Den skattemæssige behandling af aktieløn

Juridisk Institut Kandidatafhandling (cand. merc. aud.) Forfatter: Søren Meller Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Den skattemæssige behandling af aktieløn En juridiskanalyse af gældende beskatningsregler for medarbejderaktieordninger efter ophævelsen af Ligningslovens 7 A og 7 H ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. Handelshøjskolen AarhusUniversitet 2012

Executive summary The objective for this thesis is to analyze and evaluate the Danish tax regulation of employee stock options. Employee stock options are widely used by companies as an alternative to ordinary cash salary. In theory the main objective for employee stock options is to solve the principle agent-problem. Also known as the PAT-theory. This problem seems to occur when the ownership is separated from the authority of decision-making. The two parties will according to the theory tend to have different interests and goals. Corporate decision makers (agent) will seek to fulfill personal goals if they are not motivated to act on behalf of another (principal). The argument has been substantiated by many empirical studies and is widely discussed in the literature. The use of employee stock options also seems to result in other benefits for the companies. Employee stock options schemes are used as a corporate instrument to regulate wages and maintain a healthy wage structure within the companies. As employee stock options schemes has become a common part of the wage structure in most companies, it may discourage employees to seek employment at companies which doesn t have a reputation for granting employee stock options. Companies can use employee stock options schemes to attract new employees and keep high-educated persons. It can be very attractive for the employee to be paid with stock options. The employee is offered a large upside and can get their hands of a compensation that goes beyond a normal salary. In many countries the tax treatment of ordinary salary and employee stock options is the same. In other countries, and until recently Denmark, employee stock options are under certain conditions and circumstantiations tax favoured, or if granted in certain schemes tax favoured. The taxation of employee stock options is two folded. On one side the tax regulation can favour stock options, at the personal level, allowing at the same time deductibility at the corporate level. Other schemes may have a preferential tax treatment at the personal level, but not allowing deductibility at the corporate level. Until recently Denmark had two types of schemes that taxed favoured employ stock options at the personal level. Recently the preferential tax treatment of employee stock options, which where founded in Ligningslovens 7 A and 7 H has been repealed. The Danish tax treatment is thus the same for ordinary salary and employee stock options. The repealed legislation can if certain conditions are met still be applied on employee stock options schemes.

Whether the amendment of the Danish tax legislation will lead to those companies subject to the Danish tax regulation will stop granting employee stock options remain uncertain. The Danish tax regulation doesn t incentive companies to grant employee stock options, but according to theories, employee stock options are not only preferable because of the favoured tax treatment. Therefore, companies will properly continue using employee stock options as an alternative to ordinary cash salary. It is therefore important to focus on which tax regulation that applies on personal and corporate level. The tax regulation of employee stock options will be analyzed using a systematic method. The current and applicable legislation will be described and analyzed. The analyze will refer to the legislation and other explanatory material.

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 6 2 Problemformulering 7 2.1Afgrænsning 7 2.2Afhandlingensdisposition 9 3 Retskilder (metode) 10 3.1Ordlydsfortolkningogreguleringshierarki 11 3.2Regulering(loven) 12 3.3Bekendtgørelser 12 3.4Retspraksis 13 3.5Administrativpraksis 13 3.6Forholdetnatur 13 4 Definitioner 13 4.1Køberettilaktier(option) 13 4.2Tegningsrettilaktier(warrant) 14 4.3Retserhvervelsestidspunktet 15 4.4Suspensivebetingelser 15 4.4.1 Opfyldelse af økonomiske mål 15 4.4.2 Ansættelsesbetingelser 16 4.4.3 Tildeling betinget af at den ansatte ikke selv siger op 17 5 Generelt om medarbejderaktier 18 5.1Principalagent problemet 18 5.2Tilknytningtilselskabet 19 5.3Likviditetsfordele 19 5.4Medarbejderaktieordningeripraksis 20 6 Ligningslovens 16 20 6.1LønbeskatningLL 16 21 6.2KøberetterLL 16 21 6.2.1 Køberetter omfattet af Aktieavancebeskatningsloven 21 6.2.2 Køberetter omfattet af Kursgevinsloven 22 6.3TegningsretterLL 16 22 6.4BeskatningafselskabetLL 16 23 7 Ligningslovens 28 24 7.1VirkeområdeogbeskatningsreglerforLL 28 25 7.1.1 Ligningslovens 28, stk. 1 26 7.1.2 Beskatning af den ansatte 26 7.2SelskabsretligomstruktureringLL 28,stk.1,7.pkt.(successionsregel) 31 7.3BeskatningafselskabetLL 28 33 7.3.1 Beskatning af selskabets fortjeneste og tab på aktierne 34 7.4TilogfraflytningLL 28,stk.4 10 34 7.4.1 Fraflytning 35 7.4.2 Henstand med betaling af skatter og AM-bidrag KSL 73 E 35 7.4.3 Indtræden af skattepligt 37 8 Overgangsregler og anvendelsesområde for LL 7A og 7H 39 8.1LL 7Aaftalerindgåetføroffentliggørelsend.21.november2011 40

8.2Ligningslovens 7Haftalerindgåetførd.21.november2011 44 9 Ligningslovens 7 A 47 9.1BeskatningafmedarbejderneefterLL 7A,stk.1,nr.2 52 9.2GenerellebetingelserforanvendelseLigningslovens 7A 53 9.3BeskatningafselskabetLL 7A 54 9.3.1 Fradrag for favørkurselementet 54 9.3.2 Fradrag udlodning af aktier (gratisaktier) 55 9.3.3 Beskatning af selskabets fortjeneste og tab på aktierne 55 10 Ligningslovens 7 H 56 10.1VirkeområdeogbeskatningsreglerforLL 7H 58 10.2BetingelserforatanvendeLL 7H 60 10.3BeskatningafselskabetLL 7H 61 10.2.1 Beskatning af selskabets fortjeneste og tab på aktierne 62 11 Værdiansættelse af købe- og tegningsretter 62 11.1VærdiansættelseSKAT 63 11.2VærdiansættelseefterIFRS2 64 12 Perspektivering 65 12.1TheOrganisationforEconomicCo operationanddevelopment(oecd) 65 12.2TheTaxationofEmployeeStockOptions 66 12.3Skatteneutralitet 67 12.4AnalyseafophævelsenafLigningslovens 7Aog7H 68 13 Konklusion 69 Litteraturliste 72 Domme, afgørelser m.v. 76

