After-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

Relaterede dokumenter
After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

After-Life pleje plan for. Ulvshale. Periode: Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs

After-Life pleje plan for. Halk Nor. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

After-Life pleje plan for. Hjarnø. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

Saksfjed og Hyllekrog

After-LIFE plejeplan for. Bågø. Periode: Lars Briggs, Kristoffer Hansen og Ole Thorup. Amphi Consult v./lars Briggs

After-Life pleje plan for. Saltholm. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

After-LIFE plejeplan for. Hjelmshoved. Periode: Lars Briggs og Kristoffer Hansen. Amphi Consult v./lars Briggs

After-LIFE plejeplan for. Halmø. Periode: Lars Briggs og Kristoffer Hansen. Amphi Consult v./lars Briggs

After-LIFE plejeplan for. Urehoved-Dejrø. Periode: Lars Briggs og Kristoffer Hansen. Amphi Consult v./lars Briggs

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

Plejeplan for Piledybet

Juli 2013/Nr.2 Korevlernes Nyhedsbrev

Aktionsplan. Flyvesandet DK108

Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder.

Natura plejeplan

EnviNa Temadag om LIFE Nature 24. januar 2013

Naturprojekt Nordals, Naturpleje på Strandenge på Nordals ref nr A-108

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Plejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)

Natura plejeplan

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Albuen ved Nakskov Fjord

After-LIFE plejeplan for. Endelave. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

J. nr. LIFE02/ef.: LCA

Natura plejeplan

Afrapportering af græsningsprojekt ved Torrig Vig

After-LIFE plejeplan for. Store Egholm. Periode: Lars Briggs og Kristoffer Hansen. Amphi Consult v./lars Briggs

Ringkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig

[Skriv tekst] Natura 2000plejeplan

Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult

Rydning og hegning af Avernakke, Fejø

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Forslag til Natura 2000-plan nr Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Aktionsplan. Pamhule Skov DK92

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Natura plejeplan

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi

PLEJEPLAN FOR AREALER VED VRAGET Odsherred Kommune

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Hybenroseprojektet, Vangså Referat af borgermøde 1. august 2014

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Skagen Gren og Skagerrak. Natura 2000-område nr.1 Habitatområde H1

Natura plejeplan

Kommunens afgørelse Der gives dispensation fra 3 stk. 2 punkt 3, efter 65, stk. 3, jf. 3, i lov om naturbeskyttelse 1 til det ansøgte.

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Natura 2000 handleplaner

Offentligt møde LIFE Helnæs

After-LIFE Conservation Plan

Natura plejeplan

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Natura plejeplan

Natura plejeplan

Afrapportering. KICK-OFF Workshop 14. december 2010 LIFE09 NAT/DK/ CONNECT HABITATS

Natura 2000-handleplan 2. planperiode

Natura plejeplan

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Forslag til Natura 2000-plan

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Referat af Opstarts Workshop marts 2010 Vigsø Feriecenter

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Foto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Almindingen DK186. Aktionsplan. Udarbejdet af: Niels Damm, Lars Lønsmann Iversen. Sidste revisions dato: 14. maj 2018

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Natura plejeplan

Referat Følgegruppen for Korevlerne

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura plejeplan

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000-handleplan Dråby Vig. Natura 2000-område nr. 29. Habitatområde H29 Fuglebeskyttelsesområde F26

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Natura plejeplan

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Engarealer ved Ho Bugt. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F49

Natura 2000-handleplan

Natura plejeplan

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

Natura plejeplan

Plejeplan for Korevlerne i Odsherred Kommune.

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N74 Husby Klit

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Transkript:

After-Life pleje plan for Korevlen Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1

1. Lokalitetsbeskrivelse Korevlen er projektområde nr. 11 i LIFE BaltCoast projektet og er en del af det 43.912 ha store NATURA2000 område Sejerø Bugt og Saltbæk Vig. Projektområdet udgør 159 ha og består af 61 ha kystlaguner (1150*) omgivet af 51 ha strandeng (1330). Der er endvidere 31 ha med, sandbanker (1110), 14 ha med grå klit (2130) og små områder med klithede (2140). Korevlen består af to sandtanger som næsten helt omkranser den vestlige side af en meget aflang nord-syd gående kystlagune. Øst for kystlagune er der en stribe strandeng og et dige og videre østfor et sommerhusområde. 2. Aktiviteter i LIFE BaltCoast Før projektet startede var projektområdet ugræsset og tilgroet med Tagrør og Rynket Rose. Der er sat nye hegn op, som inkluderer kystlagunerne i det afgræssede område og der er ryddet Rynket Rose. Området afgræsses af Galloway kvæg. Opstart af afgræsning af området medførte indledningsvis lokal modstand og 15 tilfælde af hærværk på hegnet. Der er gjort en stor indsats for at informere de lokale om naturplejen og en følgegruppe med repræsentanter fra kommunen og de lokale borgere blev nedsat for at forbedre dialogen. Der er nu kun få mindre episoder med hærværk og det antages at kun få borgere er modstandere af indsatsen. Galloway græsser strandeng på Korevlen 2

