EUROPA- KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, 4. april 2018 Europa-Kommissionen besvarer Europa-Parlamentets budgetkontroludvalgs opfølgende spørgsmål angående udnævnelsen af Kommissionens nye generalsekretær spørgsmål og svar I dag sendte Günther Oettinger, kommissær med ansvar for budget og menneskelige ressourcer, med Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Junckers samtykke Kommissionens svar på Europa-Parlamentets budgetkontroludvalgs supplerende spørgsmål, der blev modtaget den 28. marts, angående udnævnelsen af Kommissionens nye generalsekretær. Alle svar er afgivet under kommissær Günther Oettingers ledelse med formand Jean-Claude Junckers samtykke og med støtte fra generaldirektoratet med ansvar for menneskelige ressourcer og sikkerhed, Kommissionens juridiske tjeneste og formandens kabinet. Disse svar, der følger Europa-Kommissionens allerede afgivne svar af 24. marts, sammenfattes i det følgende. 1. Hvilken procedure blev fulgt i forbindelse med udnævnelsen af generalsekretæren og hvorfor? Ved EU's personalevedtægt, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, fastlægges to alternative måder, hvorpå udnævnelsen til generaldirektør/vicegeneraldirektør kan ske (posterne er i henhold til personalevedtægtens bilag I enten i lønklasse AD15 eller AD16). Der er tale om: 1) udnævnelse af kommissærkollegiet efter offentliggørelse af et stillingsopslag og gennemførelse af udvælgelsesproceduren, jf. personalevedtægtens artikel 29, eller 2) forflyttelse i tjenestens interesse i henhold til personalevedtægtens artikel 7. Ifølge sidstnævnte bestemmelse kan tjenestemænd i lønklasse AD15 eller AD16, der beklæder en stilling eller varetager en funktion på øverste ledelsesniveau, komme i betragtning til forflyttelse til en anden funktion i Kommissionens øverste ledelse i tjenestens interesse, hvis de befinder sig i samme ansættelsesgruppe og lønklasse. I overensstemmelse med personalevedtægten blev proceduren i artikel 7 forflyttelse i tjenestens interesse anvendt ved udnævnelsen af Martin Selmayr til Kommissionens nye generalsekretær den 21. februar 2018. Samme procedure blev anvendt ved udnævnelsen af Kommissionens tre foregående generalsekretærer. Findes der forskellige typer artikel 7-forflyttelser, og hvilke betingelser gælder? Ja, ifølge praksis fra Unionens retsinstanser findes der to typer af forflyttelser i henhold til artikel 7. Den første type der er kendt under sit franske navn "mutation" er ganske enkelt en måde, hvorpå en ledig stilling besættes efter en offentliggørelse og en udvælgelsesprocedure (artikel 4, stk. 3, og artikel 29, stk. 1, litra a), nr. i), i personalevedtægten). Ved den anden type, der benævnes "omplacering af en tjenestemand med dennes stilling" eller "autonom" forflyttelse (jf. MEMO/18/2822
personalevedtægtens artikel 7, stk. 1) opstår der ikke en ledig stilling, og der er dermed ikke behov for et stillingsopslag. Hverken i personalevedtægten eller EU's retspraksis fastsættes en rangfølge mellem de to typer af forflyttelser. Ansættelsesmyndigheden i dette tilfælde Europa- Kommissionen har vid skønsbeføjelse med hensyn til at organisere sine tjenestegrene på den mest effektive måde. Den har derfor en vid skønsbeføjelse til i hvert specifikt tilfælde at træffe en afgørelse om, hvilken type forflyttelse der sikrer tjenestens interesse bedst under hensyn til de specifikke krav til den pågældende stilling. I praksis benyttes begge typer af forflyttelser i udstrakt grad i Kommissionen. Det bør bemærkes, at Kommissionens politik om at sikre mobilitet blandt sine ledere på øverste ledelsesniveau ikke kunne gennemføres uden muligheden for "autonome forflyttelser" i kraft af artikel 7. For begge typer af artikel 7-forflyttelser skal to betingelser være opfyldt: De skal for det første være i tjenestens interesse, og for det andet skal den pågældende stilling svare til tjenestemandens lønklasse. Hvad indebærer "i tjenestens interesse"? Er det nødvendigt først at offentliggøre et stillingsopslag? EU's retsinstanser har fastslået, at begrebet i tjenestens interesse navnlig henviser