SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
|
|
- Birthe Beck
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne skal komme med tre forhandlingsudspil til EU s klimapolitik: a. Hvor meget vil deres land reducere CO2-udledningen i % frem mod 2030? b. Hvor meget skal vedvarende energi udgøre af landets samlede energibehov i % i 2030? c. Hvor mange penge (karameller) vil landet investere på klimaområdet frem mod 2030? 3. session: Pressemøde Presserådgivere og eksperter kommenterer på dagens resultater. HVAD SKAL MAN SOM EKSPERT? Som eksperter har I indsamlet en masse viden, I gerne vil videregive til politikerne. I ønsker ikke at påvirke dem i en bestemt retning, men I ønsker at politikerne skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag. I skal derfor: Præsentere jeres argumenter så sagligt og præcist som muligt Holde oplæg, der bygger på objektiv (og ikke farvet ) viden Forklare modeller og fakta til politikere og journalister Kommentere på dagens resultater ud fra et videnskabeligt grundlag TIL HVER SESSION HAR I FORSKELLIGE OPGAVER Her er en liste med jeres opgaver: 1. session: Ekspertpanel Det er i den første session, at I kommer mest på banen. Efter ca. 45 minutters forberedelsestid, skal I stille med to personer, som indgår i et ekspertpanel sammen med de andre ekspertgrupper og interesseorganisationer. På faktaarket kan I se den samlede liste over ekspertgrupperne. I skal holde et oplæg på 1-2 minutter, hvor I præsenterer jeres holdninger og budskaber. I skal lave god research til jeres oplæg, hvor I gerne må søge ekstra viden på nettet, der kan understøtte jeres argumenter. Efter oplægget vil journalisterne og de særlige rådgivere stille spørgsmål. Derfor er det nu, at I kan komme i direkte dialog med politikerne, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. 2. session: Topmøde med forhandlinger om klimamål Det er nu, at I som eksperter kan gå rundt mellem de andre grupper og påvirke politikerne direkte. I kan vise dem modeller og hjælpe dem med argumenter. I må ikke prøve at presse dem, og I skal fremstå neutrale, da I handler i videnskabens navn. 3. session: Pressemøde I skal her fortælle om dagens forhandlinger set ud fra jeres synspunkt. Hvad mener I om politikernes argumenter og indsats? Har de bidraget til at redde verden? I har et minut til at holde et oplæg og skal efterfølgende besvare spørgsmål. Det er derfor vigtigt, at I følger med i forhandlingerne tag noter undervejs så I kan berette om de vigtigste pointer. TIPS: De andre grupper har ikke fået oplyst den viden, I besidder på forhånd. Derfor er det op til jer at få kommunikeret jeres budskab og få forklaret jeres perspektiv på klimaudfordringerne. Politikerne er ikke altid lige åbne overfor videnskaben, så det kan være nødvendigt at tale med store ord!
