Vesterled 2605 Brøndby Grundejerforening

Relaterede dokumenter
Vesterled 2605 Brøndby Grundejerforening Brøndby, den 26/3-2003

Vesterled 2605 Brøndby Grundejerforening Brøndby, den 06/

Vesterled 2605 Brøndby Grundejerforening

Vesterled 2605 Brøndby Grundejerforening Brøndby, den 1/4-2004

Vesterled 2605 Brøndby Grundejerforening Brøndby, den 16/3-2005

Vesterled 2605 Brøndby Grundejerforening og Brøndby, den 14/4 2008

Vesterled Grundejerforening

Vesterled 2605 Brøndby Grundejerforening Brøndby, den 12/4-2006

Vesterled 2605 Brøndby Grundejerforening og Brøndby, den 28/3 2007

Vesterled Grundejerforening

Vesterled 2605 Brøndby Grundejerforening og Brøndby, den 29/3 2010

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD REFERAT AF FORENINGENS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING AFHOLDT DEN 10. MARTS 2016 I SKOVLUNDE KULTURHUS

Referat af generalforsamlingen i Birkegårdens Grundejerforeningen

Referat af ordinær generalforsamlingen 2017 i Birkegårdens Grundejerforening

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

Vesterled Grundejerforening

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

Pkt. 2 Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år.

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand

Referat af Grundejerforeningen Grønneled s ordinære generalforsamling, afholdt onsdag den 11. marts 2015.

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016

Referat af Grundejerforeningens Grønneled s ordinære generalforsamling, afholdt onsdag den 19. marts 2014.

Grundejerforeningen Grønningen. Referat fra. Generalforsamling

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

Grundejerforeningen. Digevang

Referat af den ordinære generalforsamling søndag den 10. juni 2018 kl på Konferencecenter Smålandshavet, Karrebæksminde

GRUNDEJERFORENINGEN ASEN v/formand Jan Sørensen Dværghøjen 3, 4700 Næstved Tlf Internet: .:

1. Valg af dirigent. Dirigenten takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovlig iht. vedtægterne.


Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Trappelauget Orehøjgård v/ Niels-Erik Pedersen, Kaplevej 84, 2830 Virum, tlf.: / ,

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SKELLET DEN 10. JUNI 2018

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Det blev meddelt, at der på generalforsamlingen, ud over hvad der var oplyst på indkaldelsen, skulle vælges en kasserer samt en revisorsuppleant.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 28. februar 2019 kl

HORNSVED GRUNDEJERFORENING ORDINÆR GENERALFORSAMLING SØNDAG DEN

Referat. af ordinær generalforsamling. i Grundejerforeningen Kærup Park. den 30. april 2019

G r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Referat fra grundejerforeningen Birkely s ordinære generalforsamling, torsdag den 29. marts 2007, i selskabslokalet, Herlufsholmvej 24, 2720 Vanløse.

Nr. 38 Jørgen R. Jensen (i det følgende kaldet formanden) bød velkommen til de 50 fremmødte, repræsenterende 42 grunde.

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

Generalforsamling - Ved Bjergets Grundejerforening

Snekkersten, den 4. april Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skibsegen

Åens Grundejerforening.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby.

Referat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken I festsalen på Vibeholmskolen

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Referat af generalforsamlingen, 2017 Lørdag, den 8. april i Asnæs forsamlingshus

Ændringsforslag: Vedtægter for Åbyskov Forsamlingshus. uændret. uændret. Ændringsforslag: udlades.

FORSLAG TIL NYE VEDTÆGTER FOR AABYHØJ GRUNDEJERFORENING (1)

Vedtægter for Grundejerforeningen Falen af 1973

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Grundejerforeningen Wesselsvej

Tisvildelejeforeningen

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Stendyssen Søndag den 31. maj 2015 kl

Vejlaget Bispebjærg By

Foreningen Kulhuse Havn

Tid: Den 11. marts 2006, kl Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup.

