EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 21.10.2014 PE539.662v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-120 Giovanni La Via, Karl-Heinz Florenz, Jo Leinen, Ian Duncan, Gerben-Jan Gerbrandy, Merja Kyllönen, Bas Eickhout, Valentinas Mazuronis (PE537.364v02-00) FN's konference om klimaændringer (COP 20) i Lima, Peru (1.-12. december 2014) AM\1037969.doc PE539.662v02-00 Forenet i mangfoldighed
AM_Com_NonLegRE PE539.662v02-00 2/64 AM\1037969.doc
1 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Henvisning 15 a (ny) der henviser til EU-strategien om tilpasning til klimaændringerne fra april 2013 og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, 2 Jo Leinen, Seb Dance Henvisning 17 a (ny) der henviser til rapporten fra den globale kommission om økonomi og klima: "Better Growth, Better Climate: The New Climate Economy Report" (Bedre vækst, bedre klima: Den nye klimaøkonomiske rapport), 3 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Henvisning 17 b (ny) der henviser til den nye AM\1037969.doc 3/64 PE539.662v02-00
klimaøkonomiske rapport 2014 "Better Growth, Better Climate" (Bedre vækst - bedre klima) fra den globale kommission om økonomi og klima, 4 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Henvisning 18 der henviser til de tre arbejdsgrupperapporter i den femte vurderingsrapport (5 AR) fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) fra 2014, der henviser til de tre arbejdsgrupperapporter i den femte vurderingsrapport (AR5) fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og dets sammenfattende rapport, 5 Olaf Stuger Betragtning A A. der henviser til, at klimaændringer udgør en akut og potentielt uafvendelig trussel mod menneskelige samfund, den biologiske mangfoldighed og planeten, og at de derfor nødvendiggør handling på internationalt plan fra alle parters side; udgår Or. nl PE539.662v02-00 4/64 AM\1037969.doc
6 Jadwiga Wiśniewska Betragtning A A. der henviser til, at klimaændringer udgør en akut og potentielt uafvendelig trussel mod menneskelige samfund, den biologiske mangfoldighed og planeten, og at de derfor nødvendiggør handling på internationalt plan fra alle parters side; A. der henviser til, at klimaændringer udgør en akut og potentielt uafvendelig trussel mod menneskelige samfund, den biologiske mangfoldighed og planeten, og at en fælles indsats fra alle parters side er den eneste måde at gøre noget effektivt ved det; Or. pl 7 Olaf Stuger Betragtning B AM\1037969.doc 5/64 PE539.662v02-00
B. der påpeger, at opvarmningen af klimasystemet i henhold til den videnskabelige dokumentation, som fremlægges i arbejdsgrupperapporterne i IPCC 5 AR, er indiskutabel; klimaet er under forandring, og den opvarmning, som har kunnet observeres siden midten af det 20. århundrede, skyldes primært menneskelige aktiviteter; de udbredte og dybtgående virkninger, som klimaændringerne afstedkommer, er allerede tydelige i naturlige og menneskelige systemer på alle kontinenter og i verdenshavene; fortsatte emissioner af drivhusgasser vil forårsage yderligere opvarmning og forandringer af landjorden, atmosfæren og havene overalt på kloden; alle lande, rige som fattige, vil mærke virkningerne af klimaændringerne; de globale drivhusgasemissioner over perioden 2000-2010 var de højeste i menneskehedens historie; uden en væsentlig global indsats for at nedbringe drivhusgasemissionerne skønnes det, at den globale gennemsnitstemperatur ved århundredets udgang vil være steget med op til 5 C; B. der påpeger, at det i henhold til den usikre videnskabelige dokumentation, som fremlægges i rapporterne fra 2014- arbejdsgruppen i IPCC 5AR en organisation, hvis ry er kontroversielt er muligt, at der foregår en opvarmning af klimasystemet; klimaet kan være under forandring, og den opvarmning og afkøling, som potentielt har kunnet observeres siden midten af det 20. århundrede, skyldes for en stor dels vedkommende naturlige aktiviteter; de udbredte og dybtgående virkninger, som klimaændringerne afstedkommer, er sommetider tydelige i naturlige og menneskelige systemer på alle kontinenter og i verdenshavene; havisområdet ved Nordpolen er tiltaget med 60 %, et svimlende tal på 1,6 mio. km 2, i henhold til en klimaforsker fra universitetet i Wisconsin, en tendens, som kan fortsætte i de næste 15 år; udledningen af drivhusgasser kan evt. medføre opvarmning og eventuelle ændringer af landjorden, atmosfæren og havene overalt på kloden; alle lande, kan blive ramt af virkningerne af klimaændringerne; de globale drivhusgasemissioner over perioden 2000-2010 var de højeste i menneskehedens historie; uden en væsentlig global indsats for at nedbringe drivhusgasemissionerne skønnes det, at den globale gennemsnitstemperatur ved århundredets udgang muligvis kan være steget eller faldet med op til 5 C; Or. nl 8 Jadwiga Wiśniewska Betragtning B PE539.662v02-00 6/64 AM\1037969.doc
AM\1037969.doc 7/64 PE539.662v02-00
B. der påpeger, at opvarmningen af klimasystemet i henhold til den videnskabelige dokumentation, som fremlægges i arbejdsgrupperapporterne i IPCC 5 AR, er indiskutabel; klimaet er under forandring, og den opvarmning, som har kunnet observeres siden midten af det 20. århundrede, skyldes primært menneskelige aktiviteter; de udbredte og dybtgående virkninger, som klimaændringerne afstedkommer, er allerede tydelige i naturlige og menneskelige systemer på alle kontinenter og i verdenshavene; fortsatte emissioner af drivhusgasser vil forårsage yderligere opvarmning og forandringer af landjorden, atmosfæren og havene overalt på kloden; alle lande, rige som fattige, vil mærke virkningerne af klimaændringerne; de globale drivhusgasemissioner over perioden 2000-2010 var de højeste i menneskehedens historie; uden en væsentlig global indsats for at nedbringe drivhusgasemissionerne skønnes det, at den globale gennemsnitstemperatur ved århundredets udgang vil være steget med op til 5 C; B. der påpeger, at de udbredte og dybtgående virkninger, som klimaændringerne afstedkommer, i henhold til den videnskabelige dokumentation, som fremlægges i rapporterne fra 2014-arbejdsgruppen i IPCC 5AR, allerede er tydelige i naturlige og menneskelige systemer på alle kontinenter