K Y N D Juletræet tændes i Kyndby Første søndag i advent - 2. december - tændes traditionen tro juletræet i Kyndby. Vi mødes ved gadekæret kl. 16.00 hvor der er gløgg og æbleskiver. Træet er endnu en gang sponsoreret af Pia og Heino Jørgensen, hvilket Bylauget takker for. Atter er det Erik Sejersten der er lysmester og Otto sørgede for kontakten til Heino og Pia. Vi håber på tåleligt vintervejr selvom vanterne måske skal medbringes. Er der stemning til stede synger vi et par julesalmer mens vi varmer os ved bålet. Kyndby Bylaug ønsker alle hjerteligt velkommen. (Bylauget ). Markvandring omkring Kyndby 21. oktober samledes 12 interesserede mennesker ved gadekæret. Turen blev i sidste øjeblik omlagt på grund af jagt i området ved Kyndby sø. I stedet kørte selskabet ud B Y P O S T E N til P-pladsen ved værket hvor vi gik af naturstien langs med Isefjorden. Under kyndig vejledning af Jan Weiss blev der udpeget diverse fugle. Vejret viste sig fra sin bedste side og da vi nåede Sømer skoven udviklede turen sig også til at omfatte en interessant svampejagt - som det viste sig at Jan Weiss også var mester i. Web statistik fra hjemmesiden fortæller at der siden opstarten i juni 2011 har været 1651 besøgende. Som noget nyt er der nu også etableret et arkiv for Kyndby Bylaug, omfattende 7 arkivæsker der er opdelt efter diverse emner. Enkelte dokumenter er mere end 60 år gamle. (JO ). Kontingent til Kyndby Bylaug Betaling af kontingent (100 kr per år) kan betales til danske bank eller; - Via netbank: Reg. Nr. 1551 konto 16480754 - vej og husnr. noteres. - På generalforsamlingen eller til et bestyrelsesmedlem. Næste deadline for indlevering af stof til Kyndby Posten: 24. november 2012. Henv. Jan Ovesen, Kyndbyvej 28 / www.kyndby-bylaug.dk - 23 36 99 33.
Kyndby kirke Som nævnt blev kirken bygget i tiden før 1175 hvor de ældste kalkmalerier er udført. Nogle kilder hævder, at den allerede i 1125 blev opført samtidig med Krogstrup kirke. Kirken opførtes i romansk stil af frådsten 1 hentet i Vintre Møller 2. Den bestod af skib, kor og korrunding. Små rundbuede vinduer, Kyndby kirke 1150. Kilde: Illustration i Kyndby kirke. mandsdør mod syd og kvindedør mod nord, fladt indvendigt bjælkeloft og udvendigt tag af enten strå eller egespån. Senere udsmykkedes kirken med de nævnte kalkmalerier, hvoraf resterne af de ældste stadig kan beses på kirkens loft. Da folkemængden i området tilsyneladende har været stigende blev kirken forlænget mod vest. Det nye stykke blev opført af røde munkesten, der dengang har stået uden puds. Der blev anbragt to store vinduer, ét i syd og ét i nord hvilket gav mere lys i kirken. Indvendigt Kyndby kirke 1250. Kilde: Illustration i Kyndby kirke. var loftet stadig fladt. Der kan være andre grunde til den første udvidelse end en øget folkemængde, dels havde den kristne tro fået bedre fat i folk og dels blev det mere almindeligt at den lokale herremand - ham fra Kindholm - befalede folk at gå i kirke. Det kan sagtens have været det modsatte af den udvikling vi ser i dag hvor færre går i kirke end før - hvilket intet har med folkemængdens størrelse at