til, at institutionen fungerer korrekt. Dette indebærer nødvendigvis en analyse fra sag til sag afhængigt af omstændighederne og de specifikke krav til den stilling, som skal besættes. Ansættelsesmyndigheden i dette tilfælde Europa-Kommissionen har i den forbindelse vid skønsbeføjelse, og hverken personalevedtægten eller retspraksis stilles der krav om, at en stilling skal slås op for at opfylde hensynet til tjenestens interesse. For øvrigt er forekomsten af en "alvorlig og hastende situation" tilstrækkelig men på ingen måde nødvendig for at godtgøre tjenestens interesse. Kommissionens praksis bygger på netop disse principper. I løbet af denne Kommissions mandatperiode var ca. halvdelen af alle udnævnelser (50,6 %) på niveauet generaldirektør/vicegeneraldirektør/særlig konsulent forflyttelser i henhold til artikel 7 af typen "omplacering af en tjenestemand med dennes stilling", og de blev derfor ikke offentliggjort på forhånd. Hvad udgjorde "i tjenestens interesse" i det konkrete tilfælde, hvor Martin Selmayr blev forflyttet til stillingen som generalsekretær? Kommissionen traf under anvendelse af sin vide skønsmargen, som bekræftes af EU's retspraksis, i henhold til artikel 7 (jf. ovenfor) en afgørelse om at følge proceduren "omplacering af en tjenestemand med dennes stilling" uden forudgående at opslå generalsekretærstillingen. Det blev anset for at være i institutionens interesse, at en så væsentlig stilling som generalsekretæren ikke bliver ledig, således at den fulde kontinuitet og problemfri drift i Europa-Kommissionen sikres. Siden udnævnelsen af Emile Noël, Kommissionens første generalsekretær, i 1958 har stillingen som generalsekretær aldrig været ubesat. Generalsekretærens funktion er ikke en ordinær funktion på generaldirektørniveau. Generalsekretærens opgaver er nærmere beskrevet i artikel 20 i 2
Kommissionens forretningsorden1 og den vellykkede udøvelse af disse funktioner forudsætter navnlig formandens tillid og fortrolighed (der som den eneste kan foreslå en ny generalsekretær). Kommissionen råder kun over en håndfuld ledere på øverste ledelsesniveau, som besidder alle de nødvendige kompetencer for denne funktion, som er villige til at påtage sig dette arbejde (der generelt anses for at være en af de mest krævende stillinger i Kommissionen), og som samtidig har formandens tillid. Netop derfor har forflyttelsen efter personalevedtægtens artikel 7 af en leder på øverste ledelsesniveau, der er velkendt af formanden og nyder dennes tillid, været almindelig praksis i Kommissionens forudgående tre afgørelser om udnævnelse af Kommissionens generalsekretær. Ud fra disse betragtninger var det formand Jean-Claude Junckers foretrukne valg at bibeholde Alexander Italianer som generalsekretær efter den 1. marts 2018 og indtil udløbet af mandatet. Formanden og kabinetschefen forsøgte flere gange frem til medio februar at overbevise Alexander Italianer om at fortsætte i dennes funktion. Da det stod klart, at Alexander Italianer ikke ønskede fortsat at udøve denne funktion, måtte Kommissionen reagere uden tøven og tage hensyn til de betydelige interne og eksterne udfordringer, som EU står over for på nuværende tidspunkt. For blot at nævne de vigtigste af disse udfordringer skal Kommissionen fremsætte sine endelige forslag under de overordnede politiske retningslinjer inden udgangen af maj, jf. Kommissionens arbejdsprogram, den skal senest i begyndelsen af maj 2018 fremsætte forslag om og forhandle den kommende flerårige finansielle ramme og den skal håndtere Brexit (der resterer blot ét år) og de daglige udfordringer, bl.a. den multilaterale regelbaserede verdensorden. Kommissionen kunne derfor ikke tillade nogen afbrydelse af sit arbejde, men måtte sikre en gnidningsløs og hurtig overdragelse til en person, som allerede har fuldt kendskab til kommissionsformandens prioriteter og institutionens arbejdsmetoder. Af disse grunde var formandens kabinetschef et indlysende valg til generalsekretær for formanden, eftersom kabinetschefen er bekendt med alle relevante sagsakter og straks kan videreføre arbejdet. Efter at have opnået samtykke fra