2 FAKTA OM Copenhagen Consensus Center Er global opvarmning det største problem i verden? Bør vi ikke fokusere mere på fattigdom og sult? Bjørn Lomborg er leder af Copenhagen Consensus Center i daglig tale blot Copenhagen Consensus der er en tænketank, der forsøger at sætte klodens store udfordringer i perspektiv. Copenhagen Consensus rådgiver politikere i forhold til, hvordan de skal bruge deres økonomiske redskaber til at hjælpe flest mennesker. Copenhagen Consensus anerkender, at vi har menneskeskabte klimaændringer. Men de mener også, at det ikke er det vigtigste problem, som verden står overfor i dag. Her er deres hovedargumenter: Nutidens grønne energi er stadig meget ineffektivt og kræver betydelige økonomiske tilskud. Når man forsøger at begrænse CO2-udledningen, selv med økonomisk støtte, bytter man billig energi ud med dyr energi og det medfører, at den økonomiske vækst hæmmes. Den langsommere vækst betyder, at der på verdensplan vil være omkostninger på 1-2 milliarder dollars om året fra år 2030 grundet den lavere BNP-vækst. Når man kigger på den udviklingsstøtte rige lande giver til udviklingslande går 25% til klimatiltag. Det er ikke hensigtsmæssigt ifølge Copenhagen Consensus. Det er direkte umoralsk når 2 milliarder mennesker lider af underernæring, 700 millioner mennesker lever i ekstrem fattigdom og 2,4 milliarder er uden rent drikkevand og adgang til ordentlige toiletforhold. Derfor burde verdens rigeste lande, som EU består af, hellere bruge deres ressourcer på at hjælpe verdens fattigste i stedet for at give økonomisk støtte til klimaet. Det er uansvarligt overfor verdens befolkning ikke at støtte dem, som lider størst nød. EU burde fokusere på at skaffe rent drikkevand til alle, udslette sygdomme såsom malaria, og øge fødevareproduktionen for at holde trit med den voksende befolkningstilvækst. Links med information, I kan bruge som inspiration til at finde argumenter: Avisartikel fra Berlingske, skrevet af Bjørn Lomborg ( ) om Copenhagen Consensus Center: Copenhagen Consensus hjemmeside:
3 Ekspert hos Det Europæiske Miljøagentur DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne skal komme med tre forhandlingsudspil til EU s klimapolitik: a. Hvor meget vil deres land reducere CO2-udledningen i % frem mod 2030? b. Hvor meget skal vedvarende energi udgøre af landets samlede energibehov i % i 2030? c. Hvor mange penge (karameller) vil landet investere på klimaområdet frem mod 2030? 3. session: Pressemøde Presserådgivere og eksperter kommenterer på dagens resultater. HVAD SKAL MAN SOM EKSPERT? Som eksperter har I indsamlet en masse viden, I gerne vil videregive til politikerne. I ønsker ikke at påvirke dem i en bestemt retning, men I ønsker at politikerne skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag. I skal derfor: Præsentere jeres argumenter så sagligt og præcist som muligt Holde oplæg, der bygger på objektiv (og ikke farvet ) viden Forklare modeller og fakta til politikere og journalister Kommentere på dagens resultater ud fra et videnskabeligt grundlag TIL HVER SESSION HAR I FORSKELLIGE OPGAVER Her er en liste med jeres opgaver: 1. session: Ekspertpanel Det er i den første session, at I kommer mest på banen. Efter ca. 45 minutters forberedelsestid, skal I stille med to personer, som indgår i et ekspertpanel sammen med de andre ekspertgrupper og interesseorganisationer. På faktaarket kan I se den samlede liste over ekspertgrupperne. I skal holde et oplæg på 1-2 minutter, hvor I præsenterer jeres holdninger og budskaber. I skal lave god research til jeres oplæg, hvor I gerne må søge ekstra viden på nettet, der kan understøtte jeres argumenter. Efter oplægget vil journalisterne og de særlige rådgivere stille spørgsmål. Derfor er det nu, at I kan komme i direkte dialog med politikerne, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. 2. session: Topmøde med forhandlinger om klimamål Det er nu, at I som eksperter kan gå rundt mellem de andre grupper og påvirke politikerne direkte. I kan vise dem modeller og hjælpe dem med argumenter. I må ikke prøve at presse dem, og I skal fremstå neutrale, da I handler i videnskabens navn. 3. session: Pressemøde I skal her fortælle om dagens forhandlinger set ud fra jeres synspunkt. Hvad mener I om politikernes argumenter og indsats? Har de bidraget til at redde verden? I har et minut til at holde et oplæg og skal efterfølgende besvare spørgsmål. Det er derfor vigtigt, at I følger med i forhandlingerne tag noter undervejs så I kan berette om de vigtigste pointer. TIPS: De andre grupper har ikke fået oplyst den viden, I besidder på forhånd. Derfor er det op til jer at få kommunikeret jeres budskab og få forklaret jeres perspektiv på klimaudfordringerne. Politikerne er ikke altid lige åbne overfor videnskaben, så det kan være nødvendigt at tale med store ord!