1 Indledning Aktieløn er et alternativ til den traditionelle løn. Den danske skattelovgivning på området har løbende udviklet sig i takt med, at medarbejderaktier er blevet et udbredt aflønningsinstrument, der i dag anvendes i stort omfang. Skattelovgivningen har i en årrække indeholdt et skattemæssigt incitament for de ansatte til at lade sig aflønne med medarbejderaktier. Det har været muligt for de ansatte at udskyde og undgå lønbeskatning af tildelte aktier, købe- eller tegningsretter, i stedet er de ansattes gevinster blevet beskattet efter Aktieavancebeskatningslovens lempeligere beskatningsregler. Hjemlen til den lempeligere beskatning har hidtil været indeholdt i Ligningslovens 7 A og 7 H. Disse regler er med lov nr. 1382 af 28. december 2011 blevet ophævet. Reglerne kan dog videreføres i kraft af ændringslovens overgangsregler. Hovedargumentationen for, at adgangen til den lempeligere beskatning ophæves, er, at alle lønindkomster skal beskattes ens. Der skal derfor ikke skelnes mellem en traditionel udbetaling af løn og medarbejderaktier rent skattemæssigt. Et andet argument for ophævelsen af Ligningslovens 7 A og 7 H er, at skattelovgivningen ikke skal tilskynde selskaberne til at anvende medarbejderaktier, som en del af aflønningen af de ansatte. Hvorvidt ophævelsen af Ligningslovens 7 A og 7 H medfører, at selskaberne ikke længere vil etablere medarbejderaktieordninger kan ikke umiddelbart vurderes. Ligningslovens 28 giver stadig mulighed for, at beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter kan udskydes til tidspunktet, hvor retten udnyttes. Desuden synes medarbejderaktier ikke kun at være attraktive af skattemæssige årsager. Et af hovedargumenterne for at anvende medarbejderaktier er, at være at de ansatte motiveres og forbliver loyale overfor arbejdsgiverselskabet. Medarbejderaktier synes også at kunne fastholde lønniveauet og give selskaberne en likviditetsmæssig fordel, da medarbejderaktier kan tildeles i stedet for at udbetale løn til de ansatte. Såfremt ophævelsen af Ligningslovens 7 A og 7 H medfører, at selskaberne fremover vil være tilbageholdende med at etablere nye medarbejderaktieordninger vil dette kun hæmme erhvervslivet. Det kan diskuteres, om skattelovgivningen ikke bør indeholde et skattemæssigt incitament, da de ansatte ved at blive aflønnet med medarbejderaktier accepterer risikoen for faldende aktiekurser. Spørgsmålet er derfor, om lønbeskatning efter Ligningslovens 28 og 16 virker afskrækkende overfor de ansatte, og selskabernes anvendelse af medarbejderaktieordninger derfor begrænses unødvendigt. 6

2 Problemformulering At behandle de gældende bestemmelser og overgangsbestemmelser for aktieaflønning efter vedtagelsen af lovforslag 31 indeholdt i skattereformen for 2012. Hvilke fordele er der for selskabet ved aktieaflønning? Hvilke skattemæssige muligheder giver aktieaflønning? Hvilke motiver og motivation ligger bag ophævelsen af særreglerne i ligningslovens 7A og 7H? I hvilke tilfælde kan overgangsbestemmelserne anvendes? Hvilke skattemæssige muligheder medfører overgangsbestemmelserne? Hvad er de skattemæssige konsekvenser af, at de skattebegunstigede medarbejderaktieordninger afskaffes? Hvilke muligheder ligger der i anvendelsen af ligningslovens 28, og stemmer videreførelsen af denne regel overens med den generelle motivation for at ophæve de skattebegunstigede medarbejderaktieordninger? Hvilke problemstillinger opstår der ved udnyttelses af køberetter og tegningsretter tildelt i forbindelse med ind- og udstationering? 2.1 Afgrænsning Nærværende afhandling vil behandle beskatningsreglerne for medarbejderaktier. Afhandlingens fokus vil være på de skattemæssige problemstillinger, som medarbejderaktier medfører, og hvordan disse løses af lovgivningen. Den ansættelsesretlige regulering af medarbejderaktier, som findes i Aktieoptionsloven, Funktionærloven, og i sjældne tilfælde i Aftalelovens 36, vil ikke blive behandlet selvstændigt. En sådan behandling synes ikke relevant i forhold til afhandlingens formål. Det søges ikke at klargøre de ansattes retstilling i forbindelse med ophør af ansættelsesforhold, men derimod kun at redegøre for den rene skattemæssige behandling af medarbejderaktier. Der vil dog være henvisninger til de nævnte love. Afhandlingen vil kun omfatte løninstrumenter i form af aktier, købe- og tegningsretter til aktier. Fantomaktier vil kun blive behandlet i det omfang, det synes nødvendigt for forståelsen af skattelovgivningen for medarbejderaktier. Konvertible obligationer vil ikke blive behandlet, da disse ikke er omfattet af Ligningslovens 7 H og 28 og ikke kan tillægges samme karakteristika som aktier. Konvertible obligationer kan ikke tillægges de samme rettigheder som 7

aktier og giver derved ikke den samme indflydelse på selskabet. Medarbejderobligationer omfattet af Ligningslovens 7 A behandles ligeledes ikke i afhandlingen, da denne adgang nu er ophævet. Afhandlingen vil tage udgangspunkt i den nugældende skatteretlige regulering af aktier, købeog tegningsretter til aktier. Det søges at analysere reglernes formål og de løbende ændringer, som er foretaget i skattelovgivningen vil blive behandlet. Anvendelsen af de dagældende regler i Ligningslovens 28 A-C, samt de udformede overgangsregler for Ligningslovens 28 A-C vil ikke blive behandlet i nærværende afhandling. En gennemgang af reglerne synes ikke at kunne tillægges værdi i forhold til afhandlingens formål. Værdiansættelsen af købe- og tegningsretter vil kun i et meget begrænset omfang blive gennemgået i afhandlingen, og en analyse af de anvendelige værdiansættelsesmodeller vil ikke være indeholdt. Skattelovgivningen indeholder ikke særlige regler for værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier. Behandlingen af værdiansættelsesmodellerne vil hovedsagligt bestå af henvisninger til den juridiske vejledning. Afhandlingen behandler de skattemæssige problemstillinger, som opstår, når ansatte omfattet af en medarbejderaktieordninger til- eller fraflytter Danmark. Samspillet mellem Ligningslovens 7 H og 28 i sådanne tilfælde vil blive behandlet. En uddybende gennemgang af Kildeskattelovens regler om fuld og begrænset skattepligt til Danmark er ikke indeholdt i afhandlingen. Det synes dog relevant at inddrage reglerne i et mindre omfang for at opnå forståelse for beskatningen af medarbejderaktier ved til- og fraflytningssituationer. Analysen og diskussionen af ophævelsen af Ligningslovens 7 A og 7 H vil indeholde resultater og argumentation fra OECD publikationen The Taxation of Employee Stock Options. Denne består i et stort omfang af beregninger af den effektive skattesats ved anvendelsen af medarbejderaktier. De bagvedliggende formler anvendt til beregningerne vil ikke blive gennemgået i nærværende afhandling. En validering af anvendelsen af formlerne vil ikke være indeholdt i afhandlingen. Afhandlingen vil kun diskutere resultaterne og de i publikationen indeholdte konklusioner på beregningerne. De ovenfor nævnte elementer vil ikke blive behandlet i afhandlingen, om end de dog må siges at have en relevans for den overordnede behandling af medarbejderaktier. Det synes dog ikke muligt at inddrage disse elementer i nærværende afhandling og samtidig kunne gennemføre 8