Eksterne faktorer som styrker eller svækker Lokale faktorer som styrker eller svækker 3. Aktuel bevaringsstatus og trusler 3.1. Habitater Ved projektets afslutning var strandengen endnu ikke velafgræsset, men indsatsen var på vej til at lykkes. Den lokale modstand mod projektet havde forsinket opstart af afgræsning i flere år. Den sene opstart af afgræsning betød også at rydning af Rynket Rose blev udført sent i projektet. 3.2. Arter Der er registreret 150 individer af Nikkende Kobjælde i det afgræssede område, som det var forventet ville få gavn af en afgræsning af området. Området har ikke noget potentiale for ynglende vadefugle grundet forstyrrelse fra de mange gæster i området. Tabel 1: SWOT analyse. SWOT Hjælper til at opnå mål Skadeligt for at opnå mål Styrker Naturlig strandeng med kystlaguner og en åben kystlinje Stort sammenhængende strandengsområde Området er ikke påvirket af intensiv landbrugsdrift Svagheder Der er et stort antal sommerhuse langs den østlige kant af projektområdet og et meget stort antal besøgende i projektområdet, hvilket gør området uegnet som ynglested for vadefugle Der er en mindre lokal modstand mod afgræsning/indhegning af området, hvilket til stadighed kræver kommunikation og reparation af hegn Muligheder Området er velegnet til at kommunikere værdien af kystlandskaber til befolkningen Odsherred Kommune har vist et stærkt engagement i at gøre naturplejen af området til en succes Trusler God afgræsning af området er afhængig af at der er et økonomisk incitament via landbrugsstøtteordningerne for landmændene til at gøre det og ikke lade være. Odsherred Kommune er éneste ejer for hele området, hvilket muliggør helhedsløsning 3

4. Anbefalinger til fremtidig pleje 4.1. Opretholdelse af nuværende bevaringsstatus Overvågning af strandengens tilstand og områdets værdi for ynglende vadefugle er ikke en del af et fast overvågningsprogram. Området er ejet af Odsherred Kommune, som jævnligt besøger området. Beskrivelse af aktiviteter der gennemføres hvert år: o Afgræsning af strandeng og brinker på kystlaguner i de nuværende indhegninger bør søges opretholdt med køer eller alternativt heste. Afgræsning med får vil ikke være formålstjenligt til opretholdelse af en lav vegetation på lagunernes brinker, og heller ikke til sikring af at de mest stive planter på strandengen også græsses. Hvis strandengen og kystlagunerne i fremtiden ikke lever op til de ønskede mål: o Ved tilgroning af strandeng, kystlaguner gøres der en indsats for at øge græsningstrykket. Høslæt og rydning kan være en løsning, men er ikke en langsigtet bæredygtig løsning. o Ved kraftig genvækst af rynket rose søges græsningstrykket øget og en evt. gentaget rydning overvejes. o Odsherred Kommune er ansvarlig myndighed. 4.2. Forbedret bevaringsstatus Der er kun muligt at skabe egnede ynglesteder for vadefugle i området ved at forbyde offentlig adgang til dele af projektområdet i yngletiden. Et sådant forbud er ikke realistisk og områdets tidligere potentiale for ynglende vadefugle kan derfor ikke genskabes. 5. English summary The project has improved the conservation status on Korevlen by: Setting up a fence to initiate grazing of coastal lagoon and salt meadow with cattle Clearing of Rosa rugosa and securing future management of invasive species with grazing of cattle To maintain the achieved conservation status it is needed to: Continuous good grazing pressure, funded by agri-environmental schemes 4

To improve the conservation status for breeding meadow birds public access to the wider areas of the salt meadow should be prohibited during the breeding season. But restrictions of the public access to the site is regarded as unrealistic and therefore will not be attempted. 6. Kort 5