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken onsdag den 26. februar 2014

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013

Grundejerforeningen Østparken

Generalforsamling - Ved Bjergets Grundejerforening

GRUNDEJERFORENINGEN Havremarken/Rugmarken/Majsmarken/Græsmarken

Nørresundby Grundejerforening

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaug Stensbjerg den 22. marts 2018

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk

Forslag til VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Ore Strandpark

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN TOFTDAHL TIRSDAG D. 29. NOVEMBER 2011

Beretning Legehuset på legepladsen har fået nyt tag en stor tak til Kenneth i nr. 55 for hans arbejde hermed.

Generalforsamling 2004 REFERAT FRA DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I GREJSDALENS GRUNDEJERFORENING OG ANTENNELAUG

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING MANDAG D. 22. MAJ 2018, SKELGÅRDSKIRKEN

PEDERSMINDE GRUNDEJERFORENING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 28. JULI 2018

Der er ikke tegnet forsikring vedrørende legepladsen.

GRUNDEJERFORENINGEN RÅBYLILLE STRAND

Beretning sluttede vejrmæssigt mere nådigt end det startede, hvilket reducerede udgifterne til vintervedligeholdelse væsentligt.

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 15. juli 2017

KL PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

Grundejerforeningen Fjordager og Fjordbakken. Søndag den 18. november 2012 kl. 14,30 på Færgekroen

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Dagsorden og referat fra Ordinær Generalforsamling d. 26/ kl på Skademosegård.

Referat fra generalforsamlingen den

METTE KLINGSTEN ADVOKATFIRMA

Ordinær generalforsamling. Bibliotekscafeen, Medborgerhuset Torsdag 27. marts 2014

Vedtægter for grundejerforeningen GRØNHØJHUSE Karensvej, Grønhøj 9480 Løkken

Referat Ordinær Generalforsamling

Grundejerforeningen Guldkysten Referat af generalforsamling Søndag d

Referat af generalforsamlingen den 14/ kl på Hotel Viking

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Transkript:

Vesterled 2605 Brøndby Grundejerforening Brøndby, den 25/03-2001 Referat fra ordinær generalforsamling i VESTERLED GRUNDEJERFORENING afholdt torsdag den 8. marts 2001 kl. 1930 i Kirkebjerg Selskabslokaler. Formanden Leo Frandsen, bød på bestyrelsens vegne velkommen til den ordinære generalforsamling. DAGSORDEN Ifølge vedtægternes 6, stk. 4: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning. 3. Beretning fra de af generalforsamlingen nedsatte udvalg. a) Festudvalg Sankt Hans år 2000. 4. Regnskab. 5. Indkomne forslag: Ingen indkomne forslag. 6. Fastsættelse af kontingent for år 2002. Foreslås uændrede. 7. Fastsættelse af diæter og honorarer. Foreslås uændrede. 8. Valg: a) Formand Leo Frandsen (på lige år). b) To bestyrelsesmedlemmer Yvonne Justesen villig til genvalg. Henrik G. Pedersen villig til genvalg. c) En suppleant til bestyrelsen Christian Gram ønsker ikke genvalg. d) Revisor og en revisorsuppleant. Revisor Sven Hansen afgår villig til genvalg. Revisorsuppleant Heine Thomsen afgår villig til genvalg. 9. Eventuelt. Ad 1, Valg af dirigent: Claus Mortensen, Sydtoftevej 5, blev foreslået og valgt. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt jf. vedtægternes 5 og 6. Der var fremmødt: 45 stemmeberettigede. (Der var i øvrigt i alt ca. 50 tilstedeværende). Ad 2, Formandens beretning. Vejbelysning/renovering. Bestyrelsen har i det forløbne år fulgt udviklingen i kommunen, herunder et tilsvarende projekt i foreningen Lærkehøj og det økonomiske perspektiv. I årets løb er der imidlertid sket det, at Miljøministeriet ikke længere giver tilskud til nedgravning af el-kabler, hvorefter det økonomiske fundament ikke længere kan holde. Der ser derfor på nuværende