en dybdegående analyse og diskussion af den skatteretlige behandling af medarbejderaktier, herunder ophævelsen af særreglerne i Ligningslovens 7 A og 7 H. 2.2 Afhandlingens disposition Nærværende afhandling tager udgangspunkt i de gældende skatteregler for medarbejderaktier. Det generelle formål med medarbejderaktier gennemgås i afsnit 5. *Egen tilvirkning En gennemgang af grundlæggende begreber vedr. medarbejderaktier er ligeledes indeholdt i afsnittet, da det synes nødvendigt for den videre forståelse af afhandlingens indhold. Herefter behandles Ligningslovens beskatningsregler, hvor der tages udgangspunkt i Ligningslovens 16. Efterfølgende behandles Ligningslovens 28, 7 A og 7 H, og hvordan disse adskiller sig fra udgangspunktet i Ligningslovens 16. Betingelserne for at anvende de nævnte regler i Ligningsloven vil blive gennemgået og sideløbende vil reglernes formål blive analyseret. Analysen omfatter deslige betingelsernes udformning, og hvorledes disse er ændret over tid. Ligningslovens 7 A og 7 H er ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. Reglerne kan dog videreføres under forudsætning af, at de tilhørende overgangsregler kan anvendes. Betingelserne for at anvende overgangsreglerne vil blive gennemgået i afsnit?. Forarbejderne til lov nr. 1382 af 28. december 2011 vil blive analyseret, og fortolkningsbidraget herfra indeholdes i gennemgangen af overgangsreglerne. 9

Forarbejderne til loven vil ligeledes blive anvendt til at vurdere formålet med ophævelsen af særreglerne i Ligningslovens 7 A og 7 H. Analysen af beskatningsreglerne for medarbejderaktier vil blive sammenholdt med argumentationen for at ophæve særreglerne. Det søges herved vurderet, hvorvidt ophævelsen af Ligningslovens 7 A og 7 H er i overensstemmelse med tidligere ændringer i beskatningsreglerne. Nærværende afhandling vil herefter inddrage analyser og synspunkter fra OECD publikationen The Taxation of Employee Stock Options til at vurdere de skatteretlige problemstillinger, særregler for medarbejderaktier medfører. Det søges herved vurderet, hvorvidt argumentationen for at ophæve Ligningslovens 7 A og 7 H underbygges af OECD s undersøgelse. Afslutningsvis vil det blive diskuteret, hvorvidt medarbejderaktieordninger med ophævelsen af Ligningslovens 7 A og 7 H synes at være anvendelige i praksis fremover. 3 Retskilder (metode) Det er vigtigt at fastslå retskildernes opbygning og reguleringshierarkiet i forhold til den juridiske analyse. En tilstrækkelig dokumenteret analyse må anses for at være valid, og det er derfor vigtigt at have et kendskab til retskildernes opbygning og reguleringshierarki. Den skatteretlige lovgivning adskiller sig ikke fra den traditionelle retskildelære. De forskellige retskilder kan inddeles i regulering, retspraksis, sædvane og forholdets natur. Nærværende afhandling anvender den retsdogmatiske metode. Den retsdogmatiske metode har til formål at beskrive, fortolke og analysere retskilderne igennem en systematisk tilgang. Den systematiske tilgang er vigtig for, at en retsdogmatisk analyse kan anses for at være valid og bør derfor gennemføres i en bestemt rækkefølge. En tilgang hvor analysen påbegyndes med regulering, derefter retspraksis, så sædvane og til sidst forholdets natur synes derfor at skulle anvendes 1. Denne rækkefølge stemmer overens med den rækkefølge, domstolene følger. Den traditionelle retsrealistiske opfattelse er, at retskilderne ikke indgår i et hierarki 2. Regulering har derved ikke fortrinsret frem for de øvrige retskilder. Det skal bemærkes, at regulering er mere objektiveret end retspraksis, og forholdtes natur er den mindst objektiverede retskilde. Dette skal forstås således, at graden af objektivering er afgørende for, hvor færdigformuleret en retsregel der foreligger for retsanvenderen 3. Tages der eksempelvis udgangspunkt i regule- 1 Ruth Nilsen og Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier 3. udg., s. 32. 2 Ruth Nilsen og Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier 3. udg., s. 73. 3 Ruth Nilsen og Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier 3. udg., s. 74. 10

ringen er det ikke muligt at bøje tolkningen af retsreglerne, hvorimod dette er muligt, hvis der tages udgangspunkt i sædvane eller forholdets natur. Den traditionelle retsrealistiske opfattelse synes dog at være et udtryk for en teoretisk opfattelse af retskildernes indbyrdes forhold. I praksis tillægges regulering størst værdi. Legalitetsprincippet medfører, at der skal være hjemmel i lov for, at en forvaltningsmyndighed kan træffe en afgørelse, som er bindende i forhold til borgere og virksomheder. Desuden indeholder legalitetsprincippet et princip om, at retskilderne opdeles i et hierarki med regulering øverst, derefter retspraksis, så sædvane og til sidst forholdets natur 4. Regulering og retspraksis vil i visse tilfælde kunne sidestilles, alt efter om der foreligger en varig retspraksis på området. SKAT er som en forvaltningsmyndighed omfattet af legalitetsprincippet, og retskilderne opdeles derfor i et indbyrdes hierarki. Opdelingen svarer til den nævnte rækkefølge, som anvendes ved den retsdogmatiske metode. 3.1 Ordlydsfortolkning og reguleringshierarki Fortolkningen af lovgivningen skal findes i reglernes formulering. Fortolkningen af reglerne findes i ordenes juridiske mening. Det kan ud fra ordlydsfortolkningen afgøres, om det konkrete forhold kan omfattes af reglerne eller falder uden for reglernes anvendelsesområde 5. Det synes ikke altid muligt at klarlægge reglens anvendelighed ud fra en ren ordlydsfortolkning, da det juridiske sprog indeholder flertydige udtryk. Det afgørende er derfor helheden og sammenhængen i lovens formulering. Det danske reguleringshierarki er opbygget således, at Grundloven har en højere rang end almindelige love, der har højere rang end bekendtgørelser osv. Såfremt der er modsigelser mellem to eller flere retsregler, skal løsningen findes i tre fortolkningsprincipper, lex superiorprincippet, lex specialis-princippet og lex posterior-princippet. Lex superior-princippet medfører, at regler af lavere rang er ugyldige, hvis de strider mod regler af højere rang 6. Lex specialis-princippet medfører, at en speciel regel vil blive foretrukket frem for en generel regel. Lex specialis-princippet synes dog ikke altid at være tilstrækkeligt til at kunne afgøre modsigelser 7. Lex posterior-princippet indebærer, at en yngre regel vil blive foretrukket frem for en ældre regel. Lex specialis-princippet og lex posterior-princippet 4 En sådan opdeling sker ud fra den formelle lovs princip. Den formelle love princip og legalitetsprincippet flyder sammen til et begreb. 5 Ruth Nilsen og Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier 3. udg., s. 209. 6 Ruth Nilsen og Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier 3. udg., s. 73-74, 225. 7 Ruth Nilsen og Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier 3. udg., s. 228-229. 11