og i verdenshavene; fortsatte emissioner af drivhusgasser vil forårsage yderligere opvarmning og forandringer af landjorden, atmosfæren og havene overalt på kloden; alle lande, rige som fattige, vil mærke virkningerne af klimaændringerne; de globale drivhusgasemissioner over perioden 2000-2010 var de højeste i menneskehedens historie; uden en væsentlig global indsats for at nedbringe drivhusgasemissionerne skønnes det, at den globale gennemsnitstemperatur ved århundredets udgang vil være steget med op til 5 C; Or. pl 9 Bas Eickhout Betragtning B B. der påpeger, at opvarmningen af klimasystemet i henhold til den videnskabelige dokumentation, som fremlægges i arbejdsgrupperapporterne i IPCC 5 AR, er indiskutabel; klimaet er under forandring, og den opvarmning, som har kunnet observeres siden midten af det B. der påpeger, at opvarmningen af klimasystemet i henhold til den videnskabelige dokumentation, som fremlægges i arbejdsgrupperapporterne i IPCC 5 AR, er indiskutabel; klimaet er under forandring, og den opvarmning, som har kunnet observeres siden midten af det PE539.662v02-00 8/64 AM\1037969.doc
20. århundrede, skyldes primært menneskelige aktiviteter; de udbredte og dybtgående virkninger, som klimaændringerne afstedkommer, er allerede tydelige i naturlige og menneskelige systemer på alle kontinenter og i verdenshavene; fortsatte emissioner af drivhusgasser vil forårsage yderligere opvarmning og forandringer af landjorden, atmosfæren og havene overalt på kloden; alle lande, rige som fattige, vil mærke virkningerne af klimaændringerne; de globale drivhusgasemissioner over perioden 2000-2010 var de højeste i menneskehedens historie; uden en væsentlig global indsats for at nedbringe drivhusgasemissionerne skønnes det, at den globale gennemsnitstemperatur ved århundredets udgang vil være steget med op til 5 C; 20. århundrede, skyldes primært menneskelige aktiviteter; de udbredte og dybtgående virkninger, som klimaændringerne afstedkommer, er allerede tydelige i naturlige og menneskelige systemer på alle kontinenter og i verdenshavene; fortsatte emissioner af drivhusgasser vil forårsage yderligere opvarmning og forandringer af landjorden, atmosfæren og havene overalt på kloden; alle lande, rige som fattige, vil mærke virkningerne af klimaændringerne; de globale drivhusgasemissioner over perioden 2000-2010 var de højeste i menneskehedens historie; uden en væsentlig global indsats for at nedbringe drivhusgasemissionerne skønnes det, at den globale gennemsnitstemperatur ved århundredets udgang vil være steget med op til 5 C; ligesom det påpeger, at det i IPCC's konklusioner fastslås, at visse klimaændringer er betydelige, og at de forøges uforholdsmæssigt, når temperaturen stiger mellem 1 og 2 C; 10 Bas Eickhout Betragtning B a (ny) Ba. der påpeger, at det globale kulstofbudget, der er tilgængeligt efter 2011, ifølge konklusionerne fra IPCC's femte vurderingsrapport (5AR), hvis det skal være sandsynligt at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur under 2 C, er på 1010 gigaton CO 2, mens det nuværende niveau af de årlige globale emissioner er på cirka 36 gigaton CO 2, og at det globale kulstofbudget, der er kompatibelt med 2 C, følgelig vil være AM\1037969.doc 9/64 PE539.662v02-00
udtømt om 28 år, hvis emissionerne forbliver på det nuværende niveau; 11 Jadwiga Wiśniewska Betragtning C C. påpeger, at EU i 2012 havde reduceret sine emissioner med 19 % i forhold til 1990 inden for rammerne af Kyotoprotokollen, og at det, fordi dets BNP samtidig voksede med mere end 45 %, næsten halverede sin gennemsnitlige emissionsintensitet mellem 1990 og 2012 og nedbragte emissionerne pr. indbygger med 25 % til 9 tco2e (inklusive alle gasser og alle emissionskilder, men eksklusive dræn); C. påpeger, at EU i 2012 havde reduceret sine emissioner med 19 % i forhold til 1990 inden for rammerne af Kyotoprotokollen, og at det, fordi dets BNP samtidig voksede med mere end 45 %, næsten halverede sin gennemsnitlige emissionsintensitet mellem 1990 og 2012 og nedbragte emissionerne pr. indbygger med 25 % til 9 tco 2 e (inklusive alle gasser og alle emissionskilder, men eksklusive dræn), om end bestræbelserne har varieret meget fra den ene medlemsstat til den anden; Or. pl 12 Gerben-Jan Gerbrandy Betragtning C a (ny) Ca. der påpeger, at den rigelige mængde af beviser i den nye klimaøkonomiske rapport fra den globale kommission om økonomi og klima viser, at lande i alle indkomstniveauer nu har mulighed for at opbygge varig økonomisk vækst, samtidig med at de nedbringer de enorme risici ved PE539.662v02-00 10/64 AM\1037969.doc
klimaændringer; 13 Seb Dance Betragtning C a (ny) Ca. der påpeger, at den forholdsmæssige reduktion af emissionerne i EU fra 2012 i forhold til 1990 overstiger den, der ses for andre økonomiske områder, hvilket viser, at målet om en reduktion på 20 % ikke er tilstrækkelig ambitiøst; 14 Jadwiga Wiśniewska Betragtning C b (ny) Cb. der påpeger, at EU's andel af de globale drivhusgasemissioner for nuværende udgør omkring 10 %, og at den burde falde til 4 % inden 2030, hvilket vil sige, at en ensidig indsats fra EU's side bliver betydelig mindre effektiv; Or. pl 15 Jadwiga Wiśniewska AM\1037969.doc 11/64 PE539.662v02-00
Betragtning C c (ny) Cc. der påpeger, at EU's holdning til den 20. konference mellem parterne i UNFCCC skal tage hensyn til alle aspekter af EU-politikken, herunder målet om at forøge erhvervslivets andel af medlemsstaternes BNP fra 16 % til 20 % inden 2020; Or. pl 16 Jerzy Buzek, Kathleen Van Brempt, Fredrick Federley, Yannick Jadot Betragtning C a (ny) Ca. der påpeger, at det globale energibehov ifølge International Energy Outlook 2013 vil stige med 56 % mellem 2010 og 2040 1a, og at en opfyldelse af dette behov vil medføre en betydelig forøgelse af CO 2 -emissionerne, samt at størstedelen af den stigende efterspørgsel og de deraf følgende emissioner vil forekomme i vækstøkonomierne; der påpeger, at der på verdensplan er blevet givet subsidier til fossilt brændstof i en størrelsesorden på 1,9 billioner USD i henhold til tal fra IMF, og at USA, Kina og Rusland er de største støtteydere, som tegner sig for omkring halvdelen af disse subsidier 1b ; 1a http://www.eia.gov/forecasts/ieo/?src=a nalysis-b2. 1b http://www.imf.org/external/pubs/ft/surv ey/so/2013/int032713a.htm. PE539.662v02-00 12/64 AM\1037969.doc