4 FAKTA OM Det Europæiske Miljøagentur I er klimamålenes vogtere! Det Europæiske Miljøagentur har til formål at vurdere, hvor langt medlemsstaterne og EU som helhed er nået for at leve op til deres målsætninger. Miljøagenturet kommer derfor ikke med miljøanbefalinger, men kigger alene på de enkelte lande, hvor de vurderer deres status samt hvor der skal strammes op. Miljøagenturet fungerer derfor som en reality tjekker, der holder et spejl op foran de enkelte lande. Det vedlagte faktaark viser, hvad status er for klimamålene i de enkelte lande: Mål for reduktion Status Mål for energiforbrug fra Status Medlemsland af CO2 i år vedvarende energi Bulgarien 20% i mål 16% 18,8% Danmark - 20% ikke i mål 30% 32,2% Tyskland - 14% ikke i mål 18% 14,8% Frankrig - 14% ikke i mål 23% 16,0% Italien - 13% i mål 17% 17,4% Letland 17% i mål 40% 37,2% Luxembourg - 20% ikke i mål 11% 5,4% Holland - 13% i mål 14% 6,0% Polen 14% i mål 15% 11,3% Sverige - 17% i mål 49% 53,8% Links med information, I kan bruge som inspiration til at finde argumenter: Generelt om Det Europæiske Miljøagentur: Mere om EU s klimaindsats: Information om de enkelte landes klimaindsats:
5 Ekspert hos FN s klimapanel (IPCC) DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne skal komme med tre forhandlingsudspil til EU s klimapolitik: a. Hvor meget vil deres land reducere CO2-udledningen i % frem mod 2030? b. Hvor meget skal vedvarende energi udgøre af landets samlede energibehov i % i 2030? c. Hvor mange penge (karameller) vil landet investere på klimaområdet frem mod 2030? 3. session: Pressemøde Presserådgivere og eksperter kommenterer på dagens resultater. HVAD SKAL MAN SOM EKSPERT? Som eksperter har I indsamlet en masse viden, I gerne vil videregive til politikerne. I ønsker ikke at påvirke dem i en bestemt retning, men I ønsker at politikerne skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag. I skal derfor: Præsentere jeres argumenter så sagligt og præcist som muligt Holde oplæg, der bygger på objektiv (og ikke farvet ) viden Forklare modeller og fakta til politikere og journalister Kommentere på dagens resultater ud fra et videnskabeligt grundlag TIL HVER SESSION HAR I FORSKELLIGE OPGAVER Her er en liste med jeres opgaver: 1. session: Ekspertpanel Det er i den første session, at I kommer mest på banen. Efter ca. 45 minutters forberedelsestid, skal I stille med to personer, som indgår i et ekspertpanel sammen med de andre ekspertgrupper og interesseorganisationer. På faktaarket kan I se den samlede liste over ekspertgrupperne. I skal holde et oplæg på 1-2 minutter, hvor I præsenterer jeres holdninger og budskaber. I skal lave god research til jeres oplæg, hvor I gerne må søge ekstra viden på nettet, der kan understøtte jeres argumenter. Efter oplægget vil journalisterne og de særlige rådgivere stille spørgsmål. Derfor er det nu, at I kan komme i direkte dialog med politikerne, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. 2. session: Topmøde med forhandlinger om klimamål Det er nu, at I som eksperter kan gå rundt mellem de andre grupper og påvirke politikerne direkte. I kan vise dem modeller og hjælpe dem med argumenter. I må ikke prøve at presse dem, og I skal fremstå neutrale, da I handler i videnskabens navn. 3. session: Pressemøde I skal her fortælle om dagens forhandlinger set ud fra jeres synspunkt. Hvad mener I om politikernes argumenter og indsats? Har de bidraget til at redde verden? I har et minut til at holde et oplæg og skal efterfølgende besvare spørgsmål. Det er derfor vigtigt, at I følger med i forhandlingerne tag noter undervejs så I kan berette om de vigtigste pointer. TIPS: De andre grupper har ikke fået oplyst den viden, I besidder på forhånd. Derfor er det op til jer at få kommunikeret jeres budskab og få forklaret jeres perspektiv på klimaudfordringerne. Politikerne er ikke altid lige åbne overfor videnskaben, så det kan være nødvendigt at tale med store ord!