synes ofte at kunne tilsidesættes, og det skal derfor bemærkes, at disse principper kun udgør delelementer i en helhedsvurdering af reglerne 8. 3.2 Regulering (loven) Det fremgår af Grundlovens 43, 1. led, at ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov. Skattelovgivningen er derfor fastforankret til Grundlovens 43, 1. led. Såfremt skattelovgivningen er i overensstemmelse med Grundloven, er den gældende og bindene for alle. I forbindelse med implementeringen af skattelovene udarbejdes der tilhørende lovforarbejder. Lovforarbejdet består af lovbemærkningerne til loven, hvori argumentation og formålet med implementeringen af loven er indeholdt. Desuden fremgår det af lovbemærkningerne, hvordan Skatteministeriet fortolker reglerne i Skatteloven. Bemærkningerne suppleres af udvalgsarbejde, der bl.a. består af høringssvar til relevante organisationer i forbindelse med implementeringen af loven. Det skal bemærkes, at lovforarbejdet til loven ikke er bindende og forpligtende i sig selv. Lovforarbejdet indeholder dog et væsentligt fortolkningsbidrag til forståelsen af skattelovgivningen. 3.3 Bekendtgørelser Bekendtgørelser er ligesom love gældende for alle borgere. Love og bekendtgørelser indeholder begge generelle retningslinjer, men love adskiller sig fra bekendtgørelser ved at være udstedt med hjemmel i Grundloven. Bekendtgørelser er udstedt med hjemmel i de almindelige love. Bekendtgørelser er derfor kun gyldige, såfremt der i lovgivningen findes en direkte hjemmel. Bekendtgørelser indeholder derfor altid en henvisning til den lov og specifikke paragraf, som giver hjemmel til bekendtgørelsen. Bekendtgørelser og love er derfor meget ens, hvad angår retskildeværdien, men bekendtgørelser har en lavere placering i retskildehierarkiet end lovene 9. Under love og bekendtgørelser i retskildehierarkiet findes cirkulærer og andre administrative forskrifter 10. Der tænkes her på div. vejledninger, anvisninger, styresignaler og meddelelser (SKAT-meddelelser) jf. SKM2012.280.SKAT. Den juridiske vejledning, der henvises til i nærværende afhandling, har cirkulærestatus 11.Disse administrative forskrifter er ikke bindende for borgerne. Forvaltningen er derimod bundet af de administrative forskrifter, og borgerne kan støtte ret på indholdet. 8 Ruth Nilsen og Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier 3. udg., s. 229. 9 Steen Bønsing & Claus Haagen Jensen, Almindelig Forvaltningsret 2005, s. 21-23. -Der henvises til: www.law.aau.dk/fileadmin/user.../lsn/alm_forvaltningsret_nr1.pdf 10 Steen Bønsing & Claus Haagen Jensen, Almindelig Forvaltningsret 2005, s. 23-25. 11 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit A.A. 12

3.4 Retspraksis En afgørelse ved domstolene kan danne præjudikat-virkning for andre sager, såfremt den fremtidige sag bygger på samme spørgsmål. Sagerne kan godt afvige indholdsmæssigt fra hinanden, hvis blot den retslige problemstilling er den samme 12. Det er gældende, at en højesteretsafgørelse kan tillægges en større præjudikat-værdi end en byretsdom. Der er derfor imellem domstolene en hierarkisk opbygning, der medfører at en højere instans vil kunne ændre en lavere instans domsafgørelse. Retspraksis kan ikke siges at være højere stillet i retskildehierarkiet end reguleringen. Det er dog gældende, at dommerne som udgangspunkt skal rette sig efter loven, og retspraksis udspringer derfor af lovgivningen. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor dommerne kan bortfortolke eller modificere lovbestemmelser 13. 3.5 Administrativ praksis Forvaltningsmyndighederne, herunder SKAT, har bl.a. til opgave at træffe afgørelser indenfor deres forvaltningsområde. Disse afgørelser danner en administrativ praksis, som kan tillægges retskildeværdi. Det synes ikke muligt at opgøre den konkrete værdi af en afgørelse. Forvaltningsmyndighedernes afgørelser må kunne tillægges retskildeværdi i det omfang, afgørelsen vil kunne tillægges værdi ved en domstolsafgørelse. Forvaltningsmyndighedernes brug af administrativ praksis antages som udgangspunkt at blive accepteret ved domstolene, hvis ikke andre retskilder modsiger den 14. 3.6 Forholdet natur Hvis ikke problemstillingen kan løses ud fra de ovenfor nævnte retskilder, vil løsningen evt. kunne findes ved at drage parallel til andre lovområder 15. En skatteretlig problemstilling, som skal afgøres ud fra forholdets natur, synes ikke at kunne forekomme i praksis, da skattelovgivningen løbende udvikler sig. Grundet skattelovgivningens kompleksitet synes det ikke muligt, at en skatteretlig problemstilling vil skulle afgøres ud fra denne retskilde. 4 Definitioner I de følgende underafsnit vil de vigtigste begreber blive gennemgået. 4.1 Køberet til aktier (option) 12 Steen Bønsing & Claus Haagen Jensen, Almindelig Forvaltningsret 2005, s. 27-30. 13 Steen Bønsing & Claus Haagen Jensen, Almindelig Forvaltningsret 2005, s. 29-30. 14 Steen Bønsing & Claus Haagen Jensen, Almindelig Forvaltningsret 2005, s. 31-32. 15 Steen Bønsing & Claus Haagen Jensen, Almindelig Forvaltningsret 2005, s. 37. 13