17 Jerzy Buzek, Kathleen Van Brempt, Fredrick Federley, Yannick Jadot Betragtning C b (ny) Cb. der påpeger, at mange lande bevæger sig i retning af en mere miljøvenlig økonomi inden for industri- og energisektoren, hvilket har mange forskellige årsager, herunder klimabeskyttelse, ressourceknaphed og - effektivitet, energisikkerhed, innovation og konkurrenceevne, men at de globale CO 2 -emissioner ifølge Det Internationale Energiagentur steg til rekordhøjde i 2012, og den globale gennemsnitlige overfladetemperatur og vandstanden ifølge IPCC fortsat stiger; 18 Jerzy Buzek, Kathleen Van Brempt, Fredrick Federley, Yannick Jadot Betragtning C c (ny) Cc. der påpeger, at bekæmpelse af klimaændringerne ifølge Verdensbanken 1a vil føje op til 2,6 billioner USD (1,9 billioner EUR) til den årlige BNP-tilvækst frem til 2030; der henviser til, at gennemførelse af klimarelaterede innovationer i energi- og industrisektoren, navnlig inden for energieffektivitet, ville være en fordel for Europa, der ville være tidligt ude som AM\1037969.doc 13/64 PE539.662v02-00
aktør på det voksende globale marked for energirelaterede varer og tjenester, idet det ville skabe arbejdspladser, fremme den økonomiske vækst og øge energiuafhængigheden og sikre overkommelige energipriser for alle og samtidig gøre noget ved energifattigdommen, modvirke klimaændringerne og fremme vejen mod en bæredygtig økonomi; 1a http://documents.worldbank.org/curated /en/2014/06/19703432/climate-smartdevelopment-adding-up-benefits-actionshelp-build-prosperity-end-povertycombat-climate-change-vol-1-2-mainreport. 19 Jerzy Buzek, Kathleen Van Brempt, Fredrick Federley, Yannick Jadot Betragtning C d (ny) Cd. der påpeger, at det bidrag, som genanvendelse og genbrug kan yde til reduktion af drivhusgasserne også bidrager til en konkurrencedygtig cirkulær økonomi; 20 Bas Eickhout Punkt 1 PE539.662v02-00 14/64 AM\1037969.doc
1. fastholder, at de globale drivhusgasemissioner i henhold til IPCC's konklusioner skal toppe senest i 2015, i 2050 være faldet med mindst 50 % i forhold til 1990-niveauet og derefter fortsætte med at falde for at nå ned på et niveau tæt på eller under nul i år 2100 for at have en rimelig chance for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på under 2 C i forhold til det førindustrielle niveau; understreger, at alle lande skal bidrage, og at skridt, som vil forsinke processen, vil forøge omkostningerne og reducere valgmulighederne; 1. bemærker, at det globale kulstofbudget, der er tilgængeligt efter 2011, i henhold til IPCC 5AR's konklusioner er på 1010 gitaton CO 2, hvis der skal være en rimelig chance for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på under 2 C; understreger, at alle lande skal bidrage, og at skridt, som vil forsinke processen, vil forøge omkostningerne og reducere valgmulighederne; 21 Ian Duncan Punkt 1 1. fastholder, at de globale drivhusgasemissioner i henhold til IPCC's konklusioner skal toppe senest i 2015, i 2050 være faldet med mindst 50 % i forhold til 1990-niveauet og derefter fortsætte med at falde for at nå ned på et niveau tæt på eller under nul i år 2100 for at have en rimelig chance for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på under 2 C i forhold til det førindustrielle niveau; understreger, at alle lande skal bidrage, og at skridt, som vil forsinke processen, vil forøge omkostningerne og reducere valgmulighederne; 1. fastholder, at de globale drivhusgasemissioner i henhold til IPCC's konklusioner i 2050 skal være faldet med mindst 50 % i forhold til 1990-niveauet og derefter fortsætte med at falde for at nå ned på et niveau tæt på eller under nul i år 2100 for at have en rimelig chance for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på under 2 C i forhold til det førindustrielle niveau; understreger, at alle lande skal bidrage, og at skridt, som vil forsinke processen, vil forøge omkostningerne og reducere valgmulighederne; AM\1037969.doc 15/64 PE539.662v02-00
22 Jadwiga Wiśniewska Punkt 1 1. fastholder, at de globale drivhusgasemissioner i henhold til IPCC's konklusioner skal toppe senest i 2015, i 2050 være faldet med mindst 50 % i forhold til 1990-niveauet og derefter fortsætte med at falde for at nå ned på et niveau tæt på eller under nul i år 2100 for at have en rimelig chance for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på under 2 C i forhold til det førindustrielle niveau; understreger, at alle lande skal bidrage, og at skridt, som vil forsinke processen, vil forøge omkostningerne og reducere valgmulighederne; 1. fastholder, at de globale drivhusgasemissioner i henhold til IPCC's konklusioner skal toppe senest i 2015, i 2050 være faldet med mindst 50 % i forhold til 1990-niveauet og derefter fortsætte med at falde for at have en rimelig chance for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på under 2 C i forhold til det førindustrielle niveau; understreger, at alle lande skal bidrage, og at skridt, som vil forsinke processen, vil forøge omkostningerne og reducere valgmulighederne; Or. pl 23 Bas Eickhout Punkt 1 a (nyt) 1a. understreger, at det er nødvendigt, at 2015-aftalen når målet om at reducere de globale emissioner til et niveau, der er kompatibelt med et 2 C-kulstofbudget, og at den bør sigte på at udfase de globale kulstofemissioner inden 2050; PE539.662v02-00 16/64 AM\1037969.doc
24 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Punkt 1 a (nyt) 1a. understreger konklusionerne fra den nye klimaøkonomiske rapport "Better Growth, Better Climate" (Bedre vækst, bedre klima) om, at lande i alle indkomstniveauer har mulighed for at opbygge varig økonomisk vækst, samtidig med at de nedbringer de enorme risici ved klimaændringer; 25 Jo Leinen Punkt 1 a (nyt) 1a. bemærker med bekymring de seneste videnskabelige konklusioner fra Tyndall Centret for Forskning i Klimaforandringer, som viser, at CO 2 - emissionerne forventes at sætte en ny rekord på 40 mia. ton (om året) i 2014, og at de samlede fremtidige CO 2 -emissioner ikke må overstige 1.200 mia. ton hvis der skal være en sandsynlig 66 procent chance for at holde den gennemsnitlige globale opvarmning under 2 C; 26 Bas Eickhout AM\1037969.doc 17/64 PE539.662v02-00