2 tidspunkt ud til, at projektet hos Lærkehøj ikke bliver til noget. På baggrund af denne udvikling har bestyrelsen derfor besluttet, at standse arbejdet omkring fornyelse af vejbelysning i foreningens område, idet dette nu vil indebære en 100% egenbetaling. Bestyrelsen finder ikke, at det økonomiske grundlag længere er til stede. Internet hjemmeside. Bestyrelsen har i år 2000 købt et domænenavn: www.vesterled-gf.dk, dette med henblik på at oprette egen hjemmeside på Internettet. Det er intensionen, at hjemmesiden kan indeholde forskellige oplysninger til medlemmerne, såsom referater, vedtægter, ordensreglement, arrangementer, foreningens historie og hvad der i øvrigt rør sig i vores område. Formanden efterlyste i den forbindelse interesserede medlemmer, der ville medvirke til oprettelse og vedligeholdelse af sådan en hjemmeside. Affaldsplan 2001-2012. Brøndby kommune har tilsendt forslag til affaldsplan på grundlag af lokal udmøntningsplan fra 1999, der igen er på grundlag af regeringens affaldsplan for 1998-2004. Affaldsplanen er forpligtende og baseret på større genbrug og mindre deponering. Målsætningen for kommunen i år 2004 vil således være en genanvendelse på 64% af affaldet, forbrænding af 28% og deponering af 8%. Der er otte prioriterede områder i planen: organisk affald, papir&pap, papemballage, pvc, imprægneret træ, elektriske- og elektroniske produkter, biler, batterier samt for perioden 2001-2004 undersøge muligheden for bioforgasning af organisk affald. Der er endvidere opstillet en lang række punkter og initiativer der i fremtiden vil berøre borgerne i kommunen. Trafikhandlingsplan. Foreningen har modtaget Brøndby kommunes Trafikhandlingsplan. Der er i planen opsat 9 projekter, der yderligere er delt op i fire etaper. I etape 1 indgår Park Alle og Banemarksvej indgår i etape 4, der strækker sig i perioden 2001-2004. Bestyrelsen har efterfølgende i fællesskrivelse med Hedera Grundejerforening rettet henvendelse til kommunen med henblik på en uddybelse af planen, herunder en prioritetsrækkefølge og tidshorisont specielt for de projekter der berører foreningens område. Kommunen har hertil oplyst, at etapen Park Alle er koncentreret til øst for Ringvejen frem til og med Brøndbyøster. Kørebaneomlægninger m.m. på Park Alle i vores område er lavet i 2000. Hvad angår Banemarksvej, så var der endnu ikke lavet et skitseprojekt og der kunne ikke gives en tidshorisont. Grundejerforeningen vil dog løbende blive orienteret om dette arbejde og blive præsenteret for et oplæg. Hedera Grundejerforening. Samarbejdet med Hedera er fortsat og formanden henviste herunder til foranstående punkt. NESA stikledninger. Som det er de fleste bekendt, så rettede NESA i efteråret 2000 skriftlig henvendelse til hver enkelt grundejer vedr. fremtidig ejerskab/vedligeholdelse af stikledning fra vejen ind til grundejeren. Henvendelsen er sket på baggrund af en tidligere vedtaget Elforsyningslov og en kommende liberalisering af elforsyningsområdet. Henvendelsen skabte i første omgang en stor forvirring blandt mange samt en større mediefokus.