Følgende definition findes i den juridiske vejledning 16 : En køberet er en ret, men ikke en pligt, til at købe et antal aktier til en på forhånd fastsat pris på et fremtidigt tidspunkt eller i en fremtidig periode. Det fremgår endvidere af den juridiske vejledning, at en køberet opfyldes med eksisterende aktier. En sådan fortolkning synes også at fremgå af litteraturen 17. Dette synes at være en smule simplificeret, da køberetter ligeledes kan opfyldes med nytegnede aktier 18. Begge fortolkninger er indeholdt i den juridiske vejledning, hvilket synes noget uhensigtsmæssigt. Kendetegnende for en køberet er, at den ansatte har ret til at købe en aktie på et fastsat tidspunkt. Selskabet kan vælge at opfylde retten med eksisterende eller nytegnede aktier. Kun såfremt den ansatte kan kræve opfyldelse med nyudstedte aktier, vil der være tale om en tegningsret. Dette synspunkt fremføres i SKM2001.529.LR. Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked givet udtryk for, at en ret til at købe aktier på et senere tidspunkt kan kategoriseres som en køberet, hvis selskabet kan bestemme, om aftalen opfyldes med eksisterende eller nytegnede aktier. Prisen, den ansatte betaler for aktierne, benævnes udnyttelseskursen og kan fastsættes til en fast udnyttelseskurs eller en procentuel værdi af markedskursen på tidspunktet, hvor køberetten udnyttes og konverteres til aktier. Køberetter kan desuden differenceafregnes. 4.2 Tegningsret til aktier (warrant) Følgende definition findes i den juridiske vejledning 19 : En tegningsret er en ret, men ikke en pligt, til at nytegne aktier til en på forhånd fastsat pris på et fremtidigt tidspunkt eller i en bestemt periode. Tegningsretter adskiller sig fra køberetter ved, at de kun kan opfyldes med nyudstedte aktier. Den ansatte har derved et krav på at blive fyldestgjort med nytegnede aktier 20. Det er desuden ikke muligt at differenceafregne tegningsretter, hvilket derimod er muligt for køberetter. Den mest markante forskel på køberetter og tegningsretter er dog, at ved udnyttelse af tegningsretterne forhøjes selskabets egenkapital samtidig med, at antallet af udestående aktier forøges. Såfremt tegningsretterne udnyttes, til en kursværdi der er lavere end selskabets 16 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.2.1. 17 Finn Schwartz m.fl., Aktiebaseret løn 1. udg., s. 24 og Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. udg., s. 33. 18 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.2.1. 19 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.2.1. 20 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.2.1. 14

aktiekurs, på tidspunktet hvor tegningsretterne udnyttes udvandes selskabets aktiekurs. Tegningsretter skal derfor værdiansættes til en lavere værdi end køberetter 21. 4.3 Retserhvervelsestidspunktet Retserhvervelsestidspunktet har betydning for beskatningstidspunktet for aktieløn, der falder uden for Ligningslovens 7 H og 28. Dertil har retserhvervelsestidspunktet betydning for beskatningsretten ved til- og fraflytning fra Danmark. Såfremt Ligningslovens 7 H og 28 finder anvendelse vil retserhvervelsestidspunktet være vurderingstidspunkt for, hvorvidt den ansatte har modtaget et vederlag i form af aktier, købe- eller tegningsretter. Retserhvervelsestidspunktet vil i visse tilfælde også skulle anvendes som vurderingstidspunkt for favørelementet. Retserhvervelsestidspunktet er som udgangspunkt det tidspunkt, hvor køberetten eller tegningsretten tildeles. Tidspunktet for tildeling anses normalt for at være tidspunktet, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om tildelingen. Det kan dog forekomme, at bestyrelsen er bemyndiget til at træffe den endelige beslutning om tildelingen. Hvis dette er tilfældet, anses tidspunktet hvor bestyrelsen træffer beslutning om tildelingen af aktier, købe- eller tegningsretter for at være tildelingstidspunktet 22. 4.4 Suspensive betingelser Der kan være knyttet betingelser af suspensiv karakter til tildelingen. Det samme er gældende for udnyttelsen af købe- eller tegningsretterne. Retserhvervelsestidspunktet anses først for at indtræde på tidspunktet, hvor den eller de suspensive betingelser opfyldes 23. Så længe der er en reel usikkerhed, om betingelsen opfyldes, vil retserhvervelsestidspunktet udskydes. Er der tale om betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, er udgangspunktet, at retserhvervelsestidspunktet ikke udskydes 24. 4.4.1 Opfyldelse af økonomiske mål Betingelserne kan være af økonomisk karakter, og opfyldes først når fastsatte økonomiske mål indfries. Betingelser af en sådan karakter medfører som udgangspunkt, at retserhvervel- 21 Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. udg., s. 36. 22 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.2.5. 23 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.4.4. 24 Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. udg., s. 266-267. 15

sestidspunktet udskydes, til det økonomiske mål indfries. Betingelser af økonomisk karakter synes ikke at give anledning til problemer i praksis 25. 4.4.2 Ansættelsesbetingelser Inden Aktieoptionsloven blev indsat ved lov nr. 309 af 5. maj 2004 var den ansættelsesretlige behandling af aktieløn forbundet med en del usikkerhed. Dette havde bl.a. indflydelse på, hvilke rettigheder de ansatte havde ved ansættelsesophør. Såfremt udnyttelsen af køberetten var betinget af et fortsat ansættelsesforhold ville den ansatte fortabe sin ret til at konvertere køberetten til aktier, hvis denne opsagde sin stilling. Retserhvervelsestidspunktet var derfor henlagt til udnyttelsen af retten da det måtte skønnes som usikkert, hvorvidt betingelsen ville blive opfyldt 26. Denne praksis er siden forladt som følge af Højesterets principielle afgørelse i UfR2004.1480H (Novo-dommen). UfR2004.1480H 27 : I den konkrete sag var en tidligere funktionær blevet nægtet retten til køberetter som var blevet stillet denne i sigte hvis to økonomiske mål blev indfriet. Det ene af de to mål blev indfriet og funktionæren ville derfor blive tildelt 50 procent af køberetterne d. 25. marts 1999. I aktielønsaftalen var der indsat en bestemmelse om at i tilfælde af den ansattes opsigelse ville køberetterne ophøre 3 måneder efter opsigelsen. Køberetterne kunne først udnyttes 3 år efter tildelingsdatoen. Den ansatte opsagde sin stilling hos selskabet d. 24 februar med fratræden d. 31. marts. Det var derfor selskabets opfattelse, at den ansatte ikke kunne gøre krav på de tildelte køberetter. Højesteret stadfæstede Sø- og Handelsrettens afgørelse og konkluderede, at de tildelte køberetter måtte anses for at være omfattet af funktionærlovens 17 a, og skulle derfor anses for at være retserhvervet på tildelingstidspunktet og ikke ved udnyttelsen. Det følger af dommen, at såfremt udnyttelsen af retten er betinget af fortsat ansættelse, skal en sådan betingelse anses for at være uvirksom 28. Retserhvervelsestidspunktet er derfor sammenfaldende med tildelingstidspunktet, såfremt der ikke er knyttet andre betingelser til udnyttelsen. Det skal bemærkes, at Højesterets afgørelse finder hjemmel i Funktionærlovens 17 a. Siden afgørelsen er Funktionærloven blevet ændret ved lov nr. 310 af 5. maj 2004 som en følge af indsættelsen af Aktieoptionsloven. Købe- og tegningsretter omfattes derfor ikke længere af Funktionærlovens 17 a. I stedet finder Aktieoptionslovens regler anvendelse. 25 Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. udg., s. 44. 26 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.2.5. 27 Nærværende afhandling indeholder kun et kortfattet referat af dommen. 28 Advokat Claus Juel Hansen, Kromann Reumert, Juridiske faldgrupper, s. 2-4. 16