Punkt 1 b (nyt) 1b. minder om, at UNFCCC-processen vil overveje at styrke det langsigtede mål i forhold til temperaturstigninger til 1,5 C; 27 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Punkt 1 b (nyt) 1b. understreger, at klimaændringer skal stå øverst på EU's dagsorden, og fremhæver derfor vigtigheden af at integrere omstillingen til et mindre kulstofforbrug i beslutningsprocessen på tværs af alle politikområder; 28 Ian Duncan Punkt 2 2. minder om, at alle parter i Warszawa tilsluttede sig UNFCCC-afgørelse 1/CP.19, der opfordrer alle parter til at indlede eller intensivere deres interne forberedelser til deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) og meddele dem i god tid inden 2. minder om, at alle parter i Warszawa tilsluttede sig UNFCCC-afgørelse 1/CP.19, der opfordrer alle parter til at indlede eller intensivere deres interne forberedelser til deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) til modvirkning og meddele dem i PE539.662v02-00 18/64 AM\1037969.doc
COP 20 (inden for det første kvartal af 2015 for de parter, der er klar til at gøre det) på en måde, der fremmer klarheden, gennemsigtigheden og forståeligheden af INDC'erne; god tid inden COP 21 (inden for det første kvartal af 2015 for de parter, der er klar til at gøre det) på en måde, der fremmer klarheden, gennemsigtigheden og forståeligheden af INDC'erne; 29 Bas Eickhout Punkt 2 2. minder om, at alle parter i Warszawa tilsluttede sig UNFCCC-afgørelse 1/CP.19, der opfordrer alle parter til at indlede eller intensivere deres interne forberedelser til deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) og meddele dem i god tid inden COP 20 (inden for det første kvartal af 2015 for de parter, der er klar til at gøre det) på en måde, der fremmer klarheden, gennemsigtigheden og forståeligheden af INDC'erne; 2. minder om, at alle parter i Warszawa tilsluttede sig UNFCCC-afgørelse 1/CP.19, der opfordrer alle parter til at indlede eller intensivere deres interne forberedelser til deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) og meddele dem i god tid inden COP 20 (inden for det første kvartal af 2015 for de parter, der er klar til at gøre det) på en måde, der fremmer klarheden, gennemsigtigheden og forståeligheden af INDC'erne og giver mulighed for at kvantificere dem; 30 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Punkt 2 2. minder om, at alle parter i Warszawa tilsluttede sig UNFCCC-afgørelse 1/CP.19, der opfordrer alle parter til at indlede eller intensivere deres interne forberedelser til 2. minder om, at alle parter i Warszawa tilsluttede sig UNFCCC-afgørelse 1/CP.19, der opfordrer alle parter til at indlede eller intensivere deres interne forberedelser til AM\1037969.doc 19/64 PE539.662v02-00
deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) og meddele dem i god tid inden COP 20 (inden for det første kvartal af 2015 for de parter, der er klar til at gøre det) på en måde, der fremmer klarheden, gennemsigtigheden og forståeligheden af INDC'erne; deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) og meddele dem i god tid inden COP 20 (inden for det første kvartal af 2015 for de parter, der er klar til at gøre det) på en måde, der fremmer klarheden, gennemsigtigheden og forståeligheden af INDC'erne; opfordrer alle parter til at sikre, at deres INDC'er er på linje med det begrænsede 2 C-kulstofbudget, og at de globale emissioner topper snarest muligt; 31 Jadwiga Wiśniewska Punkt 3 3. understreger, at de lande, som allerede har forpligtet sig til et emissionsreduktionsmål for hele økonomien, bør fortsætte med mere dybtgående emissionsnedskæringer, og at andre lande, herunder navnlig dem med det største ansvar og de største muligheder, også bør sætte sig mål om emissionslofter og nedbringelse af drivhusgasintensiteten for hele økonomien; 3. understreger imidlertid, at de lande, som allerede har forpligtet sig til et emissionsreduktionsmål for hele økonomien, i stigende grad trues af konkurrence fra andre lande, herunder navnlig dem med det største ansvar og de største muligheder, som også bør sætte sig mål, der fastsætter emissionslofter og nedbringer drivhusgasintensiteten for hele økonomien; Or. pl 32 György Hölvényi Punkt 3 3. understreger, at de lande, som allerede har forpligtet sig til et emissionsreduktionsmål for hele 3. understreger, at de lande, som allerede har forpligtet sig til et emissionsreduktionsmål for hele PE539.662v02-00 20/64 AM\1037969.doc
økonomien, bør fortsætte med mere dybtgående emissionsnedskæringer, og at andre lande, herunder navnlig dem med det største ansvar og de største muligheder, også bør sætte sig mål om emissionslofter og nedbringelse af drivhusgasintensiteten for hele økonomien; økonomien, bør fortsætte deres bestræbelser, og at andre lande, herunder navnlig dem med det største ansvar og de største muligheder, også bør sætte sig mål om emissionslofter og nedbringelse af drivhusgasintensiteten for hele økonomien; 33 Ian Duncan Punkt 3 3. understreger, at de lande, som allerede har forpligtet sig til et emissionsreduktionsmål for hele økonomien, bør fortsætte med mere dybtgående emissionsnedskæringer, og at andre lande, herunder navnlig dem med det største ansvar og de største muligheder, også bør sætte sig mål om emissionslofter og nedbringelse af drivhusgasintensiteten for hele økonomien; 3. understreger, at de lande, som allerede har forpligtet sig til et emissionsreduktionsmål for hele økonomien, bør fortsætte med mere dybtgående emissionsnedskæringer, og at andre lande, herunder navnlig dem med det største ansvar og de største muligheder, også bør sætte sig mål, som begrænser emissionstilvæksten og nedbringer drivhusgasintensiteten for hele økonomien; 34 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Punkt 3 3. understreger, at de lande, som allerede har forpligtet sig til et emissionsreduktionsmål for hele økonomien, bør fortsætte med mere 3. understreger, at de lande, som allerede har forpligtet sig til et emissionsreduktionsmål for hele økonomien, bør fortsætte med mere AM\1037969.doc 21/64 PE539.662v02-00
