundersøgelse, og du vil få tilsendt login på e-mail. Fristen for tilmelding er 15. februar. Når vi har modtaget de sidste besvarelser af spørgeskemaerne på internettet, så gør vi følgende: Dels bliver der udarbejdet en mere omfattende og dybdegående statistik, som offentliggøres her i bladet, og det vil rimelig sikkert blive spændende læsning. Dels modtager alle, der har udfyldt spørgeskemaet, deres personlige Frivilligprofil-testrapport. Testen er et godt arbejdsredskab Frivillig ved Kolding Brandvæsen, Mickey Petersen, har deltaget i Frivilligundersøgelsen. Han mener, at testen er et godt redskab, som frivillige også vil kunne bruge i forhold til deres arbejde. Da kredsleder i Kolding, Henning Nielsen, opfordrede frivillige til at melde sig til undersøgelsen, tænkte Mickey Petersen med det samme, at det kunne være interessant. Det kunne der jo ikke ske noget ved. Og faktisk var det hyggeligt, og hvis der kommer andre undersøgelser på et tidspunkt, så vil jeg helt klart være interesseret i at deltage, fortæller Mickey, der er 38 år og har boet i Kolding i syv år. Frivillig siden 2009 Mickey Petersen startede som frivillig i 2009. Han var flyttet til Kolding fra København og ville gerne have noget at lave, så da han så en hvervekampagne i byen, gik han ned for at høre, hvad det handlede om. I dag er Mickey tovholder på samariterenheden og er desuden med i logistikenheden og kommunikationsenheden hos Kolding Brandvæsen. Genkender sig selv i testen Før interviewet har Mickey fået en kort gennemgang af sin testrapport fra erhvervspsykolog Anders Amstrup, som har stået for Frivillig Undersøgelsen. Anders Amstrup har forklaret Mickey, at hver type i testen har både positive sider samt faldgruber. Mickey fortæller, at han godt kan genkende sig selv i testen. Testen passer meget godt på mig. Og jeg tænker, at den er et godt arbejdsredskab, som man vil kunne bruge i forhold til sit arbejde, siger Mickey Petersen. På den måde kan man blive klogere på sine styrker og svagheder. Frivillige hjælper hinanden Mickey kan også godt genkende nogle af de hovedtræk, vi fremlægger for ham, omkring den overordnede undersøgelses foreløbige resultater. Især det med at frivillige er organiserede, rummelige og empatiske. Om de frivillige i hans kreds fortæller Mickey blandt andet: Vi er alle lige. Vi hjælper hinanden, og der er ingen dumme spørgsmål. Alt bliver forklaret grundigt, til man er sikker på, at alle er med. Svarene fra de 50 frivillige peger også på, at det er vigtigt for frivillige, at andre stoler på dem, og at det er vigtigt for en leder at holde fokus, samt at det er vigtigt, at man gør, hvad man kan for at nå i mål. Her fortæller Mickey, at en leder ligesom alle andre godt kan miste fokus, når der sker mange ting omkring ham eller hende, men at man jo bare må hjælpe hinanden. Når vi er ude, så står vi sammen. Vi er som en stor familie. Hvis vi tager otte mand ud, så tager vi også otte mand hjem. Man efterlader ikke nogen, slutter Mickey Petersen, der glæder sig til at få kigget nærmere på sin rapport. 11