6 FAKTA OM FN s klimapanel (IPCC) IPCC (the Intergovernmental Panel on Climate Change) blev oprettet i 1988 af FN s særorganisation for meteorologi og miljø. IPCC laver ikke selv forskning, men udgiver regelmæssigt en vurderingsrapport, som vurderer eksisterende forskning om klimaændringer og deres potentielle miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. IPCC præsenterer relevant viden for politikerne, men kommer ikke med direkte anbefalinger. IPCC adskiller sig derfor markant fra interesseorganisationerne og eksperter der har en politisk agenda. IPCC er det tætteste vi kommer på en neutral stemme i klimadebatten. Derfor lytter næsten alle politikere til IPCC og bruger deres data aktivt i klimadebatten. IPCC er derfor en vigtig stemme i den offentlige debat. Den seneste større rapport om klimaet er fra Rapporten indeholder en masse viden om, hvad der vil ske, hvis der ikke sker ændringer i den menneskeskabte CO 2 -udledning, og hovedkonklusionerne er: Siden år 1880 er jordens gennemsnitstemperatur steget med 0,85 grader. De seneste tre årtier har alle sat rekord som de varmeste årtier. Hedebølger og ekstremnedbør vil med stor sandsynlighed blive hyppigere, længere og mere intens. Alle verdens gletsjere er skrumpet og i sær Nordpolen og Sydpolen har mistet is. I 2050 vil arktisk være helt uden sommerhavis. Vandstanden i verdenshavene vil stige mellem 26 og 82 centimeter frem mod år 2100, men vil ikke være jævnt fordelt. Derfor vil vandstanden stige meget mere nogle steder i verden frem for andre. Det vil føre til massive oversvømmelser af nogle kystområder og lavtliggende landområder. Koncentrationen af CO 2 og andre drivhusgasser i atmosfæren er nu højere end på noget andet tidspunkt i de foregående år. Det ødelægger økosystemer og har voldsomme indvirkninger på mennesket. Udbytte af vigtige kornsorter så som ris, hvede og majs vil falde markant og skabe usikker fødevareforsyning i fremtiden. Klimaforandringer vil medføre at folk vil blive nødt til at fraflytte store landområder Hvis politikerne vil undgå at disse scenarier bliver til virkelighed, vurderer IPCC at CO2-udledningen i 2050 skal være procent mindre end niveauet i 2010, hvis der skal være en realistisk chance for at kloden opnår 100% reduktion i år 2100 og det er netop målet for klimaaftalen, der blev indgået i Paris i Links med information, I kan bruge som inspiration til at finde argumenter: Avisartikel fra Politiken ( ), som er et resume af klimarapporten, Climate Change 2014:
AT VÆRE JOURNALIST? Journalist ansat på The Guardian HVAD VIL DET SIGE
Journalist ansat på The Guardian DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne skal
Læs mereAT VÆRE LOBBYIST? Lobbyister for ACEA (bilindustriens interesseorganisation) HVAD VIL DET SIGE
Lobbyister for ACEA (bilindustriens interesseorganisation) DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger
Læs mereKLIMAAFTALE? Præsident Emmanuel Macron HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Præsident Emmanuel Macron Jeg er Frankrigs præsident. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Frankrig har vi stor fokus på klimaet, og vi arbejder på at reducere vores
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Giuseppe Conte Jeg er Italiens premierminister. Jeg er leder af et land der har været hårdt økonomisk presset med stor gæld. Alligevel har vi valgt at have fokus på miljøet. Vi ved, hvor
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Boyko Borissov HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Boyko Borissov Jeg er Bulgariens premierminister. Jeg ønsker at Bulgarien skal være førende inden for vedvarende energi. Bulgarien er dog også EU s fattigste land og derfor udleder vi næsten
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mateusz Morawiecki HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mateusz Morawiecki Jeg er Polens premierminister. Polen har en stor kulindustri, og jeg er derfor nervøs for Polens økonomi, hvis vi skal skifte fra kul til vedvarende energi. Jeg ønsker
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereBør vi handle på klimaforandringerne?
Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereKLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012
OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereVejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Læs mereHæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.
Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid Lærervejledning Debathæfte Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? er et debathæfte til eleverne i 7. 9. (10.) klassetrin, der skal sætte eleverne i stand
Læs mereGRÆKENLAND. ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras Jeg er 43 år og blev premierminister i Grækenland i 2015. Jeg er formand for det venstreorienterede parti Syriza, som fik 36 procent af stemmerne og 149 ud af
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.
Læs mereDansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik
Foto: Jens Hartmann Schmidt Vores planet er presset i knæ af befolkningseksplosionen i verdens fattigste lande, og det vil få klimaforandringerne til at accelerere. Klimaprofessor Jørgen E. Olesen mener,
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereITALIEN. ROLLEKORT: Premierminister Paolo Gentiloni ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Paolo Gentiloni Jeg er 62 år og leder det venstreorienterede Demokratiske Parti, som samarbejder med centrum-højrepartier i regeringen. Derudover er jeg forhenværende udenrigsminister.
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereKrisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget
Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereDANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR
DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser
Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mere1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet
1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet 1. Den Grønne Studenter Bevægelse 1. Hvem er vi 2. Vores vision 3. Vores formål Den Grønne Studenterbevægelse Hvem er vi Maj 2018 Et
Læs mereErhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014
Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation
Læs merePOLEN. ROLLEKORT: Premierminister Beata Szydło ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Beata Szydło Jeg er 53 år og økonom. Jeg er den tredje kvindelige premierminister i Polen, mit parti er det nationalkonservative Lov og Retfærdighed. Jeg ser Polen som en stærk
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereTYSKLAND. ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel Jeg er 62 år og blev forbundskansler i Tyskland i 2005. Tre år i træk blev jeg kåret til verdens mest magtfulde kvinde. Jeg er leder af CDU, et kristendemokratisk
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereUNGARN. ROLLEKORT: Premierminister Viktor Orbán ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Viktor Orbán Jeg er 53 år og leder af det højreorienterede regeringsparti Fidesz. Jeg har været premierminister i Ungarn siden 2010, og det er anden gang, jeg er øverste leder
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereHvad skal vi gøre først?
Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens
Læs mereEuropa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún
Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereKlimabarometeret 2014
December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal
Læs mereESTLAND. ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas Jeg er 39 år, har læst jura og økonomi og jeg har været premierminister siden 2016. Selvom arbejdsløshed har været et stort problem i Estland efter finanskrisen, så
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereJuni 10, 2017 Samsø, Danmark
EU styrer klimaet!? Juni 10, 2017 Samsø, Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi International lnetwork kfor Sustainable Energy EuropeE Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer, Støttet af EU,
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger
TALEPAPIR 8.00 Slide 1: EU S ROLLE I LØSNINGEN AF GLOBALE PROBLEMSTILLINGER Hej og velkommen til. Vi er her i dag for at diskutere, hvordan vi bedst muligt håndterer to store globale udfordringer, nemlig
Læs mereROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen
ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti - og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, vil jeg forsøge at
Læs mereMILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mereRapport September 2016
Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten
Læs mereScenarieberegning i EarthClimatePerformance Indhold
Scenarieberegning i EarthClimatePerformance Indhold s. 2 Skema med scenarier for 2019 s. 3 Scenarie 1: USA acceptable s. 12 Scenarie 2: USA failure s. 21 Scenarie 3: Indien acceptable s. 30 Scenarie 4:
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereOmnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening
Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret
Læs mereEN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT
November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereAFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera
HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera Den demokratiske Congo republik AFSKAF FATTIGDOM HVAD ER DEN INTERNATIONALE FATTIGDOMSGRÆNSE? 1,7 Dollars om dagen 1,9 dollars
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereKlimabarometeret 2015
Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereReferat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg
18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereKlimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset
Læs mereDerfor kan en halv grad gøre en verden til forskel
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen
Læs mere