Semesterbeskrivelse 1. BK



Relaterede dokumenter
Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i og 5. BK. Revision

SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

Formål med studieordningen

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

Ramme for studieordninger. For

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Konstruktionsprojektering

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

Studieordning for. bygningskonstruktør

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker. Gældende for forårs /efterårssemestret 2017

Bygningskonstruktør. Studieordning 2015

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Byggeri og Planlægning

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Semesterbeskrivelse 7. BK

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

IKT i projektering og udførelse

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Formål med uddannelsen:

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

1. Semester Fag: ADE (Anvendt dansk og engelsk)

SEMESTERBESKRIVELSE - 2. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012

STUDIEORDNING. Bygningskonstruktør Uddannelsen

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

Studieordning E Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Arkitektprojektering

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

Byggeri og Planlægning 2011

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, , VIA University College, Aarhus

bim ikke i teori men i daglig praksis

IKT specifikationer. Bilag nr.: 12

Opkvalificering hos bygherren

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

Transkript:

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013

Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer studieaktiviteter: Projekter, fagkurser og valgfrie emner. Et projekt omfatter problemorienteret projektarbejde og kurser. Til at understøtte projektarbejdet udbydes der et antal kurser: - Projektkurser knytter sig til den tværfaglige opgave - Fagkurser er kurser, som uafhængigt af de tværfaglige projekter sigter mod specifikke dele af uddannelsen. - Valgfrie emner er studieaktiviteter, som udbydes af skolen, og som den enkelte studerende skal vælge i mellem. Oversigt over studieforløbet på konstruktøruddannelsens 1. 7. semester: Semester Tema Obligatorisk del Indhold Valgdel I alt Projekt-kurser Fag-kurser ECTS point ECTS point 1. BK Grund og bygning i 2-3 plan 19 11 30 2. BK Grund og bygning i 2-3 plan 24 6 30 3. BK Industribyggeri og byggekomponenter 20 5 Innovation samt Internationalt samarbejde 5 30 eller valgfrit emne 4. BT Praktik og afgangsprojekt 15 30 15 4. BK Etagebyggeri 20 5 Valgfrit emne 5 30 5. BK Renovering og ombygning 10 5 Valgfrit emne samt Studietur 15 30 6. BK Praktik 30 30 7. BK Bachelorprojekt 30 30 ECTS point ECT point 1

Læringsmål Viden: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have viden om, samt kunne reflektere over professionens grundlæggende faglige tekniske discipliner samt den hertil hørende relevante dokumentation have viden om og kunne reflektere over metoder og praksis til brug for planlægning og styring samt samarbejde og læring have viden om almene matematiske principper af betydning for professionen have viden om og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i relation til semesterets tema, have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med semesterets tema, have viden om relevante love og regler, have viden om dataindsamling i forbindelse med projekteringsopgaver og myndighedsansøgning, samt udarbejdelse af geografisk dokumentation. Færdigheder: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende have kendskab til branchens parter, professionsområder og indsigt i byggeprocessen i relation til semesterets tema kunne anvende projekteringsfaglige metoder til en bygning i 1-2 plan, samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af byggeprocessen have opnået begyndende færdigheder i at anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information indenfor professionens område kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger, der relaterer til semesterets tema, til relevante samarbejdspartnere Kompetencer: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende kunne udføre relevant konstruktions- og dokumentationsmateriale i relation til semesterets tema være i stand til at kunne forstå sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til semesterets tema kunne identificere eget læringsbehov med afsæt i den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er tilegnet i løbet af semesteret 2

Tværfagligt projekt Projektet er et geometrisk afklaret byggeri i 2-3 plan med en vis konstruktionsmæssig kompleksitet, fx boligbyggeri, fælleshus el. lign. Projektet strækker sig over 1. og 2. semester hvor 1. semester omfatter et designprojekt, samt en skitseret afklaring af projektets knudepunkter. Semestret dokumenteres digitalt i en generisk model på informationsniveau 2, samt et projektforslag som output og et knudepunktsafklaret projekt på informationsniveau 3, i skitseform. Fagdidaktisk metode 1. BK 3

Projektforløb og projekteringsfaser Udgangspunkt for projekteringsforløbet er et skitse-/dispositionsforslag fra arkitekten og semestrets faglige elementer knyttes til følgende tværfaglige projekteringsproces: Det tværfaglige projekt er opdelt i projekteringsfaserne: - Koncept, krav og analyse - Designprojekt - Konstruktionsprojekt Projekteringsfaserne tager udgangspunkt i BIPS 3D arbejdsmetode og den internationalt anerkendte Building Information Modeling (BIM) metode men er tilpasset den kontekst der arbejdes i på konstruktøruddannelsen. Faglige elementer som indarbejdes i det tværfaglige projekt Projektering - Planlægning og koordinering af projekt - Projektspecifik projekteringshåndbog med One Note - Byggeprojektets design (funktionsbaseret) - Rum- funktionskrav og analyse - Projektets materialer - Normalkonstruktioner og kravslister - Bygningsdelsanalyse - Beregning af simple U-værdier med både homogene og inhomogene materialer. - Lastopgørelse af egenlaster på konstruktioner 4