3 Materialeudlån/ordning. Ordningen med Vesterled Trælast ser ud til at fungere. Bestyrelsen har ikke hørt om det modsatte, hverken fra medlemmer eller trælasten Rundgang fortove veje. Ved den årlige rundgang kunne der konstateres en lille stigning af henvendelser fra bestyrelsen til medlemmerne. Hovedvægten af henvendelserne gik på renholdelse af fortovene herunder ukrudtsbekæmpelse. Som året tidligere, blev rundgangen fulgt op efter en måned og kun få havde ikke fået klaret det påtalte. Formanden påpegede dog, at vi alle har pligt til at renholde vores fortove for ukrudt. Bestyrelsen vil i den kommende periode lave tilsyn på fortovs- og vejbelægninger, der flere steder trænger til renovering. Henvendelse herom vil ske til kommunen. Vedligeholdelse. I det forløbne år har der været nogle småreparationer på Stævnets legeplads og skib. I år vil skibets ene side p.g.a. råd bl.a. blive udskiftet. På sidste års generalforsamling stillede en grundejer sig til rådighed med diverse klippeudstyr med henblik på fælles klippedag på Stævnet. Ligesom forrige år viste det sig, at der ikke kunne samles tilstrækkelig tilslutning til en sådan dag, hvorefter arrangementet måtte aflyses. Bestyrelsen har nu taget den manglende tilslutning til efterretning og området vil i fremtiden blive passet ved et betalt gartnerfirma. Vesterled Vandværk/forurening. Situationen er status quo i forhold til tidligere år. Badminton. Formanden henledte forsamlingens opmærksomhed på, at foreningen stadig får tildelt tid på Brøndbyvester Skole i vinterhalvåret. På grund af en stigende interesse vil der nu blive søgt om lån af en større sal på skolen. Fastelavn. Ved det nyligt afholdte arrangement blev der denne gang udleveret 148 billetter, hvoraf de 18 var gæstebilletter. I forhold til tidligere år var det et noget lavere deltager antal. Imidlertid faldt fastelavn i år i forbindelse med vinterferien, hvilket kan have været medvirkende til det lidt lavere deltagerantal. Brøndbyvester Sogns Menighedspleje. Formanden oplæste en henvendelse fra Værestedet Sognets dagligstue, der er beliggende Hedegrænsen 2A. I skrivelsen redegøres der for stedets funktion, hvor der er åbent alle hverdage fra kl. 13-1700. Alle er velkomne og stedet kan bruges til forskellige aktiviteter. Henvendelse herom skal ske til: Ester Grønskov, tlf. 43969683 eller Lisbeth Christensen, tlf. 43631786. Kommuneplan 2001-2013. Udkast til Kommuneplan er modtaget. Af udkastet fremgår det, at et område benævnt som 201.4 nu er udlagt til bebyggelse af ældreegnede boliger i privat regi. Der er således udlagt et område på det grønne areal i Vesterledparken forenden af Øster- og Lillevang, hvor det er planen at der evt. kan opføres 10 ældreboliger med en minimum grundstørrelse på 300 kvm. Formanden udbad sig kommentarer fra forsamlingen og tilkendegav, at bestyrelsen ikke var tilhænger af dette byggeri.