Aktieoptionsloven er gældende for købe- og tegningsretter, der tildeles fra og med d. 1 juli 2004. Den retspraksis, som er grundlagt med Højesterets afgørelse i Novo-dommen, har fortsat betydning for købe- eller tegningsretter, som ikke omfattes af Aktieoptionslovens regler. Det fremgår bl.a. af SKM2005.143.LR, at en betingelse om fortsat ansættelse på tidspunktet, hvor retten udnyttes, ikke udskyder retserhvervelsestidspunktet. Er betingelsen tilknyttet til tildelingen kommer det an på en konkret vurdering af den enkelte sag, hvorvidt retserhvervelsestidspunktet må anses for at være sammenfaldende med aftaletidspunktet eller udskydes som følge af betingelsen. Den juridiske vejledning synes lidt rodet og upræcis på dette område 29. Det fremgår af den juridiske vejledning, at der i praksis lægges vægt på det tidsmæssige perspektiv. Det fremgår heraf, at jo længere tildelingsperiode aftalen indeholder, des mere usikkert er det, at ansættelsen er opretholdt på udnyttelsestidspunktet. Dette uddybes i SKM2009.749.SKAT med følgende bemærkning: Det vil sige, at det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne i stigende grad vil være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet, hvorfor denne betingelse ved lange løbetider får karakter af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen. Den reelle rådighed over denne betingelse antages at blive begrænset jo længere en periode ansættelsesforholdet skal opretholdes. I praksis anser Skatterådet en ansættelsesretlig betingelse om minimum tre års ansættelse efter en konkret vurderinger for at udskyde retserhvervelsestidspunktet 30. 4.4.3 Tildeling betinget af at den ansatte ikke selv siger op Udgangspunktet synes at være, at hvis aktielønnen er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op, vil retserhvervelsen være sammenfaldende med aftaletidspunktet. Argumentationen for en sådan fortolkning er, at den ansatte egenhændigt kan bestemme udfaldet 31. Denne argumentation tilsidesættes i praksis, og retserhvervelsestidspunktet fastsættes ud fra det tidsmæssige perspektiv som omtalt i forrige afsnit. Dette gælder både for betingelser knyttet til tildelingen og udnyttelsen, da en sådan betingelse ikke omfattes af Aktieoptionslovens præceptive regler jf. Aktieoptionslovens 4 og 5. 29 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.4.4. 30 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.4.4, der henvises til SKM2009.824.SR og SKM2010.205.SR. 31 Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. Udg., s. 267. 17

5 Generelt om medarbejderaktier Bevæggrundene for at selskaberne vælger at etablere medarbejderaktieordning vil blive gennemgået i følgende afsnit. Dette skal ikke ses som en fuldstændig analyse og gennemgang af bevæggrundene, men vil kun inddrage de generelle motiver for at etablere sådanne ordninger. Der findes overordnet tre hovedmotiver for at etablere medarbejderaktieordninger. Medarbejderaktieordninger kan anvendes til at motivere de ansatte og skabe værdi for selskabet. Samtidig er medarbejderaktieordningerne med til at sikre de ansattes loyalitet over for selskabet. Det tredje hovedmotiv bunder i likviditetsfordele. 5.1 Principal agent-problemet Medarbejderaktieordninger synes at kunne løse principal agent-problemet, som opstår, når beslutningskompetencen (agent) og ejendomsretten (principal) er adskilt 32. Principal agentproblemet opstår som følge af ufuldstændige informationer og interessekonflikter mellem selskabsejerne og selskabets daglige ledelse 33. Begrebet den daglige ledelse må antages at kunne fortolkes så bredt, at dette omfatter alle selskabets ansatte 34. Principal agent-problemet synes ikke at tage højde for selskabernes individuelle strukturer. I mindre selskaber må det formodes, at principal agent-problemet ikke er så udtalt, da selskabsejerne har et større indblik i selskabets daglige drift. Problemet vedr. ufuldstændige informationer kommer til udtryk ved, at selskabets ansatte kan handle opportunistisk og varetage egne interesser frem for at varetage selskabsejernes interesser. Selskabsejerne har ikke den fornødne information om de ansattes handlinger. Interessekonflikter mellem selskabsejerne og de ansatte opstår som følge af, at selskabets ansatte ikke nødvendigvis har samme målsætninger. Interessekonflikter er dog ikke ensbetydende med at de ansatte direkte modarbejder selskabsejernes interesser. Det må dog vurderes, at de ansatte indirekte modarbejder selskabsejernes interesser som en afledt effekt af deres opportunistiske handlen. Selskabsejernes målsætning vil ofte være at maksimere aktiernes værdi, mens de ansatte kan have målsætninger om vækst, mindskelse af risikoen for tab og tilfredsstillelse af personlige mål 35. Principal agent-problemet synes at kunne løses ved etablering af medarbejderaktieordninger. Ved tildelingen af aktier, købe- eller tegningsretter til ak- 32 Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. udg., s. 44. 33 Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. udg., s. 44-45. 34 Alle ansatte bør betragtes som agenter ansat af principalen til at varetage selskabets daglige drift. Begrebet den daglige ledelse -----------...---.anvendes ofte i litteraturen hvilket synes misvisende. 35 Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. udg., s. 45. 18

