Kameraindstillinger Det digitale kamera har mange indstillinger, som beskrives i den medfølgende manual på mere eller mindre forståelig vis. Da mulighederne for individuel indstilling varierer fra kamera til kamera, vil det blive alt for omfattende at beskrive alle funktioner i alle kameraer. Jeg har derfor valgt kun at omtale de mest basale indstillinger. Hvidbalance Indstilling af hvidbalancen bruges til at angive hvad kameraet skal opfatte som hvidt, idet farven af lys som reflekteres fra en genstand ændres i forhold til lyskilden, som belyser genstanden. Denne ændring kan den menneskelige hjerne kompensere for - forstået på den måde at vi opfatter en given flade som hvid, selvom den er belyst af sol, kunstlys eller ligger i skygge. Kameraet ser derimod genstanden med den farve, den har i den aktuelle belysning, hvorfor det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at ændre på indstillingen. Som regel klarer den automatiske hvidbalance dog opgaven på fornuftig vis. Automatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde. Dagslys - Kameraet kompenserer for det hårde lys, som solen udsender ved at gøre lyset blødere/reducere kontrasten. Overskyet - Kameraet kompenserer for det flade lys, som opstår i overskyet vejr ved at øge kontrasten i billedet. Kunstlys - Kameraet kompenserer for det varme lys, som en glødelampe udsender ved at gøre lyset mere koldt. Flash - Kameraet kompenserer for det kolde lys, som en flash udsender ved at gøre lyset i billedet varmere. Eksponeringskontrol Hvis automatikken vælges fra har fotografen mulighed for at bestemme, hvordan billedet skal eksponeres. Blændeprioriteret: Fotografen vælger blændetrin. Kameraet vælger lukkertid. Indstillingen anvendes, hvor fotografen ønsker større eller mindre dybdeskarphed i et bestemt område af billedet - lille blændeåbning giver stor dybdeskarphed, stor blændeåbning giver lille dybdeskarphed. Se eventuelt lektionen om Dybdeskarphed for uddybning af emnet. Mogens Jørgensen 1
Lukkerprioriteret: Fotografen vælger lukkertid. Kameraet vælger blændetrin. Indstillingen anvendes, hvor fotografen ønsker at fryse en bevægelse i billedet f.eks. sportsoptagelser, eller bibeholde en vis bevægelse i billedet. Se eventuelt lektionen om Blænde, lukker og ISO for uddybning af emnet. Manuel eksponering: Fotografen vælger både blænde og lukkertid. Indstillingen anvendes især ved optagelser, hvor fotografen ønsker fuld kontrol. Eksponeringskompensation De fleste nyere kameraer tilbyder eksponeringskompensation. På nogle kameraer vises det som et rektangel delt diagonalt i en mørk og lys halvdel med + og -, mens det på andre kameraer er nødvendigt at gå ind i en af menuerne for at foretage indstillingen - det kan endda være nødvendigt at slå op i manualen. + tegnet: Kameraet kompenserer for det manglende lys på motivet ved at overbelyse billedet med ½-1½ blænde afhængig af kameramodel. - tegnet: Kameraet kompenserer for den kraftige belysning på motivet ved at underbelyse billedet med ½-1½ blænde afhængig af kameramodel. Eksponeringskompensation bruges til at kompensere for kameraets indstillinger ved at overbelyse eller underbelyse i forhold til disse i situationer, hvor kameraets lysmåler bliver snydt af omgivelserne. Mogens Jørgensen 2
Overeksponering Billedet nederst til venstre på foregående side viser en situation, hvor kameraets lysmåler er blevet snydt af den mørke baggrund og har valgt en stor blændeåbning for at få denne belyst korrekt. Derved er den hvide blomst, som er hovedmotivet, blevet overbelyst med efterfølgende tab af detaljer. Tab af så mange detaljer kan sjældent reddes. På billedet til højre er der kompenseret for dette ved at underbelyse billedet, hvilket resulterer i en korrekt belyst blomst. Baggrunden bliver så lidt for mørk, men det er nemt at rette i et billedbehandlingsprogram. Undereksponering På billedet herover til venstre er kameraets lysmåler blevet snydt af den lyse himmel og har valgt en lille blændeåbning for at få himlen belyst korrekt. Derved er fuglen, som her er hovedmotivet, blevet underbelyst. I dette tilfælde kan situationen reddes i et billedbehandlingsprogram. Kameraets forskellige metoder til lysmåling Digitale spejlreflekskameraer og de fleste andre kameraer i den lidt dyrere ende af prisskalaen tilbyder forskellige metoder til lysmåling. Det betyder, at man kan vælge, hvordan kameraet skal måle lyset. På nogle kameraer kan indstillingen foretages direkte fra et display, mens det på andre kameraer er nødvendigt med en besværlig tur ind i en menu. Som det ses af eksemplerne på næste side, så er det ikke helt lige meget, hvilken metode, der anvendes til at måle lyset med. De 3 billeder er taget ved samme blænde og lukkertid. Mogens Jørgensen 3