- Bygningsreglementets krav til projektet - Generisk, informationsbærende model på informationsniveau 2 - Simpel bjælkeberegning for nedbøjning - Samlingsdetaljer og knudepunktsafklaring - Output af projektforslag BPS: - Planlægning og koordinering af gruppens digitale projekt. - Projektspecifik projekteringshåndbog med One Note - Rammetidsplan (MSP) frem til udbud - Projekteringstidsplan (periode og ugeplan) - Ydelsesbeskrivelserne og Byggeriets fasemodel (i projektet) - KS procedure i projekteringshåndbog - Prisoverslag på m2 priser (indledende) - Bygningsdels overslag i forbindelse med aflevering af projektforslaget - ved brug af BIM model, SIGMA og V&S prisbøger (Type Code) KOMM: - Planlægge, gennemføre og følge op på projekteringsmøder - Projektspecifik præsentation. Fagkurser Projektering - Det Digitale Byggeri s principper og IKT bekendtgørelsen - Projekteringshåndbog med OneNote: Generelt, samt semestrets projekteringsfaser - Funktionsbaseret design: Hvad vil det sige at bo/opholde sig i en bygning, bygningens funktion, - tilgængelighed, -materialer, -byggeskik, etc. - Bygningslovgivning: Bygningsreglement, byggeloven - Byggeriets materialer: Tegl, byggesten, mørtel, beton og materialer i lette konstruktioner - Rumanalyse: Funktion, tilgængelighed, lys, brand, etc.) - Kravslister, normalkonstruktioner og bygningsdelsanalyse. - Modulkoordinering - Digital projektstart og koordinering: Projektopstart med Revit, samt planlægning og koordinering af informationsniveauer - Projektering efter BIM- og 3D arbejdsmetoden: Projektering af informationsbærende generisk model til informationsniveau 2 - Tegneteknisk forståelse: Afbildningsformer herunder digitale visningsmetoder 5

- Tegneteknisk kommunikation: Tegningsopbygning, målestoksforhold, papirformater, målsætning, grafiske visninger og Office skabeloner - Samlingsdetaljer og knudepunktsafklaring - BR-krav til energiforbrug ved nybyggeri. - Beregning af U-værdier for simple konstruktioner jf. DS418 - BR-krav til statisk dokumentation. - Forskellige lasttyper på bygninger. - Materialedata og tværsnitsdata for simple bjælker af træ og stål. - Simpel bjælkeberegning for nedbøjning BPS - Byggeriets fasemodel (fra idé til drift og vedligehold) - 3D arbejdsmetode informationsniveauer og IKT specifikationerne - Bygherrebegrebet og de forskellige typer rådgivere - Ydelsesbeskrivelserne (Dispositions- og projekt forslag) - Bygherrevejledning, del 2 og del 7. - Klassifikationssystem (SfB / DBK) - Dokumenthåndtering A 104, henvisninger, revisionsstyring, tegningsliste og mappestruktur - Principper for mængdeudtag og prissætning - styrende budgetramme og m2 priser - Bygningsdelsoverslag/Type Code, SIGMA og V&S priserne. - Cirkulærer, bekendtgørelser og lovstof, KS bekendtgørelsen, IKT bekendtgørelsen samt generelt brug af Byggedata. - Proces- og stavdiagram (optegnet på samlingadetaljer) - Rammetidsplan/Projekteringstidsplan (periode og ugeplan) - Kvalitetssikring af rådgivningsydelser (KS procedure i projekteringshåndbog) - Nøgletal for rådgivere - byggeriets evalueringscenter. Kommunikation og studieteknik Emnerne der arbejdes med retter sig mod tre forskellige områder, hhv. studieteknik, kommunikation: Studieteknik: - Informationssøgning og vurdering - Foredragsteknik - Notatteknik 6

- Logbog - Projektsamarbejde Kommunikation: - Kommunikationsteori - Mødetekniske metoder - Skriftlig fremstilling referat, resume, rapport, virksomhedskorrespondance Fremmedsprog Der arbejdes med følgende emner: Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed samt kulturforståelse. Mundtlig- og skriftlig udtryksfærdighed: - Hverdagssituationer, jobsituationer, fagtekniske emner, præsentation af udvalgt emne. Kulturforståelse: - Arbejdsmarkedsforhold, forretningsadfærd, uddannelsesforhold. Prøveform - Intern bedømmelse/evaluering af det tværfaglige projekt ved semesterafslutning - Bestået / ikke bestået Landmåling - Afsætte mindre bygninger - Afsætte højder ud fra et givet fixpunkt - Udføre fladenivellement og indtegne det i Revit. - Afsætte linjer og indmåle genstande ud fra givne linjer og punkter - Landmålingsteori og øvelser Prøveform Bestået / ikke bestået 7