tier bliver de ansattes interesser sammenfaldende med selskabsejernes interesser 36. Det skal dog bemærkes, at såfremt de ansatte ikke har mulighed for direkte at påvirke aktiekursen, vil medarbejderaktieordningen ikke have nogen effekt. Medarbejderaktieordninger synes derfor kun at være anvendelige i forhold til visse grupper af ansatte, hvis formålet med at etablere ordningen er at maksimere aktiernes værdi. Medarbejderaktieordningerne vil i sådanne tilfælde ofte være tiltænkt direktionen, enkelte medlemmer af direktionen eller ansatte i ledende stillinger 37. Det skal dog bemærkes, at en selektiv tildeling kan være demotiverende for ansatte i samme hierarkiske lag, hvis disse ikke omfattes af medarbejderaktieordningen 38. 5.2 Tilknytning til selskabet Såfremt formålet med medarbejderaktieordningen er at sikre de ansattes loyalitet over for selskabet, må det antages, at alle ansatte kan omfattes af ordningen og ikke kun visse grupper af ansatte. Ordninger med dette formål synes især at være anvendelige for selskaber i opstartsfasen hvis de ønsker at fastholde personer med særlige kompetencer inden for et givent område. Tilknytningen til selskabet kan ske ved, at udnyttelsen af købe- eller tegningsretterne betinges af fortsat ansættelse på udnyttelsestidspunktet. En løbende tildeling af medarbejderaktier til de ansatte kan ligeledes være med til at fastholde de ansatte 39. 5.3 Likviditetsfordele Den anden bevæggrund for at etablere medarbejderaktieordninger er, at selskabet kan opnå likviditetsfordele. En sådan fordel er bl.a. anvendelige for selskaber i opstartsfasen 40. Under en recession synes likviditetsfordelene også at være en bevæggrund for mere etablerede selskaber til at etablere medarbejderaktieordninger, da selskabernes likviditet kan være nedsat pga. af den økonomiske tilbagegang i sådanne perioder. Den likviditetsmæssige fordel består i, at selskaberne kan fastholde lønniveauet ved at tilbyde deres ansatte købe- eller tegningsretter til aktier 41. Likviditetsbelastningen i form af lønudbetalinger kan udskydes eller helt undgås, såfremt de ansatte aflønnes med købe- eller tegningsretter til aktier. Aflønnes de ansatte med køberetter, belastes det udstedende selskabs likviditet først på tidspunktet for udnyttelsen af køberetten. Det sikres herved, at der er et sammenfald mellem likviditetsoverskud og udbetalinger til ord- 36 Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. udg., s. 46. 37 Finn Schwartz m.fl., Aktiebaseret løn 1. udg., s. 17-18. 38 Finn Schwartz m.fl., Aktiebaseret løn 1. udg., s. 18. 39 Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. udg., s. 47-48. 40 Finn Schwartz m.fl., Aktiebaseret løn 1. udg., s. 12. 41 Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev CFO, nr. 21, 28. november 2011. 1. årg., Stop for medarbejderaktier giver 200 mio. kr. 19

ningen 42. Likviditetsbelastningen kan helt undgås, såfremt de ansatte aflønnes med tegningsretter. Selskabet tilføres ny kapital ved udnyttelsen af tegningsretterne, og likviditetsbelastningen undgås ved, at aktionærerne betaler i form af en udvanding af ejerandelen 43. Ved etableringen af en medarbejderaktieordning vil de omfattede personer kunne opnå store økonomiske gevinster, såfremt aktiernes markedskurs forøges. Det skal dog bemærkes, at potentialet i sådanne ordninger bygger på teoretiske gevinstmuligheder. I perioder med kursfald i aktiemarkedet vil sådanne ordninger kunne virke demotiverende på de ansatte. Dette gælder især for ansatte, som i øvrigt har udvist løntilbageholdenhed 44. 5.4 Medarbejderaktieordninger i praksis Ovenstående afsnit har gennemgået den generelle motivation for at etablere medarbejderaktieordninger. Fordelene ved at etablere medarbejderaktieordninger synes at være mange. Det er dog vigtigt, at selskaberne overvejer formålet med medarbejderaktieordningerne nøje, inden etableringen af sådanne ordninger. Derudover skal de skattemæssige og likviditetsmæssige konsekvenser gennemgås, inden etableringen af ordningen. De traditionelle tantieme 45 - og bonusordninger kan evt. suppleres med medarbejderaktieordninger. Fordelen ved de traditionelle tantieme- og bonusordninger er, at de ansatte ikke bliver fastlåst som medejer af virksomheden 46. Desuden kan sådanne ordninger i højere grad udformes individuelt end medarbejderaktieordninger, da disse er underlagt skatteretlig og ansættelsesretlig regulering. 6 Ligningslovens 16 Ligningslovens 16 anvendes, såfremt de tildelte aktier, købe- eller tegningsretter ikke omfattes af Ligningslovens 7 A og 7 H. Ligningslovens 16 finder anvendelse i de tilfælde, hvor det ikke udtrykkeligt er aftalt, at tildelingen skal omfattes af Ligningslovens 7 H. Såfremt betingelserne for, at anvende Ligningslovens 28 heller ikke opfyldes vil Ligningslovens 16 finde anvendelse. Betingelserne for at anvende Ligningslovens 28 behandles i afsnit 7. Beskatningen efter Ligningslovens 16 følger de almindelige regler om retserhvervelse 47. Værdien af de tildelte aktier, købe- eller tegningsretter sker derfor på retserhvervel- 42 Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. udg., s. 48. 43 Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. udg., s. 48. 44 Finn Schwartz m.fl., Aktiebaseret løn 1. udg., s. 15. 45 Præstationsvederlag der tilfalder ledelsen af et selskab benævnes traditionelt tantieme. 46 Finn Schwartz m.fl., Aktiebaseret løn 1. udg., s. 21. 47 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.1. 20

sestidspunkt, se fortolkning i afsnit 4.3. Ligningslovens 16 bliver betegnet som det skatteretlige udgangspunkt, senest i bemærkningerne til LSF 31 2011/1 48. 6.1 Lønbeskatning LL 16 Såfremt Ligningslovens 16 finder anvendelse på aktier, købe- eller tegningsretter, som den ansatte har modtaget som led i ansættelsesforhold, beskattes den ansatte af værdien af den tildelte aktieløn som lønindkomst. En evt. egenbetaling modregnes i beskatningsgrundlaget. Egenbetalingen kan kun bestå af beskattede midler 49. Den ansatte bliver lønbeskattet af værdien af de tildelte aktier, købe- eller tegningsretter på retserhvervelsestidspunktet. Værdien af de tildelte aktier, købe- eller tegningsretter beskattes som personlig indkomst jf. Personskattelovens 3 50. Der skal tillige beregnes AM-bidrag af værdien af de tildelte aktier jf. Arbejdsmarkedsbidragslovens 2, stk. 2, stk. 7. Tildelingstidspunktet kan være lig med retserhvervelsestidspunktet alt efter aftalevilkårene. Såfremt tildelingen er underlagt suspensive betingelser, vil retserhvervelsestidspunktet først indtræde på tidspunktet, hvor betingelserne opfyldes. De tildelte aktier anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet og til markedskursen på dette tidspunkt. På tidspunktet, hvor den ansatte afstår aktierne, opgøres gevinsten efter Aktieavancebeskatningslovens regler. Gevinsten beskattes efter Aktieavancebeskatningslovens 12 og beskattes som aktieindkomst jf. personskattelovens 4, stk. 1, nr. 4. Tildeles den ansatte købe- eller tegningsretter beskattes værdien af disse på retserhvervelsestidspunktet. Værdien beskattes efter ovenstående regelsæt. 6.2 Køberetter LL 16 Ved udnyttelse af køberetter skal der sondre mellem køberetter omfattet af Aktieavancebeskatningsloven og Kursgevinstloven. Dette har betydning for den skattemæssige behandling af køberetterne. 6.2.1 Køberetter omfattet af Aktieavancebeskatningsloven Er køberetten omfatter af Aktieavancebeskatningsloven beskattes den ansatte ikke i forbindelse med udnyttelsen af retten. Den ansattes beskattes først ved afståelse af de erhvervede aktier jf. Aktieavancebeskatningsloven. Den ansatte beskattes af forskellen på salgskursen på aktien 48 LSF 31 2011/1, bemærkninger til lovforslaget 3.2.1.4. 49 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.1. 50 Se Ligningslovens 16 og Statsskattelovens 4. 21