dybtgående emissionsnedskæringer, og at andre lande, herunder navnlig dem med det største ansvar og de største muligheder, også bør sætte sig mål om emissionslofter og nedbringelse af drivhusgasintensiteten for hele økonomien; dybtgående emissionsnedskæringer, og at andre lande, herunder navnlig de største udledere og de lande med de største muligheder, også bør sætte sig mål om emissionslofter og nedbringelse af drivhusgasintensiteten for hele økonomien; 35 Zoltán Balczó Punkt 3 3. understreger, at de lande, som allerede har forpligtet sig til et emissionsreduktionsmål for hele økonomien, bør fortsætte med mere dybtgående emissionsnedskæringer, og at andre lande, herunder navnlig dem med det største ansvar og de største muligheder, også bør sætte sig mål om emissionslofter og nedbringelse af drivhusgasintensiteten for hele økonomien; 3. understreger, at de lande, som allerede har forpligtet sig til et emissionsreduktionsmål for hele økonomien, bør fortsætte med mere dybtgående emissionsnedskæringer, og at andre lande, herunder navnlig dem med det største ansvar og de største muligheder, især USA og Kina, også bør sætte sig mål om emissionslofter og nedbringelse af drivhusgasintensiteten for hele økonomien; Or. hu 36 Bas Eickhout Punkt 3 a (nyt) 3a. minder om, FN's generalsekretærs referat fra FN's klimatopmøde, hvori det understregedes, at en række ledere fra alle regioner og på alle udviklingsniveauer gjorde sig til fortalere for, at drivhusgasemissionerne skal have PE539.662v02-00 22/64 AM\1037969.doc
toppet før 2020 med drastisk reducerede emissioner herefter og klimaneutralitet i anden halvdel af århundredet; 37 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Punkt 3 a (nyt) 3a. opfordrer medlemsstaterne til at fremkomme med et ambitiøst resultat for 2030-rammen for klima- og energipolitikken på Det Europæiske Råd i oktober, således at EU kan fremvise et ambitiøst INDC inden marts 2015, og opfordrer alle parter til at gøre dette; 38 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Punkt 3 b (nyt) 3b. opfordrer Limakonferencen til på forhånd at aftale krav om information, således at INDC'er bliver gennemsigtige, kvantificerbare og sammenlignelige og differentierede i forhold til bidragstypen; opfordrer endvidere Limakonferencen til at enes om en vurderingsfase forud for COP'en i Paris for at overveje, hvorvidt de INDC'er, der fremlægges tilsammen er tilstrækkelige på baggrund af målet om AM\1037969.doc 23/64 PE539.662v02-00
"under 2 C", og om de individuelt set er rimelige; 39 Jo Leinen, Seb Dance Punkt 3 a (nyt) PE539.662v02-00 24/64 AM\1037969.doc
3a. opfordrer parterne til at enes om krav til indsendelse af INDC'er for at gøre dem gennemsigtige, kvantificerbare og sammenlignelige; opfordrer endvidere til at aftale en vurderingsfase forud for COP21 med henblik på at vurdere, om de INDC'er, der er givet tilsagn om, tilsammen lever op til målet om 2 C og individuelt set er rimelige; 40 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Punkt 3 c (nyt) 3c. understreger, at 2015-aftalen skal være ambitiøs fra starten, når den vedtages i Paris, med henblik på at holde verden på sporet for målet om "under 2 C, og opfordrer EU til at arbejde sammen med sine internationale partnere om dette; 41 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Punkt 3 d (nyt) 3d. mener, at en ambitiøs og juridisk bindende international aftale vil bidraget til at gøre noget ved de problemer vedrørende kulstoflækage og AM\1037969.doc 25/64 PE539.662v02-00
konkurrenceevne, der hersker i de relevante sektorer, navnlig i den energiintensive sektor; 42 György Hölvényi Punkt 4 4. er af den opfattelse, at Limakonferencen bør fastsætte de vigtigste elementer i 2015-aftalen med udgangspunkt i de fremskridt, der er opnået i hele 2014 under Durban-platformen, og gentager, at modvirknings-, tilpasnings- og gennemførelsesforanstaltninger alle skal være væsentlige elementer i 2015-aftalen; 4. er af den opfattelse, at Limakonferencen bør fastsætte de vigtigste elementer i 2015-aftalen med udgangspunkt i de fremskridt, der er opnået i hele 2014 under Durban-platformen, og gentager, at modvirkningsforanstaltninger bør stå i centrum for aftalen, mens tilpasnings- og gennemførelsesforanstaltninger også er væsentlige elementer i en afbalanceret 2015-aftale; 43 Bas Eickhout Punkt 4 4. er af den opfattelse, at Limakonferencen bør fastsætte de vigtigste elementer i 2015-aftalen med udgangspunkt i de fremskridt, der er opnået i hele 2014 under Durban-platformen, og gentager, at modvirknings-, tilpasnings- og gennemførelsesforanstaltninger alle skal være væsentlige elementer i 2015-aftalen; 4. er af den opfattelse, at Limakonferencen bør fastsætte de vigtigste elementer i 2015-aftalen med udgangspunkt i de fremskridt, der er opnået i hele 2014 under Durban-platformen, og gentager, at modvirknings-, tilpasnings-, klimafinansierings- og gennemførelsesforanstaltninger alle skal PE539.662v02-00 26/64 AM\1037969.doc
være væsentlige elementer i 2015-aftalen; 44 Jo Leinen, Seb Dance Punkt 4 a (nyt) 4a. opfordrer EU til at inddrage alle parter i sit arbejde frem mod en ambitiøs og rimelig 2015-aftale, som både er på linje med den nyeste videnskabelige udvikling og lydhør over for nye videnskabelige konklusioner og ændrede omstændigheder; understreger derfor behovet for en mekanisme, der giver mulighed for en regelmæssig fornyet overvejelse af modvirkningsforpligtelserne, og dermed gøre parterne i stand til at justere deres tilsagn opad, uden at aftalen behøver at blive genåbnet; 45 Ian Duncan Punkt 5 5. understreger behovet for en effektiv overholdelsesordning, der gælder for alle parter under 2015-aftalen; understreger, at 2015-aftalen skal fremme gennemsigtighed og ansvarlighed ved at inkludere et fælles system for måling, rapportering og verifikation af gennemførelsen af hver 5. understreger behovet for en effektiv overholdelsesordning, der gælder for alle parter under 2015-aftalen; understreger, at 2015-aftalen skal fremme gennemsigtighed og ansvarlighed gennem en ordning baseret på fælles regler, herunder regnskabsregler og -tilsyn samt AM\1037969.doc 27/64 PE539.662v02-00