Farligt bijob uden ekstraregning Nu er der penge at spare på ulykkesforsikringen. GF Forsikring rækker nemlig hånden ud til de frivillige og gør det muligt at blive ulykkesforsikret med farligt bijob, uden at det koster ekstra. Som frivillig er du vant til at tænke hjælp og sikkerhed for andre. Du bruger din dyrebare fritid på at uddanne dig og rykker hurtigt ud for at løse katastrofeopgaver for samfundet og borgerne. Men sikkerheden skal også være i orden for dig selv, fastslår Bjarne Thørring fra GF Forsikring. Nu er det muligt at blive ulykkesforsikret som frivillig uden merpris. Hidtil var man som fx kontoransat, i en såkaldt lav fareklasse, nødt til at betale for en ulykkesforsikring i en høj og dyrere fareklasse for også at være dækket som frivillig i Beredskabsforbundet, men det er ikke længere nødvendigt. Prisen fastsættes ud fra primære job Med GF s heltidsulykkesforsikring kan man bijobbe i op til 10 timer med et arbejde, der har en højere risiko end ens primære job. Prisen på ulykkesforsikringen inkl. dækning af det frivillige arbejde fastsættes udelukkende efter ens primære job. Der er med andre ord penge at spare for de personer, der i dag må betale for en ulykkesforsikring GODT NYT FOR FRIVILLIGE: Nu kan du arbejde 10 timer om ugen i farligt bijob, uden at din ulykkesforsikring bliver dyrere. (Foto: istock) med høj fareklasse for at være dækket som frivillig, forklarer Bjarne Thørring. I tilfælde af at skade skal den ugentlige arbejdstid som frivillig kunne dokumenteres, og den udregnes som et gennemsnit pr. uge i en tre måneders periode. Vil du vide mere om muligheden for at være dækket i op til 10 timers risikofyldt bierhverv i din ulykkesforsikring, kan du kontakte GF Forsikring på telefon 72 24 40 50. Husk at nævne, at du har tilknytning til Beredskabsforbundet. SNE, STORM OG SKYBRUD ER DU KLAR TIL AT HJÆLPE? Deltag i Beredskabsforbundet Landsstævne 2014 Så kom til Ringkøbing den 12. - 14. september 2014 Læs mere på: www.bf-staevne.dk 12

Blå blink på Priden nomineret til pris ved årets AXGIL-fest Som tidligere omtalt deltog 30 personer fra det uniformerede Danmark i årets Copenhagen Pride, der fandt sted lørdag den 24. august i København. Det var første gang nogensinde en samlet gruppe med repræsentanter fra både brand, redning, ambulance og forsvaret deltog i Priden. Den uniformerede deltagelse tiltrak sig stor opmærksomhed i dagene omkring Priden, og deltagerne blev interviewet på flere af de landsdækkende TV-kanaler. Men også nu et godt stykke tid efter den farverige parade har initiativet med at sætte fokus på mangfoldighed og tolerance i den uniformerede del af Danmark fået opmærksomhed. Blå blink på Priden er blevet nomineret til erhvervsprisen ved den årlige AXGIL-fest, der afholdes i cirkusbygningen i København den 5. februar 2014. Vi er både glade for, og stolte over, at blive nomineret til en pris på grund af vores deltagelse i Priden, udtaler en af initiativagerne Tim Ole Simonsen, der fortsætter: Det er altid rart at blive påskønnet, og i dette tilfælde også en ære at blive nomineret til erhvervsprisen ved årets AXGIL-fest. AXGIL-festen er en årlig begivenhed, der hylder personer, organisationer og virksomheder, der er med til at skabe bedre livsvilkår for LGBT-personer eller er med til at skabe liv og indhold i Danmarks LGBT-miljø. Vi tror på, at vi med vores deltagelse har fået sat større fokus på mangfoldighed og tolerance i vores branche. Den meget store og positive opbakning, vi har fået, håber vi, er med til at skabe rummelighed og større åbenhed, slutter Tim Ole Simonsen, der til daglig er brandinspektør i Frederiksberg Brandvæsen. Man kan fra januar stemme på Blå blink på Priden på hjemmesiden www.outandabout.dk. 13