Sankt Hans. Her henvistes til punkt 3a på dagsordenen. 4 I sine afsluttende bemærkninger takkede formanden bestyrelsen for årets arbejde samt de medlemmer der havde givet en hjælpende hånd med, når det var påkrævet, hvorefter han overgav beretningen til forsamlingen for spørgsmål og godkendelse. Bemærkninger til beretningen: Linnemann, Banemarksvej 27A: efterlyste en orientering om hvor langt kommunen var nået omkring Affaldsplanen. Ham bekendt var kommunen allerede godt dækket ind, da området var underlagt Vestforbrændingen og der her allerede var en høj genanvendelsesprocent. Mht. Trafikhandlingsplanen vedr. Banemarksvej, så efterlyste han et initiativ fra bestyrelsen og fandt desuden, at man havde været alt for passiv i sagen. Birgit Johansson, Hedegrænsen 37: ønskede yderligere orientering om Trafikhandlingsplanen vedr. Park Alle, idet hun fandt trafikgenerne her for omfattende. Hun henledte også bestyrelsens opmærksomhed på de nogle gange alt for brede skel mellem grundejer og fortov, således at man som fodgænger havde svært ved at gå på fortovet. Hun opfordrede desuden, at endnu flere benyttede sig af det lokale Værested på Hedegrænsen. Til sidst oplyste hun, at intentionerne med ældreboligerne var, at ældre fra området kunne få en mindre bolig med lille have så det var til at overkomme og samtidig blive i området. Palle Møgelberg, Hedegrænsen 31: gjorde opmærksom på, at en evt. lukning af Banemarksvej blot ville flytte trafikproblemer et andet sted hen, hvilket man havde set mange eksempler på. Han var derimod tilhænger af trafikdæmpende foranstaltninger. Ulf D. Nielsen, Hedegrænsen 23: ønskede at bestyrelsen gjorde alt for at bevare det grønne område i Vesterledparken og modsatte sig byggeri af nogen form. Når først man begyndte at bygge lidt, ville der efter en årrække formentlig ikke være et grønt område tilbage. Han henviste til hele det nærliggende industrikvarter, der stort set nu var helt udbygget. Desuden mente han, at bestyrelsen var forpligtet til hvert år at forsøge at samle medlemmer til klipning af Stævnet. Såfremt der ikke meldte sig nogle måtte man betale sig fra det. Formanden: kunne ikke give et mere detaljeret bud på, hvor langt kommunen var nået i sin affaldsplan. Hvad angik Banemarksvej så kunne bestyrelsen måske have været gået mere aktivt ind i sagen, men som nævnt i beretningen, så er der nu kommet en handlingsplan, hvor bestyrelsen vil blive orienteret og medinddraget, når der foreligger et skitseprojekt. Park Alle er den mest uheldsbelastede vej i kommunen og handlingsplanen vil ikke umiddelbart berøre vores område. Derimod vil der i de kommende år blive lavet forskellige tiltag øst for Ringvejen til Brøndbyøster, herunder omlægninger som allerede er foretaget i vores område og ved rådhuset. Formanden påpegede, at såfremt der blev bebygget i Vesterledparken så kunne foreningen ikke brænde Sankt Hans bål af, idet sikkerhedsafstand til bygninger ikke kunne overholdes. Der var endvidere en indsigelsesfrist til sidst i marts og dette ville bestyrelsen benytte sig af i form af en skrivelse til kommunen. Formanden mente ligeledes, at bestyrelsen havde kompetence til at beslutte, at der ikke længere skulle bruges tid og kræfter på en evt. fælles klippedag. Linnemann: henviste til de forskellige forslag gennem årene vedr. Banemarksvej og håbede, at bestyrelsen ville tænke på dem.

5 Poul-Erik Schou, Park Alle 341: henledte opmærksomheden på busrute 130, hvor han ikke mente ruten blev udnyttet optimalt. Formanden: gennemgik spørgsmålet omkring busrute 130 omlægningen, der var blevet belyst på tidligere generalforsamling i 1999. Børge Asmussen, Østervang 8: henstillede til, at grundejerne parkerede deres biler på eget grundstykke, ligesom hundeejerne sørgede for fjernelse af hundenes efterladenskaber. Eva Roed, Ragnesminde Alle 18: gav, som kommunalbestyrelsesmedlem, en orientering om hvad der i de kommende år skulle ske i henhold til Trafikhandlingsplanen. Park Alle vil i år blive renoveret fra Kirkebjerg Torv til Brøndbyvestervej. Der vil blive tale om indsnævringer i lighed med hvad der allerede er sket andre steder på samme vej. Mht. ældreboliger i Vesterledparken så fandt hun det tvivlsomt om det overhovedet blev til noget, idet der tidligere var udlagt et område i Brøndby Strand til samme formål. Der er også her tale om boliger i privat regi ejerboliger -, og pga. prisniveauet var der ingen interesse. Kommunen har ingen ønsker om at give økonomisk tilskud til disse boliger, idet man allerede har rigeligt med sociale boliger at tilbyde. Hun foreslog desuden, at bestyrelsen rettede henvendelse til Politimesteren i Glostrup med hensyn til kontrol på Banemarksvej hvad angår hastighed og lastbiler, ligesom hun ville rette henvendelse til teknisk forvaltning mht. de forskellige nævnte problemstillinger for vejen. Omkring busrute 130 så opfordrede hun til, at man benyttede ruten. Såfremt ruten ikke er rentabel, så vil den formentlig blive lukket. Bent Østergaard, Rundvangen 6: opfordrede til, at grundejerne så vidt muligt overholder ordensreglementet hvad angår støjende adfærd. Han mente, at man som nabo i langt højere grad selv skulle rette henvendelse til den støjende og måske nye tilflytter som ikke var bekendt med vores regler. Endvidere fandt han, at et måske forestående byggeri i Vesterledparken kun ville være til gavn for de få og til skade for de mange. De grønne områder i vores område er meget populære og bestemt bevarings værdige. Beretningen blev herefter godkendt. Ad 3, Beretning fra de af generalforsamlingen nedsatte udvalg. Sekretæren gennemgik på vegne af festudvalget regnskabet for den afholdte Sankt Hans fest. Der havde tilmeldt sig 273 personer, fordelt på 196 voksne betalende, 49 betalende børn og 28 ikke betalende børn. Der havde været indtægter for 82.940 kr. og udgifter for 71.753,65 kr. Der var således kun brugt 18.813,65 kr. af de bevilligede 30.000 kr. Beretningen blev godkendt, hvorefter Sankt Hans festudvalget har afsluttet sit arbejde. Ad 4, Regnskab. Kassereren Henrik G. Pedersen gennemgik det reviderede regnskab. Der var enkelte spørgsmål til regnskabet, som blev besvaret. Regnskabet blev herefter godkendt. Ad 5, Indkomne forslag. Der var ingen indkomne forslag. Ad 6, Fastsættelse af kontingent for år 2002. Fastsat uændret.