og det beløb som den ansatte er blevet beskattet af, med tillæg af tegningsbeløbet og egenbetaling for aktien 51. Foretages der en egenbetaling skal det ske for beskattede midler. Er køberetten derimod omfattet af Kursgevinstloven lagerbeskattes køberetten frem til tidspunktet hvor køberetten udnyttes jf. Kursgevinstlovens 33, stk. 1. Såfremt de tildelte køberetter kun kan opfyldes ved aktier, og der ikke er indgået modgående kontrakter beskattes køberetterne efter Aktieavancebeskatningsloven jf. Kursgevinstlovens 30, stk. 1, nr. 5 og stk. 3,4 og 6. Køberetten følger den underliggende aktie og gevinster og tab på køberetten skal derfor indregnes i avanceopgørelsen når den underliggende aktie afstås. Gevinst eller tab opgøres, som forskellen mellem salgskursen og udnyttelseskursen, med tillæg af den beskattede værdi på retserhvervelsestidspunktet og en evt. egenbetaling 52. Er køberetten omfattet af Aktieavancebeskatningsloven og retten udløber uudnyttet vil dette ikke udløse beskatning af den ansatte. Den beskattede værdi på retserhvervelsestidspunktet synes ikke at kunne fradrages hvis retten udløber uudnyttet 53. 6.2.2 Køberetter omfattet af Kursgevinstloven Hvis Køberetten ikke omfattes af Aktieavancebeskatningsloven, beskattes køberetten efter lagerprincippet i Kursgevinstlovens 33, stk. 1 jf. Kursgevinstlovens 29. Lagerprincippet medfører at forskellen mellem køberettens værdi ultimo og primo indkomståret, skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Udnyttes køberetten, skal lagerbeskatningen opgøres som forskellen mellem aktiens markedskurs og køberettens værdi primo indkomståret. Gevinster beskattes som kapitalindkomst efter Personskattelovens 4, stk. 1, nr. 2 54. Udløber køberetten uudnyttet og er denne omfattet af Kursgevinstloven skal denne medregnes ved indkomstopgørelsen efter lagerprincippet. Køberetten anses derfor som afstået på udløbstidspunktet. Såfremt køberetten differenceafregnes vil denne altid blive omfattet af Kursgevinstlovens lagerprincip, uanset om retten ikke tidligere har været omfattet af Aktieavancebeskatningsloven 55. 6.3 Tegningsretter LL 16 Udnyttes tegningsretterne beskattes den ansatte ikke i forbindelse med udnyttelsen. Den ansatte beskattes først ved afståelse af aktierne, jf. Aktieavancebeskatningsloven. 51 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.2.2.2.2. 52 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.2.2.1.2. 53 Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. udg., s. 136. 54 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.2.2.1.2. 55 Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.17.2.2.1.4. 22

Udløber uudnyttet tegningsretten har den ansatte ret til et fradrag efter Aktieavancebeskatningslovens regler. Den ansatte kan fradrage et beløb svarende til det beløb som den ansatte er blevet beskattet af ved retserhvervelsestidspunktet, da købe- eller tegningsretten anses for at være afstået til en værdi af 0,-. Sælges købe- eller tegningsretterne inden udnyttelse beskattes den ansatte af gevinsten eller tab efter Aktieavancebeskatningslovens 1, stk. 4. Den ansatte beskattes af forskellen på salgsværdien og det beløb den ansatte er blevet beskattet af på retserhvervelsestidspunktet. 6.4 Beskatning af selskabet LL 16 Selskabets fradragsret følger af Statsskatteloven 6, litra a. Det er derfor muligt for selskabet at fradrage omkostninger til lønudgifter og personaleudgifter. Er der tale om medarbejderaktieordninger synes fradrag ikke at kunne nægtes 56. Selskabet har fradragsret for værdien af den tildelte køberet på tidspunktet hvor den ansatte opnår endelige ret til køberetten. Selskabets fradragsret for tegningsretter følger af Højesterets principielle afgørelse i SKM2002.571.HR (Coloplast-dommen). SKM2002.571.HR: Ved medarbejderaktieordningen, der var godkendt i henhold til ligningslovens 7 A, stk. 1, i den dagældende ligningslov, fik de ansatte i Coloplast ret til at tegne nye aktier i selskabet til kurs 50 og 100, hvilket var væsentligt under markedskursen på 937,63. En sådan ordning måtte anses for at være et led i medarbejdernes aflønning. Højesteret fandt, at selskabet er det retssubjekt, der blev forpligtet over for medarbejderne ved ordningen, og som led det tab, der opstod ved, at aktierne blev erhvervet af medarbejderne til favørkurs. Højesteret konkluderede, at Coloplast havde ret til at fradrage kurstabet ved udnyttelsen af tegningsretterne efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a. Argumentationen for Højesterets afgørelse var, at Skatteministeriet ikke med tilstrækkelig sikkerhed havde påvist, at den dagældende ligningslovs 7 A efter ændringen i 1987 udelukkede selskabets fradragsret efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a. Selskabet har fradrag for de udgifter, der kan anses for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. Statsskattelovens 6, stk. 1, litra a. Selskabet har fradrag for forskellen mellem retternes værdi og aktiernes markedskurs på retserhvervelsestidspunktet. Det anføres dog af Banner-Voigt & Sørensen, Aktieløn 4. Udg., s. 146, at: 56 Erik Banner-Voigt & Søren Rasmussen, Aktieløn 4. udg., s. 138-139. 23