parts forpligtelse, der trækker på erfaringerne fra konventionen og den hertil hørende Kyoto-protokol; rapporterings- og verificeringsordninger; fremhæver, at reglerne bør differentieres på baggrund af, hvilken type forpligtelse Parlamentet beslutter at vælge på baggrund af erfaringerne fra konventionen og den hertil hørende Kyoto-protokol; 46 Christofer Fjellner Punkt 5 5. understreger behovet for en effektiv overholdelsesordning, der gælder for alle parter under 2015-aftalen; understreger, at 2015-aftalen skal fremme gennemsigtighed og ansvarlighed ved at inkludere et fælles system for måling, rapportering og verifikation af gennemførelsen af hver parts forpligtelse, der trækker på erfaringerne fra konventionen og den hertil hørende Kyoto-protokol; 5. noterer sig de utilstrækkelige håndhævelsesmekanismer, og det at man må forlade sig på regeringers vilje til at overholde aftalerne; understreger behovet for en effektiv overholdelsesordning, der gælder for alle parter under 2015-aftalen; understreger, at 2015-aftalen skal fremme gennemsigtighed og ansvarlighed ved at inkludere et fælles system for måling, rapportering og verifikation af gennemførelsen af hver parts forpligtelse, der trækker på erfaringerne fra konventionen og den hertil hørende Kyotoprotokol; fremhæver potentialet i tvistbilæggelsesordninger så som domstolen, der er oprettet ifølge havretskonventionen, eller handelsretlige voldgiftsdomstole, hvor parterne kan mødes på neutral grund, til at udfylde rollen som tvistbilæggelsesmekanisme, hvor tvistbilæggelseskapitler kan bruges som model for videre udformning af parternes forpligtelser og rettigheder og til at skitsere konsekvenserne af manglende overholdelse; PE539.662v02-00 28/64 AM\1037969.doc
47 Jo Leinen, Seb Dance Punkt 5 a (nyt) 5a. fremhæver, at Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen og medlemsstaterne til at opstille et bindende EU 2030-mål om at reducere de nationale drivhusgasemissioner med mindst 40 % i forhold til 1990-niveauet, et bindende EUeffektivitetsmål for 2030 på 40 % på linje med forskningen i et omkostningseffektivt energibesparelsespotentiale og et bindende EU 2030-mål om at producere mindst 30 % af det samlede endelige energiforbrug ved hjælp af vedvarende energikilder; opfodrer indtrængende medlemsstaterne til at tage hensyn til disse mål i deres igangværende drøftelser; 48 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Punkt 5 a (nyt) 5a. understreger, at aftalen også skal være dynamisk og kunne tilpasses den seneste videnskabelige udvikling, således at den forbliver formålstjenlig og holdbar i mange år efter 2020; med dette for øje bør den indeholde en mekanisme, der giver mulighed for og letter en cyklus af regelmæssigt opadrettet tilsyn med ambitionen om modvirkning i lyset af målet om "under 2 C" kombineret med en mulighed for, at landene let kan AM\1037969.doc 29/64 PE539.662v02-00
justere deres eget modvirkningsambitionsniveau opad, uden at skulle have aftalen ratificeret hver gang; 49 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese Punkt 6 6. minder i særdeleshed om det presserende behov for fremskridt med hensyn til at få lukket det gigaton-hul, der er mellem det videnskabeligt dokumenterede behov og parternes nuværende løfter; understreger den vigtige rolle, som andre politiske foranstaltninger, herunder energieffektivitet, væsentlige energibesparelser, vedvarende energi og udfasning af HFC'er, spiller for lukningen af gigaton-hullet; 6. minder i særdeleshed om det presserende behov for fremskridt med hensyn til at få lukket det gigaton-hul, der er mellem det videnskabeligt dokumenterede behov og parternes nuværende løfter for perioden frem til 2020; understreger den vigtige rolle, som andre politiske foranstaltninger, herunder energieffektivitet, væsentlige energibesparelser, vedvarende energi og udfasning af HFC'er, spiller for udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer og styrkelsen af en mere udbredt prisfastsættelse af kulstof som bidrag til lukningen af gigaton-hullet; 50 Jo Leinen, Seb Dance Punkt 6 6. minder i særdeleshed om det presserende behov for fremskridt med hensyn til at få lukket det gigaton-hul, der er mellem det videnskabeligt dokumenterede behov og 6. minder i særdeleshed om det presserende behov for fremskridt med hensyn til at få lukket det gigaton-hul, der er mellem det videnskabeligt dokumenterede behov og PE539.662v02-00 30/64 AM\1037969.doc
parternes nuværende løfter; understreger den vigtige rolle, som andre politiske foranstaltninger, herunder energieffektivitet, væsentlige energibesparelser, vedvarende energi og udfasning af HFC'er, spiller for lukningen af gigaton-hullet; parternes nuværende løfter frem til 2020; understreger den vigtige rolle, som andre politiske foranstaltninger, herunder energieffektivitet, væsentlige energibesparelser, vedvarende energi og udfasning af HFC'er, spiller for lukningen af gigaton-hullet; 51 György Hölvényi Punkt 6 6. minder i særdeleshed om det presserende behov for fremskridt med hensyn til at få lukket det gigaton-hul, der er mellem det videnskabeligt dokumenterede behov og parternes nuværende løfter; understreger den vigtige rolle, som andre politiske foranstaltninger, herunder energieffektivitet, væsentlige energibesparelser, vedvarende energi og udfasning af HFC'er, spiller for lukningen af gigaton-hullet; 6. minder i særdeleshed om det presserende behov for fremskridt med hensyn til at få lukket det gigaton-hul, der er mellem det videnskabeligt dokumenterede behov og parternes nuværende løfter; opfordrer alle de parter, der endnu ikke har forpligtet sig, til at gøre dette; understreger den vigtige rolle, som andre politiske foranstaltninger, herunder energieffektivitet, væsentlige energibesparelser, vedvarende energi og udfasning af HFC'er, spiller for lukningen af gigaton-hullet; 52 Gerben-Jan Gerbrandy Punkt 6 6. minder i særdeleshed om det presserende behov for fremskridt med hensyn til at få 6. minder i særdeleshed om det presserende behov for fremskridt med hensyn til at få AM\1037969.doc 31/64 PE539.662v02-00