Ad 7, Ad 8, Ad 9, 6 Fastsættelse af diæter og honorarer. Fastsat uændret. Valg. a) Formand (på lige år). b) To bestyrelsesmedlemmer. Yvonne Justesen og Henrik G. Pedersen blev begge genvalgt. c) Bestyrelsessuppleant Jens Frylund blev valgt som ny suppleant. d) Revisor Svend Hansen og revisorsuppleant Heine Thomsen blev begge genvalgt. Eventuelt. Anders Lassen, Hedegårds Alle 32: efterlyste en evt. regelændring af foreningens ordensreglement vedr. brug af motorredskaber i weekenden. Reglerne bliver ikke overholdt og man kunne måske overveje, at forbudet efter kl. 1200 kun skal gælde om søndagen. Ole Andersen, Rundvangen 13: henledte opmærksomheden på sidste års debat om støjproblemer fra det nærliggende industrikvarter og særligt DFDS. Han mente ikke, at bestyrelsen i tilstrækkelig grad havde taget sig af problemerne, hvorfor han nu selv havde taget affære. Det var bl.a. på baggrund af tiltagende støj i april 2000, hvor han mente grænsen nu var nået. I den forbindelse blev der skrevet til kommunen og gjort opmærksom på problemerne samt tilsendt grundejerforeningens bestyrelse en kopi af brevet. Han hørte siden ikke fra bestyrelsen, hvorimod han til sin store overraskelse fik oplyst af kommunen, at de intet kendte til støjproblemer fra omhandlende virksomhed. En virksomhed der i øjeblikket er ved at blive udvidet kraftigt på transportområdet, hvilket for området indebærer 24 timers drift for at det kan være rentabelt. Han foreviste ligeledes den hidtidige korrespondance, som p.t. var nået op på 17 skrivelser til kommunen. Det seneste, der er sket i sagen, er at virksomheden kort før jul fik et påbud om at overholde gældende miljøregler, hvilket bl.a. betyder, at virksomheden ikke må støje mere end 35 db om natten op til nærmeste naboskel. Kommunen havde i vejledende målinger målt støjen til 60 db. Virksomheden har ny frist til den 18. marts d.å. til at komme med konkrete løsningsforslag. Han henledte endvidere opmærksomheden på, at da han i sin tid flyttede til området, var det til at sidde i sin have og have ro om natten. Nu er det til tider ikke til at sidde i haven eller få ro om natten. Lokalplanen for området hvor virksomheden er beliggende, er benævnt som et såkaldt klasse 2 og 3 område, hvor klasse 2 betyder, virksomheder der giver anledning til ganske ubetydelig påvirkning for sine omgivelser. Nævnte virksomhed kan slet ikke holde sig indenfor klasse 2. Eva Roed: oplyste, at hun var bekendt med, at der kørte en miljøsag omkring virksomheden. Sagen er dog ikke kommet til politisk behandling endnu. Hun henledte dog opmærksomheden på, at Vesterled er beliggende i et byområde, hvor omgivelserne hele tiden er under forandring. I byområder må man tåle nogen støj, men virksomhederne skal selvfølgelig overholde gældende miljøregler. Hun vil følge op på sagen, når den kommer til politisk behandling og regner bestemt med, at det kan ende med, at virksomheden bliver pålagt nogle støjdæmpende foranstaltninger, som det skete med Force Instituttet for nogle år siden. Birgit Johansson: var forundret over, at enkeltstående medlemmer skulle køre disse salgs sager og efterlyste initiativ fra grundejerforeningens bestyrelse. Hun mente, at det havde større vægt når sådanne henvendelser kom fra en grundejerforenings bestyrelse. Linnemann: fandt Andersens tiltag meget prisværdigt og henviste til sin egen rolle gennem flere år omkring Banemarksvej, hvor der også kunne præsenteres et større antal skrivelser til forskellige myndigheder.