14

Risengrød på Ulstrup Slot Af Irma Møller, frivillig, Favrskov Så har Familien Krog og Møller været på Ulstrup Slot i weekend den 7. - 8. december 2013. Vi lavede 200 portioner risengrød, ikke mange, men det var første gang de havde haft så store gryder på slottet, vi kom af med det hele. Vi har brugt 96 mandskabstimer. Vi har også varmet gløgg og æbleskiver i Hadsten søndag den 22. december. Der blev brugt 24 mandskabstimer. På billedet ses to nye på 16 år, der lige har skrevet kontrakt her i september. De var så glade for at komme på komfuret, de er klar til hvad som helst. SNE, STORM OG SKYBRUD ER DU KLAR TIL AT HJÆLPE? Deltag i Beredskabsforbundet Landsstævne 2014 Så kom til Ringkøbing den 12. - 14. september 2014 Læs mere på: www.bf-staevne.dk 15

Køb den nye DKB kogebog og støt DKB-fonden med 50 kroner Kr. 150,00 DKB-fonden er en humanitær fond, der uddeler midler hvert år den 7. marts på DKBs stiftelsesdag til fortrinsvis handicappede børn og unge, krisehjem o.lign. Ideen til denne kogebog er opstået i forbindelse med de mange gode samvær i DKB regi i både lokal- og landsforeningen, hvor vi ud over andre interessante ting også udveksler madopskrifter på kryds og tværs. Med en kogebog kunne man lade endnu flere få glæde af den megen kreativitet, der er hos DKB erne, og ved at sælge kogebogen kunne DKB-fonden få glæde af det overskud, vi håber vil komme ud af projektet. Kogebogen kan købes i Frøslevlejren H1, eller rekvireres hos Ragnhild Munk på tlf. 7462 4113 eller på mail: ragnhildm@dlgtele.dk 16

Vicelandschef i Beredskabsforbundet Da vores to vicelandschefer traditionen tro er på udpegning i forbindelse med Beredskabsforbundets landsrådsmøde i juni 2014, søger vi efter egnede kandidater med lyst og energi til opgaven fra samme tidspunkt. Vicelandschefen udpeges for en 2-årig periode ad gangen. Profil Vi forventer af dig, at du er: Samarbejdsorienteret et afgørende krav, da vi er en frivillig organisation Udviklingsorienteret, engageret og visionær Resultatsøgende og præstationsorienteret Robust med en høj personlig integritet Forhandlingsvant med en nobel og tillidsvækkende personlig fremtræden Kvalifikationer Det er ikke et krav, men vi ser gerne, at du har en beredskabsfaglig indsigt og eventuelt har gennemført Beredskabsforbundets faglige lederkursus og ledelseskursus 1 og 2. Alternativt at du er villig til at gennemføre disse. Derudover forventes det, at du har en bredere ledelsesmæssig baggrund/erfaring. Opgaver Du vil indgå i forbundets topledelse og skal sammen med landschefen varetage de overordnede relationer til ministerium, styrelse, væsentlige samarbejdspartnere og organisationer samt forbundets regioner. Supplerende oplysninger Vicelandschefen er ulønnet, dog ydes der kontorholds- og telefongodtgørelse efter SKAT s takster. Der er fri uniform og Beredskabsforbundet betaler naturligvis dine befordringsudgifter i forbindelse med varetagelse af stillingen. Du skal påregne en del mødeaktivitet, også i dagtimerne. Øvrig information om stillingen, herunder en mere detaljeret funktionsbeskrivelse, kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Solveig Andersen på telefon: 51 64 19 23 eller e-mail: sa@beredskab.dk. Samtaler vil finde sted i slutningen af uge 17. Ansøgning bedes indsendt til Beredskabsforbundet, Att.: Solveig Andersen, Hedelykken 10, 1., 2640 Hedehusene eller pr. e-mail: sa@beredskab.dk senest 21. februar 2014 kl. 12.00. 17