lukket det gigaton-hul, der er mellem det videnskabeligt dokumenterede behov og parternes nuværende løfter; understreger den vigtige rolle, som andre politiske foranstaltninger, herunder energieffektivitet, væsentlige energibesparelser, vedvarende energi og udfasning af HFC'er, spiller for lukningen af gigaton-hullet; lukket det gigaton-hul, der er mellem det videnskabeligt dokumenterede behov og parternes nuværende løfter; understreger den vigtige rolle, som andre politiske foranstaltninger, herunder energieffektivitet, væsentlige energibesparelser, vedvarende energi, ressourceeffektivitet og udfasning af HFC'er, spiller for lukningen af gigatonhullet; 53 Bas Eickhout Punkt 6 a (nyt) 6a. bemærker, at EU er på vej mod at nå emissionsreduktioner, der er noget højere end den nuværende målsætning om 20 %, og gentager, at EU har tilbudt at hæve sit emissionsreduktionsmål til 30 % inden 2020, hvis andre store udlederlande forpligter sig til sammenlignelige reduktionsmål; 54 Jo Leinen, Seb Dance Punkt 6 b (nyt) 6b. bemærker, at EU er på vej mod at nå emissionsreduktioner, der er noget højere end den nuværende målsætning om 20 %; minder om, at det er i EU's egen interesse PE539.662v02-00 32/64 AM\1037969.doc
at vedtage et klimabeskyttelsesmål på 30 % inden 2020 og dermed skabe bæredygtig vækst og yderligere arbejdspladser samt nedbringe afhængigheden af energiimporter; 55 Jo Leinen, Seb Dance Punkt 6 a (nyt) 6a. minder om, at industrilandene ifølge konklusionerne i IPCC's fjerde evalueringsrapport er nødt til at reducere deres emissioner med 25-40 % i forhold til 1990-niveauet inden 2020, mens udviklingslandene som gruppe betragtet bør bestræbe sig på at opnå en væsentlig reduktion i forhold til den nuværende forventede emissionsvækstrate, i størrelsesordenen 15-30 %, inden 2020; 56 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Punkt 6 a (nyt) 6a. opfordrer alle parter, internationale organisationer, sub-nationale aktører og ikke-statslige organisationer til hurtigst muligt at udvikle, optrappe og gennemføre nationale politikker og internationale samarbejdsinitiativer til at AM\1037969.doc 33/64 PE539.662v02-00
lukke gigatonhullet, især med udgangspunkt i de initiativer, der er udarbejdet på FN's generalsekretærs klimatopmøde (såsom koalitionen for klima og ren luft) og på de politiske dialoger, der identificerer muligheder med stor indvirkning på klima, udvikling og vækst, og som gennemføres på teknisk og politisk plan inden for rammerne af UNFCCC 57 Bas Eickhout Punkt 6 b (nyt) 6b. noterer sig det væsentlige overskud af enheder til opfyldelse af Kyotoprotokollen (AAU'er, CER'er og ERU'er), der skal overføres til Unionens og medlemsstaternes konti for Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode; opfordrer EU og medlemsstaterne til, i henhold til beslutning 1/CMP.8, der pålægger parterne at tage deres reduktionsforpligtelser for den anden forpligtelsesperiode i 2014 op til fornyet overvejelse, at annullere et antal enheder for at tilpasse antallet til de forventede reelle emissioner og til en omkostningseffektiv indenlandsk udledningskurs mod Unionens klimamål for 2050; 58 Jo Leinen, Seb Dance PE539.662v02-00 34/64 AM\1037969.doc
Punkt 7 a (nyt) 7a. præciseres, at Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode, om end den vil være begrænset i udstrækning, bør ses som et meget vigtigt midlertidigt skridt, og opfordrer derfor parterne, herunder EUmedlemsstaterne, til hurtigt at ratificere den anden forpligtelsesperiode; 59 Gerben-Jan Gerbrandy Punkt 7 a (nyt) 7a. understreger det bidrag, som genanvendelse og genbrug kan yde til reduktionen af drivhusgasemissioner, da brugen af råstoffer er en betydelig kilde til drivhusgasproduktion; nævner igen betydningen af at overgå til en cirkulær økonomi med øget genvinding; 60 Gerben-Jan Gerbrandy Punkt 7 b (nyt) 7b. bemærker vigtigheden af, at EU udfylder sin afgørende rolle med hensyn AM\1037969.doc 35/64 PE539.662v02-00
til reduktion af emissioner gennem politikker, der standser udviklingen af meget drivhusgasintensive ukonventionelle fossile brændstoffer såsom tjæresand; 61 Gerben-Jan Gerbrandy Punkt 7 c (nyt) 7c. bemærker, at mange lande allerede går foran med et godt eksempel, der viser, at lavemissionsudviklingsstrategier og økonomisk vækst går hånd i hånd; understreger, at en stærk international aftale vil tilskynde til yderligere ambitiøse tiltag på nationalt plan; 62 Olaf Stuger Punkt 8 8. minder om, at EU og dets medlemsstater har givet tilsagn om at optrappe mobiliseringen af klimafinansieringen med henblik på at yde deres bidrag til opfyldelsen af tilsagnet fra Københavnsaftalen om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD om året i 2020, og opfordrer andre donorlande til at yde deres del for at fremme en yderligere mobilisering af udgår PE539.662v02-00 36/64 AM\1037969.doc
klimafinansiering; Or. nl 63 Ian Duncan Punkt 8 8. minder om, at EU og dets medlemsstater har givet tilsagn om at optrappe mobiliseringen af klimafinansieringen med henblik på at yde deres bidrag til opfyldelsen af tilsagnet fra Københavnsaftalen om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD om året i 2020, og opfordrer andre donorlande til at yde deres del for at fremme en yderligere mobilisering af klimafinansiering; 8. minder om, at EU og dets medlemsstater har givet tilsagn om at optrappe mobiliseringen af klimafinansieringen med henblik på at yde deres bidrag til opfyldelsen af tilsagnet fra Københavnsaftalen om at kapitalisere Den Grønne Klimafond og i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD om året i 2020; opfordrer andre donorlande til at yde deres del for at fremme en yderligere mobilisering af klimafinansiering; 64 György Hölvényi Punkt 8 8. minder om, at EU og dets medlemsstater har givet tilsagn om at optrappe mobiliseringen af klimafinansieringen med henblik på at yde deres bidrag til opfyldelsen af tilsagnet fra Københavnsaftalen om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD om året i 2020, og opfordrer andre donorlande til at yde deres del for at fremme en yderligere mobilisering af klimafinansiering; 8. minder om, at EU og dets medlemsstater har givet tilsagn om at optrappe mobiliseringen af klimafinansieringen med henblik på at yde deres bidrag til opfyldelsen af tilsagnet fra Københavnsaftalen om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD om året i 2020 fra en bred vifte af kilder, offentlige og private, bilaterale og multilaterale, herunder alternative finansieringskilder, AM\1037969.doc 37/64 PE539.662v02-00