7 Han påpegede, at alle disse klager i sig selv ikke drejer sig om støj, men derimod de store udbygninger af virksomhederne og dermed den tiltagende støj. Leif Petersen, Ragnesminde Alle 15: tilkendegav, at han også tidligere år var kommet med klager omkring støjen fra de nærliggende virksomheder. Han foreslog, at grundejerforeningen tager initiativ til at lave en underskriftindsamling i kvarteret, der støder op til hele Banemarksvej. Ulf. D. Nielsen: fandt det vigtigt, at bestyrelsen tog sig af nævnte støjproblemer og tog det op i Miljørepræsentantskabet, hvor foreningen er repræsenteret med et medlem fra bestyrelsen. Formanden: bekræftede, at bestyrelsen ikke i år havde gjort noget aktivt i forhold til støjproblemerne fra DFDS. Dette hang sammen med, at han selv er ansat i nævnte virksomhed og derfor mener, at han er inhabil i sagen. Sekretæren: mente, at kritikken mod bestyrelsen ikke var helt berettiget. Bestyrelsen repræsenterede alle 470 medlemmer i foreningen og ikke kun enkeltstående medlemmer. Bestyrelsen må prioritere opgaverne og såfremt medlemmerne ikke var tilfreds med denne prioritering, så kunne der jo altid vælges en ny bestyrelse. Det var korrekt, at bestyrelsen ikke i år aktivt havde deltaget i problemet omkring DFDS. To ting var årsag til dette. For det første, at alle der havde deltaget i generalforsamlingerne de sidste mange år var vidende om støjproblemerne fra virksomheden, ligesom myndighederne, uanset andet påstås, også var det. Endvidere er det også kommunen, der er tilsynsmyndighed. For det andet blev bestyrelsen kort efter sidste års generalforsamling bekendt med, at Ole Andersen skriftligt havde rettet henvendelse til kommunen om støjproblemerne og en sag derfor verserede. Bl.a. derfor samt formandens position i nævnte virksomhed, havde bestyrelsen valgt at holde lav profil. Det var ikke korrekt, når det blev antydet, at bestyrelsen tilsyneladende i flere sager var passive og overlod disse til enkeltpersoner i foreningen. Således blev der henvist til formandens beretning omkring Trafikhandlingsplanen hvor man sammen med Hedera skriftligt havde rettet henvendelse til kommunen omkring Park Alle og Banemarksvej. Der var herefter yderligere debat omkring støjproblemerne i området. Flere tilkendegav, at bestyrelsen bør gå mere aktivt ind i sagen omkring DFDS. Dette kunne og skulle i så fald være med næstformanden som repræsentant. Nogle fandt det uheldigt, at emnet ikke var taget op under formandens beretning. Dirigenten takkede herefter for god ro og orden og gav ordet til formanden for en afsluttende bemærkning. Formanden: tilkendegav, at bestyrelsen vil tage debatten omkring trafik- og støjforhold op på førstkommende bestyrelsesmøde. Han takkede dirigenten og for medlemmernes fremmøde og den livlige debat. Generalforsamlingen sluttede kl. 2215. Claus Mortensen Dirigent Steen W. Nielsen Sekretær