gøre. Kirken blev i gotisk tid ombygget efter tidens mode hvor de tre spidsbuede hvælvinger i kirkeskiblev indbygget. De små rundbuede vinduer dækkedes dermed eller blev tilmuret. Kvindedøren og det store vindue på nordsiden blev muret til og de gamle kalmalerier på væggene blev kalket over. Hvælvene udsmykkedes med gotiske ornamenter og de hvidkalkede vægge blev dekoreret. Kirken fik et udvendigt tegltag og kalket hvid. Vi nærmer os nu slutningen på den katolske periode i Danmark og kirkerne rundt i landet oplevede store forandringer, der passede til den nye lutheranske ideologi eller tro. Kyndby kirke 1400. Kilde: Illustration i Kyndby kirke. Først blev kirken udvidet mod øst, idet kor og korrunding blev nedbrudt. Stenene blev genbrugt til at opføre to nye hvælv og to nye vinduer. De takkede kamgavle blev opført sammen med det ligeledes takkede kamgavl opførte våbenhus med de spidsbuede blændinger. Kirken blev kalket hvid ind- som udvendigt og passede ind i tidens reformerte mode. Herremændene fra Kindholm har haft stor indflyd- Kyndby kirke 1550. Kilde: Illustration i Kyndby kirke. else på opførelse og design og arbejdskraften blev hentet blandt de lokale bønder. Efter Kindholms ophør blev det en ny herremand der kom til at lede og fordele. Efter 1624 eksisterede der kun Svanholm
som gods og efter 1740 var der intet Kindholm mere. Nedenstående blyantstegning stammer fra tiden før tårnet blev opført og stilen er udpræget fra 1800 tallet. Det var før der kom indvendige klokker, som man kan se var der bygget et udvendigt klokketårn i træ på kirkens østlige side. Den sidste større ændring kom i 1876 hvor baroniet fra Svanholm stod bag opførelsen af et kirketårn bestående af røde Kyndby kirke 1850. Kilde: Lokalarkivet i Jægerspris. mursten. Det blev i 1943 kalket hvidt. I 1942 og 1943 blev der udført gennemgribende restaureringer efter genopdagelsen af de gamle ornamenter og kalkmalerier. I 2012 står Kyndby kirke stort set som på T.v. Kyndby kirke 1876. Kilde: Illustration i Kyndby kirke. T.h. kirken 1995 og skitse af ornamenter. ovenstående llustration. (JO ). Noter næste side.
Noter: 1. Frådsten. Frådsten eller kildekalk er en porøs kalksten, som er dannet ved kilder med et højt indhold af de såkaldte 'bikarbonater' eller som den kemiske betegnelse siger Ca(HCO 3 ) 2. Når vandet kommer op i fri luft, damper CO 2 væk og tilbage bliver vand og kalk. Det er uopløseligt og aflejres som frådsten. I frisk og våd tilstand er stenen blød at forarbejde, men når den bliver tør, er den hård og vejrbestandig. Den blev anvendt til byggemateriale i nogle af de ældste kirker. I Danmark findes den især i Østjylland og omkring Roskilde fjord. De to steder i Danmark der begge på den tid udgjorde et kongeligt magtcentrum. Omkring Elverdammen ved Roskilde findes kalkstensaflejringer også som sø-aflejringer, det såkaldte søkalk. Frådsten blev også brugt til fremstilling af mørtel. T.v. en klump kildekalk. T.h. principtegning af romansk landsby kirke, som Kyndby. 2. Vintre Møller. Vintre Møller (eller Vintremøller, Vintremølle) er en bebyggelse på Midtsjælland, vest for landsbyen Kirke Sonnerup i Lejre kommune omkring 8 km sydøst for Holbæk og 15 km vest for Roskilde. Betegnelsen Vintre Møller hentyder formentlig til, at én eller flere af de oprindeligt anlagte møller var vintermøller (også betegnet græsmølle). En betegnelse for møller som kun blev anvendt udenfor landbrugssæsonen, hvor vandet blev brugt til landbrug eller græsningsarealer. Vintre Møller ligger på en skråning med mange kildevæld. Kalken i jorden udvaskes og samles i tykke lag af kalk, som man tidligere brød i blokke til byggerier af blandt andet herregårde og kirker. Geolog Carl Eberling fortæller i 1862, at kalkvæggen ved næstøverste Vintre Mølle var 68m lang. Geolog I. P. J. Ravn fortæller i 1890erne om et kalkbrud 30m vest for næstøverste Vintre Mølle, hvor kalken var mere end 4m tyk. Men transportvejen til Kyndby kirke var lang og besværlig med en hestevogn. (JO ). Vandfald over kalk. Vintre Møller. Kilder: Kyndby kirke, Lokalarkivet i Jægerspris, Wikipedia og gårdejer L. P. Bigaard. I næste udgave af Kyndby Posten bringes videre om Præstegården. (JO).