og opfordrer andre donorlande til at yde deres del for at fremme en yderligere mobilisering af klimafinansiering; 65 Olaf Stuger Punkt 8 a (nyt) 8a. opfordrer Kommissionen, Rådet og alle andre deltagende parter til at straks at indstille finansieringen af klimamediebevågenheden; Or. nl 66 Bas Eickhout Punkt 8 a (nyt) 8a. understreger den centrale rolle, som en pålidelig køreplan for optrapning til disse forpligtelser spiller; bifalder de seneste løfter om at bidrage med finansiering til Den Grønne Klimafond og opfordrer indtrængende andre lande til at bidrage med deres rimelige andel, da de udviklede lande yder 15 mia. USD i tilskud til Den Grønne Klimafond i de næste tre år; PE539.662v02-00 38/64 AM\1037969.doc
67 Bas Eickhout Punkt 8 b (nyt) 8b. gentager sin opfordring til at dedikere indtægter fra markedsbaserede instrumenter til at reducere emissioner fra den globale luftfart og skibsfart til den international klimafinansiering for perioden efter 2020 og til Den Grønne Klimafond; mener, at EU bør fremsætte forslag til passende og forudsigelig international klimafinansiering til 2015- aftalen inden tidsfristen fra marts 2014; 68 Jo Leinen, Seb Dance Punkt 8 a (nyt) 8a. opfordrer medlemsstaterne til at yde deres finansielle bidrag i god tid forud for konferencerne for at lette kommunikationen over for tredjeparter vedrørende det samlede EU-bidrag; understreger, at de finansielle løfter på Ban Ki-moon-topmødet var et godt signal og havde positiv indvirkning på EU's image forud for Limaforhandlingerne; 69 Gerben-Jan Gerbrandy AM\1037969.doc 39/64 PE539.662v02-00
Punkt 8 a (nyt) 8a. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til snarest og uden ophold at vedtage konkrete foranstaltninger til gradvis at udfase alle miljøskadelige støtteordninger inden 2020, herunder subsidier til fossile brændstoffer; opfordrer endvidere til internationalt koordineret gennemførelse af målsætningen fra G20-topmødet i Pittsburg om at udfase subsidierne til fossile brændstoffer; 70 Jo Leinen, Seb Dance Punkt 8 b (nyt) 8b. understreger betydningen af at udfase miljøskadelige subsidier på globalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gå forrest ved uden ophold og senest i 2020 at udfase miljøskadelige subsidier på EU- og medlemsstatsplan, anført af Kommissionen, ved hjælp af en handlingsbaseret tilgang og overvågning via det europæiske semester; 71 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini PE539.662v02-00 40/64 AM\1037969.doc
Punkt 8 a (nyt) 8a. opfordrer medlemsstaterne til at koordinere deres meddelelser om klimafinansiering bedre med EU, især for at give sådanne meddelelser mulighed for at få den maksimale positive indvirkning på forhandlingerne; 72 Jo Leinen, Seb Dance Punkt 8 c (nyt) 8c. minder om, at der kan blive behov for innovative finansielle kilder for at sikre, at man når op på 100 mia. USD om året i 2020 og årene derefter, og opfordrer nationerne til at undersøge mulighederne i Lima; 73 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Punkt 8 d (nyt) 8d. understreger, at tilpasningstiltag er en uundgåelig nødvendighed og skal spille en central rolle i den nye aftale; understreger, at det vil være billigere for AM\1037969.doc 41/64 PE539.662v02-00
de globale og nationale økonomier at handle nu for at reducere drivhusgasemissionerne, og at det vil gøre tilpasningstiltagene billigere; opfordrer indtrængende alle lande til at iværksætte passende foranstaltninger til at planlægge, tilpasse sig og reagere på virkningerne af klimaændringerne med henblik på at beskytte deres folk, samfund, økonomier og miljø og for at opnå en bæredygtig klimaresistent udvikling; 74 Seb Dance Punkt 8 e (nyt) 8e. opfordrer store udviklede økonomier til at udnytte deres eksisterende avancerede infrastruktur til at fremme, styrke og udvikle en bæredygtig vækst og til at forpligte sig til at støtte udviklingslandene i at opbygge deres egen kapacitet til at sikre, at der opnås en fremtidig økonomisk vækst i alle dele af verden uden yderligere omkostninger for miljøet; 75 Olaf Stuger Punkt 9 PE539.662v02-00 42/64 AM\1037969.doc
9. erindrer om, at selvom de fattigste lande har bidraget mindst til den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, er det dem, der er mest sårbare over for virkningerne af klimaforandringerne og dårligst i stand til at tilpasse sig; opfordrer EU til at søge at indgå aftaler om klimabistand, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning; 9. erindrer om, at selvom de fattigste lande har bidraget mindst til den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, kan det være dem, der er mest sårbare over for virkningerne af klimaforandringerne og dårligst i stand til at tilpasse sig; Or. nl 76 Karl-Heinz Florenz, Ivo Belet, Peter Liese, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini Punkt 9 9. erindrer om, at selvom de fattigste lande har bidraget mindst til den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, er det dem, der er mest sårbare over for virkningerne af klimaforandringerne og dårligst i stand til at tilpasse sig; opfordrer EU til at søge at indgå aftaler om klimabistand, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning; 9. erindrer om, at udviklingslandene, særligt de mindst udviklede lande og små østater, der er udviklingslande, har bidraget mindst til den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, og at de er de mest sårbare over for de negative konsekvenser af klimaændringer og er dårligst i stand til at tilpasse sig; opfordrer alle lande, der er i stand til dette, til at støtte de mest sårbare lande i deres bestræbelser på at tilpasse sig og reagere på virkningerne af klimaændringerne med henblik på at opnå en klimaresistent udvikling, samt at søge at indgå aftaler om klimabistand, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning; AM\1037969.doc 43/64 PE539.662v02-00