ER DU VORES NYE INFORMATIONSASSISTENT? Regional informations- og hverveassistent Januar 2014 Beredskabsforbundet Region Hovedstaden Vi forestiller os, at du har et inderligt ønske om at øge Beredskabsforbundets synlighed i samfundet, du brænder for at fortælle den gode historie, og du har gode evner til at formidle et budskab. Du kender kredsenes behov og kan målrette kommunikationen, og du kan formidle budskaber i et klart og præcist sprog til forskellige målgrupper. Du er god til det danske sprog, er kreativ og har gode grafiske kundskaber. Du er et fleksibelt og robust menneske med lyst til at arbejde i en organisation, der er i løbende udvikling og forandring. Det er en forudsætning, at du er medlem af Beredskabsforbundet, og et plus, hvis du har kendskab til arbejdet i kreds- og regionsledelser. Vi tilbyder: En udfordrende og alsidig funktion i tæt sammen med målgruppen. En bred vifte af informations- og hverveopgaver. Medlemsskab af regionsledelsen. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Jesper Marcussen på telefon 23 83 63 16 eller regionsleder Carsten Lind Olsen på telefon 20 67 71 46. Send din ansøgning til: regionsleder@bfrh.dk. Vi vil gerne høre fra dig, hurtigst mulig. Tiltrædelse i forbindelse med regionsårsmødet den 15. marts 2014. Der er tale om ulønnet frivilligt arbejde.. Primære opgaver Information og pressekontakt Gennemførelse af hverveaktiviteter Vedligehold og administration af regionalt udstillingsmateriel Billedtekst Webredaktør på www.bfrh.dk 18

Assistance til brand i villa i Slangerup Af Peter Agerholm, kredsleder Frederikssund Mandag den 30. december 2013 er sidste åbningsdag i Stormflods Caféen, og fra kl. 16:00 møder ekstra mandskab ved Hyllingeriis for at hjælpe med at pakke sammen. Vi er færdige med at pakke sammen omkring kl. 17:45, og vi har hørt, at Station Slangerup kort tid forinden er kaldt ud til en villabrand, da telefonopkaldet kommer fra ISL med anmodning om assistance med lys, vandtankvogn, brandmandskab og forplejning af indsatsstyrken. Øhh!!!?... Vi sidder op i kørertøjerne og forlader Hyllingeriis med horn og lygter hjem mod Slangerup. Containervognen kører direkte til skadestedet, og vi opstiller lysmasten, som vi har bag efter denne. Øvrige kører til Station Højager og skifter til Autosprøjte. Mazda-tender pakkes hurtigt som slangetender. Containervognen returneres fra skadestedet til Station Højager for at skifte container til vandtank, og forplejningsteam bemander endnu engang Mobil Køkken-vognen og fremtryller frikadeller med hvide kartofler m/ brun sovs og dertil syltede rødbeder, og naturligvis også kaffe og småkager (pebernødder). Der bliver knoklet sammen med brandmandskabet fra Station Slangerup og Station Frederikssund, indtil de sidste kan sendes hjem igen kl. ca. 02:00 om morgenen den 31. december. 19

GÆLDENDE TAKSTER Revideret udgave pr. 1. januar 2014 Tabt arbejdsfortjeneste max. Instruktørhonorar, sats V Excl. feriegodtgørelse 12.5% 815,00 kr. pr. dag 275,81 kr. pr. time Instruktørhonorar, sats VII Excl. feriegodtgørelse 12.5% 167,72 kr. pr. time Kørsel 2,10 kr. pr. km Forfriskningsgodtgørelse pr. frivillig pr. fremmøde 14,00 kr. Forplejningsgodtgørelse ved uddannelse udgør følgende: 4-6 timer på en enkelt dag (frokost) 119,40 kr. 6-8 timer på en enkelt dag (frokost + middag) 238,80 kr. Mere end 8 timer på en enkelt dag (fuld kost) Under weekendophold pr. døgn (fuld kost) 298,50 kr. 298,50 kr. Bemærk! Gældende takster er vejledende. Ovennævnte takster er gældende pr. 1. januar 2014 20