Evaluerende/Matrix Ofte standardindstilling. Lysmålingen sker med vægt på hele billedet. Kameraet opdeler billedet i et antal zoner. Den endelige eksponering beregnes ud fra målingerne i de enkelte zoner. - Anvendelig i de fleste situationer. Billedet kan i visse situationer virke lidt kontrastløst og højlysområder kan brænde ud. Centervægt - Målingen koncentreres i billedets centrum, hvor der vægtes med ca. 75% af målingen. Anvendelig i situationer, hvor hovedmotivet er lysere eller mørkere end omgivelserne. Billedet vil ofte være mere kontrastrigt end ved evaluerende lysmåling. Partiel/spot - Målingen vægtes i billedets centrum. Området, der måles på, udgør ca. 5-10% af søgebilledet. Anvendes i situationer med stor forskel i belysning af baggrund og hovedmotiv f.eks. modlysoptagelser. Hovedmotivet vil som udgangspunkt være korrekt belyst, hvorimod omgivelserne ofte skal justeres efterfølgende. Mogens Jørgensen 4
Forudindstillede programmer De fleste kameraer tilbyder et antal forudindstillede programmer for optagelse af billeder (vises ved symboler på programhjulet eller i en menu). Udbuddet af forudindstillede programmer kan variere fra kamera til kamera. Portræt - Ved protrætfotografering er det vigtigt, at opmærksomheden samles om personen. Hvis baggrunden står for detaljeret, kan den virke distraherende og fjerne opmærksomheden fra hovedmotivet - personen. Kameraet vælger derfor en stor blændeåbning/lille blændetal, hvilket giver lille dybdeskarphed. Landskab - Landskabsbilleder skal gengive flest mulige detaljer i hele billedet. Derfor vælger kameraet den mindst mulige blændeåbning/største blændetal, hvilket giver stor dybdeskarphed. På grund af den langsomme lukkertid anbefales stativ eller god understøtning af kameraet. Aften og nat - Den indbyggede blitz kobles fra, idet den alligevel ikke er tilstrækkelig. Kameraet vælger lille blændeåbning/høj blændetal og meget lang lukkertid, så der kommer detaljer i de mørkeste områder. Ved f.eks. en aftenoptagelse af et gademiljø vil gaden under normale omstændigheder henligge i næsten total mørke, mens lamperne vil fremstå som lysende prikker/stjerner. Stativ er absolut nødvendigt. Brug trådudløser eller kameraets selvudløser (timer) for at undgå rystede billeder. Makro - Med makroindstillingen kan man komme helt tæt til motivet og fotografere detaljer i f.eks. en blomst. Da dybdeskarpheden er ekstremt lille, når man arbejder så tæt på motivet, vælger kameraet lille blændeåbning/høj blændeværdi med deraf følgende lang lukkertid. Stativ eller god understøtning af kameraet kan være en fordel. Fyrværkeri - Kameraet kobler blitzen fra ligesom ved natoptagelser. Lukkertiden forlænges for at få så meget som muligt af fyrværkeriet med. Optagelserne kræver stativ. Brug trådudløser eller kameraets selvudløser (timer) for at undgå rystede billeder. Sport - Sportsprogrammet kan anvendes, hvor du vil tage billeder af et objekt i bevægelse - en løbende hund eller legende børn. For at fryse bevægelsen i billedet vælger kameraet en hurtig lukkertid med tilsvarende stor blændeåbning/lavt blændetal. Indendørs - Ved indendørsoptagelser er det vigtigt at få en jævn belysning af hele motivet. For at opnå dette aktiverer kameraet Mogens Jørgensen 5
den indbyggede blitz og vælger samtidig en lang lukkertid for at sikre en jævn belysning. Stativ kan være en fordel. Modlys - Når du fotograferer motiver i modlys, er det vigtigt, at kameraets lysmåler ikke bliver snydt af store lyse områder udenom motivet. Kameraet vælger derfor at måle lyset i fokusområdet i stedet for hele billedfeltet. - Denne indstilling kan og anvendes til snebilleder og strandbilleder. Billedkvalitet På de fleste digitale kameraer er det muligt at vælge mellem forskellige optagelseskvaliteter. Jo højere kvalitet billedet tages i, des bedre bliver billedet med deraf følgende større printstørrelse. Mange kameraer har flere indstillingsmuligheder end de her viste. Højeste - Billedet gemmes i bedste opløsning. Billedet fylder ca. 4,5 Mb. Der kan gemmes ca. 200 billeder på et 1 Gb hukommelseskort. Største printstørrelse ca. 29,7x42 cm. Mellem - Billedet komprimeres til ca. 1,7 Mb. Der kan gemmes ca. 575 billeder på et 1 Gb hukommelseskort. Største printstørrelse ca. 21x29,7 cm. Laveste - Billedet komprimeres til ca. 0,9 Mb. Der kan gemmes ca. 1090 billeder på et 1 Gb hukommelseskort. Største printstørrelse ca. 10x15 cm. Høj opløsning betyder mange informationer i billedet. Lav opløsning betyder få informationer i billedet. Jo lavere opløsning des dårligere billede. Derfor bør alle billeder optages i bedst mulig kvalitet. I eksemplet herunder er billedet til venstre taget i bedste kvalitet, mens billedet til højre er taget i dårligste kvalitet. Mogens Jørgensen 6