kommissær Günther Oettinger og førstenæstformand Frans Timmermans forelagde formanden efterfølgende sit forslag til valg for kollegiet, der under hensyntagen til tjenestens interesse enstemmigt traf afgørelse om at forflytte Martin Selmayr til stillingen som generalsekretær. Som beskrevet ovenfor findes der endnu en betingelse for en sådan "omplacering af en tjenestemand med dennes stilling" i henhold til personalevedtægtens artikel 7, nemlig at stillingen svarer til kandidatens ansættelsesgruppe og lønklasse. Denne betingelse var ligeledes opfyldt, idet Martin Selmayr har været tjenestemand i AD15 (siden januar 2017) med 8 års ledelseserfaring på højeste niveau i Kommissionen. 2. Kunne Martin Selmayr have været udnævnt til generalsekretær uden at være blevet udpeget til vicegeneralsekretær forinden? Ja. Som AD15-tjenestemand, der beklæder en overordnet ledelsesfunktion, og med otte års ledelseserfaring var Martin Selmayr berettiget til at søge stillingen som generalsekretær og kunne være blevet direkte forflyttet ved en afgørelse truffet af kollegiet, jf. proceduren i artikel 7. I dette tilfælde ville han imidlertid ikke have været forpligtet til at gennemgå forløbet med en hel dag i assessmentcentret tillige med en jobsamtale, samt en yderligere en vurdering og en udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Udnævnelser. 1 Ifølge artikel 20, stk. 1, i Kommissionens forretningsorden har generalsekretæren en retlig beføjelse til at bistå "formanden med 3
Kommissionens gennemførelse af sine prioriteter inden for rammerne af de af formanden fastlagte politiske retningslinjer". 4
3. Hvornår vidste Martin Selmayr, at han kunne blive den nye generalsekretær? Hvilke alternative muligheder blev overvejet ved udnævnelsen af Alexander Italianers efterfølger og på hvilket tidspunkt? Det er først og fremmest værd at bemærke, at det var formand Jean-Claude Junckers og kabinetschefens foretrukne valg at bibeholde Alexander Italianer som generalsekretær efter den 1. marts 2018 og indtil udløbet af mandatet. Formanden og kabinetschefen forsøgte flere gange frem til medio februar at overbevise Alexander Italianer om at fortsætte i dennes funktion. Sideløbende havde formanden dog en forståelig interesse i at garantere institutionens gnidningsløse drift især i tilfælde af, at Alexander Italianer skulle beslutte at trække sig tilbage i marts måned. Derfor drøftede formanden, Martin Selmayr og Alexander Italianer gentagne gange en eventuel efterfølger for Alexander Italianer i andet halvår af 2017 og mere detaljeret i begyndelsen af 2018. En forflyttelse af Martin Selmayr en leder på øverste ledelsesniveau i den nødvendige lønklasse og med otte års ledelseserfaring i Kommissionen, som besidder formandens tillid til stillingen som generalsekretær var en blandt flere muligheder siden begyndelsen af 2018. Trods det, at alle formelle krav var opfyldt, blev denne mulighed først konkret, da både førstenæstformand Frans Timmermans og kommissær Günther Oettinger gav formanden deres samtykke den 20. februar 2018, og da Alexander Italianer den 21. februar sendte sin afskedsbegæring og underrettede kommissærkollegiet om, at han ville trække sig tilbage med virkning fra den 31. marts. Havde kommissær Günther Oettinger eller førstenæstformand Frans Timmermans afvist formand Jean-Claude Junckers forslag, ville formanden ikke have fremsat forslag til kollegiet om at udnævne Martin Selmayr til ny generalsekretær. Udnævnelsen af generalsekretæren var og er en afgørelse, der er forbeholdt kollegiet som ansættelsesmyndighed. Kommissærkollegiet traf den 21. februar enstemmigt afgørelse om at udnævne Martin Selmayr til ny generalsekretær. 4. Er der en formel forskel på proceduren for udnævnelse af en generalsekretær/generaldirektør sammenholdt med en vicegeneralsekretær/vicegeneraldirektør? Nej. Ifølge personalevedtægten og Kommissionens regler er proceduren for udnævnelse af en generalsekretær/generaldirektør og udnævnelsen af en vicegeneralsekretær/vicegeneraldirektør identisk. Dette gælder både for udnævnelser efter en udvælgelsesprocedure og direkte forflyttelser. 5